I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer under 67 år med betydeligt og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få tilskud til ansættelse af hjælpere. Desuden kan kommunen yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, over-vågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, f. eks. i forbindelse med erhvervsarbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. 1.538 personer var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere ved udgangen af 2001.
Derudover yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til perso-ner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Endvidere yder kommunen hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde, og sørger for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. Ved udgangen af 2001 var 12.637 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsfø-relse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor ud-strækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet for hjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en anden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2001 var 3.146 personer omfat-tet af ordningen.
I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlig hjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.
Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.
I Norge findes der også ordninger med personlig assistance og kommuner-ne kan tilbyde bistanden i form af brugerstyret assistance. Antallet af timer for assistance afgøres ud fra den enkeltes behov for hjælp. Det som præger ord-ningen er at modtageren af hjælpen fungerer som arbejdsgiver for hjælperen, og derved påtager sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjæl-pen i forhold til egne behov. Siden 1994 er der givet tilskud til kommunerne for at stimulere sådanne ordninger. I 2001 modtog kommunerne tilskud til 796 personer. For de der ikke ønsker hjælpen på denne måde, er det kommu-nes ansvar at tilbyde hjælpen i en anden form som for eksempel hjemmehjælp eller støttekontakt. Antallet af timer afgøres ud fra den enkeltes behov. Siden 1997 har der været et forsøg med funktionsassistenter. Disse skal give praktisk bistand, i arbejdstiden, til personer der er stærkt bevægelseshæmmede, og er ledet af modtageren. Målsætningen er at svært bevægelseshæmmede skal have mulighed for at forblive i normalt arbejde og gør det muligt med et normalt arbejde for de der ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det
at det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig assistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af øko-nomisk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgif-terne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 ti-mers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2001 var der ca. 14.000 personer der modtog personlig assistance.
Revalidering
I alle fem lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøv-ning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er endvidere indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. I slutningen af 2001 omfattede disse foranstaltninger 22.542 personer. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har des-uden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 2001 var 15.150 personer i fleksjob og 5.750 personer i skånejob.
I Finland kan Folkpensionsanstalten tilbyde revalidering herunder også egentlig arbejdsprøvning. Det er sundhedsvæsenet som tilbyder den største del af den medicinske revalidering. Ulykkes- og trafikforsikringerne tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Desuden kan arbejdspensionsan-stalterne iværksætte revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejds-dygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Krigsveteraner kan også gennemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år. I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. I 2000 var 318 personer beskæftiget på beskytte-de værkstebeskytte-der og 568 personer var unbeskytte-der revalibeskytte-dering på revalibeskytte-deringsinsti- revalideringsinsti-tutioner. 335 personer kunne deltage i arbejdet på det almindelige arbejds-marked med særlig støtte. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
I Norge er der et samarbejde mellem arbejdsmarkeds- og socialforsik-ringsmyndighederne når det gælder tiltag som skal forsøge at få de
funkti-onshæmmede aktiveret på arbejdsmarkedet. Personer med nedsat arbejds-evne kan få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentra-lerne. Der findes også såkaldte beskyttede værksteder for personer med ned-sat arbejdsevne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behand-ling og vejledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. Der findes også en udstrakt erhvervsrettet revalidering. Er-hvervsrettet revalidering tilbydes i det omfang det er nødvendigt og hen-sigtsmæssigt for vedkommende at komme tilbage til arbejdslivet eller behol-de et passenbehol-de arbejbehol-de. Målet med erhvervsrettet revalibehol-dering er at sætte helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og rådgivning. Personer der gennemgår en revalidering eller erhvervsrettet revalidering modtager støtte efter de samme regler som for førtidspension, med undtagelse af at der ikke gives særtillæg. Desuden gives der tilskud til særlige udgifter ved revalidering, eksempelvis rejser.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. I 2001 deltog ca. 56.800 personer med et arbejdshandicap i særlige pro-grammer for funktionshæmmede, som løntilskud og offentlig støttet arbej-de. En person der på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det regulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. I slutningen af 2001 arbejdede ca. 24.400 personer med et arbejdshandicap ved Samhall. Samhall nyansatte ca. 2.100 personer i 2001. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intellektuelle arbejds-handicap samt personer med flere funktionsnedsættelser.
Støtteordninger og fritidsaktiviteter
I de nordiske lande tilbydes funktionshæmmede forskellige typer støtteord-ninger og aktiverende foranstaltstøtteord-ninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbuddet af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse om-fanget af denne indsats.
Støtteordninger tager navnlig sigte på, at funktionshæmmede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. ma-dudbringning, telefonkæder, besøgsordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke centralt fastsatte regler for betaling, men
normalt opkræves der betaling for madudbringning, fodpleje og havearbej-de. I alle landene findes såkaldte dagforanstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempelvis personer med psykisk funktionsnedsæt-telse, for at give hjælp i form af revalidering, beskæftigelse og fællesskab.
Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige trans-portmidler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.