1 m
3,5 m 1,52 m
Øresundsvandsamarbejdets klima-scenarier 2010
En analyse af risiko for oversvømmelser fra Øresund ud fra en række udvalgte klimascenarier.
December 2010
Öresundsvattensamarbetet
Øresundsvandsamarbejdet
Kolofon
Udgivet af: Øresundsvandsamarbejdet 2010
Titel Øresundsvandsamarbejdets klima-scenarier 2010
En analyse af risiko for oversvømmelser fra Øresund ud fra en række udvalgte klimascenarier. December 2010.
Tekster: Lars Anker Angantyr, Københavns Kommune Anders Erichsen, DHI
Jan Rasmussen, Københavns Kommune Olle Nordell, Landskrona kommun
Eskil Nielsen, Laurids Rolighed Larsen m.fl., BlomInfo GIS-analyser: Blom info a/s
Web: Find rapporten på: www.oresundsvand.dk
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ...5
2. Datagrundlag ...7
3. De globale klima-scenarier ...8
4. Valg af scenarier for fremtidig havniveau i Øresund...13
5. Analysemetode og formater ...18
6. Forbehold og brug af data fra dette projekt ...23
7. Resultater fra GIS-analysen ...24
8. Eksempler fra udvalgte lokaliteter ...29
9. Fremtidige lokale tilpasninger og analyser ...37
Bilag 1. Oversigt over arealreduktioner i de enkelte danske kommuner.
Bilag 2. Oversigt over arealreduktioner i de enkelte svenske kommuner.
1. Introduktion
Ud fra den aktuelle debat om klimaændringer og de dramatiske konsekvenser, som dette måske kan få for vores kystnære områder, har Øresundsvandsamarbejdet besluttet at få lavet en samlet analyse af de mulige konsekvenser for hele Øresundsområdet.
Øresundsvandsamarbejdet har ud fra det Internationale Klimapanels, IPPCs, klimascenarier (se figur 1 og 2) og lokale analyser af vandstande og højtvandsscenarier beskrevet en række fremtidsscenarier og analyseret de mulige konsekvenser for potentielle oversvømmelser af kystområderne ud til Øresund.
Figur 1.1. Et udvalg af forskellige globale klimascenarier for mulige stigninger i temperatur, samt angivelse af usikkerhed (IPCC, 2007).
Figur 1.2. Estimater af ændret vandstand frem til 2100. Kilde: Grindsted, 2009.
Tabel 1.1 viser estimater over lokal vandstand ved København nu og om 50 og 100 år ved
forskellige scenarier for 10-, 20-, 50- og 100 års hændelser. Tabellen viser at man kan forvente en stigning i vandstanden (ved A2-scenariet) på et sted mellem 60 cm, som den generelle stigning, og 212 cm, som en forventet 100-årshændelse. En sådan 100-årshændelse resulterer i dag i en forhøjet vandstand på 152 cm og således om 100 år i 152+60 cm = 212 cm (ud fra A2-scenariet). Dette er en simpel fremskrivning, som ikke medregner en eventuel fremtidig øget vindpåvirkning.
Som man kan se i figur 1.2 og senere i rapporten er der andre scenarier, som viser endnu større havstigninger afhængig af forskellige grundlæggende antagelser.
Ud fra disse scenarier har Øresundsvandsamarbejdet valgt at få lavet en lang række af forskellige oversvømmelsesscenarier for kysterne ud til Øresund.
I første omgang valgte vi at gå efter et udvalg af specifikke scenarier, men hen igennem processen blev det besluttet at lave scenarier for hver 10 cm fra 60 cm til 4,0 meter. Dette blev besluttet ud fra, at den viden vi har og de forudsigelser der kommer - hele tiden ændrer sig.
København
(DVR90) Middel 1-år 10-år 20-år 50-år 100-år
“Nu” 4 cm
(1990 niveau) 92 cm 122 cm 131 cm 143 cm 152 cm 2050 A1B + ca. 10 cm 102 cm 132 cm 141 cm 153 cm 162 cm 2100 EU2C + ca. 20 cm 112 cm 142 cm 151 cm 163 cm 172 cm 2100 A2 + ca. 60 cm 152 cm 182 cm 191 cm 203 cm 212 cm Tabel 1.1. Eksempler på scenarier fra DMI-foredrag på ØSV-Workshop 2009 af Martin Drews.
* DVR90=Dansk Vertikal Reference 1990.
Alle de kommuner der er med i Øresundsvandsamarbejdet modtager en CD med alle de scenarier, der danner grundlag for denne rapport.
Alle kommuner kan frit bruge disse data.
Øresundsvandsamarbejdet Lars Anker Angantyr December 2010
2. Datagrundlag
De kommuner, der er med i denne analyse er dem der er med i Øresundsvandsamarbejdet, da projektet er betalt af Øresundsvandsamarbejdet.
Figur 2.1. Medlemmer af Øresundsvandsamarbejdet i 2010 (mørk tekst).
Datagrundlag på dansk og svensk side
På danske side er benyttet et samlet udtræk fra Danmarks officielle digitale højdemodel, DTMDK.
BlomInfo har været medproducent på højdemodellen, som er kvalitetssikret af Kort og matrikelstyrelsen.
På svensk sider er der benyttet homogenisering af data baseret på 3 typer data. Se mere i afsnit 5.
Kvalitet af data
Nøjagtigheden af højdemodellen på den danske side kan beskrives med en middelfejl på 10 centimeter for veldefinerede plane flader og en standardafvigelse ligeledes på 10 cm. Der er en grovfejlsgrænse på 40 cm – og alle fejl på mere end 40 cm burde ikke forekomme (Blominfo).
På svensk sider er nøjagtigheden på højdedata noget ringere, da dette datasæt er sammensat af 3 forskellige typer data. Se afsnit 5 om dataanalyse. På svensk sider er terrænmodellen for de svenske kommuner homogeniseret med en gridstørrelse der modsvarer DTMDK.
3. De globale klima-scenarier
Status på viden om klimaændringer
De forventede globale klimaændringer vil resultere i ændringer i det danske og svenske klima. Det vil bl.a. betyde ændringer i temperatur, nedbør, vind og middelhavspejl i Øresund (K. S. Madsen 2009).
Prognoser for de klimatiske forhold i Øresund er bl.a. beregnet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og SMHI med anvendelse af globale klimamodeller som randbetingelse. DMI arbejder med en opløsning på ca. 12,5 km x 12,5 km i et net, som dækker Danmark og den sydlige del af Sverige.
Se mere på http://www.dmi.dk/dmi/index/klima.htm og http://www.smhi.se/klimatdata.
Scenarier for fremtidige klimaændringer
De tal om klimaændringer, som præsenteres i denne rapport, er hovedsageligt baseret på IPCC- rapporter (Intergovernmental Panel on Climate Changes) fra februar 2007 (IPCC, 2007).
I Danmark har man (frem til september 2010*) arbejdet med tre klimascenarier (A2, B2 og EU2C) beregnet af Klimacenteret på DMI. Disse tre scenarier er beregnet på baggrund af IPCC’s rapporter fra 2007 (IPCC, 2007). Fra officiel dansk side har det været meddelt, at de tre scenarier var
ligestillede, dvs. at der ikke var et af scenarierne, som anses for at være mere sandsynligt end de andre, og det stod frit for de danske/svenske kommuner selv at vælge, hvilket klimascenarium de ville anvende. Hovedtrækkene i de tre klimascenarier er:
A2-scenariet (store drivhusgasudslip) beskriver en heterogen verden med lokalt forankret udvikling, hvilket resulterer i en fortsat stigning i verdens befolkningstal. Økonomisk udvikling foregår
primært på regionalt plan, og økonomisk vækst samt teknologisk forandring er mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrige scenarier.
B2-scenariet (mindre drivhusgasudslip) beskriver en verden, hvor hovedvægten lægges på lokale løsninger, som er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Det er en verden med et fortsat stigende globalt befolkningstal, men i en lavere takt end i A2, med mellemniveauer i økonomisk udvikling og med mindre hastig og mere forskelligartet teknologisk forandring end de øvrige scenarier. Endelig indgår miljøbeskyttelse og social lighed som elementer i dette scenarium.
EU2C-scenariet (EU maks. + 2ºC) beskriver en verden, hvor det internationale samfund og de enkelte lande indgår aftaler, finder teknologiske løsninger og ændrer adfærd, inden de
menneskeskabte påvirkninger af jordens klima fører til en global temperaturstigning større end 2°C i forhold til det førindustrielle niveau. Scenariet svarer til EU’s målsætning, som udtrykt af Det Europæiske Råd i 2005. NB. Den globale temperatur er allerede nu godt 0.8°C højere end det førindustrielle niveau.
De tre scenarier er vist i Figur 3.1. Bemærk at de tre klimascenarier er rimeligt ens indenfor de første 30-50 år, hvorefter forskellene mellem scenarierne udvikler sig frem mod år 2100, hvor der er stor forskel på de 3 scenarier.
*Ny dansk udmelding fra Klimaministeren september 2010
15. september 2010 modtog de danske borgmestre brev om at det nu er A1B-scenariet, som er det officielle danske grundlag for kommunerne for beregninger frem til midten af dette århundrede. På dette tidspunkt var vi dog midt i vores proces og beregninger. Vi har derfor valgt at medtage ovenstående på trods af den nye udmelding.
Mere om dette scenarium kan findes på Klimatilpasningsportalen: www.klimatilpasning.dk
Figur 3.1. Udviklingen af de globale klimascenarier fra IPCC 2001 (IPCC, 2001).
Klimascenarierne A2, B2 og EU2C var ligestillede i Danmark. Nu er det officielle A1B (rød pil) frem til 2050.
Figur 3.2. Udviklingen af temperaturen i de globale klimascenarier fra IPCC 2007 (IPCC, 2007).
I Figur 3.2 ses den senest beregnede information fra IPCC (IPCC, 2007) om den tidslige udvikling i de globalt accepterede klimascenarier. Ved at sammenligne klimascenarium A2 – beregnet af IPCC i henholdsvis 2001 og 2007 – ses der ikke store forskelle på det globale niveau. Det skal dog her bemærkes, at de lokale variationer i klimascenariet A2 endnu ikke er beregnet lokalt for
Danmark/Sverige, og der kan derfor p.t. ikke kan siges noget om betydningen af IPCC’s 2007- beregninger for de eksisterende klimascenarier i Øresund.
A1B
A1B
Tabel 3.1 indeholder foreløbige tal for EU2C-scenariet. Dette scenarium er fremkommet ved en simpel nedskalering af A2- og B2-scenarierne til EU2C-scenariet.
Klimascenarium A2 B2 EU2C
Middelvind (december, januar, februar) +4 % +2 % +1 % Maksimum stormstyrke (december,
januar, februar) +10 % +1 % +1 %
Maksimum stormflod ved Vestkysten +0,45-1,05 m Data findes
ikke Data findes ikke Kilde: Regeringen, 2008. Alle tal viser afvigelse fra perioden 1961-1990.
Tabel 3.1. Ændringer i Danmarks/Sveriges klima frem til 2071-2100 (i forhold til middel af perioden 1961-1990) for de tre danske ligestillede klimascenarier i 2008.
Fremtidige vandstande i forskellige havområder
I fremtiden vil middelvandstanden langs de danske kyster øges på grund af klimabetingede
havspejlsstigninger. Hertil kommer en ændret opstuvning som følge af nye klimabetingede ekstreme vindfelter.
Helt overordnet vil den fremtidige lokale vandstand være en kombination af en række forskellige parametre med varierende usikkerhed:
• Global stigning af middelvandspejl (termisk udvidelse, smeltning af gletsjere og iskapper)
• Lokal ændring i middelvandspejl (ændringer i vandets densitet og cirkulationsmønstre)
• Lokal ændring i stormfloder (ændringer i ekstreme storme, ændringer i middelvandspejl)
• Land hævning/sænkning
For de globale havspejlsstigning har IPCC arbejdet med at kvantificere usikkerhederne, se Figur 3.3.
(IPCC, 2007).
Mange bidrag til den samlede stigning i havniveau
Som det fremgår af Figur 3.3 er der en række af forskellige bidrag til den globale havvandstigning.
De er alle forbundet med en del usikkerhed. Hvis vi ser på nyere estimater, hvor fremskrivninger baseres på tidsserier der går godt 2000 år tilbage i tiden, ser fremskrivningen noget anderledes ud.
De viser en generel havstigninger på omkring 1 meter eller mere omkring år 2100, se Figur 3.4 og Tabel 3.2, (Grindsted et al, 2009).
Figur 3.3. Usikkerheden i de enkelte bidrag til IPCC-scenarierne, samt estimerede korrelerede effekter på den samlede globale havvandsstigning. IPCC 2007.
Figur 3.4. Havvandsstigninger baseret på Grindsted et. al 2009.
! !
" # # $ $ ! ! !% !
Tabel 3.2. Estimater af havvandstigninger, baseret på IPCC 2007 og Grindsted et. al 2009.
Til de globale stigning af havvandet skal desuden indregnes lokale effekter grundet forskelle i densitet og cirkulationsmønstre. I henhold til IPCC AR4 er dette bidrag omkring 20 cm i de
Figur 3.5. Global variation i vandstandsstigninger (DMI 2009). Fremtidig vandstandsstigning (m) som følge af ændringer i massefylde og oceancirkulation i 2080-2099 i forhold til 1980-99 for IPCC’s
SRES A1B-scenario for udslip af drivhusgasser. Tallene, viser afvigelser fra det globale gennemsnit.
Positive værdier angiver ændringer, som er større end det globale gennemsnit. Fra IPCC, 2007.
DMI forventer en generel vandstandsstigning fra 0,3 til mere end 1,0 m i dette århundrede på grund af klimaforandringerne.. Udover den generelle stigning i havvandstanden forventes ændringer i vindforholdene at øge den maksimale vandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland med op til 30 cm (http://www.klimatilpasning.dk/).
Nye ekstremvandstande for kystkommuner skal beregnes som: havspejlsstigning plus opstuvning fra nye klimabetingede ekstreme vindfelter. Output fra disse oceanografiske beregninger vil være ekstremvandstande for relevante gentagelsesperioder (hændelser) inklusive et mål for varigheden (f.eks. døgnmaksimum eller lignende).
DMI og Kystdirektoratet anbefaler, at undersøge følsomheden i et givent tilfælde overfor den fremtidige havvandstand og at muligheden for endnu højere vandstandsstigninger inddrages i risikovurderinger (http://www.kyst.dk/sw17746.asp).
Dette understreges også af IPCC, som erkender at der er store usikkerheder på de estimerede havspejlsstigninger i den seneste rapport fra 2007. Det er især usikkerheder omkring den grønlandske og antarktiske afsmeltning af is og gletsjerafsmeltning, der bidrager til disse
usikkerheder. Ifølge IPCC vil den næste rapport adressere disse usikkerheder i langt højere grad.
Nye estimater fra NASA fremsiger havstigninger på mellem 2,0 og 2.5 m. (J. Hansen, NASA 2009).
4. Valg af scenarier for fremtidig havniveau i Øresund
I det følgende vil vi beskrive sandsynlige havspejlsniveauer for Øresund baseret på en kombination af stormflodsstatestikker fra i dag, samt fremskrivninger af den generelle vandstand fra IPCC og NASA.
I Tabel 4.1 er gengivet IPCC’s og NASA’s fremskrivninger i henhold til de forskellige globale klimascenarier.
IPPC Klimascenarier i 2007 Havspejlsstigning
& ''()*'
( +( & #
&& *' (& # ' # ,- ( -#
./ ( & ''(
# # ,- ( -#
Nye estimater Grindsted et. al 2009 NASA, 2009
NASA, 2009
Tabel 4.1. Vandstandsstigninger i henhold til IPCC og NASA. * I henhold til IPCC /IPCC AR4/ er der store usikkerheder på de estimerede havspejlsstigninger hvorfor der kan lægges yderligere 20 cm til estimaterne. Se flere detaljer på: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm I tabel 4.2 er vist stormflodsstatistikkerne, som de er i dag ved Øresund. Det vil sige målinger for den forhøjede vandstand ved en 1-års-storm, 10 års-storm, 20 års-storm etc. Som man kan se vil en 100 års-storm i Øresund give en forhøjet vandstand på ca. 1,5 meter.
! "
# "$
! %"$&' $ ( $%) *
Tabel 4.2. Nuværende stormflodsstatistikkerne fra Øresund og nærliggende stationer (DHI).
På den danske Vestkyst kan man forvente et yderligere bidrag fra vindstuvning på om mod 30 cm.
Denne effekt er ikke blevet analyseret i de indre farvande og er derfor ikke kendt i Øresund. Der vil formodentligt også komme et bidrag fra ekstra vindstuvning her, men det er formentlig lille (Madsen 2009). Det er derfor ikke medtaget i denne analyse.
En række beregninger foretaget af DHI for stormflodseffekten i Køge Bugt indikerer også at denne effekt er væsentligt mindre i de indre danske/svenske farvand (10-15 cm). En simulering af
stormflodseffekten i Køge Bugt (fratrukket ændringer i middelvandspejl) baseret på simuleringer med HIRHAM A1B-scenariet, viser en lille negativ stormflodseffekt, se Figur 4.1. Dette skyldes hovedsagligt at der i de meteorologiske modelfremskrivninger sker forskydninger i vindretninger og placeringer af højtryk/lavtryk. Dette er dog forbundet med store usikkerheder. Derfor har vi i dette projekt brugt de eksisterende stormflodsstatistikker uden yderligere lokale bidrag.
+ " "$ ' ,
- - " ' ,
Figur 4.1. Stormflodsprognose for i dag og et fremtidigt klima (A1B) i Køge Bugt baseret på modelberegninger og meteorologiske modelprognoser (DHI).
Usikkerhederne, der er forbundet med prognoserne for havspejlsstigningerne, er antaget at være større end vindstuvningen og derfor medtaget i den række at scenarier der er analyseret i dette projekt.
Kombineres stormflodsstatistikker i Tabel 3.4 med alle de forventede havspejlsstigninger, der fremkommer fra Tabel 3.3 fremkommer Figur 4.2, som viser alle de mulige kombinationer mellem klimascenarier og stormflodshændelser. Figur 4.3 viser den statistiske sammenhæng.
Figur 4.2. Diagram med 145 forskellige kombinationer af nuværende stormflodshændelser og forskellige klimascenarier for Øresund.
Den aktuelle vandstand i Øresund kan ses på: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vandstand.htm
Figur 4.3. Grafisk fremstilling af stormflod som funktion af gentagelsesperiode (Kystdirektoratet).
Hvis sammenhængen fra Figur 4.3 fortsættes til en 1000 års gentagelsesperiode modsvarer det en vandstand på omkring 1.8 m. Hertil skal lægges den generelle stigning på omkring 1 meter.
I figur 4.4 er der vist de nuværende vandstande (blå) samt prognoser for København ved forskellige scenarier. Som man kan se er en 100-års hændelse i dag på omkring 1,5 meter. Dette vil ved de fleste scenarier blive til en 1-års hændelse fremover. Tilsvarende vil vi komme til at opleve en 1000 års vandstand hvert 100. år. Og med de nyere estimater fra eksempelvis Grindsted et. al 2009 vil vi komme til at opleve hændelser >1000 år hvert år. Altså et markant ændret stormflodsbillede i forhold til i dag.
Figur 4.4. Stormflodshændelser i dag (blå) og i 9 forskellige scenarier.
Øresundsvandsamarbejdets valg af scenarier
I dette projekt havde vi i første omgang valgt at gennemregne 6-7 udvalgte scenarier (figur 4.5) ud fra frekvensfordelingen i figur 4.2. Det var de mest sandsynlige hændelser ud fra en kombination af forskellige IPPC-scenarier og nuværende forekomster af høje vandstande i Øresund.
Disse scenarier svarede til:
1. Generel vandstandsstigning i løbet af de næste 100 år (Kystdirektoratet / DHI) = 1,00 m.
2. Nuværende 100-års-hændelse = Worst case A2-1-års-hændelse = 1,52 m, som kan blive en helt almindelig hændelse i 2100.
3. Nedre del af mest sandsynlige frekvensområde = ca. 1,90 m (minimum forventet niveau) 4. Øvre del af mest sandsynlige frekvensområde = ca. 2,20 m (øvre forventet niveau), svarer til Worst case (A2) 100-års-hændelse 2,12 m
5. Midten af det første høje niveau = ca. 2,70 m (nuværende Worst Case) 6. Midten af det næste høje niveau = ca. 3,50 m (Nasa, hvis vi ikke gør noget)
Figur 4.5. Øresundsvandsamarbejdet første valg af scenarier ud fra figur 4.2.
Det viser sig imidlertid jo mere man arbejder med dette område, at der er enorm stor usikkerhed og uenighed om hvad der vil ske de næste 50-100 år.
Ud fra dette besluttede Øresundsvandsamarbejdet at det i virkeligheden var meget bedre at få beregnet ALLE scenarier fra 0,6 meter til 4,0 meter. Så kan man - efterhånden som ny viden fremkommer - udvælge de scenarier man har brug for.
Ligeledes kan de forskellige kommuner selv vælge, hvilke scenarier de helst vil se for deres område.
For at gøre det nemmere at udvælge de scenarier man vil se på fra de 35 GIS-scenarier vi har fået lavet til Øresundsvandsamarbejdet, har vi lavet en tabel med et stort udvalg af scenarier, se tabel 4.3.
Tabel med scenarier og historiske data til udvælgelse af klimascenarier:
Periode Type af hændelse Vandstand fra
model Historiske data*
1885 Normal vandstand Minus 7 cm
1990 Normal vandstand 0 cm
2010 Normal vandstand +4 cm
Nu (2010) 1-års hændelse, Kystdirektoratet 2010 92 cm 10-års hændelse, Kystdirektoratet 2010 122 cm
20-års hændelse 131 cm
50-års hændelse 143 cm
100-års hændelse (A2 = 1 års hændelse i 2100) 152 cm Højeste måling 1888-2007 fra Kystdirektoratet
(1921) 152 cm
500-års hændelse nu 172 cm
1000-års hændelse (A2 = 10 års hændelse i 2100) 180 cm
År 2050 Normal vandstand, A1B + 10 cm
1-års hændelse, A1B 102 cm
10-års hændelse, A1B 132 cm
20-års hændelse, A1B 141 cm
50-års hændelse, A1B 153 cm
100-års hændelse, A1B 162 cm
1000-års hændelse 190 cm
Oversvømmelse december 1862 i København 190 cm
År 2100 Normal vandstand, IPCC EU2C / A2 + 20 / 60 cm
Normal vandstand, IPCC B1 + 28 cm
Normal vandstand, IPCC A1B + 21-48 cm
Grinsted et al., B1, normal vandstand Grinsted et al., A1B
Grinsted et al., A2
+ 72-107 cm + 91-132 cm + 93-136 cm
1-års hændelse, , EU2C / A2 112 / 152 cm
10-års hændelse, , EU2C / A2 142 / 182 cm
20-års hændelse, , EU2C / A2 151 / 191 cm
50-års hændelse, , EU2C / A2 163 / 203 cm
100-års hændelse, , EU2C / A2 172 / 212 cm
Oversvømmelse december 1862 i København 190 cm
Julestormen 1902 (Lomma hamn) 206 cm
Oversvømmelse januar 1825 i København 210 cm
NASA, normal vandstand 1 + 200 cm
NASA, normal vandstand 2 + 250 cm
Stormflod i nov. 1872 ved Avedøre Holme (i 9 timer) 280 cm Stormflod i okt. 1760, Avedøre Holme (i 24 timer) 370 cm År 2100 NASA, normal vandstand 2 + 10 års 372 cm
NASA, normal vandstand 2 + 100 års 402 cm
Tabel 4.3. Sammenstilling af diverse klimascenarier og stormflodshændelser for Øresund.
* Historiske data stammer bl.a. fra notatet ”Sikring mod stormflod” Rambøll 2010.
”I 1760 gik skibe på grund i Køge By, i 1825 kunne man sejle i gaderne ved Langebro og i 1862 stod dele af Holmen og Saltholm under vand”.
5. Analysemetode og formater
GIS analysen er foretaget af BlomInfo a/s for Øresundsvandsamarbejdet.
BlomInfos tilpasning af de danske data
Input-data fra dansk side var et samlet udtræk fra en landsdækkende terrænmodel (DTMDK), se figur 5.1. Højdemodellen er i koordinatsystem UTM32N-ETRS89, højdesystem DVR90, og ligger i 1,6 m GRID.
Det blev det fra projektets start antaget, at DTMDK var af en så god kvalitet at yderligere editering ikke umiddelbart var nødvendig. Det viste sig dog at være en forkert antagelse og editering var nødvendig, da der var huller, da broer og bygværker ikke er en del af højdemodellen. Det betød at vand kkunne trænge gennem digerne. Desuden var der nogle steder, hvor digerne ikke var registreret korrekt. Der blev kun konstateret fejl på Amager, hvor der var tre typer af fejl:
1. Fejlagtig klassifikation, hvor punkterne i punktskyen er ”høvlet” med en for grov klassifikations- algoritme. Kort fortalt så er klassifikationen af punkter til henholdsvis terræn og overflade en betragtning af rumlig geometri og en række iterationer, hvor man starter i det laveste punkt i et område og derefter betragter de nærmest liggende punkter med henblik på følgende parametre:
vertikal afstand (forskel i kote/niveau), vinkel mellem allerede klassificeret punkt og ”nye kandi- dater”. Nogle steder er der et problem med, at digernes geometri for computeren kan komme til at ligne bygninger pga. for stejle sider og derfor ikke kommer med i terrænmodellen. Det klares normalt med en efterfølgende manuel editering, hvor vi ”lægger diger mm ind i terrænet igen. Vi har gennemgået data for at se om det er en mangelfuld editering som gør at vi har disse
problemer på Amager - det er ikke tilfældet, vi har ikke kunnet påvise og rette klassifikaionsfejl.
2. Sluser, bygværker mm: terrænspecifikationen, der er benyttet i terrænmodellen, medtager ikke bygværker i terræn. Vi arbejder fra den tommelfingerregel, når data editeres, at hvis der er jord på toppen er det terræn. Derved kan enkelte sluseporte være klassificeret som ikke terræn (hvilket jo er rigtigt nok, men uheldigt når man laver vandanalyser) – det ser ud til at der øst for Søvang er en bro med en sluse under, hvilket kan give problemer.
3. Tynd punktsky ved skov. Den Laserscanner der er brugt benytter laserlys med en bølgelængde i det rød/nærinfrarøde område. –Denne bølgelængde er til tider kritisk ved tæt vegetation hvor rødt lys absorberes og der kan forekomme områder med ringere punkttæthed ved tæt vegetation.
– en høj del af retursignalet ligger desuden på overfladen og derfor er der en ringere dækning af terrænet under skov, hvilket gør at terrænmodellen bliver ringere defineret under vegetation.
Dette kan vi se enkelte steder og vi går ind og lapper højdemodellen med nogle data som vi registrerer fotogrammetrisk for at få en bedre definition af digekronen.
Efter flere modelleringer er hele Sydamager blevet undersøgt for fejl i diger fotogrammetrisk.
Desværre er de billeder, som BlomInfo har copyright til alle taget om sommeren. Det gør, at det er begrænset, hvad der kan ses tæt på beplantning og skov. Åbenlyse fejl i digerne er blevet repareret f.eks. fejl, der skyldes dårlig gennemtræning af laser signal pga. vegetation, eller broer der går over digerne.
Nøjagtigheden af højdemodellen på den danske side kan beskrives med en middelfejl på 10 cm for veldefinerede plane flader og en standardafvigelse ligeledes på 10 cm. der er en grovfejlsgrænse på 40 centimeter – og alle fejl på mere end 40 cm burde ikke forekomme. Herfra skal regnes punkter på lav/tæt vegetation på mindre end 50 cm.
Når Amager bliver oversvømmet ved 1.2-1.5 meter kan det skyldes, det tidligere nævnte område uden for Søvang, hvilket gør at vandet får frit løb inde bag digerne. Når der tidligere har været større stormfloder end dette og der ikke har været oversvømmelser kan det desuden skyldes, at
Figur 5.1. Uddrag af DTMDK-højdemodellen, som viser området omkring København og Amager.
De mørke områder er i niveau med havet. De helt hvide områder er over 20 m over havniveau.
Svenske data
Input-data fra svensk side er en homogenisering af data baseret på 3 hovedtyper (se figur 5.2).
Data er evalueret for forskelle og tilpasset i overlap (se figur 5.3). Bedste datatype er benyttet i overlap via warping af ”ringere datasæt”. Det samlet resultat blev en homogeniseret terrænmodel for de svenske kommuner med en gridstørrelse, der modsvarer den danske model DTMDK.
BlomInfos tilpasning af de svenske data
”På den svenske side var datagrundlaget af mere varieret kvalitet. Højdedata blev leveret i forskellige koordinatsystemer, højdesystemer, formater og dataregistreringstyper.
BlomInfo besluttede, som det første, at få alt data over i Sweref99 13 30 og højde systemet RH2000.
Dette bevirkede at visse områder har fået ændret kote f.eks. i Landskrona Kommune, hvor kystlinjen ligger i kote 0.15-0.18 m i stedet for det udleverede data, hvor koten var 0. Dette er ikke en fejl, men et resultat af at data ikke ligger i samme system.
Efter at have modtaget data fra de svenske kommuner skulle data organiseres så data blev et homogent datasæt uden kotespring (niveauspring) mellem de enkelte kommuner. Derfor var det nødvendigt at klassificere data efter nøjagtighed, hvilket førte til følgende tre kategorier:
1. Lidar Punktsky (udtyndet 20mXY/10cm z) 2. Lidar Grid, baseret på Laserscanning
3. Fotogrammetrisk registreringer (Højde kurver, spot heights og højdekurver)
For at få de fotogrammetriske observationen over i en punktsky som de to Lidar typer, blev alle
knudepunkt på linjen eller kurven. Alle knudepunkterne blev eksporteret, sammen med alle spot heights, dermed var der en punktsky.
Det næste step var at få tilpasset de tre typer til hinanden. For at gøre dette, måtte der tages stilling til de enkelte datatypers nøjagtighed. Størst nøjagtighed blev antaget at være den editerede Lidar Punktsky. Lidar Grid blev antaget at have næst højest nøjagtighed og dårligst nøjagtighed have de fotogrammetriske observationer. Prioriteringen af Lidar Punktsky over Lidar Grid er foretaget på baggrund af en Lidar Punktsky danner grundlag for at danne et grid. De fotogrammetriske observationer fik lavest nøjagtighed, da det data var af varierende i kvalitet selv indenfor hver kommune, og hver enkelt objekt manglede oprindelse og nøjagtighed, ydermere editerede BlomInfo data som tidligere nævnt ved at indsætte mellem punkter i brudlinjer og højdekurver.
De forskellige data blev derefter tilpasset hinanden ved transformere først Grid data til Lidar punkterne og derefter de fotogrammetriske data til de to andre typer data.
Generelt havde de data, som BlomInfo modtog fra de svenske kommuner, højere kvalitet end forventet. Der var ganske lille højdeforskel mellem de forskellige datasæt, hvilket hjalp til at skabe til et homogent datasæt. For at få svenske data nogenlunde sammenlignelige data med den danske side blev der til sidst genereret et 1,6 m GRID for hele den svenske side. Dette Grid blev anvendt til at lave stromflodskurverne.
Der er ikke taget højde for om der mangler data omkring broer og bygværker på den svenske side.
Dette skyldes at BlomInfo ikke har leveret datagrundlaget, og det derfor ikke har være muligt at editere i data. Det var ikke engang muligt at forbedre data, da der ikke forefindes stereobilleder hos BlomInfo over områderne.
Stormflodskurver
For alle stormflodsscenarierne blev der også udregnet et medfølgende bluespots scenarier, som viser de arealer, der vil ligge under stormfloden, hvis arealet blev oversvømmet. I alle scenarier er der ikke taget højde for flow, men det antages at et oversømmet areal vi være oversømmet med det samme. Der er heller ikke taget højde for dræning mv.”
Resultater fra GIS-analysen er beskrevet i afsnit 7.
Figur 5.2. Sammensætning af de 3 svenske datasæt. Den røde farve indikerer foto- grammetriske punkter, den gule Lidar punktsky og den grønne Lidar Grid.
Figur 5.3. Eksempler på udretning af datasæt ved en kommunegrænser i Sverige. Øverst ses 2 datasæt inden de er tilrettet. Nederst ses data efter at de er tilrette.
6. Forbehold for brug af data fra dette projekt
Forbehold
Denne rapport er en grov analyse af de overordnede forhold for hele området omkring Øresund.
Dette projekt er tænkt som et værktøj til at få et overblik. Det er ikke den endelige sandhed om hvad der vil ske om 50 eller 100 år. De udvalgte scenarier viser, hvor der er potentiel risiko for
oversvømmelser og ikke nødvendigvis hvor det reelt vil ske oversvømmelser. Mange lokale forhold kan afgøre om det reelt vil ske. Kendskab til disse lokale forhold findes i den enkelte kommune.
Denne analyse og den medfølgende CD med GIS-data er derfor tænkt som en hjælp til kommunerne til at få et lokalt overblik og til selv at kunne lege med data ud fra en lokal synsvinkel.
En lokal analyse ud fra et større lokalkendskab til de enkelte områder er nødvendig, hvis man vil bruge data til lokale beslutninger.
Vandstande og vandmængder
De beregnede scenarier er højvandsscenarier med en konstant høj vandstand og ”uendelige mængder vand” der kan oversvømme det bagvedliggende landskab. Ud fra lokal viden skal man derfor afgøre om dette er realistisk.
Tidsfaktor
I mange tilfælde vil længden af et højvand også være afgørende. Hvis der for eksempel kun er en meget lille passage - f.eks. et rør under en bro eller en passage gennem et dige - vil det bagved liggende landområde ikke nødvendigvis blive oversvømmet ved højvande i 2 timer. Vores
modelkørsler viser blot - at der er en risiko for at det kan ske. Ekstremt højvande vil typisk kun vare forholdsvis få timer. Der er således ikke taget højde flow, men det antages at et oversømmet areal vil være oversømmet med det samme.
Regnvand og vandløb
Der er ikke taget højde for tilstrømning af regnvand i oplandet til kystområdet. Der er heller ikke taget højde for tilstrømning af vand fra vandløb i oplandet. Hvis man vil have et samlet overblik over opstuvninger fra regnvand fra baglandet og tilstrømning fra de marine områder skal man selvfølgelig lave en samlet modelkørsel for begge faktorer.
Rør, dæmninger og broer
Der er taget hensyn til de passager, broer, dæmninger med mere, som er med i højdemodellen.
Lokalt kan der dog være rørføringer, passager under broer, nye dæmninger, diger osv. som ikke er med i højdemodellen. Hvis der er sådanne ”fejl” i modellen kan dette selvfølgelig også give lokale
”fejl” i GIS-analysen.
7. Resultater fra GIS-analysen
1. Nye kystlinjer
Dataanalyserne har produceret 35 GIS-polygoner med ”nye kystlinjer” fra 0,6 meter til 4,0 meter for hver 10 cm. Disse polygoner skal forstås som den nye landmasse, der ville være tilbage ved en given ny vandstand i havet ud fra det valgte scenarium, se eksempler i figur 7.1, samt næste afsnit.
2. Bluespots / lunker / lavninger i baglandet
For de 35 scenarier er der også beregnet ”Bluespots” eller lunker i baglandet. Disse filer viser, hvor der er lavninger i baglandet, som ikke er i direkte kontakt med havet.
Figur 7.1. Kortet viser det område, der er dækket af dette projekt, samt eksempel på de kort man kan lave ud fra de 35 scenarier fra 0,6 til 4,0 meter. Her er 4 scenarier langt oven på hinanden.
Figur 7.2. ”Bluespots” eller lunker ved Nivå Bugt. Se forklaring ved figur 7.3.
Figur 7.3 ”Bluespots” eller lunker ved Gilleleje og Hornbæk. Det vil sige arealer i baglandet, som er under den valgte kvote, men som ikke er oversvømmet fra havet ved den valgte kvote.
3. Potentielt oversvømmet areal
Endelig er der for hver af de danske og svenske kommuner beregnet, hvor stor en del af kommunen der vil være tilbage eller oversvømmet ved henholdsvis 0,6 m 1,0 m, 1,5 m, 2,0 m, 2,5 m, 3,0 m, 3,5 m og 4,0 meter øget vandstand (se tabel 7.1).
I Tabel 7.1. kan man se de enkelte kommuners areal og procenter for potentielt oversvømmet areal ved udvalgte scenarier.
4. Kommunegrænser
På Cd’en ligger også filer med kommunegrænser, som kan bruges som et (groft) baggrundskort.
For detaljerede analyser skal man dog bruge en mere kvalitetssikret kystlinie som udgangspunkt.
Alle scenarier findes både som ESRI Shape-filer og som MapInfo tab-filer.
Se Bilag 1 for yderligere detaljer for de danske kommuner og Bilag 2 for de svenske kommuner.
! "'. / " -* $
" 0
/ " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $
! %"$&' $ 1 1 1 1 1 1 1 1
2 "$ 3 " 1 1 1 1 1 1 1 1
45$ %5 '' %) * 1 1 1 1 1 1 1 1
- " '. 1 1 1 1 1 1 1 1
( " 1 1 1 1 1 1 1 1
( & . 1 1 1 1 1 1 1 1
" "$ % 1 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ 1 1 1 1 1 1 1 1
2 % * 1 1 1 1 1 1 1 1
$%5 1 1 1 1 1 1 1 1
# ' 1 1 1 1 1 1 1 1
"'. / " -* $
" 0
/ " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $
Burlövs 1 1 1 1 1 1 1 1
Vellinge 1 1 1 1 1 1 1 1
Kävlinge 1 1 1 1 1 1 1 1
Lomma 1 1 1 1 1 1 1 1
Malmö 1 1 1 1 1 1 1 1
Landskrona 1 1 1 1 1 1 1 1
Helsingborg 1 1 1 1 1 1 1 1
Tabel 7.1. Kommunetabel med arealer og procenter for potentielt oversvømmet areal ved de 8 udvalgte scenarier. For yderligere detaljer se Bilag 1 og 2.
8. Eksempler fra udvalgte lokaliteter
På de følgende sider er blot vist et lille udsnit af data. Der er vist eksempler på 4 vandstande:
0,6 m som allerede i dag er en normal ”½ års hændelse” og forventet minimum vandstand 2100.
1,0 m som er den forventede ”normale” vandstand i 2100 og en normal 1-års hændelse nu.
1,5 m som svarer til en 100-års hændelse nu og en 1-års hændelse i 2100 (A2).
2,6 m som svarer til NASAs ”worst case” for normal vandstand i 2100.
De mest udsatte kommuner på dansk side
På dansk side er det primært Tårnby, Dragør, Hvidovre og Københavns kommune der har store problemer i forhold til stigende havniveau og stormflod, men andre kommuner har bestemt lokale problemer.
Saltholm
Som det kan ses af nedenstående figur er Saltholm meget udsat ved stigende havniveau. En del områder er allerede oversvømmet ved 0,6 m (de grå områder – primært i den sydlige ende af øen).
Ved 1,0 m er en meget stor del af Saltholm oversvømmet (røde og grå områder) og kun de gule områder er tilbage. Ved 1,5 m og 2,6 m er der kun meget få områder tilbage - henholdsvis de grønne og blå områder i den østlige og nordlige del af øen. Se de røde pile i højre figur.
Udsnit af den nordlige del af Saltholm.
Figur 8.1. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Saltholm ved 4 udvalgte scenarier.
1,5 m 2,6 m
0,6 m 1,0 m
Amager
Hvis man ser på Amager er der udsatte steder langs med kysten ved Amager Strandpark, ved Dragør og langs med den sydlige del af Amager (de grå og røde arealer i figur 8.2).
Ved 1,0 m øget vandstand er det stadig kun mindre arealer der er oversvømmet, men ved 1,5 m bliver store arealer ifølge denne model oversvømmet (de grå, røde og gule arealer i figur 8.2). Der er dog allerede en del nye digeprojekter i gang på det sydlige Amager (se afsnit 9). Disse projekter vil ændre en hel del på omfanget af oversvømmede arealer, hvis de gennemføres. Se desuden de tekniske kommentarer i afsnit 5 vedrørende området ved Søvang.
Figur 8.2. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Amager. Allerede planlagte nye diger vil dog reducere omfanget væsentligt.
Nivå Bugt
Ved Nivå Bugt vil mindre område ud til kysten også blive oversvømmet ved 0,6 og 1,0 m, men ved 1,5 m og 2,6 m vil store områder ud til Nivå Bugt og op langs med Nive Å kunne blive
oversvømmet, se figur 8.3.
Figur 8.3. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Nivå Bugt.
Helsingør
Ved Helsingør er der også kun mindre arealer, som er meget udsatte (de grå, røde og gule arealer i figur 8.4). Store arealer vil (ud fra de udvalgte scenarier) først blive oversvømmet ved højder over 1,5 meter (grøn kant) og befæstningen omkring Kronborg ses tydeligt som en del af de blå områder, som er tilbage ved et ændret havniveau til 2,6 m.
Ved et ændret havniveau til 2,6 m vil store dele af det centrale Helsingør være oversvømmet og det samme gælder færgeterminalen for færgerne til Helsingborg og området vest for lystbådehavnen. De potentielle områder kan findes ved at se på scenarierne fra 1,5 til 2,6 m på den medfølgende CD.
Figur 8.4. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Helsingør. Bemærk Kronborg.
Gilleleje, Søborg Kanal og Søborg Sø
I figur 8.5 ser man hvordan der vil blive dannet nye fjorde ved Hornbæk og Gilleleje ved en øget vandstand på 4.0 meter*. I et sådan tilfælde vil store dele af Gilleleje være oversvømmet og Søborg Sø vil blive gendannet gennem en opfyldning via Søborg Kanal.
* En øget vandstand på 4,0 meter svarer til NASAs ”worst case scenario”, hvis vi ikke laver nogen klimatilpasninger og med en 100-års storm samtidig (se tabel 4.3).
Figur 8.5. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Gilleleje ved øget vandstand på 4,0m.
De mest udsatte kommuner på svensk side
På svensk side er det primært Landskrona, Lomma, Malmø og Vellinge kommuner der er udsatte, men lokale områder i Helsingborg, Burlövs og Kävlinge kommuner er også udsatte ved højere vandstand.
Falsterbo
Ved Falsterbo vil store arealer allerede være oversvømmet ved 1,0 m (de grå og røde) og ved 1,5 m vil betydelige arealer være oversvømmet (de gule og røde arealer i figur 8.6).
Figur 8.6. Eksempel på oversvømmelser ved Falsterbo (NB. Fejl i data ved Falsterbokanalen).
Malmø
Ved Malmø ligger de mest følsomme arealer nord for havnen (røde og gule i figur 8.7), men
generelt skal der mere end 1,5 m øget vandstand til før der er problemer omkring Malmø. Ved mere en 1,5 m øget vandstand kan der imidlertid komme problemer (de grønne områder i figur 8.7). Den nøjagtige højde kan findes ved at se på scenarierne fra 1,5 til 2,6 m på den medfølgende CD. Syd for Malmø er områderne med strandenge også følsomme for øget vandstand.
Lomma Bugten
Ved Lomma (se figur 8.8) ligger de mest følsomme arealer helt inde i havnen og lidt nord for havnen (røde og gule), men generelt skal der mere end 1,5 m øget vandstand før der er problemer
Saltviken og Landskrona
Ved Saltviken, Kävlinge åen og syd for Landskrona ser man tydelige eksempler på problematikken ved åudløb. Ved Landskrona ser man ser man som ved Helsingør nogle få lavtliggende og følsomme områder og tydelig angivelse af de gamle fæstningsanlæg.
Figur 8.7. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Malmø.
Figur 8.8. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Lomma Bugten.
Figur 8.9. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Saltviken og Kävlinge åens udløb.
Figur 8.10. Eksempel på potentielle oversvømmelser ved Landskrona.
9. Fremtidige lokale tilpasninger og analyser
Da viden om klimaændringerne hele tiden ændre sig og eksperterne ustandselig kommer med nye estimater af forøget vandstand har Øresundsvandsamarbejdet valgt at få beregnet konsekvenserne for hver 10 cm i hele intervallet fra 0,6 m til 4,0 m. Disse scenarier burde derfor dækken en hel del af de fremtidige muligheder.
Figur 9.1 viser at der allerede er sket en stigning i vandstanden fra 1885 til 2010.. Figur 9.2 viser forventede niveauer i generelt havniveau fra 2010 til 2100. Figur 9.3 viser forskellige kombinationer af klimapåvirkning og stormflod – eller med andre ord – figuren viser et utal af mulige scenarier ud fra vores nuværende viden.
Figur 9.1. Historisk udvikling i havniveau fra 1885 til 2010. Kilde www.klimaportalen.dk
Figur 9.2. Forventet stigning i globalt havniveau. Efter Grindsted, 2009.
2007 estimat fra IPCC Nyt estimat i 2009
Figur 9.3. Eksempler på mulige kombinationer af klimapåvirkning og stormflod i Øresund.
Fremtidens havvandstand er omdiskuteret
Som nævnt ovenfor vil der hele tiden komme nye bud på den fremtidige udvikling, men på den danske klimaportal kan man i 2010 finde vedlagte sammenfatning:
”Hvor meget havet vil stige omkring Danmark er vanskeligt at forudsige, og emnet er omdiskuteret blandt fagfolk. FNs klimarapporter har givet forskellige bud på den gennemsnitlige globale
vandstandsstigning. Den tredje hovedrapport fra 2001 forudså en gennemsnitlig global
vandstandsstigning på mellem 0,1 og 0,75 cm. I den fjerde hovedrapport fra 2007 var forudsigelsen 18 - 59 cm, idet man havde undladt bidrag, der ikke var videnskabeligt grundlag for at sætte tal på.
Nyere studier har vurderet, at havniveauet vil stige mere end angivet i den 4. hovedrapport. DMI har i sommeren 2010 vurderet FNs resultater og de nye studier og konkluderet, at ovenfor beskrevne forventning til generel vandstandsstigning i havet omkring Danmark på 30 - 100 cm og et
vindbidrag på op til 30 cm til maksimalvandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland er det bedste bud, der kan gives på det nuværende grundlag.
DMI og Kystdirektoratet anbefaler, at man undersøger følsomheden i et givent tilfælde overfor den fremtidige havvandstand og at muligheden for endnu højere vandstandsstigninger inddrages i risikovurderinger” (Klimaportalen, www.klimatilpasning.dk).
Lokale kommunale projekter
Mange kommuner er allerede i gang med at forberede sig på højere vandstand. Nedenfor er nævnte en række eksempler på lokale klimatilpasningsprojekter.
Hørsholm kommune
Hørsholm kommune har i 2009 fået udarbejdet et sårbarhedskort over kommunen af Rambøll.
Projektet viser sårbarhed med hensyn til havvandsstigninger og øget nedbør, hvor en 3D-model over kommunen kobles med en afløbsmodel og en vandløbsmodel for Usserød Å. Se mere på Hørsholms hjemmeside: http://www.horsholm.dk/Borgerservice/Miljo-natur-og-affald/Klima-og-energi/Klima Arbejdet har også resulteret i ”Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009”, se http://www.horsholm.dk/Borgerservice/Miljo-natur-og-affald/Klima-og-
energi/~/media/0E42E0614BB446FAA9C153A417AE296C.pdf København Kommune
København Kommune er også i gang med at få lavet analyser af potentielt sårbare områder og af mulige løsninger på klimasikring af København og af de kystnære områder omkring København. En samlet Klimatilpasningsplan vil blive offentliggjort i starten af 2011.
Se mere om København: http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Klima/SubsiteFrontpage.aspx Dige på sydlige Amager
Københavns Kommune er også med til at sikre vestsiden af Amager mod klimaforandringer og vandstandsstigninger. Det sker i form af at forstærke det syv kilometer lange dige, der beskytter Vestamager og dermed også Ørestaden, villakvartererne i Tårnby og mange andre vigtige områder mod stigende vandstande. Bygherren er Vestamager Pumpedigelag, som består af Skov- og
Naturstyrelsen Hovedstaden, By og Havn, Sund & Bælt, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, Bella Center og Tårnby Kommune.
Det eksisterende 7 km. lange dige fra Kalvebodbroerne til Kongelunden bliver forstærket i højden med ca. 2,5 meter fra de eksisterende cirka 3,5 meter til 5,9 meter, Det udvides også i bredden.
Derudover er planen at der skal opføres et helt nyt dige, der hvor det nuværende dige slutter. Det nye dige skal være 2,7 km langt og tre til fem meter højt og vil følge kommunegrænsen mellem Tårnby og Dragør fra Kongelunden til Ullerup.
Figur 9.4. Tværsnit at det kommende digeanlæg på Vestamager. Fra www.skovognatur.dk Projektet kan følges på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside.
http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/
Når diget er forstærket og udvidet, vil det kunne klare så store vandstandsstigninger, at de bliver beskrevet som 1.000 års-hændelser eller 10.000 års-hændelser. Højden på byggeriet er bl.a. baseret på oplysninger om en stormflod i 1760, da vandet steg med 3,7 meter.
Dragør kommune
Dragør Kommune har udarbejdet en lokal klimastrategi. Klimastrategien giver blandt andet bud på, hvad man kan gøre lokalt både for at forebygge og afhjælpe de konsekvenser som klimaforan- dringerne kan få. Se mere på: http://www.dragoer.dk/page3739.aspx
Lomma kommun
Lomma kommun har i deres ”Ny översiktsplan för Lomma kommun” også set på risiko ved klimaforandringer, se mere på: www.lomma.se/klimat
I planeringen av Lomma hamn sattes lägsta bygghöjd till 2,5 meter med tanke på den historiska julstormen i 1902 (se tabel 4.3). Marken har höjts upp för att klara detta krav. För resten av kommunen sätts numera lägsta bygghöjd till 3,0 meter, pga klimatförändringen.
Landskrona kommun
I slutet av 2009 inleddes ett arbete med att börja utreda hur kommunen ska kunna anpassas till ett förändrat klimat. Detta har påbörjats med att ta fram en så kallad "Lokal Klimateffektprofil". I detta arbete har kommunen samarbetat med Totalförsvarets Forskningsinstitut (FOI) för att ta fram en Lokal klimateffektprofil. Arbetet har följt en metod som utvecklats i Storbritannien. Syftet är att kartlägga framförallt kommunala verksamheters sårbarheter för dagens extrema väderhändelser för att skapa underlag för analyser av framtidens klimat. Arbetet har bedrivits genom att gå igenom lokala nyhetsmedia och intervjua kommunala tjänstemän. Arbetet presenteras på
http://www.landskrona.se/Invanare/Miljoe--haelsa/Kommunens- klimatarbete/Klimatanpassning.aspx
Kommunen har också finansierat och handlett studenter som arbetat med frågor som rör konsekvenser av stigande havsnivåer.
Se: http://www.landskrona.se/Invanare/Miljoe--haelsa/Kommunens- klimatarbete/Klimatanpassning/Dokument.aspx
Malmø Stad
Inför översiktsplanearbetet har Stadsbyggnadskontoret tagit fram ett dialog-pm ”Klimatet, havsnivån och planeringen” - där konsekvenserna av en stigande havsnivå behandlas. Ny bebyggelse bör endast planeras där marknivån är åtminstone tre meter över havet. En inledande diskussion förs omkring möjligheten att skapa skyddsbarriärer såsom utfyllnader, vallar, murar och rörliga anordningar. Strategiska insatser och förebyggande åtgärder behövs dock också inom andra
områden. Malmö arbetar t.ex. med anläggningar som utjämnar dagvattenflöden och även med gröna tak. På särskild plats på kommunens hemsida kommer information om klimatanpassning successivt redovisas. Med hjälp av två EU-finansierade projekt: GreenCLimeAdapt och GrAbs - undersöker Malmö olika lösningar.
http://www.malmo.se/Medborgare/Miljo--hallbarhet/Klimat--energi.html
Malmö stad har tilldelats medel från Klimatinvesteringsprogram, KLIMP, från Naturvårdsverket tre gånger. Pengarna ska gå till privata och offentliga insatser i Malmö som minskar utsläppen av växthusgaser. Se mere på:
http://www.malmo.se/Medborgare/Miljo--hallbarhet/Miljoarbetet-i-Malmo-stad/Projekt-- natverk/Projekt/Klimatinvesteringsprogram-Klimp.html
Vellinge kommun
Velling kommun har tagit fram en strategi för att klimatanpassa och trygga kommunens mark och invånare. I strategin redovisas en tidplan med prioriterade fysiska åtgärder i tre tidshorisonter.
Åtgärderna omfattar vallar och höjning av vägbankar, men också förändring av dagvatensystem och annan infrastruktur.
Figur 9.5. Exempel på möjligt ”inre vall-system” ved Falsterbo, Vellinge kommun.
Lokale tilpasninger og analyser
Alle ændringerne, beskrevet ovenfor med nye diger og andre tilpasninger, vil selvfølgelig ændre forudsætningerne for de scenarier, der er kørt i dette projekt. Opfordringen er derfor endnu en gang:
Brug dette projekt som et værktøj til at undersøge risiko for fremtidige oversvømmelser – og ikke som et bud på det endelige svar på hvad klimaændringer vil resultere i.
I figur 9.6 og 9.7 er givet et 3 eksempel på illustration af 4 scenarier (valgt fra tabel 4.3) for området omkring Kalveboderne. Illustrationerne giver hvert sit indtryk af de 4 scenarier. Figur 9.6 (øverst) giver det store overblik. Figur 9.7 viser tydeligt den gradvise oversvømmelse af området omkring Hvidovre Havn (rød pil).
Vi håber at denne rapport og den medfølgende CD vil være en hjælp til at få undersøgt de mulige lokale konsekvenser af klimaforandringer og dermed være med til at give et godt grundlag for lokale beslutninger.
Øresundsvandsamarbejdet December 2010
Vestamager Store Magleby
Peberholm
Sy dstranden Refshaleøen
Trekroner
Christianshavn
København
Søborg
Bispebjerg
Valby Brønshøj
Frederiksberg
Hvidovre
Hellerup Buddinge
Gladsaxe
Herlev
Skovlunde
Saltholm
Flakfort Middelgrunds
Nordre Røse
n d Dr
og
e
Dragør
Fort
Prøvesten
Tømmerup Kastrup Sundbyerne
Amager
TårnbyBella Center o
rne de b
Avedøre Holme Kalve
Aflandshage Kongelunden
Ullerup
Søv ang Vanløse
Avedøre Brøndbyøster Brøndbyvester
BrØndby Strand
d Stran Albertslund
Herstedv ester HerstedøsterVestskoven Harrestrup
k Vallensbæk
paren Ejby Islev
Glostrup
Rødovre
Vestamager
Hvidovre
Amager
Bella Center o
rn e d e b
Avedøre Holme
K al ve
Avedøre Brøndbyøster
BrØndby Strand
r k e n
Glostrup
Figur 9.6. To eksempel på illustration af forskellige scenarier: ny vandstand 2100 (A1B), en 100-års
Hvidovre
Amager
o
rn e d e
b Ka lv e
Avedøre Brøndbyøster
Figur 9.7. Detaljer fra illustration på forrige side af 4 forskellige scenarier: ny vandstand 2100 (A1B), en 100-års storm nu, en 100-års storm i 2100 (A2) og en 1000-års storm i 2100 (A1B, Grindsted).
Andre kilder til inspiration:
Klimakogebogen fra DANVA
DANVA har udgivet en klimakogebog, der skal hjælpe kommuner og forsyninger med at være på forkant i forhold til klimatilpasning. Ved hjælp af digitale terræn- og GIS-modeller, kan det
forudsiges, hvor det vil gå galt, når det går galt – eller med andre ord, hvilke områder, der risikerer at blive oversvømmet. Gennem et sådan overblik kan man prioritere og sætte ressourcer ind der, hvor det har størst effekt – samt forebygge skader gennem beredskabsplaner.
Rapporten ”En kogebog for analyser af klimaændringernes effekter på afløbssystemer – med fokus på oversvømmelser” er udarbejdet i et samarbejde mellem Greve Kommune, Odense Vandselskab, DHI og PH Consult. Kogebogens filosofi er i høj grad på linie med filosofien i EU Kommissionens nye oversvømmelsesdirektiv.
Se mere på: http://www.danva.dk/Default.aspx?ID=466&TokenExist=no
Referencer:
DMI, 2009. Danmarks Klimacenters rapport 09-07. Fremtidige havniveauændringer.
Grindsted et al, 2009. Reconstructing sea level from paleo and projected temperatures 200 to 2100 AD, Clim. Dyn., DOI 10.1007/s00382-008-0707-2).
IPCC, 2001. Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere.
IPCC, 2007. IPCC AR4. IPCC 4th Assessment Report, 2007.
NASA, 2009. James Hansen, Head of NASA Goddard Institute for Space Studies. Præsentation ved Copenhagen Climate Conference, 11. marts 2009.
Kystdirektoratet 2007, Højvandsstatistik 2007.
Kristine S. Madsen, 2009. Recent and future climatic changes in temperature, salinity, and sea level of the North Sea and the Baltic Sea.
Rambøll, 2010. Sikring mod stormflod. Notat i forbindelse med Nordhavnen i København.
Links:
Klimaportalen: www.klimatilpasning.dk
DMIs klimaside: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima.htm SMHIs klimaside: http://www.smhi.se/klimatdata.
Oversigt over arealreduktion og procentvis reduktion i arealer i de enkelte kommuner. Potentielle reduktioner over 10 % er markeret med rødt.
" / " / " / " / " / " / " / " /
! "'. 6 5 ' "'. "
0 " "
6 5 ' "'. "
0 " " 0 7 0
! %"$&' $ 1 1 1 1 1 1 1 1
2 "$ 3 " 1 1 1 1 1 1 1 1
45$ %5 '' %) * 1 1 1 1 1 1 1 1
- " '. 1 1 1 1 1 1 1 1
( " 1 1 1 1 1 1 1 1
( & . 1 1 1 1 1 1 1 1
" "$ % 1 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ 1 1 1 1 1 1 1 1
2 % * 1 1 1 1 1 1 1 1
$%5 1 1 1 1 1 1 1 1
# ' 1 1 1 1 1 1 1 1
/ " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $
! "'. 0 " " 0 " " 0 0
! %"$&' $ 1 1 1 1 1 1 1 1
2 "$ 3 " 1 1 1 1 1 1 1 1
45$ %5 '' %) * 1 1 1 1 1 1 1 1
- " '. 1 1 1 1 1 1 1 1
( " 1 1 1 1 1 1 1 1
( & . 1 1 1 1 1 1 1 1
" "$ % 1 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ 1 1 1 1 1 1 1 1
2 % * 1 1 1 1 1 1 1 1
$%5 1 1 1 1 1 1 1 1
# ' 1 1 1 1 1 1 1 1
Bilag 2 Svenske kommuner
Oversigt over arealreduktion og procentvis reduktion i arealer i de enkelte kommuner. Potentielle reduktioner over 10 % er markeret med rødt.
" / " / " / " / " / " / " / " /
"'. 0 " " 0 " " 0 7 7 7 0
- .8 1 1 1 1 1 1 1 1
9"..$ " 1 1 1 1 1 1
!: .$ " 1 1 1 1 1 1 1 1
4 ' 1 1 1 1 1 1 1 1
; '. 8 1 1 1 1 1 1 1
4'$ * $' 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ % 1 1 1 1 1 1 1 1
/ " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $ / " -* $
"'. 0 " " 0 " " 0 0
- .8 1 1 1 1 1 1 1 1
9"..$ " 1 1 1 1 1 1 1 1
!: .$ " 1 1 1 1 1 1 1 1
4 ' 1 1 1 1 1 1 1 1
; '. 8 1 1 1 1 1 1 1 1
4'$ * $' 1 1 1 1 1 1 1 1
( ". $ % 1 1 1 1 1 1 1 1
