Nabohøringer
Grænseoverskridende miljøkonsekvenser har man søgt at håndtere nationalt mellem kommuner med bestemmelser i planloven om, at kommunerne skal orientere nabokommuner om virkninger af pla-ner og beslutninger, der rækker over kommunegrænsen. Med ud-gangspunkt i disse bestemmelser kan grænsekommuner på frivillig basis også inddrage nabokommuner i et andet land. For planchef
Göran Wigren i Haparanda Kommune var det svært ikke at tolke Tornio Kommune som en nabokommune med høringsret, uanset at den ikke var omfattet af svensk lovgivning. Han opfattede derfor orienteringspligten som gældende også over den nationale grænse. Det anbefales,
• at det i nabohøringsreglerne i de nordiske landes planlovgivning præciseres, at nabokommuner også omfatter kommuner i et andet land.
Fælles miljøfølsomme grænseområder
I de tilfælde, hvor grænseregionens natur- eller kulturmiljø er særlig følsom over for byggeri, anlæg og produktion, skal det, med en parallel til Gränsälvkommissionen, anbefales
• at nedsætte en særlig kommission, som skal behandle konse-kvenser af planer og projekter i en nærmere defineret grænse-region. En sådan kommission kan afgive vejledende udtalelser, men kan også gives egentlige myndighedsbeføjelser, sådan som det er tilfældet med Gränsälvkommissionen i Haparanda/Tornio. Den svensk-finske Gränsälvkommission er ifølge det finske Land- og Skovbrugsministerium den eneste af sin art i verden. Kommissions-aftalen har virket i mere end år og står over for en revision. Det er derfor nærliggende at drage lære af de erfaringer, der er gjort hidtil, og at vurdere om man kan opstille lignende miljøkommissioner i andre nordiske grænseregioner, om varetagelse af fælles miljø-følsomme grænseområder.
Det må derfor anbefales
• i nordisk regi at foretage en vurdering af de erfaringer, som er gjort med den svensk-finske Gränsälvkommission siden dens
oprettelse i , og om man med inspiration herfra kan opstille
forslag til lignende grænsekommissioner, udformet på et bredere grundlag, hvorunder der kan indrages andre beskyttelsesinteres-ser end vandmiljøet. En sådan vurdering kan eventuelt foretages i forbindelse med den forestående revision af Gränsälvoverens-komsten.
Endelig må det anbefales
• at imødese den kommende lovgivning på området.
kom-missionen forbereder et initiativ med grænseoverskridende hørin-ger af miljøvurderinhørin-ger af planer og projekter.
Erfaringsudveksling
Det driftsmæssige samarbejde i Haparanda og Tornio hviler ofte på en praktisk snarere end bureaukratisk kompetence. Den lokale postomdeling blev etableret lokalt uden først at anmode de natio-nale postvæsener. Og finansieringen af lift og rensningsanlæg blev foretaget ved hjælp af nationale støtteordninger, hvoraf det halve provenu i fællesskabets ånd blev kanaliseret over grænsen. Det er en praktisk og løsningsorienteret måde at handle på.
Mange kommuner vil kunne lære af eksemplerne fra det prakti-ske samarbejde mellem Haparanda og Tornio. Men forudsætningen for at gøre det er, at motivationen og den praktiske kompetence er til stede. Det kan man ikke sikre gennem anbefalinger. Men som inspi-ration for andre kommuner kan man anbefale
• i nordisk regi at etablere en erfaringsudveksling om kommunale driftssamarbejder.
Nye planparadigmer
Planstrategiske samarbejder mellem kommuner har vundet stor ud-bredelse såvel nationalt som internationalt de seneste - år, fordi mange kommuner har oplevet, at de i stigende grad er blevet af-hængige af udviklingstræk, der kommer udefra, og at de derfor må tænke mere strategisk. Det er en erkendelse, som de ofte har tilfæl-les med nabokommunerne. Derfor har man set en meget kraftig fremvækst af kommunale bycirkler og netværk. I mange
grænsere-gioner har ’s programmer for grænseregionalt samarbejde
(Inter-reg-, Phare- og Tacisprogrammerne) været en vigtig motiverende faktor. I dette planstrategiske samarbejde er nye
planlægningspara-digmer under udvikling, -analyser, fysisk-funktionelle
udvik-lingsperspektiver, planvisioner, kommuneplanstrategier, m.v. Det er derfor nærliggende på en systematisk måde at iværksætte en vurde-ring af de metoder og paradigmer, der er udviklet, med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling af planstrategisk samarbejde.
Det skal derfor anbefales
• på nordisk plan at iværksætte et forskningsprojekt for at belyse ud-viklingen af de metoder og paradigmer, der anvendes i de plan-strategiske kommunale samarbejder.
Grænseregionale overenskomster
I organiseringen af såvel det driftsmæssige som det planstrategiske samarbejde er man stødt på det problem, ikke at kunne etablere rets-gyldige besluttende organer. Det er det problem, som den finske og svenske regering nu formentlig vil løse op for ved udarbejdelsen af en lov om dannelse af internationale kommunalforbund. Hapa-randa/Tornio samarbejdet er udset som det første forbund, der eta-bleres, hvis loven gennemføres i begge lande. For at lære af erfarin-gerne med dette pilot projekt anbefales det
• at nedsætte en nordisk følgegruppe, der skal vurdere erfaringerne med den nye grænseoverenskomst.
Da forslaget til den nye grænseoverenskomst kun i meget begrænset omfang synes at ændre på kommunernes muligheder for at henlæg-ge fysisk planlægning til et fælles samarbejdsorgan med selvstændig myndighed, må det tillige anbefales
• i nordisk regi at udarbejde en vurdering af hvilke opgaver, man inden for den fysiske planlægning vil kunne henlægge til et fælles samarbejdsorgan med selvstændig myndighed. En sådan vurde-ring bør udarbejdes som et katalog over forskellige niveauer for overdragelse af plankompetence til et fælles organ. I arbejdet bør indgå en vurdering af de erfaringer, der tillige er gjort under Gränsälvkommissionens virke på miljøområdet.
Nationale kommunale fællesskaber
De spørgsmål, vi her har behandlet, drejer sig om grænser, der over-skrides. Det sker ikke kun mellem nationer. Kommunerne møder også disse problemer med nabokommuner inden for deres lands egne grænser. Derfor er der også en række af de rejste spørgsmål, som ikke kun er relevante ved rigsgrænserne. En række af de anbe-falinger og overvejelser, der er fremsat ovenfor, er derfor af generel interesse for udviklingen af det kommunale plansamarbejde, som vi har oplevet de seneste - år. Behovet for udvikling af forslag til niveauer og løsninger for kommunalt samarbejde er stort. Der er
behov for at systematisere de erfaringer, der er gjort. Forsøg med internationalt kommunalt samarbejde, som det svensk-finske, har meget at yde også til videreudvikling af de nationale, kommunale samarbejder, fordi det så eksplicit tager spørgsmålet op om overdra-gelse af kompetence til det fælles samarbejdsorgan. Det er aktuelt, bl.a. fordi en videreudvikling af det kommunale samarbejde er et fleksibelt alternativ til det mere omfattende og meget vanskeligere spørgsmål om justeringer af den kommunale administrative indde-ling.