Områderapport fra
Haparanda/Tornio
Indledning
Denne områderapport om det grænseoverskridende samarbejde mellem Haparanda og Tornio i den Botniske Bugt behandler et af tre case-studier i Närp projektet Grænseområder – Fremme af
planlæg-ningssamarbejdet i Nordens grænseregioner.
Studiet er baseret på samtaler med lokale embedsmænd samt egne
indtryk under et besøg i Haparanda og Tornio den .-. oktober
, plan- og informationsmateriale, lokalavisen Haparandabladet, lov- og betænkningsmateriale samt forskellige rapporter og artikler om tilgrænsende emner.
Jeg vil gerne takke samarbejdssekretær Ritva Nousiainen, Provin-cia Bothniensis, projektarkitekt Jarmo Kokio, Tornio Stad, planlæg-ningschef, Göran Wigren, Haparanda Stad samt Tommy Ukkola, Botnian Arc Association for deres medvirken under mit besøg i Haparanda og Tornio. En særlig tak vil jeg også rette til Haparanda-bladet, som på generøs vis har hjulpet med udklip om planrelevante
sager, som avisen har omtalt i perioden fra oktober til marts
.
Fremgangsmåde
Som støtte for samtalerne var udarbejdet en spørgeliste (annex ),
som var fremsendt forud for besøget den .-. oktober .
Sam-talerne var primært orienteret mod faktuelle forhold såsom planers indhold, samarbejdets form, indhold og organisering samt planlæg-ningens forløb. Kun i beskedent omfang drejede samtalerne sig om personlige holdninger og opfattelser. Under afrapporteringen har noterne fra samtalerne bidraget som støttepunkter for en opføl-gende datafangst i et righoldigt skriftligt dokumentationsmateriale bestående af brochurer, planer, projektrapporter, hjemmesider, avis-artikler, forskningsrapporter og betænkningsmateriale.
Fremstillingen fokuserer derfor også på faktuelle forhold. Inter-views og skriftligt kildemateriale indgår i én samlet fremstilling, og henvisninger til personlige udsagn er udeladt, idet de kun i mindre omfang er eneste kilde. Der er ikke udarbejdet selvstændige referater af samtalerne. Bearbejdningen har fundet sted direkte efter noterne.
Afrapporteringen af dette case-studie kan på ingen måde danne noget endegyldigt billede af samarbejdet mellem de to byer. Udover det grundlæggende forhold, at meget afhænger af øjnene, der ser, så bidrager den aktuelle udvikling til, at denne afrapportering hurtigt vil blive historie og med rette vil kunne efterfølges af andre. Medens rapporten har været under udarbejdelse har det mest markante sam-arbejdsprojekt mellem byerne (»På Gränsen«) været til afstemning i Haparanda kommunalbestyrelse. Projektet går nu ind i en ny fase, hvor de to byer skal søge at realisere tankerne om fysisk at sam-menbygge byerne henover den nationale grænse mellem Sverige og Finland. Ligeledes har den svenske regering ladet udarbejde en be-tænkning om lovfæstelse af grænseoverskridende offentligretlige kommunalforbund. I den for nylig afgivne betænkning er der med-taget et konkret forslag til overenskomst om dannelse af et samar-bejdsorgan mellem Haparanda og Tornio. Bliver der vedtaget en lov om grænseregionale kommunalforbund, står det nuværende sam-arbejde over for en ny indsprøjtning, der vil sikre det karakteren af et pilotprojekt af ikke blot nordisk men også international betydning.
Det forhold, at en række -støttede samarbejdsprojekter netop er
udløbet vil bidrage til at ændre indholdet af samarbejdet i den kom-mende tid. Meget afhænger af, om disse projekter har sat sig varige spor og vil blive fulgt op.
Endelig skal det nævnes, at Nordisk Råd med betænkningen
Nord-bornas rättigheter ved ambassadör Ole Norrback () har bidraget med et policy forberedende arbejde, der også fokuserer på at gøre det lettere at samarbejde over nationale grænser i Norden.
Andre forskere har haft øje for situationen i og omkring den Bot-niske Bugt. Først og fremmest har vi været opmærksomme på det
arbejde, der udføres ved Stockholms Universitet (Zalamans ( a
og b, samt Lunden og Zalamans, ), Joensuu Universitet (Jukka
Kujala, ) og Luleå Tekniske Universitet (Lundgren og
Ylinen-pää, ). Dennis Zalamans er optaget af, hvilken indflydelse det
grænseoverskridende samarbejde har på det daglige liv i de to byer. Jukka Kujala har i en Ph.d. afhandling studeret grænsesamarbejdet som redskab for udviklingen af grænseregioner og anvendt Hapa-randa/Tornio som ét af to case-studier. Endelig har Lundgren og Ylinenpää i deres arbejde foretaget en sammenlignende analyse af den regionale udviklingsdynamik i naboregionerne til Haparanda og Tornio, henholdsvis Norrbotten og Norra Östbotten.
To grænsebyer
De to grænsebyer Haparanda og Tornio ligger i den Botniske bugt, højst oppe i Østersøen. Tornio er den ældste og også den ældste by i det nordlige Skandinavien. Den fik stadsrettigheder i . Ved
freds-slutningen mellem Sverige og Rusland i blev grænsen mellem
Sverige og Finland draget langs Tornio elven. Sverige havde tabt
Tor-nio og anlagde få år senere i byen Haparanda.
Relationerne mellem de to byer rækker således næsten to hun-drede år tilbage. I dag er relationerne præget af den åbne grænse
mellem de to lande og begunstiges af den fysiske nærhed mellem
byerne. På grund af de store ødelæggelser af Tornio under .
Ver-denskrig, er store dele af byen fornyet. Derfor synes aldersforskellen
mellem de to byer ikke så markant. Tornio er med sine ca. .
indbyggere godt dobbelt så stor som Haparanda med ca. .
ind-byggere. Det utvungne frie samarbejde mellem de to byer sættes historisk i perspektiv af Haparandas prangende stadshotel fra år , da byen profiterede på grænsehandel og sin strategiske belig-genhed ved grænsen til det store russiske marked.
Det grænsesamarbejde, som undersøges i denne områderapport, rækker ikke så langt tilbage. Det tager udgangspunkt i det praktiske driftssamarbejde, der indledtes om en række offentlige
virksomhe-der fra midten af ’rne og føres frem til situationen i dag, hvor
samarbejdet har bredt sig til strategisk planlægning af en fælles ud-vikling af de to byer, og hvor det til fulde udnytter de muligheder,
som er skabt med ’s mangeartede regionalpolitiske programmer.
Samarbejdet mellem de to byer har de senere år udviklet sig i en sådan grad, at national lovgivning har virket hæmmende for den fortsatte udvikling af en række fælleskommunale institutioner. Ikke mindst derfor, er spørgsmålet om udvidelse af kommunalt samar-bejde over rigsgrænsen gjort til genstand for et særligt betænknings-arbejde i Den Svenske og Den Finske Riksdag.
Udfra et naturgeografisk perspektiv ligger de to byer i samme område og med samme udviklingsbetingelser. Set i et
regional-øko-nomisk perspektiv ligger de to byer med en afstand på ca. km i
oplandet til hvert sit regionale center, svenske Luleå i Norrbotten og finske Oulu i Norra Österbotten. I en svensk undersøgelse fra Luleå Tekniske Universitet (Lungren & Ylinenpää, ) afdækkes en be-
mærkelsesværdig forskel i den regionale udvikling omkring de to centre. På en række områder viser den finske by Oulu med Norra Österbotten som regionalt opland de mest dynamiske
udviklings-træk. Fra - øgedes befolkningen i Oulu med % mod kun
% i Luleå. I begge områder er der en nedgang i de areale næringer, en vækst i servicesektoren og en konvergens i branche- og uddan-nelsesstrukturen. Men på den finske side ekspanderer en højtekno-logisk elektronik-, data-, instrument- og bioteknohøjtekno-logisk industri i et omfang, som slet ikke modsvares på den svenske side. Således finder
man % af samtlige højtuddannede på den finske side ansat inden
for højteknologisk virksomhed, medens den tilsvarende andel på
den svenske side kun er %. En række forhold medvirker til at
skabe disse forskelle. Oulu spiller en væsentligt vigtigere rolle i det finske bymønster end Luleå i det svenske. Nokia, som den største virksomhed i Oulu, spiller en større rolle som lokomotiv og kom-petenceudviklende kunde for underleverandører på den finske side
end tilsvarende og på den svenske side. Oulu regionens
virksomheder tilhører i højere grad hurtigt voksende brancher end virksomhederne i Luleå regionen, der hører til de mere modne bran-cher. Disse forskelle i den økonomiske geografi fremdrages her kun som et baggrundstæppe. Hvorvidt udviklingen i relationen mellem de to grænsebyer præges heraf, skal vi ikke komme yderligere ind på. Alene skal det nævnes, at enkelte træk måske kan genkendes ved en sammenligning mellem de to byers befolkning og erhvervsliv. Tornios befolkning er markant yngre end befolkningen i Haparanda, og medens Tornios virksomheder bl.a. tæller verdens største produ-cent af rustfrit stål, Skandinaviens eneste strømpefabrik af sin art og Finlands største bryggeri, er Haparandas erhvervsliv præget af offent-lige, administrative virksomheder og kun mindre private virksom-heder. Men med en udvikling, der går mod et fælles lokalt arbejds-marked, skal man måske snarere hæfte sig ved komplementerende fortrin end ved de adskillende forskelle.