udbetales der løn under sygdom efter kollektive aftaler eller efter særlige reg-ler for den offentlige sektor. I denne periode udbetales der normalt dagpen-ge til arbejdsgiveren.
I Danmark får offentligt ansatte fuld løn under hele sygefraværet. I den private sektor får funktionærer typisk udbetalt fuld løn under sygdom, mens andre privatansatte lønmodtagere får udbetalt løn i for eksempel de fire før-ste uger af sygefraværsperioden, i nogle tilfælde er det ikke fuld løn, men kun op til et loft fastsat i overenskomsten.
I Finland udbetales der fuld løn i henhold til kollektivaftaler i en periode der varierer fra branche til branche fra 1 til 3 måneder.
I Island er lønmodtagere gennem kollektivaftaler sikret løn under sygdom i en periode, afhængig af ancienniteten, der er længere end det lovfastsatte minimum. De bedste bestemmelser findes for ansatte i stat og kommuner hvor der kan udbetales fuld løn i et helt år hvis man har været ansat i mere end 15 år. Arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked har pligt til at ind-betale 1 procent af lønsummen til en supplerende dagpengeordning der administreres af de respektive fagforeninger. Fra disse ordninger udbetales der dagpenge, efter arbejdsgiverperioden, som regel i 120-150 dage. På grund af denne ordning har dagpenge fra den offentlige sygeforsikring kun en ringe betydning.
I Norge får alle offentligt ansatte, efter aftale, fuld løn under sygdom i form af et supplement til sygedagpengene således at der kompenseres for differen-cen mellem maksimumsbeløbet for sygedagpengene og den normale løn. Til-svarende regler findes også på det private arbejdsmarked, i en række tilfælde. I Sverige får alle ansatte i den offentlige sektor ifølge kollektivaftaler løn som et supplement til sygedagpengene. Sygedagpengene udgør 80 procent af arbejdsindkomsten op til indkomstloftet og arbejdsgiveren giver yderlige-re 10 procent således at alle i den kategori modtager 90 procent af lønnen i
de første 15-90 dage. Personer der har en løn der ligger over indkomstloftet får kompensation med et beløb der svarer til 90 procent af lønnen. I de til-fælde hvor sygeperioden er længere end 90 dage kompenseres offentlige an-satte af arbejdsgiveren med 80 procent af lønnen selvom lønmodtageren har en løn der ligger over indkomstloftet. Også funktionærer inden for den pri-vate sektor får i henhold til kollektivaftaler kompensation fra arbejdsgiveren. For denne kategori gælder, at arbejdsgiveren giver en kompensation der sva-rer til 65 procent af den løn der ligger over sygeforsikringens indkomstloft.
Sygedagpenge
Efter den lovfastsatte arbejdsgiverperiode udbetales der enten sygedagpenge fra det offentlige eller fra socialforsikringen. De der ikke har ret til løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden modtager kompensation efter de al-mindelige regler for sygedagpenge fra begyndelsen af sygdomsperioden.
I Danmark har lønmodtagere ret til dagpenge fra kommunen hvis de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Personer der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er elev i lønnet praktik har ligeledes ret til sygedagpenge fra kommunen. For selvstændige erhvervsdrivende forud-sættes det at man har været i beskæftigelse i mindst 6 måneder i den seneste 12 måneders periode, heraf skal mindst den ene måneds arbejde være lige umiddelbart før sygdomsforløbet. Kompensationen er 100 procent af ind-komsten, dog højest DKK 2.937 pr uge.
For selvstændige erhvervsdrivende beregnes sygedagpengene på grund-lag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden og kan ligesom for lønmodtagere højst udgøre 2.937 DKK. pr. uge.
I Finland udbetales der dagpenge både til de der er i arbejde og til de der arbejder for sig selv (for eksempel. arbejder i hjemmet eller studerer). For-udsætningen er at den syge ikke har været uden arbejde efter eget ønske de tre forudgående måneder før sygdommen indtraf. Der udbetales ikke ind-komstrelaterede sygedagpenge hvis årsarbejdsindkomsten har været mindre end 995 EUR. Op til en årsindkomst på 24.609 EUR er kompensationsgra-den på 70 pct. hvorefter kompensationen gradvist reduceres. Personer med små eller ingen indkomster kan få indkomstprøvede sygedagpenge efter en karensperiode på 60 dage.
I Island har dagpengeordningerne fra det offentlige som nævnt kun ringe betydning. Selvstændige erhvervsdrivende har samme ret som lønmodtagere til sygedagpenge fra det offentlige, men kan også forsikre sig ved sygdom,
normalt for en periode på 6 måneder. Efter denne periode er det muligt med udbetalinger fra pensionsordningerne.
I Norge er det en forudsætning for at modtage sygedagpenge fra Fol-ketrygden at den sygemeldte har været i arbejde i mindst to uger umiddel-bart før sygdommen indtraf. Indkomstgrundlaget for sygedagpenge skal ud-gøre mindst 50 pct. af grundbeløbet, svarende til en årsindkomst på 25.680 NOK Denne indkomstgrænse gælder ikke for sygedagpenge i arbejdsgiver-perioden. Det maksimale beløb der kan udbetales i sygedagpenge er 308.160 NOK pr. år.
Selvstændig erhvervsdrivende har på samme måde som arbejdstagere ret til sygedagpenge hvis de mister pensionsgivende indtægt på grund af mang-lende arbejdsevne enten på grund af sygdom eller skader Der ydes erstat-ning fra den 15 sygedag med 65 procent af sygedagpengegrundlaget. Når der er oppebåret sygedagpenge i 250 dage indenfor de sidste 3 år ophører retten.
I Sverige er forudsætningen for at modtage sygedagpenge at den syge-dagpengeberettigede indkomst er mindst 24 pct. af basisbeløbet, hvilket i 2001 var 36.900 SEK. Kompensationen er 80 pct. dog kun for en arbejds-indkomst op til 276.750 SEK.
Karensperioder
Reglerne for karensperioder varierer også mellem landene. I Danmark og Norge er der ingen karensperiode for lønmodtagere hvor der er en betalt bejdsgiverperiode. For selvstændige erhvervsdrivende samt personer der ar-bejder freelance, er der en karensperiode på 14 dage, som dog kan forkortes med en frivillig forsikring. I Danmark er der for selvstændigt erhvervsdri-vende en karensperiode på 2 uger. Der kan tegnes frivillige forsikringer, så den selvstændige har ret til sygedagpenge efter 1. eller 3. fraværsdag. Forsik-ringspræmien er højere for selvstændige, der vil sikre sig dagpenge fra 1. fraværsdag, end for selvstændige, der vil sikre sig dagpenge fra 3. fraværs-dag. For selvstændige, der har tegnet en forsikring, udgør dagpengene mindst 2/3 af det maksimale dagpengebeløb på 2.937 DKK pr. uge. Selv-stændige kan tegne en forsikring (højere præmie), som sikrer det maksimale dagpengebeløb. For selvstændige er der en karensperiode på 2 uger.
I den finske sygeforsikring er der indarbejdet en karensperiode for den dag personen bliver syg samt de følgende 9 hverdage. Denne periode svarer til den lovfastsatte periode med sygeløn for lønmodtagere. I Finland er selv-stændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter de samme prin-cipper som lønmodtagere.
Forskellen er dog, at mens lønmodtagere er berettiget til den lovbestemte løn i sygeforsikringens karensperiode, modtager private erhvervsdrivende ingen ydelse for den dag man bliver syg og de efterfølgende 9 hverdage.
Landmænd der er forsikret i henhold til landmændenes pensionslov er berettiget til sygedagpenge fra og med den 5. hverdag efter den dag man er blevet syg.
I Island er der en karensperiode på 14 dage for den offentlige forsikring. I Sverige er der mindst en karensdag, hvilket både gælder sygelønnen og sygedagpengene. Dog kan der højst være 10 karensdage i en 12 måneders periode. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem en karensperiode på 3 eller 30 dage afhængig af hvor høj en forsikring der er tegnet.