Der er i afgrænsningen lagt vægt på, at der skal bygges en funktionsmodel. Der gør det muligt at teste lyset og designet i praksis. Dette er i følgende afsnit belyst.
4.9.1 RESULTAT AF UNDERSØGELSE AF LAMPER I FORHOLD TIL BORDSTØRRELSER
Ifølge spørgeskema og interview har de fleste i målgruppen borde, der står i et alrum, der er over 16 kvadratmeter. Her har de borde stående, hvor der ofte er plads til 6 personer. Dog er der nogle, der har plads til færre. Hvis man skal sikre sig, at designet opfylder kravene til Universal Design, skal man blandt andet forholde sig til, at lampen også skal fungere, til den gruppe i målgruppen, der har både mindre og mere plads ved deres bord: “1. Equitable use. The design does not disadvantage or stigmatize any group of users.” (Null, R., 2014).
Resultatet af testen blev, at lampen gik fra at være 110cm til at være 80cm for også at kunne passe til nogle af de mindste borde på markedet. Ligeledes skal der ligges vægt på, at der for at lampen også skal kunne fungere ved større borde, er indsat led, der kan få de enkelte lamper til at dreje. Dette gør at de kan vinkles, for at sende lys i en bredere vinkel, så større borde kan blive oplyst. Disse resultater er brugt til at kunne bygge en funktionsmodel så designet kan testes yderligere.
4.9.2 RESULTAT AF UNDERSØGELSE AF TEKNISKE LØSNINGER
Gennem sparring med ingeniøren, blev konstruktionen med kuglelejet bekræftet. Dog er det vigtigt at forholde sig til, at de ledninger, der skal bruges, skal være meget tynde, for at sikre størst mulig rørighed. Også smeden bekræftede muligheden for at konstruere det ønskede stel, der kan laves gennem sammensvejsede rustfrie stålrør (se bilag 5).
Med viden omkring integreret LED i gamle PH-lamper, er der kikket på nogle a disse. Her kom det frem, hvordan der blandt andet til Louis Poulsens Kogle lampe er udviklet et ophæng med integreret driver til LED- lys. Denne teknik er tænkt videreført til dette design. Med denne løsning vil der i baldakinen være installeret en driver, der gør det muligt at justere lampens lysstyrke såvel som kelvingrad. På denne måde undgår man også at skulle integrere driveren i selve lampen og tage højde for dette i lampens design. Noget man dog skal tage højde for, er pladsen til LED-dioder, og kølelegemer, der skal sørge for at nedkøle spildenergi i form af varme fra dioderne. Ved at undersøge andre lamper med integreret LED-dioder virkede det først tænkte design for smalt, og der blev derfor lavet en justering i form af, smallere og højere lyskilder. Dette er med til og at gøre det muligt at mindske selve længden på lampen, hvilket er en fordel i forhold til mindre borde.
4.9.3 RESULTAT AF TEST AF PRODUKT
Prototypen er bygget med 6 LED-pære, to pr. skærm, der hver især har en GX53 fatning og lyser 1000 lumen fra IKEA. Pærerne kan dæmpes og har den effekt, at lyset fra pærerne bliver varmere, jo lavere lumen de lyser (se figur 15). Prototypen er bygget, så de tre loftvendte pære er forbundet og de tre nedadvendte pærer er forbundet. Det betyder, at man på prototype kan teste, hvordan lyset vil fungere med slukkede pære op ad eller nedad (se figur 16). Det har ikke været muligt rent teknisk at bygge en lampe, der har alle de tekniske egenskaber, som det tænkte endelige design har, blandt andet af den årsag, at det i afgrænsningen er blevet besluttet, ikke at skulle udvikle og bygge ny elektronik og på grund af den opstillede tidsramme for projektet.
Første prototype blev bygget med karton som skærm og ledning som stålbøjle. Her blev det eftervist, at prototypen kunne fungere og give et overordnet billede af lampen i sin helhed. Disse løsninger var dog ikke gode nok i forhold til at give et så realistisk billede af lyskurven fra skærmen, og gav ikke det ønskede resultat i forhold til skygger. Det blev tydeligt, at der uden styring af lyset og en helt fri diodeflade ville kunne
Figur 16: Lys op og ned. Billedet illustrerer lampen med slukket lys nedadtil og opadtil
Figur 15: Lysstyrke justering. Billedet illustrerer lampen med max lys og medium lys.
give et så kraftigt skær, at dette i mange tilfælde ville blænde. Dette kan dog undgås ved at lave selve lampeskærmen er længere, så den skærmer mere for lysgiveren. Derfor blev skærmen på prototypen ændret fra at være lavet i karton med en diameter på 70mm til et plastrør, der har en diameter på 100mm (for at se alle mål på det endelige design se bilag 6). På prototypen er skærmen lidt længere end det endelige design, da pærerne og deres fatning fylder mere end den estimerede elektronikindmad er sat til. Dette er valgt for at kunne gengive lyset så korrekt som muligt. Ligeledes blev bøjlen på prototypen ændret til at blive bygget af metallister, der kan bøjes på samme måde som det tænkte design. Dette gjorde, at lyset bliver skærmet af et mere hårdt materiale og i samme grad som det tænkte design. Ligeledes blev det muligt at tippe de enkelte skærme som tænkt.
For at undersøge om den designede skærm også lever op til hypotesen om den ønskede lyskurve blev denne testet. Det kunne konkluderes, at lyskurven kommer tilfredsstillende tæt på den ønskede lyskurve og er målt uden opalglas skærm. Da den er testet uden opalglas, vil lyskurven med stor sandsynlighed ændre sig mere i retning af den ønskede lyskurve og give et blødere lys. Man vil også kunne eksperimentere, med at lave skærmen længere for at få lyskurven til at blive smallere. For at se sammenligningen mellem den ønskede lyskurve og resultatet af lyskurven fra det endelige design, se figur 17.
At finde en form for frostet- eller opalglasplade eller afskærmning var meget svært, men det lykkedes at låne en antik glasskærm med frostet inderside og en opalglasskærm fra en anden lampe. Begge skærme har dog ikke optimale forme, der var tydeligt, også påvirkede lyset.
For at teste hvilken påvirkning lyset ville have ved brug af de to skærme, blev lampen testet med brug af disse (se figur 18 og 19). Resultatet blev, at en opalglasskærm vil egne sig bedst, da der var for høj refraktion ved brug af frostet glas. Frostet glas er lavet af klart glas, der bliver sandblæst på indersiden, hvor opalglas bliver opbygget af hvidt glas belagt
Figur 17: Sammenligning af lyskurver. Den punkterede linje illustrerer den ønskede lyskurve. Den optrukne linje illustrerer den faktiske lyskurve.
Figur 18: Test af frostet skærm. Visualisering af skygger med og uden frostet skærm.
Figur 19: Test af opalglasskærm. Visualisering af skygger med og uden opalglaskærm.
med klart glas, derfor er der højere refraktion ved frostet glas end opalglas. Kort sagt, kommer der mere lys igennem frostet glas og lyset kan derfor virke hårdere. Ved brug af opalglasskærmen kunne man se, at de omkringliggende skygger blev blødere. Dog gjorde skærmens form, at meget af lyset fra lyskilden blev reflekteret hen mod åbningen af skærmen og derfor dannede en spot-effekt. Derfor har det været svært at dokumentere det endelige resultat af skyggerne, da det på billeder giver et andet resultat end i virkeligheden. Til sidst er der baseret på Poul Henningsens teori angående godt arbejdslys valgt, at lampen nedadtil skal have en indbygget klokkeformet skærm. Denne skærm skal være med til at forstærke en eventuel ønsket spot eller arbejdseffekt fra lampen. Denne funktion har det dog ikke været mulig at teste, da det ikke har været muligt at finde nogle lyskilder, der kunne deles på samme måde som det er tænkt på den endelige model. Derfor er denne funktion designet udelukkende på baggrund af teori. Denne funktion er det derfor vigtigt at teste i senere stadier, da den kan have en påvirkning på helheden omkring lyset eller kan vise sig at være unødvendig. Lampen er derfor testet uden denne funktion.
Det har ikke været muligt at teste lampen med frostet glas eller opalglas på alle lysudgange. Ved videre udviklingen af lampen vil dette være afgørende, også i forhold til at finde ud af, præcist hvor tykt opalglasset skal være for at få den rigtige mængde refraktion i forhold til skyggerne.
Funktionsmodellen er blevet testet i et autentisk lejlighedsmiljø, hvor den i forhold til skygger er testet i samspil med andre lamper og tændte stearinlys. Lampen er testet på en lysdæmper. På sit max niveau med 3 gange 1000 lumen uden en glasskærm kaster lampen lidt for hårde skygger. Man kan dog se, at ved at sætte især opalglasskærm (fra en anden lampe og derfor ikke helt optimal) hen foran pærerne, blødgør den skyggerne, så man ved brug af opalglasskærme
får mere korrekte bløde skygger. Ligeledes ses det, at man ved brug af lampen får de korrekte håndskygger, der gør at man kan afstandsbedømme uden at skygge for sig selv. Da der er valgt at bruge tre lamper, skal man være opmærksom på, at det kaster lys fra tre forskellige vinkler. Dette kan give flere skygger. Dog er der ingen håndskygger og tydelige små skygger, hvilket gør, at man stadig let kan afstandsbedømme (se figur 20). Fordelen ved de tre lamper er, at man kan lyse stø rre overflader op, hvilket er en fordel, hvis man vil lyse et større bord eller rum op.
Det kan efter tests med funktionsmodellen konkluderes, at der på nuværende tidspunkt er den korrekte overgang på lyskurven, så der er en blød overgang fra det skarpeste lys i midten og udad. Derudover kan det konkluderes, at der ved brug af opalglas skærme kan sikres den rigtige form af skygger og halvskygger. Til sidst
Figur 20: Test af håndskygge og lille skygge. Visualisering af skygger fra lampen ved brug af bord.
kan det konkluderes, at lampen danner den rigtige form for lilleskygge og ikke danner håndskygger. Med disse resultater opfylder man dermed de opstillede krav fra Poul Henningsen, der danner rammerne om en god lampe og belysning.
4.9.4 RESULTAT AF UNDERSØGELSE AF PRISESTIMAT
Ud fra resultatet af adspurgte af noteringsskemaet, blev det klart at disse har en meget forskellig indkomst. Som designer kan det være meget svært at lave et prisestimat over sit produkt, da man ud over produktionsomkostninger og avancer i salgsleddet også må tage højde for eventuel producent. Disse kan have favorable produktionsaftaler eller et image, der kan have stor betydning for prisen.
Når man ser på priserne på de lamper med konstruktioner i samme stil som det endelige design, kan man estimere at lampen i endeligt salg vil blive sat til mellem 4000 og 5000 kr. Dette estimat er baseret på materialer som opalglas og kuglelejekonstruktion, set på de andre lamper (se bilag 7).
Denne pris er interessant i forhold til resultatet på pris fra spørgeskema. Her blev det tydeligt, at mange ikke har brugt eller har tænkt sig at bruge meget mere end 2000kr. på en spisebordslampe. Samtidig blev det dog italesat i de udførte interviews, at for at man på længere sigt, vil beholde en spisebordlampe i længere tid, har brugt mere end 2000kr. på en lampe og at den er i god kvalitet. Derfor kræver det, ifølge de interviewede, at en lampe skal koste mere end 2000 kr. for, at man vil beholde den i en længere årrække og ikke hurtigt skifte den ud for en anden. Denne faktor er vigtige at tage højde for, da man må foretrække en lampe, der kan bruges på længere sigt, frem for i en kort periode.