I det følgende vil vi beskrive sandsynlige havspejlsniveauer for Øresund baseret på en kombination af stormflodsstatestikker fra i dag, samt fremskrivninger af den generelle vandstand fra IPCC og NASA.
I Tabel 4.1 er gengivet IPCC’s og NASA’s fremskrivninger i henhold til de forskellige globale klimascenarier.
IPPC Klimascenarier i 2007 Havspejlsstigning
& ''()*'
Tabel 4.1. Vandstandsstigninger i henhold til IPCC og NASA. * I henhold til IPCC /IPCC AR4/ er der store usikkerheder på de estimerede havspejlsstigninger hvorfor der kan lægges yderligere 20 cm til estimaterne. Se flere detaljer på: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm I tabel 4.2 er vist stormflodsstatistikkerne, som de er i dag ved Øresund. Det vil sige målinger for den forhøjede vandstand ved en 1-års-storm, 10 års-storm, 20 års-storm etc. Som man kan se vil en 100 års-storm i Øresund give en forhøjet vandstand på ca. 1,5 meter.
! "
# "$
! %"$&' $ ( $%) *
Tabel 4.2. Nuværende stormflodsstatistikkerne fra Øresund og nærliggende stationer (DHI).
På den danske Vestkyst kan man forvente et yderligere bidrag fra vindstuvning på om mod 30 cm.
Denne effekt er ikke blevet analyseret i de indre farvande og er derfor ikke kendt i Øresund. Der vil formodentligt også komme et bidrag fra ekstra vindstuvning her, men det er formentlig lille (Madsen 2009). Det er derfor ikke medtaget i denne analyse.
En række beregninger foretaget af DHI for stormflodseffekten i Køge Bugt indikerer også at denne effekt er væsentligt mindre i de indre danske/svenske farvand (10-15 cm). En simulering af
stormflodseffekten i Køge Bugt (fratrukket ændringer i middelvandspejl) baseret på simuleringer med HIRHAM A1B-scenariet, viser en lille negativ stormflodseffekt, se Figur 4.1. Dette skyldes hovedsagligt at der i de meteorologiske modelfremskrivninger sker forskydninger i vindretninger og placeringer af højtryk/lavtryk. Dette er dog forbundet med store usikkerheder. Derfor har vi i dette projekt brugt de eksisterende stormflodsstatistikker uden yderligere lokale bidrag.
+ " "$ ' ,
- - " ' ,
Figur 4.1. Stormflodsprognose for i dag og et fremtidigt klima (A1B) i Køge Bugt baseret på modelberegninger og meteorologiske modelprognoser (DHI).
Usikkerhederne, der er forbundet med prognoserne for havspejlsstigningerne, er antaget at være større end vindstuvningen og derfor medtaget i den række at scenarier der er analyseret i dette projekt.
Kombineres stormflodsstatistikker i Tabel 3.4 med alle de forventede havspejlsstigninger, der fremkommer fra Tabel 3.3 fremkommer Figur 4.2, som viser alle de mulige kombinationer mellem klimascenarier og stormflodshændelser. Figur 4.3 viser den statistiske sammenhæng.
Figur 4.2. Diagram med 145 forskellige kombinationer af nuværende stormflodshændelser og forskellige klimascenarier for Øresund.
Den aktuelle vandstand i Øresund kan ses på: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vandstand.htm
Figur 4.3. Grafisk fremstilling af stormflod som funktion af gentagelsesperiode (Kystdirektoratet).
Hvis sammenhængen fra Figur 4.3 fortsættes til en 1000 års gentagelsesperiode modsvarer det en vandstand på omkring 1.8 m. Hertil skal lægges den generelle stigning på omkring 1 meter.
I figur 4.4 er der vist de nuværende vandstande (blå) samt prognoser for København ved forskellige scenarier. Som man kan se er en 100-års hændelse i dag på omkring 1,5 meter. Dette vil ved de fleste scenarier blive til en 1-års hændelse fremover. Tilsvarende vil vi komme til at opleve en 1000 års vandstand hvert 100. år. Og med de nyere estimater fra eksempelvis Grindsted et. al 2009 vil vi komme til at opleve hændelser >1000 år hvert år. Altså et markant ændret stormflodsbillede i forhold til i dag.
Figur 4.4. Stormflodshændelser i dag (blå) og i 9 forskellige scenarier.
Øresundsvandsamarbejdets valg af scenarier
I dette projekt havde vi i første omgang valgt at gennemregne 6-7 udvalgte scenarier (figur 4.5) ud fra frekvensfordelingen i figur 4.2. Det var de mest sandsynlige hændelser ud fra en kombination af forskellige IPPC-scenarier og nuværende forekomster af høje vandstande i Øresund.
Disse scenarier svarede til:
1. Generel vandstandsstigning i løbet af de næste 100 år (Kystdirektoratet / DHI) = 1,00 m.
2. Nuværende 100-års-hændelse = Worst case A2-1-års-hændelse = 1,52 m, som kan blive en helt almindelig hændelse i 2100.
3. Nedre del af mest sandsynlige frekvensområde = ca. 1,90 m (minimum forventet niveau) 4. Øvre del af mest sandsynlige frekvensområde = ca. 2,20 m (øvre forventet niveau), svarer til Worst case (A2) 100-års-hændelse 2,12 m
5. Midten af det første høje niveau = ca. 2,70 m (nuværende Worst Case) 6. Midten af det næste høje niveau = ca. 3,50 m (Nasa, hvis vi ikke gør noget)
Figur 4.5. Øresundsvandsamarbejdet første valg af scenarier ud fra figur 4.2.
Det viser sig imidlertid jo mere man arbejder med dette område, at der er enorm stor usikkerhed og uenighed om hvad der vil ske de næste 50-100 år.
Ud fra dette besluttede Øresundsvandsamarbejdet at det i virkeligheden var meget bedre at få beregnet ALLE scenarier fra 0,6 meter til 4,0 meter. Så kan man - efterhånden som ny viden fremkommer - udvælge de scenarier man har brug for.
Ligeledes kan de forskellige kommuner selv vælge, hvilke scenarier de helst vil se for deres område.
For at gøre det nemmere at udvælge de scenarier man vil se på fra de 35 GIS-scenarier vi har fået lavet til Øresundsvandsamarbejdet, har vi lavet en tabel med et stort udvalg af scenarier, se tabel 4.3.
Tabel med scenarier og historiske data til udvælgelse af klimascenarier:
Periode Type af hændelse Vandstand fra
model Historiske data*
1885 Normal vandstand Minus 7 cm
1990 Normal vandstand 0 cm
2010 Normal vandstand +4 cm
Nu (2010) 1-års hændelse, Kystdirektoratet 2010 92 cm 10-års hændelse, Kystdirektoratet 2010 122 cm
20-års hændelse 131 cm
50-års hændelse 143 cm
100-års hændelse (A2 = 1 års hændelse i 2100) 152 cm Højeste måling 1888-2007 fra Kystdirektoratet
(1921) 152 cm
1000-års hændelse 190 cm
Oversvømmelse december 1862 i København 190 cm
År 2100 Normal vandstand, IPCC EU2C / A2 + 20 / 60 cm
Normal vandstand, IPCC B1 + 28 cm
Normal vandstand, IPCC A1B + 21-48 cm
Grinsted et al., B1, normal vandstand Grinsted et al., A1B
Oversvømmelse december 1862 i København 190 cm
Julestormen 1902 (Lomma hamn) 206 cm
Oversvømmelse januar 1825 i København 210 cm
NASA, normal vandstand 1 + 200 cm
NASA, normal vandstand 2 + 250 cm
Stormflod i nov. 1872 ved Avedøre Holme (i 9 timer) 280 cm Stormflod i okt. 1760, Avedøre Holme (i 24 timer) 370 cm År 2100 NASA, normal vandstand 2 + 10 års 372 cm
NASA, normal vandstand 2 + 100 års 402 cm
Tabel 4.3. Sammenstilling af diverse klimascenarier og stormflodshændelser for Øresund.
* Historiske data stammer bl.a. fra notatet ”Sikring mod stormflod” Rambøll 2010.
”I 1760 gik skibe på grund i Køge By, i 1825 kunne man sejle i gaderne ved Langebro og i 1862 stod dele af Holmen og Saltholm under vand”.