Helt generelt er feedbacken fra målgruppen rigtig god. De opfatter lampen som moderne og praktisk. Funktionerne virker som en stor fordel i forhold til andre lamper, men kan dog være noget, de skal
præsenteres for ved køb. Ligeledes kan man overveje afhængig af en eventuel producent at udbyde forskellige farvekombinationer. Alle de adspurgte virker tilfredse med en prissætning på mellem 4000 og 5000kr og opvejer prisen med de mange funktioner, man får med lampen. Fulde svar fra respondenter kan ses i Bilag 8.
5 Diskussion
Ved udformningen af denne opgave har arbejdsflowet været en del anderledes end normalt. Processen har blandt andet været mere afbrudt, da der løbende er blevet søgt efter kilder. For at få en større forståelse for, hvad godt lys er og hvilke andre undersøgelser, der under tiden er lavet for at undersøge dette, er der blevet søgt efter forskellige studier. Blandt andet har der været et ønske om at finde nyere studier, der skulle være en kontrast til de studier Poul Henningsen udarbejdede i starten af det 20ende århundrede. Dette har været mere vanskeligt end forventet.
For at få mere viden blev Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder hos Energiforum Danmark kontaktet. Hun kontaktede derefter Merete Madsen, Lighting Designer, Team Leader hos Sweco Danmark A/S, Marianne Bybjerg, Key Account Manager hos Philips, Ken Røgen, Salgschef hos Vanpee.dk og Søren S. Stage-Madsen, Projektafdelingen hos Højager Belysning. Ingen af disse havde nogle konkrete studier, og de eneste studier, der blev henvist til, var Poul Henningsens lysteori fra 1920erne og Gunver Hansens bog om ’Rigtigt lys i hjemmet’ fra 1980: ”Godt spørgsmål. Nej, ikke studier fra den digitale tidsalder, i hvert fald. De eneste studier jeg kender til om spisebordsbelysning er Poul Henningsens (PH’s) gamle teorier for ph-lamperne – der er skrevet flere gode bøger om PH’s studier og teori bag lamperne + han har selv skrevet i ”Lampetten” (husker jeg det som) + Gunver Hansens gamle licentiat studie om: ”Rigtigt lys i hjemmet” fra 1980 – måske kan man finde bogen på KADK-bibliotek, selvom den er gammel, er den god nok.”. (se fulde svar i bilag 9).
Også Ulrika Wänström Lindh beskriver i sin opgave ”Understanding the Space: How Distribution of Light Influences Spatuality” hvor lidt research der er på området inden for lysgivning, men til gengæld er en del forskning fra andre vinkler angående lys: ”In fact, very little lighting research has been conducted from the designer’s perspective in real, complex enviroments and with visual experience at the point of departure. However, today we have several examples, especially in the field of colour research…” (Wänström Lindh, 2012). Dette tydeliggør, hvor lidt nutidig forskning der egentlig er på området omkring lysgivning i forhold til forskellige formål. Til gengæld er der i nyere tid i takt med ny teknologi, forsket mere i, hvordan lys og farver påvirker os.
Da projektet er baseret på ACD, er det en selvfølgelighed, at man tager højde for sin bruger. Der er udført henholdsvis noteringsskemaer, spørgeskema og interview. Man kunne som alternativ metode have observeret folk i løbet af en dag, for at se ved selvsyn, hvordan de bruger deres spiseborde og i hvilke kontekster de står i. Denne metode blev dog fravalgt, da empirien blev samlet i juli og august måned, der har været usædvanligt solrige, og derfor har mange ikke i sædvanlig grad benyttet sig af sit spisebord i denne periode.
Poul Henningsen opsætter nogle forholdsvis klare rammer for, hvilke parametre, der giver en god lampe. Derfor blev den designede lampe blandt andet testet op mod disse krav. Det er en klar styrke ved lampen, at det er blevet muligt at integrere så mange forskellige funktioner, da dette ikke kunne lade sig gøre da Poul Henningsen udviklede sin lysteori. Han anbefalede derfor at se på behovet for lampen og indsætte en lyskilde
efter dette (Henningsen et al., 1974). Dog kan dette være overflødigt, hvis ikke brugeren er bevidst om, hvor vigtige disse funktioner er. Derfor er det vigtigt at man ved salg af en sådan lampe, har fokus på at udvikle en indstillings-app, eller et enkelt og letforståeligt styresystem.
Mange sværger til Poul Henningsens teorier om lys og hans lamper. Poul Henningsen kæmpede for de rigtige lyskilder til de rigtige armaturer i de rigtige sammenhænge. Men hans lamper bliver ikke produceret og solgt ud fra disse teorier, og derfor er det paradoksalt, at man taler om PH-lamper som de ultimative lamper, da man som forbruger og producent ikke forholder sig til teorierne og reelt set risikerer i langt de fleste tilfælde at bruge lamperne forkert. Poul Henningsen skrev: ”I en menneskealder har jeg troet at hensynet til
forbrugerne og fornuften ville sejre, men nu er jeg blevet fatalist. Jeg bøjer mig for skæbnen og har med LP’s tilladelse konstrueret en PH-lampe, hvor man kan putte hvad som helst i - sthansorm, julelys og 100 watt metaltrådslamper. Et lysrør er dog i sin nuværende skikkelse for langt. Alle drømme er hermed afsvoret, om nogen glødelampetekniker skulle interessere sig for kvalitet og fremstille lys under rimeligt hensyn til det menneskelige øjes egenskaber. Det kan også udtrykkes med en anerkendt moralsk læresætning: Det nytter ikke at stille krav til andre, man må stille dem til sig selv. Eller i belysningssprog: Armaturkonstruktøren kan ikke forvente ringeste støtte fra glødelampefabrikanterne.” (Henningsen et al., 1974).
I dag bliver PH-lamperne produceret således, at de kan trække mellem 20 og 150 watt (Louispoulsen.com, 2018). Med det nye LED-system, kan man i lamper, der trækker en lav watt omgå disse restriktioner. Dette da LED-pærer der trækker 16 watt, har en lumen på omkring 1500. På den måde kan man i en lampe, der har et max watt på 60 watt og derfor burde give en lumen på max 800 lumen, indsætte en LED-pærer og få næsten det dobbelte (https://www.lyskilderdirekte.dk/lumen-til-watt). Dette kan i nogle sammenhænge være en fordel, da man på den måde kan få mere lys ud af lamper, man ikke føler lyser nok op. Samtidig kan man dog sige, at i forhold til lamper som Poul Henningsens, der er designet ud fra nøjagtige beregninger, at man på den måde ikke får det optimale ud af lampen, da man omgår tankerne og formålene med de forskellige designs. Med denne viden, kan man sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af langt de fleste lamper på markedet, da mange er inspireret og designet på baggrund af PH-lamper. Louis Poulsen skriver på deres hjemmeside: ”Poul Henningsens pionerarbejde inden for belysningsteori, hvad angår struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag i Louis Poulsen.” (Poul Henningsen - Louis Poulsen. 2018). Men når man nu ved, at Poul Henningsen måtte gå på kompromis i forhold til lyskildeproducenterne og derfor ikke overholder sine egne beregninger og konklusioner i forhold til lysteori, hvilke lamper i dag er så bygget på denne teori og er der i virkeligheden nogle, der tager højde for disse? Derfor er der udvalgt nogle specifikke parametre udarbejdet af Poul Henningsen, som den nye lampe skal kunne udfylde, for at sikre dette. Dog har blandt andet lyskilden ændret sig, siden Poul Henningsen udførte sine designs, hvilken er en markant faktor man er nødt til at forholde sig til, når man kikker på hans teori i forhold til nutiden.
Derfor er det også interessant netop at se på de muligheder, der opstår i dag med nye varianter af lyskilder. Man kan ved brugen af nye lyskilder, holde fast i de grundlæggende ”regler” angående blænding, skygge mm.
og netop derfor kan man adskille sig designmæssigt fra det klassiske tre-skærms-system. Netop derfor er det interessant at se på de løsninger der med nyere elektronik kan komme med ældre teori.
Det er svært at lave en lampe, der både funktionsmæssigt og visuelt rammer alles smag. At en lampe dog har så mange forskellige indstillingsmuligheder, kan dog være med til at vække en interesse hos brugeren og forhåbentlig gøre, at de fremadrettet vil have fokus på, hvor vigtig godt lys er for deres generelle trivsel. Man kan dog diskutere, hvor vidt en pris på 4000 er inkluderende i forhold til alle i målgruppen. Når man ser på indkomsten af de adspurgte i noteringsskemaet, har nogle af de adspurgte en lav indkomst. Derfor kan en lampe til 4-5000 kr. være uoverskuelig at købe uden synderlige betænkninger. Det er dog en pris, der for mange er realistisk over en kortere periode at spare sammen til, og samtidig giver det tid til gennemtænkning og gør netop, at lampen bliver en investering, man beholder over en længere periode, fordi man netop har investeret sine penge i den. Ligeledes kan en lampe, der opfylder mange forskellige behov også styrke forholdet til lampen, og være med til at dette kan blive en ny klassiker, på samme måde som Poul Henningsens lampe også i 1920’erne opfyldte folks behov, og blandt andet derfor blev en stor klassiker.
Når man arbejder op mod en virksomhed, er der forskellige faktorer man skal tage højde for. Det kan være målgruppe, pris og formsprog. Alt dette har ikke været noget, der har skulle tages højde for i denne opgave, da det ikke har været relevant i forhold til problemformuleringen at arbejde op mod en virksomhed. Hvis man dog vælger efterfølgende at forsøge at få andre virksomheder til at skulle producere lampen, skal man være opmærksom på, at man risikerer at skulle lave nogle ændringer som farve- eller materialevalg for at kunne tilpasse sig en mere specifik målgruppe.
6 Konklusion
Denne opgave er bygget op omkring problemformuleringen "Hvordan kan man ved brug af ACD
metoder og designproces, designe en spisebordslampe, der bygger på Poul Henningsens teorier inden for lys?" For at kunne undersøge dette ved hjælp af ACD og UD har det været vigtigt at
definere, hvem målgruppen var, hvilke behov de havde og hvordan man kunne løse disse. Med afsæt i forskellige metoder blev det besluttet at målgruppen, der skulle arbejdes op mod, var udeboende mennesker over 21 år med et spisebord. Dette på baggrund af resultatet på noteringsskemaet og potentialet for behovet af en spisebordslampe. Ligeledes har det været vigtigt at kunne forstå, hvilke resultater og konklusioner Poul Henningsen selv har arbejdet med og mener danner rammerne for god belysning.
Målgruppens behov blev undersøgt gennem et noteringsskema, spørgeskemaanalyse og interview. Her blev det tydeligt, hvor svært målgruppen havde ved at finde en lampe, der opfylder deres behov, og hvor lidt bevidste de er om deres egne behov, hvad angår lys og lamper. Mange er meget bevidste om, hvilke lamper de ikke kan lide, men har svært ved at beskrive en type lampe de godt kan lide. Dette var også noget, der havde påvirkning på designprocessen, da det til at starte med var lidt som at gå i blinde, da mulighederne med LED er mange og kravene fra målgruppen få.
Det blev meget tydeligt, at målgruppen bruger deres spisebord til mange andre ting end at spise ved, og derfor har de behov for godt læselys, generelt arbejdslys, hygge belysning, mulighed for primær belysning, men faktisk også oplysning. Med oplysning menes der, at mange tager for givet, hvor stor påvirkning lys har på den generelle trivsel. Derfor har det været vigtigt at designe en lampe, der omfavner alle de mange behov og prøver at afdække det så godt som muligt.
I designfasen blev det nødvendigt flere gange at gå tilbage og lave yderligere skitsefaser for at imødekomme de krav og funktioner, der gennem tidligere analyse og research om lys-teori, blev fundet nødvendige. Ud over idégenerering blev det også nødvendigt at ændre designet efter test af forskellige mål og lysfald, her med udgangspunkt i teorien udarbejdet af Poul Henningsen. Dette havde i sidste ende stor påvirkning på beslutningerne vedrørende det endelige design.
Den endelige lampe har flere funktioner. Lampen består teknisk set af 9 individuelle lamper, der kan benyttes i en kombination eller hver for sig. Derudover har man mulighed for at indstille lysstyrken og varmegraden i lyset. Lampens design gør det muligt at vinkle de enkelte "spots" så man kan indstille lyset i en given retning og tænde og slukke lampens lyskilder sammen eller individuelt. Formålet med dette har været at indbyde brugeren til at indstille lampen efter behov.
Man kan konkludere, at det ved hjælp af en dybdegående designproces har været muligt at finde frem til, at målgruppen søger en lampe, der også kan være god som almen belysning, ofte i et rum, der bliver brugt som
stue og spisestue, en lampe der kan give godt lys ved brug af computer, at de har et behov for en lampe, der kan give hyggeligere mere afdæmpet belysning og generelt kan indstilles både i lumen og kelvingrader.
7 Kildeliste:
BØGER
B
Brengman, M. (2013). Lightopia Volume 1/3 Essay On the Cultural History of Light. Vitra Design Museum: Weil am Rhein.
Brinkmann, S., Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag.
C
Curedale, R., 2013. Design Thinking Process and Methods. 3rd ed. Topanga, CA: Design Community College Inc.
Csikós, A., 2014. Glödljus vs. LED-ljus En rumslig analys av ljuskvalitén i hemmiljö. 1st ed. Jönköping: Tekniska Högskolan i Jönköping.
H
Henningsen, P., Christensen, E., Frandsen, S., Jørgensen, S. and Voltelen, M. (1974). PH om lys. København: Rhodos.
L
Lowdermilk, T. (2013). User-Centered Design, A Devolper's Guide to Building User-Friendly Applications. O'Reilly
N
Null, R., 2014. Universal Design: Principles and Models. 1st ed. Boca Raton, Florida: CRC Press.
Nunes, J. and Pratt, A. (2012). Interactive Design: An Introduction to the Theory and Application of User- centered Design. Rockport Publishers.
S
Strømgaard Dalby, M. (2008). Le Klint. Odense: Kreativ Grafisk Forlag
V W
Wänström Lindh, U. (2012). Understanding the Space: How Distribution of Light Influences Spatiality. Jönköping, Sweden: School of Engineering, Dept. of Civil Engineering and Lighting Science, Jönköping University.
INTERNET
A
A. Nielsen, G. and Schmedes, K. (2009). Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer. [online] Forlagetcolumbus.dk. Available at:
ttp://www.forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/pdf/Lede_spoerge.pdf (Accessed 12 May 2018). Arbejdsmiljoviden.dk (2018). Få masser af lys og kom godt gennem vinteren. Available at:
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/nyt/nyheder/2018/Januar/04_Faa-masser-af-lys-og-kom-godt-gennem-
vinteren (Accessed 12 May 2018).
B
Behrensdorff Poulsen, P., Dam-Hansen, C., Thorseth, A. and Jensen, P. (2016). CooLED - efficient LED bulbs with custom optics. [online] Researchgate. Available at:
https://www.researchgate.net/profile/Peter_Poulsen3/publication/292976231_CooLED_-
_efficient_LED_bulbs_with_custom_optics/links/56b32a6408ae5ec4ed4c20ab/CooLED-efficient- LED- bulbs-with-custom-optics.pdf (Accessed 12 May 2018).
D
Dam-Hansen, C., Petersen, P., Thestrup Nielsen, B., Holm, J., Andersen, J., Falleboe, H., Olsen, J. and Flindt, C. (2007). Slutrapport for PSO 337-068 Udvikling af LED lyskilder og lamper. [online] Orbit.dtu.dk. Available at: http://orbit.dtu.dk/files/4400920/ris-r-1606.pdf (Accessed 12 May 2018).
Da.wikipedia.org. (2018). Lys. Available at: https://da.wikipedia.org/wiki/Lys (Accessed 23 juli. 2018). Da.wikipedia.org. (2018). Poul Henningsen. [online] Available at:
https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Henningsen (Accessed 24 juli. 2018).
Denstoredanske.dk. (2018). glødelampe | Gyldendal - Den Store Danske. Available at:
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Belysning/glødelampe (Accessed 23 juli. 2018).
Denstoredanske.dk. (2018). Poul Henningsen | Gyldendal - Den Store Danske. [online] Available at: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Poul_Henningsen (Accessed 24 juli. 2018).
E
Efkm.dk. (2015). Fakta om LED. [online] Available at:
http://efkm.dk/media/7564/faktaark_led.pdf(Accessed 12 May 2018).
I
Ikea.com. (2017). Guide: Kom igennem vinteren med god belysning i dit hjem. [online] Available at:
https://www.ikea.com/dk/da/catalog/categories/departments/dining/tools/codi/roomset/20171_c odi03a/ (Accessed 12 May 2018).
J
Jyllands-posten.dk. (2016). Lampeguide: Få det bedste lys i dit hjem. [online] Available at: ttps://jyllands- posten.dk/livsstil/bolig/ECE9015820/lampeguide-faa-det-bedste-lys-i-dit-hjem/ (Accessed 12 May 2018).
L
Louispoulsen.com. (2018). [online]
https://www.louispoulsen.com/downloads/LYSKILDEOVERSIGT+2018+DK-PHY%20-%200218-3-2.pdf (Accessed 1 september. 2018)
Lysmesteren.dk. (2018). Lys i stuen. [online] Available at: https://www.lysmesteren.dk/inspiration-og- tips/belysningstips/lys-i-stuen/ [Accessed 4 august. 2018].
M
Meethue.com (2018). Hue white and color ambience dobbeltpakke. Available at:
https://www2.meethue.com/da-dk/p/hue-white-and-color-ambiance-dobbeltpakke-e27/8718696729052
(Accessed 1 september. 2018)
P
Politiken. (2018). PH-lampen: Fra politisk statement til sikkert valg. [online] Available at:
https://politiken.dk/kultur/design/art5572179/PH-lampen-Fra-politisk-statement-til-sikkert-valg (Accessed 4 august. 2018).
Poul Henningsen - Louis Poulsen. (2018). Poul Henningsen - Louis Poulsen. [online] Available at: https://www.louispoulsen.com/dk/om-os/designere/poul-henningsen/ (Accessed 24 juli. 2018).