Da viden om klimaændringerne hele tiden ændre sig og eksperterne ustandselig kommer med nye estimater af forøget vandstand har Øresundsvandsamarbejdet valgt at få beregnet konsekvenserne for hver 10 cm i hele intervallet fra 0,6 m til 4,0 m. Disse scenarier burde derfor dækken en hel del af de fremtidige muligheder.
Figur 9.1 viser at der allerede er sket en stigning i vandstanden fra 1885 til 2010.. Figur 9.2 viser forventede niveauer i generelt havniveau fra 2010 til 2100. Figur 9.3 viser forskellige kombinationer af klimapåvirkning og stormflod – eller med andre ord – figuren viser et utal af mulige scenarier ud fra vores nuværende viden.
Figur 9.1. Historisk udvikling i havniveau fra 1885 til 2010. Kilde www.klimaportalen.dk
Figur 9.2. Forventet stigning i globalt havniveau. Efter Grindsted, 2009.
2007 estimat fra IPCC Nyt estimat i 2009
Figur 9.3. Eksempler på mulige kombinationer af klimapåvirkning og stormflod i Øresund.
Fremtidens havvandstand er omdiskuteret
Som nævnt ovenfor vil der hele tiden komme nye bud på den fremtidige udvikling, men på den danske klimaportal kan man i 2010 finde vedlagte sammenfatning:
”Hvor meget havet vil stige omkring Danmark er vanskeligt at forudsige, og emnet er omdiskuteret blandt fagfolk. FNs klimarapporter har givet forskellige bud på den gennemsnitlige globale
vandstandsstigning. Den tredje hovedrapport fra 2001 forudså en gennemsnitlig global
vandstandsstigning på mellem 0,1 og 0,75 cm. I den fjerde hovedrapport fra 2007 var forudsigelsen 18 - 59 cm, idet man havde undladt bidrag, der ikke var videnskabeligt grundlag for at sætte tal på.
Nyere studier har vurderet, at havniveauet vil stige mere end angivet i den 4. hovedrapport. DMI har i sommeren 2010 vurderet FNs resultater og de nye studier og konkluderet, at ovenfor beskrevne forventning til generel vandstandsstigning i havet omkring Danmark på 30 - 100 cm og et
vindbidrag på op til 30 cm til maksimalvandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland er det bedste bud, der kan gives på det nuværende grundlag.
DMI og Kystdirektoratet anbefaler, at man undersøger følsomheden i et givent tilfælde overfor den fremtidige havvandstand og at muligheden for endnu højere vandstandsstigninger inddrages i risikovurderinger” (Klimaportalen, www.klimatilpasning.dk).
Lokale kommunale projekter
Mange kommuner er allerede i gang med at forberede sig på højere vandstand. Nedenfor er nævnte en række eksempler på lokale klimatilpasningsprojekter.
Hørsholm kommune
Hørsholm kommune har i 2009 fået udarbejdet et sårbarhedskort over kommunen af Rambøll.
Projektet viser sårbarhed med hensyn til havvandsstigninger og øget nedbør, hvor en 3D-model over kommunen kobles med en afløbsmodel og en vandløbsmodel for Usserød Å. Se mere på Hørsholms hjemmeside: http://www.horsholm.dk/Borgerservice/Miljo-natur-og-affald/Klima-og-energi/Klima Arbejdet har også resulteret i ”Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009”, se
http://www.horsholm.dk/Borgerservice/Miljo-natur-og-affald/Klima-og-energi/~/media/0E42E0614BB446FAA9C153A417AE296C.pdf København Kommune
København Kommune er også i gang med at få lavet analyser af potentielt sårbare områder og af mulige løsninger på klimasikring af København og af de kystnære områder omkring København. En samlet Klimatilpasningsplan vil blive offentliggjort i starten af 2011.
Se mere om København: http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Klima/SubsiteFrontpage.aspx Dige på sydlige Amager
Københavns Kommune er også med til at sikre vestsiden af Amager mod klimaforandringer og vandstandsstigninger. Det sker i form af at forstærke det syv kilometer lange dige, der beskytter Vestamager og dermed også Ørestaden, villakvartererne i Tårnby og mange andre vigtige områder mod stigende vandstande. Bygherren er Vestamager Pumpedigelag, som består af Skov- og
Naturstyrelsen Hovedstaden, By og Havn, Sund & Bælt, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, Bella Center og Tårnby Kommune.
Det eksisterende 7 km. lange dige fra Kalvebodbroerne til Kongelunden bliver forstærket i højden med ca. 2,5 meter fra de eksisterende cirka 3,5 meter til 5,9 meter, Det udvides også i bredden.
Derudover er planen at der skal opføres et helt nyt dige, der hvor det nuværende dige slutter. Det nye dige skal være 2,7 km langt og tre til fem meter højt og vil følge kommunegrænsen mellem Tårnby og Dragør fra Kongelunden til Ullerup.
Figur 9.4. Tværsnit at det kommende digeanlæg på Vestamager. Fra www.skovognatur.dk Projektet kan følges på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside.
http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/
Når diget er forstærket og udvidet, vil det kunne klare så store vandstandsstigninger, at de bliver beskrevet som 1.000 års-hændelser eller 10.000 års-hændelser. Højden på byggeriet er bl.a. baseret på oplysninger om en stormflod i 1760, da vandet steg med 3,7 meter.
Dragør kommune
Dragør Kommune har udarbejdet en lokal klimastrategi. Klimastrategien giver blandt andet bud på, hvad man kan gøre lokalt både for at forebygge og afhjælpe de konsekvenser som klimaforan-dringerne kan få. Se mere på: http://www.dragoer.dk/page3739.aspx
Lomma kommun
Lomma kommun har i deres ”Ny översiktsplan för Lomma kommun” også set på risiko ved klimaforandringer, se mere på: www.lomma.se/klimat
I planeringen av Lomma hamn sattes lägsta bygghöjd till 2,5 meter med tanke på den historiska julstormen i 1902 (se tabel 4.3). Marken har höjts upp för att klara detta krav. För resten av kommunen sätts numera lägsta bygghöjd till 3,0 meter, pga klimatförändringen.
Landskrona kommun
I slutet av 2009 inleddes ett arbete med att börja utreda hur kommunen ska kunna anpassas till ett förändrat klimat. Detta har påbörjats med att ta fram en så kallad "Lokal Klimateffektprofil". I detta arbete har kommunen samarbetat med Totalförsvarets Forskningsinstitut (FOI) för att ta fram en Lokal klimateffektprofil. Arbetet har följt en metod som utvecklats i Storbritannien. Syftet är att kartlägga framförallt kommunala verksamheters sårbarheter för dagens extrema väderhändelser för att skapa underlag för analyser av framtidens klimat. Arbetet har bedrivits genom att gå igenom lokala nyhetsmedia och intervjua kommunala tjänstemän. Arbetet presenteras på
http://www.landskrona.se/Invanare/Miljoe--haelsa/Kommunens-klimatarbete/Klimatanpassning.aspx
Kommunen har också finansierat och handlett studenter som arbetat med frågor som rör konsekvenser av stigande havsnivåer.
Se: http://www.landskrona.se/Invanare/Miljoe--haelsa/Kommunens-klimatarbete/Klimatanpassning/Dokument.aspx
Malmø Stad
Inför översiktsplanearbetet har Stadsbyggnadskontoret tagit fram ett dialog-pm ”Klimatet, havsnivån och planeringen” - där konsekvenserna av en stigande havsnivå behandlas. Ny bebyggelse bör endast planeras där marknivån är åtminstone tre meter över havet. En inledande diskussion förs omkring möjligheten att skapa skyddsbarriärer såsom utfyllnader, vallar, murar och rörliga anordningar. Strategiska insatser och förebyggande åtgärder behövs dock också inom andra
områden. Malmö arbetar t.ex. med anläggningar som utjämnar dagvattenflöden och även med gröna tak. På särskild plats på kommunens hemsida kommer information om klimatanpassning successivt redovisas. Med hjälp av två EU-finansierade projekt: GreenCLimeAdapt och GrAbs - undersöker Malmö olika lösningar.
http://www.malmo.se/Medborgare/Miljo--hallbarhet/Klimat--energi.html
Malmö stad har tilldelats medel från Klimatinvesteringsprogram, KLIMP, från Naturvårdsverket tre gånger. Pengarna ska gå till privata och offentliga insatser i Malmö som minskar utsläppen av växthusgaser. Se mere på:
http://www.malmo.se/Medborgare/Miljo--hallbarhet/Miljoarbetet-i-Malmo-stad/Projekt--natverk/Projekt/Klimatinvesteringsprogram-Klimp.html
Vellinge kommun
Velling kommun har tagit fram en strategi för att klimatanpassa och trygga kommunens mark och invånare. I strategin redovisas en tidplan med prioriterade fysiska åtgärder i tre tidshorisonter.
Åtgärderna omfattar vallar och höjning av vägbankar, men också förändring av dagvatensystem och annan infrastruktur.
Figur 9.5. Exempel på möjligt ”inre vall-system” ved Falsterbo, Vellinge kommun.
Lokale tilpasninger og analyser
Alle ændringerne, beskrevet ovenfor med nye diger og andre tilpasninger, vil selvfølgelig ændre forudsætningerne for de scenarier, der er kørt i dette projekt. Opfordringen er derfor endnu en gang:
Brug dette projekt som et værktøj til at undersøge risiko for fremtidige oversvømmelser – og ikke som et bud på det endelige svar på hvad klimaændringer vil resultere i.
I figur 9.6 og 9.7 er givet et 3 eksempel på illustration af 4 scenarier (valgt fra tabel 4.3) for området omkring Kalveboderne. Illustrationerne giver hvert sit indtryk af de 4 scenarier. Figur 9.6 (øverst) giver det store overblik. Figur 9.7 viser tydeligt den gradvise oversvømmelse af området omkring Hvidovre Havn (rød pil).
Vi håber at denne rapport og den medfølgende CD vil være en hjælp til at få undersøgt de mulige lokale konsekvenser af klimaforandringer og dermed være med til at give et godt grundlag for lokale beslutninger.
Øresundsvandsamarbejdet December 2010
Vestamager Store
Figur 9.6. To eksempel på illustration af forskellige scenarier: ny vandstand 2100 (A1B), en 100-års
Hvidovre
Figur 9.7. Detaljer fra illustration på forrige side af 4 forskellige scenarier: ny vandstand 2100 (A1B), en 100-års storm nu, en 100-års storm i 2100 (A2) og en 1000-års storm i 2100 (A1B, Grindsted).
Andre kilder til inspiration:
Klimakogebogen fra DANVA
DANVA har udgivet en klimakogebog, der skal hjælpe kommuner og forsyninger med at være på forkant i forhold til klimatilpasning. Ved hjælp af digitale terræn- og GIS-modeller, kan det
forudsiges, hvor det vil gå galt, når det går galt – eller med andre ord, hvilke områder, der risikerer at blive oversvømmet. Gennem et sådan overblik kan man prioritere og sætte ressourcer ind der, hvor det har størst effekt – samt forebygge skader gennem beredskabsplaner.
Rapporten ”En kogebog for analyser af klimaændringernes effekter på afløbssystemer – med fokus på oversvømmelser” er udarbejdet i et samarbejde mellem Greve Kommune, Odense Vandselskab, DHI og PH Consult. Kogebogens filosofi er i høj grad på linie med filosofien i EU Kommissionens nye oversvømmelsesdirektiv.
Se mere på: http://www.danva.dk/Default.aspx?ID=466&TokenExist=no
Referencer:
DMI, 2009. Danmarks Klimacenters rapport 09-07. Fremtidige havniveauændringer.
Grindsted et al, 2009. Reconstructing sea level from paleo and projected temperatures 200 to 2100 AD, Clim. Dyn., DOI 10.1007/s00382-008-0707-2).
IPCC, 2001. Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere.
IPCC, 2007. IPCC AR4. IPCC 4th Assessment Report, 2007.
NASA, 2009. James Hansen, Head of NASA Goddard Institute for Space Studies. Præsentation ved Copenhagen Climate Conference, 11. marts 2009.
Kystdirektoratet 2007, Højvandsstatistik 2007.
Kristine S. Madsen, 2009. Recent and future climatic changes in temperature, salinity, and sea level of the North Sea and the Baltic Sea.
Rambøll, 2010. Sikring mod stormflod. Notat i forbindelse med Nordhavnen i København.
Links:
Klimaportalen: www.klimatilpasning.dk
DMIs klimaside: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima.htm SMHIs klimaside: http://www.smhi.se/klimatdata.
Oversigt over arealreduktion og procentvis reduktion i arealer i de enkelte kommuner. Potentielle reduktioner over 10 % er markeret med rødt.
Bilag 2 Svenske kommuner
Oversigt over arealreduktion og procentvis reduktion i arealer i de enkelte kommuner. Potentielle reduktioner over 10 % er markeret med rødt.
" / " / " / " / " / " / " / " /
"'. 0 " " 0 " " 0 7 7 7 0
- .8 1 1 1 1 1 1 1 1
9"..$ " 1 1 1 1 1 1
!: .$ " 1 1 1 1 1 1 1 1
4 ' 1 1 1 1 1 1 1 1
; '. 8 1 1 1 1 1 1 1
4'$ * $' 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ % 1 1 1 1 1 1 1 1
/ " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $
"'. 0 " " 0 " " 0 0
- .8 1 1 1 1 1 1 1 1
9"..$ " 1 1 1 1 1 1 1 1
!: .$ " 1 1 1 1 1 1 1 1
4 ' 1 1 1 1 1 1 1 1
; '. 8 1 1 1 1 1 1 1 1
4'$ * $' 1 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ % 1 1 1 1 1 1 1 1