Prostitution og kvindehandel i Island

Efterfølgende afsnit handler om prostitution og kvindehandel i Island, hvor foreliggende forskning om prostitutionens miljø og udtryksformer bliver gennemgået og beskrevet. Kvindehandel i Island vil også blive belyst ud fra den viden, der foreligger hvor nogle eksempler gives, base- ret på internationale definitioner af kvindehandel.

1.5.1 Prostitutionens udtryksformer

Selv om prostitution har flere udtryksformer i Island er det ikke muligt at vurdere dens omfang ud fra den forskning, som foreligger. Der er blot foretaget to undersøgelser, hvor man har forsøgt at vurdere omfanget i nogen grad. I 1992 blev der foretaget en opinionsundersøgelse om seksuel adfærd og viden om HIV. Der blev bl.a. spurgt om hvorvidt de interview- ede havde købt sex (Haraldsdóttir og Jónsdóttir, 1998). Konklusionen var at 7,3 % af mænd i alderen 16–60 år havde købt sex en eller flere gange. Hovedparten, 96 %, havde købt sex på rejser i udlandet. To kvinder sva- rede, at de havde købt sex (ibid.). Undersøgelsen blev gennemført inden de store omvæltninger, som beskrevet tidligere, fandt sted på sexmarke- det, og derfor ville det være uklogt at overføre disse tal til dagen i dag.

Den sidste undersøgelse handlede om unges prostitution. Undersøgel- sen bestod dels i interviews med unge7 og eksperter, og dels i et spørge- skema, som blev delt ud på ungdomsuddannelserne i 2000 (Ásgeirsdóttir, 2003). Der blev bl.a. spurgt hvorvidt de interviewede havde modtaget

7 _{De interviewede unge havde enten selv været prostitueret eller kendte til andre unge, som var} i prostitution.

tjenester eller betalinger for samleje. 1 % af pigerne og 3,1 % af drengene i alderen 16–19 år svarede ja til spørgsmålet (Ásgeirsdóttir, 2003). Det interessante er, at antallet drenge, der har udøvet prostitution er højere end antallet piger, hvilket er stik imod den gængse opfattelse, at flere piger end drenge havner i prostitution. Nogle udenlandske undersøgelser viser samme resultater (ibid.). De interviewede, såvel de unge som de eksperter, der arbejder med unge misbrugere, anså dog, at flere piger end drenge var prostituerede (ibid.). Undersøgelsen kan kun indikere omfan- get, og uanset hvordan det faktisk forholder sig, så er det klart, at prostitu- tion blandt unge både forefindes blandt drenge og pige, et faktum som støtte og andre tiltag bør tage højde for. Ásgeirsdóttir påpeger, at der er stort behov for yderligere undersøgelser af prostitution blandt unge, men det er endnu ikke sket.

De unges prostitution hænger ofte sammen med hjemløshed, stofmis- brug og seksuelt misbrug (Ásgeirsdóttir, 2003). En del af prostitutionen kan kategoriseres som gadeprostitution, selv om den for meste er skjult. Prostitutionen kan finde sted på gaden, på værtshuse o. lign. men ikke desto mindre er den meget lidt synlig (ibid.). Det samme gælder prostitu- tion blandt hjemløse. Blandt dem foregår prostitution, både internt og uden for gruppen, foruden det, som kan kategoriseres som gadeprostituti- on uden at det dog bliver synligt (Björnsdóttir, 2004). Derudover ved man, at der foregår prostitution i private hjem, på bordeller, hoteller og barer. Prostitution annonceres både på Internettet, via telefon og avisernes kontaktannoncer. Selv om omfanget er en ukendt størrelse, så er de pro- stitueredes sociale miljø blevet undersøgt og der tegner sig et dystert billede af vold, misbrug og utilpashed (Ásgeirsdóttir m.fl., 2001, Ásgeirsdóttir, 2003 og Björnsdóttir, 2004).

Nogle kilder bekræfter sammenhængen mellem stripklubber og prosti- tution. Ásgeirsdóttir m.fl:s undersøgelse fra 2001 og Snædals fra 2003 viser begge to kobling mellem klubberne og prostitution. I en endnu uof- fentliggjort forskningsrapport af Guðný Gústafsdóttir (2008), baseret på en feltundersøgelse på to stripklubber i Reykjavik, fremgår det, at der foregår prostitution på disse steder. Forskningsrapporten bygger på fem feltundersøgelser, dels på forskerens egne observationer og dels på ufor- melle samtaler med strippere og andre klubansatte. De fleste, som arbej- dede som strippere, var af udenlandsk herkomst. Meget sjældent så man de samme kvinder flere gange, hvilket tyder på en høj personaleomsæt-

ning. Erhvervet begrænses ikke til klubberne, da der også holdes private fester, både i klubberne og andre steder, uden for de tilladte åbningstider. Prostitution udøves i tilknytning til disse steder og er ofte forbundet med vold, ifølge samtalepartnerne (Gústafsdóttir, 2008). Heri indstemmer en tidligere stripper, interviewet af Atlason.8 Hun fortæller, at hun blev udsat for et voldtægtsforsøg uden at hendes arbejdsgiver ville gøre noget ved sagen. ”Kunden” fik fortsat adgang til klubben. Ifølge hende finder både organiseret og uorganiseret prostitution sted i stripklubberne, og kvinder- ne har nærmest ingen frihed til at afvise ”kunderne”; når en mand har betalt for en drink og privatdans, så har han retten på sin side. Gústafsdót- tirs feltundersøgelse, som der blev gjort rede for tidligere, endte med at de ansattes attitude ændredes; den blev mere kølig og afvisende. Det giver fingerpeg om hvor tillukkede disse steder er overfor undersøgelser.

1.5.2 Kvindehandel

Der er indikationer om at udenlandske parter i stigende grad er involveret i organiseret prostitution i Island. Der er mistanke om, at denne virksomhed er forbundet med kvindehandelskarteller, især i Østeuropa. Det anses for sikkert, at islandske statsborgere, bosatte her i landet, samarbejder med udlændinge inden for dette område for organiseret kriminalitet (Rigspolitichefens analyse- enhed, 2008, s. 3).

Ovenstående citat stammer fra rigspolitichefens analyseenheds vurdering af terrorisme og organiseret kriminalitet, som blev offentliggjort medio 2008 (ibid.). Der fremgår endvidere, at til trods for at Island først og fremmest defineres som gennemrejseland når det gælder kvindehandel, så er landet også en endestation. Island bliver som regel ikke opfattet som et oprindelsesland vedrørende kvindehandel, men i en BA-afhandling af Unnur Margrét Arnardóttir, Angar alþjóðlegrar glæpastarfsemi á Íslandi: Umfang og eðli mansals (International kriminalitets arme i Island: Kvin- dehandlens omfang og art) (2008) nævnes to eksempler, hvor man ved, at Island er oprindelsesland for kvindehandel, noget der forefindes, omend sjældent. I begge tilfælde var der tale om kvindelige stofmisbrugere.

8 _{Interview foretaget af Gísli Hrafn Atlason i forbindelse med nærværende rapport. Den inter-} viewede kvinde har tidligere arbejdet som stripper.

I 2003 underskrev de nordiske og baltiske ligestillingsministre en er- klæring om at en handlingsplan om kvindehandel skulle implementeres senest i 2005.9 Samtidigt blev det fastslået, at kvindehandel ville blive prioriteret politisk (Social- og sikringsministeriet, udateret b). Dette er endnu ikke sket. Til trods for at Island både har underskrevet Palermo- konventionens tillægsprotokol og Europarådets konvention om bekæm- pelse af kvindehandel, så er ingen af traktaterne blevet implementeret. I en rapport fra kontrolkomitéen for CEDAW fra juli 2008 udtrykker man bekymring for at kvindehandel og prostitution i Island kan øges i kølvan- det af, at prostitution blev gjort straffri i 2007 uden at man greb til rele- vante modtiltag (FN, 2008). Kontrolkomitéen kritiserer desuden, at her ikke forefindes lov om beskyttelse af ofre og vidner, selv om sådanne lovforslag er blevet forelagt Altinget (ibid.).

I januar 2008 nedsatte social- og sikringsministeriet en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en handlingsplan mod kvindehandel (Social- og sik- ringsministeriet, 2008). Gruppens forslag er i skrivende stund (august 2008) endnu ikke offentliggjort, men indtil videre er der ikke defineret nogen rednings- og støtteplan for kvindehandlens ofre, og de penge, som afsættes til området er meget små. Der er dog udarbejdet et forslag til handlingsplan mod kvindehandel i Island. Den gruppe, som stod bag FN- aktionen i 16 dage mod kønsrelateret vold i 2007, udarbejdede et forslag til en meget udførlig handlingsplan hvor man opfordrede myndighederne til at satse helhjertet på kampen mod kvindehandel og implementere in- ternationale traktater (Islandsk Center for Menneskerettigheder, udateret a). I forslaget understreges bl.a. hvor vigtigt det er, at kvindehandlens ofre ikke bliver sigtet som ulovlige immigranter eller for ulovligheder, som de er blevet tvunget til at udføre10 (Islandsk Center for Menneskerettigheder, udateret b).

Man ved meget lidt om kvindehandlens omfang i Island, og der fore- ligger ingen forskning på området. Da en islandsk arbejdsgruppe på veg- ne af Nordic Baltic Network11 udvekslede erfaringer, opdagede de, at de

9 _{Erklæringen var en del af projektet Nordic Baltic Campaign mod kvindehandel.} 10 _{Der er eksempler på at dette er sket. Der blev f.eks. afsagt domme i Højesteret i 2003 mod} personer, som den dommer, der havde dømt i deres sag i distriktsretten, mente var ofre for menne- skehandel. De var på gennemrejse på vej til USA men blev sigtet for at fremvise falske pas (Bra- gadóttir, 2006).

11 _{Nordic Baltic Network er international organisation som har til formål at støtte ofre for sexre-} lateret kvindehandel.

alle sammen havde mødt ofre for kvindehandel i Island og sammen nåede de frem til 6–20 ofre (visir.is, 14. februar, 2008 og Huldudóttir, 2008). Der er dog på ingen måde tale om en udtømmende liste, og der er ingen mulighed for at vurdere omfanget af det antal, man aldrig kommer i kon- takt med. Selv om omfanget er en ukendt størrelse, så kender man ud- tryksformerne for sexrelateret kvindehandel. I det følgende bliver gen- nemgået nogle af de sager, der har været diskuteret i Island og hvor man mistænker, at der har været tale om kvindehandel.

I en rapport, som Islands Center for Menneskerettigheder (Mannrét- tindaskrifstofa Íslands) fremlagde for FN’s kontrolkomité for CEDAW- traktaten (2008), fortælles om en stripklubejer, som i et interview i medi- erne har indrømmet, at han begrænser friheden for de kvinder, der arbej- der for ham, uden for deres arbejdstid.12 Samme ejer har to gange sigtet journalister for ærekrænkelse, når de har skrevet om prostitution og kvin- dehandel i forbindelse med hans stripklub. I den ene sag blev journali- sterne frikendt, mens dommen i den anden sag faldt i klubejerens favør. Begge domme blev anket til Højesteret (ibid.). Det særligt interessante i den domsafsigelse, hvor medieomtalen om kvindehandel i forbindelse med stripklubben blev dømt ugyldig, er at dommeren gjorde brug af ord- bogens definition af kvindehandel og valgte at se helt bort fra de interna- tionale traktater, som Island er medunderskriver af, samt islandske lov- bestemmelser om kvindehandel, hvor kvindehandel defineres på en helt andet og bredere måde. Ordret står der i domsafsigelsen: ”Ordet kvinde- handel forklares i islandsk ordbog som slaveri” (Reykjaviks Distriktsret [Héraðsdómur Reykjavíkur], 4. juni 2008).

Man ved, at sexrelateret kvindehandel i nogle tilfælde er forbundet med ægteskaber. Det fremgik af en telefonsamtale med jurist Margrét Steinarsdóttir, Alþjóðahús (Det internationale hus), at hun har fået nogle sager af den art på sit bord,13 bl.a. hvor ægtemændene krævede at have uhindret seksuel adgang til deres hustruer. Desuden kender man til at de i visse tilfælde er blevet frataget deres pas samt deres tilgang til deres løn (visir.is, 2008, 3. februar). Paola Cardenas Kjærnesteds (2007) master- afhandling giver et vist indblik i livet hos de indvandrerkvinder, der har levet i ægteskab i Island. Den viser, at en del af kvinderne blev udsat for forskellige former for vold, nogle blev isolerede uden at de kendte deres

12 _{Nærmere bestemt i otte timer efter fyraften (visir.is, 14. februar, 2008).} 13 _{Iflg. telefonsamtale den 12. august 2008.}

rettigheder, hvilket gjorde dem særdeles udsatte for enhver form for mis- brug (Cardenas Kjærnested, 2007). For nylig var der en del medieomtale om en sag, der muligvis kan defineres som kvindehandel, iflg. Europarå- dets konvention om bekæmpelse af kvindehandel. Sagen er stadigvæk ikke nået til domstolene og der vides endnu ikke på hvilket grundlag sa- gen vil blive anlagt. Ifølge de oplysninger, der er fremkommet i medierne om sagen, har en voldsmand udsat sin kvindelige sambo for grov fysisk vold samt tvunget hende til samleje, både med ham selv og andre mænd. Manden optog hændelserne på video og truede kvinden med grov fysisk vold, hvis hun nægtede at medvirke (mbl.is, 7. august 2008). Den store medieomtale skyldtes at man forlangte et polititilhold mod manden. Det vedtog Højesteret i januar 2008 men i august måned nægtede man at for- længe tilholdet (ibid.).

De ovennævnte sager kan betragtes ud fra de forskellige definitioner af kvindehandel. I Europarådets konvention mod kvindehandel anvender man en bred definition, som også omfatter misbrug af dårlige forhold, også når ofrets samtykke foreligger (Council of Europe, 2005). Der rejser sig også spørgsmål om hvilke sociale og juridiske løsninger, der findes for ofrene, men som det fremgik tidligere, så er endnu ingen blevet sigtet for kvindehandel, og blot en kvinde har fået opholdstilladelse i Island på grund af sexrelateret kvindehandel (visir.is, 26. november, 2008).