Light It Up - Designproces af en spisebordslampe

Light it up

Designproces af en spisebordslampe

Light it up

Design process of a dining table lamp

Christina Johanne Stigborg

Kandidatexamen i material och produktutveckling

Handledare: Helena Ondrus

Datum för slutseminarium: 2018-12-12

SAMMENFATNING

I denne opgave bliver det undersøgt, hvordan man på baggrund af forskellige teorier og metoder kan designe en lampe til en målgruppe. Formålet har endvidere været at undersøge hvilke faktorer der skal til for at designe en god lampe med udgangspunkt i teorier udarbejdet af Poul Henningsen. Problemformuleringen til dette studie lyder som følgende: Hvordan kan man ved brug af ACD metoder og designproces, designe en

spisebordslampe, der bygger på Poul Henningsens teorier inden for lys?

For at kunne besvare denne problemformulering er der valgt at arbejde ud fra det teoretiske område AnvenderCentreret Design. Opgaven er bygget på empiri om lys og metoder, der skal undersøge og analysere de konkrete behov en målgruppe har til en spisebordslampe. Ved hjælp af en designproces bestående af idégenerering, konceptualisering og prototyping er der designet en lampe, der både opfylder de behov målgruppen har og de krav Poul Henningsen stiller for, at man kan designe en god lampe. Resultatet på dette blev udviklingen af en spisebordslampe, der har flere forskellige indstillingsmuligheder fysisk og teknisk og kaster teoretisk korrekte skygger.

Denne opgave viser hvor lidt empiri, der er omkring lys og brugen deraf. Derfor er der rig mulighed for at forske mere omkring dette emne. Ligeledes åbner denne opgave op for muligheden for at designe nye lamper baseret på belyste retningslinjer.

Nøgleord: anvendercentreret, lys, skygger, Poul Henningsen, lyskilde, refleksion, refraktion, lyskurvemåling, lumen, kelvingrader, Design Thinking.

ABSTRACT

This thesis studies how to design a light to a target group based on different theories and methods. The aim has been to investigate what factors are needed to design a good lamp based on theories developed by Poul Henningsen. The problem definition for this study is as follows: How can you use the ACD methods and design process to design a dining table lamp based on Poul Henningsen's theories about light?

In order to answer the problem definition, a choice was made to work with the theoretical field of User Centered Design. The study is based on empirical evidence of light and methods that will investigate and analyze the specific needs of a target group in regard to a dining table lamp. Using a design process consisting of idea generation, conceptualizing and prototyping, a lamp that meets both the needs of the target group and the requirements of Poul Henningsen has been designed. The result of this was the development of a dining table lamp that has several different adjustment options physically and technically and casts theoretically correct shadows.

This study shows how little empiric evidence that currently exist about light and its use. Therefore, there is ample opportunity to do more research on this topic. Additionally, this task opens up the possibility of designing new lamps based on clarified guidelines.

Keywords: User Centered, Light, Shadows, Poul Henningsen, Light Source, Reflection, Refraction, Light Curve Measurement, Lumen, Kelvin, Design Thinking

INDHOLDFORTEGNELSE

Light it up ... 1

1 INDLEDNING ... 6

1.1 FORMÅL ... 7

1.2 OMRÅDER INDEN FOR DESIGNTEORI ... 7

1.3 PROBLEMFORMULERING ... 7

1.4 AFGRÆNSNING ... 8

1.5 GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSER ... 8

1.6 ORDLISTE: ... 9

2 TEORETISK RAMMEVÆRK ... 10

2.1 ANVENDERCENTRERET DESIGN ... 10

2.2 UNIVERSAL DESIGN ... 10

2.3 DESIGN THINKING ... 10

2.4 POUL HENNINGSEN ...12

2.5 EN GOD LAMPE IFØLGE POUL HENNINGSEN ... 14

2.6 NYERE LYS FRA DET ENOGTYVENDE ÅRHUNDREDE ... 14

2.7 RUMSLIG OPLEVELSE OG ADFÆRDSPÅVIRKNING ... 15

3 METODER ... 16

3.1 NOTERINGSSKEMA ... 16

3.2 SPØRGESKEMA... 16

3.3 INTERVIEW ... 17

3.4 PROBLEMANALYSE - PROBLEMTRÆ ... 18

3.5 IDEGENERERING ... 18

3.6 VALG AF KONCEPT ... 18

3.7 FORMANALYSE AF PH-LAMPER ... 19

3.8 VIDEREUDVIKLING AF KONCEPT ... 19

3.9 PROTOTYPING ... 19

3.10 PRÆSENTATION AF DESIGN FOR MÅLGRUPPEN ... 20

4 ANALYSE OG RESULTATER ...21

4.1 RESULTAT AF NOTERINGSSKEMA ...21

4.2 RESULTAT AF SPØRGESKEMA ... 22

4.3 RESULTAT AF INTERVIEW ... 23

4.4 RESULTAT AF PROBLEMANALYSE ... 25

4.5 RESULTAT AF IDEGENERERING ... 26

4.6 RESULTAT AF VALG AF KONCEPT ... 27

4.7 RESULTAT AF FORMANALYSE AF PH-LAMPER ... 28

4.8 RESULTAT AF VIDERUDVIKLING AF KONCEPT ... 29

4.9 PROTOTYPING ...31

4.10 RESULTAT AF PRÆSENTATION AF DESIGN FOR MÅLGRUPPEN ... 35

5 Diskussion ... 36

6 Konklusion ... 39

7 Kildeliste: ... 41

8 Bilag: ... 44

BILAG 2: SPØRGESKEMA OG BESVARELSER ... 94

BILAG 3: INTERVIEW ... 104

BILAG 4: FORMANALYSE AF PH-LAMPER ... 116

BILAG 5: SMEDENS FORSLAG TIL LØSNING PÅ OPHÆNG ... 118

BILAG 6: TEKNISK TEGNING AF LAMPEDESIGN ... 119

BILAG 7: PRISANALYSE ... 120

BILAG 8: FEEDBACK FRA MÅLGRUPPEN ... 121

BILAG 9: SVAR PÅ EMAIL ...122

1 INDLEDNING

Den første lyskilde vi i menneskets historie har haft, ud over solen, var bålet. Fra ilden kom lyset, senere hen brugte man stearinlys, petroleumslamper og til sidst kom elektriciteten og glødepæren (Da.wikipedia.org, 2018). Dette var startskuddet til udviklingen af lamper og lampeskærme, først i forhold til brug af petroleumslamper og efterfølgende glødepærer (Strømgaard Dalby, 2008).

Efter opfindelsen af glødepæren steg behovet for udvikling af lampeskærme, da skæret fra glødetrådspæren blændede mere, end man var vant til fra petroleumslamper. Med den elektroniske udvikling, har fokus også været på energimæssigt rigtig belysning. Her har man under tiden udviklet halogenpærer, lysstofrør og senest LED-pærer. Fokus på lavenergipærer og miljø har gjort, at man er begyndt at udfase blandt andet glødepæren, hvilket har medført, at man i Europa fra 2012 hverken har måtte distribuere eller producere glødepærer (Denstoredanske.dk, 2018). Dette har bevirket en hastig udvikling inden for udvalget af lavenergipærer og LED-pærer. Med udviklingen af LED-pærer, er også udviklingen af designet på lamperne i udvikling, da mulighederne med elektronikken skaber nye muligheder for udformningen. Dog gjorde man i starten som tidligere; man lavede LED-pærer, der kan tilpasses de gamle lamper, der er designet til glødetrådspære, da folk endnu bruger lamper med en klassisk fatning og ikke kan udskifte lyskilden til andet. I fremtiden vil vi dog se mange flere lamper, der ikke har en klassisk fatning, men har indbygget LED-dioder i mange forskellige udformninger.

I denne opgave, fokuseres der på, hvordan man med den nutidige viden omkring design og teknologi kan skabe et nyt design af en lampe, der ved brug af teorien AnvenderCentreret Design tager højde for de behov en bruger i dag har i en spisebordslampe. Uddybende kan man sige, at der i opgaven laves et lysarmatur, altså en lysgiver, med integreret lyskilde. Samlet set vil dette blive omtalt som en lampe gennem opgaven.

Poul Henningsen anses for at være en af dansk designs pionerer, især inden for udvikling af lamper og belysningsteori (Da.wikipedia.org, 2018). Opgaven og udformningen af spisebordslampen vil derfor også tage udgangspunkt i hans teorier.

1.1 FORMÅL

Formålet med denne opgave er at se på, hvilke behov en bruger i dag har til en spisebordslampe, og se om man på baggrund af de teorier Poul Henningsen har udviklet gennem tiden, kan designe en lampe, der opfylder nutidige behov. For at gøre dette, skal der i opgaven undersøges præcist, hvilke behov en bruger i dag har, ved blandt andet at kikke på, hvad man bruger sit spisebord til. Derudover er det vigtigt at forstå Poul Henningsens lysteori og den kontekst den er udviklet i. På den måde kan man samle den relevante empiri til at udvikle en lampe, der tager udgangspunkt i tidligere lysteori og udarbejdede lampeforsøg med fokus på nutidige behov og teknologier. Formålet med opgaven er derfor ved hjælp af anvendercentreret metoder at designe en ny lampe, der bygger på de grundlæggende teorier udarbejdet af Poul Henningsen.

1.2 OMRÅDER INDEN FOR DESIGNTEORI

AnvenderCentreret Design (ACD) er en teori med tilknyttede metoder, man kan bruge når man skal lære

sin bruger og dennes behov at kende fra et objektivt synspunkt. Man kan ved hjælp af metoderne få en forståelse for, hvad brugerens behov er, og samtidig få argumenter og hjælp til at undertrykke egne holdninger (Lowdermilk, 2013).

Det kom frem løbende i opgaven, at der var behov for yderligere brug af teorier for at sikre en tydelig forståelse af målgruppen og for at sikre en stærk designproces. Derfor er der valgt to yderligere teorier til opgaven, der skal understøtten teorien AnvenderCentreret Design.

Universal Design (UD) handler om, hvordan man som designer, kan udvikle produkter, der inkluderer alle,

uanset alder, køn og handicap. På denne måde integrerer man alle mennesker i samfundet og sikrer den individuelle bruger selvstændighed (Null, R., 2014). Man kan argumentere for, at UD er en forlængelse og en mere holistisk udgave af ACD, da denne teori bygger på samme principper, men er mere inkluderende. Begge teorier bygger på undersøgelse og forståelse af sin bruger (Null, R., 2014). Med disse teorier som baggrund for valgte metoder, vil denne opgave være brugerorienteret.

Design Thinking er en overordnet teori, der bruges til at sikre en brugerorienteret designproces. Teorien

bygger på mange af de samme metoder som teorierne AnvenderCentereret Design og Universal Design, men har også fokus på selve designprocessen, hvor både idégenerering og prototyping er i fokus. Teorien kan overordnet beskrives som en måde hvorpå, man kan identificere og udvikle designløsninger til en bruger, der ikke selv er opmærksom på eventuelle problemstillinger (Curedale, R., 2013).

1.3 PROBLEMFORMULERING

Hvordan kan man ved brug af ACD metoder og designproces, designe en spisebordslampe, der bygger på Poul Henningsens teorier inden for lys?

1.4 AFGRÆNSNING

Dette er ikke et projekt, der har til hensigt at udvikle eller opfinde nye elektroniske løsninger, men vil omvendt tage udgangspunkt i eksisterende. Derfor vil fokus blive, at løse målgruppens behov ved at integrere eksisterende elektroniske løsninger i et nyt produkt. Det samme gælder ved test af produktet.

For at kunne besvare problemformuleringen ligger fokus i opgaven på selve designprocessen og resultatet af denne. Derfor er der ikke valgt at arbejde op mod en virksomhed, da dette kan påvirke resultatet uhensigtsmæssigt. På baggrund af dette valg, er det også fravalgt at lave en markedsundersøgelse, da resultatet af processen ikke har fokus på, for eksempel at skulle differentiere sig på markedet i forhold til salg for en virksomhed.

Endvidere tages der udgangspunkt i, at det er en loftslampe, som skal udvikles, da der arbejdes med en hypotese om, at de fleste foretrækker en pendel over spisebordet. Der skal derfor tages højde for, hvordan denne skal hænge. Der vil dog i denne opgave ikke blive lagt fokus på at udvikle et specielt ophæng. Der vil i stedet blive anvendt et nuværende fungerende ophæng. Dette er valgt for at have fokus på selve lampens funktioner og design. På baggrund af dette, vil der heller ikke blive lagt vægt på at designe eventuelle indstillingshjælpemidler.

Da Poul Henningsens teori om lys er meget kompleks, er der valgt kun at bruge et uddrag af denne. Der er derfor valgt ikke at tage udgangspunkt i de tekniske udregninger af teorien, men er valgt teorier, der også er relevante i et nutidigt perspektiv. Det vil sige teorier om lysets effekter og påvirkning af omgivelserne, og dermed teorier, der kan bruges rent designmæssigt i forhold til udvikling af en ny lampe.

For at kunne påvise den designede lampes funktioner, skal der i opgaven ikke laves en udseendemodel men laves en funktionsmodel. Derudover skal der laves visualiseringer af det endelige design, gennem blandt andet 3D visualiseringer.

1.5 GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSER

Denne opgave er forankret i næsten 100 år gammel teori omkring lys. Mange faktorer kan have forandret sig, og det er vigtigt at forholde sig til, at tiden i dag er meget anderledes end for 100 år siden. Netop derfor er det relevant at undersøge, om de behov vi har til en lampe i dag, har ændret sig. Ændrede behov hos brugeren kan betyde, at nogle resultater fra Poul Henningsens lys teori er mere eller mindre relevante.

1.6 ORDLISTE:

- Lysgiver: en samlet lampe.

- Lyskilde: en lyspære eller den genstand der skaber lyset. - Armatur: skærm eller den genstand lyskilden sidder i. - Pendel: lampe, der hænger i en ledning ned fra loftet.

- Manuel justering af lampe: foregår når man fysisk kan justere en lysretning eller andet.

- Teknisk justering: når man gennem en stikkontakt, app eller andet kan justere lyset på en lampe. - ACD: AnvenderCentreret Design, en designteori. Anvender vil ofte i opgaven blive omtalt som

bruger.

- UD: Universal Design, en designteori.

- LED: betegnelsen for en Lys Emitterende Diode.

- Kelvin: er den 150 metriske enhed for temperatur. Man bruger den til at beskrive varmen fra skæret fra en lyskilde. Jo højere en kelvingrad jo mere koldt synes lyset.

- Lumen: betegnelsen for hvor meget lys en lyskilde giver. Jo højere lumen jo mere lys.

- Ra-Værdi: betegnelsen for i hvor høj grad en lyskilde gengiver naturligt lys. Den maximale Ra-værdi er 100.

2 TEORETISK RAMMEVÆRK

Opgaven bygges op omkring designforskningsområdet AnvenderCentreret Design (ACD). Ved ACD er brugeren af et givent produkt i fokus. Man kan ved hjælp af forskellige metoder, undersøge sin brugers behov. Det kan være gennem eksempelvis observation og interviews. Man får på den måde, indsigt i hvordan brugeren for eksempel anvendernuværende produkter, eller man kan undersøge, hvilke behov brugeren har i forskellige sammenhænge, og ud fra det komme med et nyt løsningsforslag (Nunes and Pratt, 2012).

For at kunne belyse brugerens behov, skal det indledningsvist undersøges hvem, der bruger en spisebordslampe og hvordan. Derfor anvendes noteringsskema, spørgeskema og interview inden for ACD til at undersøge brugerens ønsker, behov og problemer, som herefter danner baggrund for endelige beslutninger i forbindelse med udvikling af et endeligt produkt.

2.2 UNIVERSAL DESIGN

En anden teori, der bliver brugt i opgaven, er teorien omkring Universal design (UD), også af nogle kaldet

Design for alle. Denne teori er valgt som supplerende til teorien ACD baseret på nogle af de resultater, der kom

frem i processen. Det vigtige i UD er inklusion. Dr. Satoshi Kose, en ekspert fra Building Research Institute of

the Ministry of Land, Infrastructure & Transport, har opsat seks forskellige parametre, man kan teste sit

produkt op mod for at sikre at dette er holistisk og inkluderende: ”Safety, Accessibility, Usability, Appropriate

pricing, Durability and Aesthetics” (Null, R., 2014). Med Universal Design sikrer man, at man gennem sit

design har testet alle muligheder for at så mange mennesker som muligt, frit kan benytte sig af sine produkter på lige fod med normen af samfundet.

2.3 DESIGN THINKING

Designproces er en stor og vigtig del, hvad angår udviklingen af et produkt. En designproces sørger for, at man får værktøjer til at skabe nye og anderledes idéer. Når man laver en designproces, skaber man et mulighedsrum, der gør at nye og uudforskede idéer opstår. Designteorien Design Thinking er en teori med fokus på Human Centered Design (også af nogle kaldet AnvenderCentreret Design) og ligger vægt på innovative metoder, der sikrer kreativ og

analytisk tænkning (Curedale, R., 2013). Teorien understøtter brugen af forskellige metoder, der sikrer at man gennem en designproces formår at definere et problem, undersøger de uopfyldte behov, idégenerer, laver prototyper og tester endelig løsning (se figur 1).

For at kunne besvare problemformuleringen skal der på baggrund af de identificerede behov, gennem en designproces findes frem til et endeligt design, der opfylder de kriterier Poul Henningsen stiller som krav til en god lampe. Designprocessen starter med definering af problemet og videns indhentning omkring emnet, derefter er der gennem ACD metoder søgt en forståelse for målgruppens behov. Med en idégenerering er designprocessen startet for at åbne op for den kreative proces. Derefter er der lagt fokus på prototyping for at analysere koncept og design, der ligeledes er testet op mod behov og kriterier, der tidligere i opgaven er defineret. Opgavens proces visualiseres i figur og er baseret på teorien Design Thinking. Processen bliver beskrevet som lineær, men i følgende proces vil være iterativ for at sikre et holistisk resultat.

12

Poul Henningsen havde baggrund som både arkitekt, murer og ingeniør. Han var endvidere både forfatter og journalist, men blev dog mest kendt for sine designs inden for belysning (Poul Henningsen - Louis Poulsen, 2018). I samarbejdet med lampeproducenten Louis Poulsen udviklede Poul Henningsen blandt andet den blændfrie PH5 lampe baseret på det meget anerkendte 3-skærmssystem, se figur 3 (Denstoredanske.dk, 2018).

Poul Henningsen var ikke tilfreds med lyset fra glødepæren, der både kunne blænde eller med den forkerte skærm og ikke udsendte nok lys. Derfor undersøgte han muligheden for at lave en lampeskærm, der kunne udsende nok lys, uden at blænde (Da.wikipedia.org, 2018).

Poul Henningsen udviklede sin lysteori med det formål at finde en løsning på de forskellige belysningsopgaver han kunne finde inde for hjemmet, som både skulle være teknisk, kunstnerisk og kulturelt forsvarligt (Henningsen et al., 1974). Han beskriver, hvordan det er vigtigt at fastsætte sig nogle mål og kriterier, hvis man skal kunne lave sådan en løsning. Han mente, at han gennem den rette glødelampe, den rette placering i et rum, den rette styrke og den rette afskærmning, ville kunne løse dette problem (Henningsen et al., 1974).

2.4.1 POUL HENNINGSEN LYSTEORI FRA DET TYVENDE ÅRHUNDREDE

Lys og lysteori er meget komplekst, derfor er der taget udgangspunkt i udsnit, der ikke direkte har med udvikling af PH-lamper at gøre, men som har udgangspunkt i Poul Henningsens overordnede holdninger til hjemmets belysning: ”Jeg har med Vilje ikke indblandet nogen som helst Betragtninger over den af mig

konstruerede PH-lampe i det foranstaaende. Jeg har gerne villet at det skulde stå rent principielt, saaledes at man derigennem fik en Ramme som kunde bruges af andre som arbejder med Hjemmet Belysning”

(Henningsen et al., 1974). Der er således lagt fokus på teori angående lysets skygge, refleksion og refraktion. Disse teorier er alle relevante i forhold til nyere teknologi og vigtige i forhold til en brugers behov.

Figur 3: Poul Henningsens

2.4.2 LYSETS SKYGGE

Ved indretning af rum stræber mange efter at lave et skyggefrit rum. Dette kan dog være problematisk, da man i mange henseender benytter sig af skygger til at navigere og afstandsbedømme (PH-bogen, side 20). Poul Henningsen beskriver skyggelyse rum, som at være på bunden af et akvarium, og derfor ligger han vægt på, at rigtige skygger i et rum er vigtigt (Henningsen et al., 1974). Han beskriver forskellige vigtige skygger. Store skygger er de skygger, der giver rummet karakter og dybde og må ikke være for kraftige, da der ikke må være for stor kontrast mellem lys og mørke i et rum. Derefter taler han om håndskyggen, der for eksempel er den skygge, der skygger for det man har skrevet. Denne skygge vil selvsagt ikke være tilstede i et skyggefrit rum, men skal i et rum med bløde skygger heller ikke opstå ved korrekt belysning. Til sidst beskriver han den lille skygge, der er den skygge, man bruger til at afstandsbedømme for eksempel når man stiller ting på et bord eller sidder og skriver, og skal ramme papiret med blyanten (Henningsen et al., 1974). Se figur 3.

Gennem belysningen kan man styre skyggerne. Ved skarpt lys opstår hårde skygger og ved brug af blødt lys kan man skabe blødere skygger. Den optimale løsning får burgeren ved at bruge den rigtige lysgiver, og kan skabe lyset således, at man får store bløde skygger og undgå håndskygger, men får den lille tydelige skygge (Henningsen et al., 1974).

2.4.3 REFLEKSION OG REFRAKTION

Poul Henningsen har i sine undersøgelser arbejdet meget med lyset, og hvordan lyset forholder sig i forhold til materialer. Her undersøger han blandt andet, hvordan lyset går igennem forskellige materialer (refraktion) og hvordan lyset reflekteres ud i rummet (refleksion). Se figur 4. Ud over, at undersøge hvordan strålerne fra lyset arbejder sammen eller reagerer på forskellige overflader, er det vigtigt at undersøge, hvordan strålerne starter med at udskille sig fra lyskilden. Derefter kan man justere materialerne, til at styre og forme lyset efter det behov man har (Henningsen et al., 1974). Poul Henningsen blev i udviklingen af sit tretrinsystem inspireret af den svenske agern-lampe. Denne lampe blev lavet af opalglas og matteret glas. Nogle lamper blev lavet af kombinationer af opalglas og klart glas, for at få skarpt lys nedadtil og et mere diffust lys ud i resten af rummet. Poul Henningsen undersøgte forskellige af disse lamper, for at undersøge,

Figur 5: illustration af refraktion og Figur 4: illustration af skygger. Øverst fra venstre: Hård skygge, blød skygge, lille skygge med hånd skygge og lille skygge.

hvordan de i samspil med lyskilden, udskilte lyset. Ved opfindelsen af sit treskærmssystem sikrede han, at lyset fra lyskilden skabte refraktion ved at noget af lyset kunne gå igennem alle de forskellige opalglasskærme. Samtidige kunne han gennem lysets kurve regne ud, hvordan skærmene skulle formes, således at lyset samtidig ville blive reflekteret nedad. På denne måde skaber man både diffust lys ud i rummet, samtidig med, at man styrer lyset i en ønsket retning.

2.5 EN GOD LAMPE IFØLGE POUL HENNINGSEN

Poul Henningsen arbejdede i sin udformning af lampen med treskærmssystemet med henblik på at opfylde følgende problemstillinger: ”koncentrationen af lyset ned på arbejdspladsen til mere end det dobbelte, en klarhedskurve med tilsvarende koncentration. Aftagende klarhed fra armaturets centrum udefter. Store skygger og halvskygger. Ingen håndskygger men den lille skygge.” (Henningsen et al., 1974).

Med disse kriterier udviklede han sit populære tretrinssystem. Disse kriterier kan bruges til at krydstjekke et fremtidigt design. Hvis et design af en lampe opfylder disse kriterier, må man konkludere, at lampen derved, vil opfylde kravene fra Poul Henningsen forskellige teorier om lys.

2.6 NYERE LYS FRA DET ENOGTYVENDE ÅRHUNDREDE

LED-lys er en lyskilde, der bliver mere og mere brugt, da den er energieffektiv, og med det samme opnår den ønskede Kelvingrad og lumen. Dermed opnår man med det samme det rigtige lys med LED modsat tidligere sparepærer. Derudover er LED fri for kviksølv og efterhånden så godt udviklet, at lyset bliver gengivet på niveau med en glødepære og kan justeres efter behov. Da denne type af lyskilde har en længere levetid i forhold til andre lyskilder og derfor er bedre rent miljømæssigt, er der også en stor generel interesse for, at især fremtidige lamper, bliver produceret med indbygget LED-lys eller, har mulighed for at kunne blive brugt i sammenhæng med en LED-pære. Energi- forsynings- og klimaministeriet lavede tilbage i år 2015 en undersøgelse, der viste at 74% af alle husstande i Danmark allerede dengang havde købt LED-pærer (Efkm.dk, 2015).

Louis Poulsen og DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har i to projekter både i 2007 og 2016 haft fokus på udvikling af integrerede LED-pærer, altså dioder der bliver bygget ind i en lampe, og udskiftning af almene pærer i designklassikere med specialudviklede LED-pære, altså LED-pærer man kan bruge til for eksempel de klassiske PH-lamper (Behrensdorff Poulsen et al., 2016).

For at opnå det bedst mulige resultat ved udvikling af en ny spisebordslampe, er der taget udgangspunkt og opstillet en række krav på baggrund af de to tidligere projekter, der omhandler udvikling af LED lys. Disse krav er brugt i kravspecifikationen på side 26. Det betyder, at der må forventes at skulle tages højde for en lysløsning der, som nævnt er baseret på LED, og som har en mulighed personlig betjening af farvetemperaturs regulering og lysstyrkeregulering (Dam-Hansen et al., 2007).

2.7 RUMSLIG OPLEVELSE OG ADFÆRDSPÅVIRKNING

For at undersøge lys gennem nyere forskning er der primært taget udgangspunkt i tre studier fra Jönköping Universitet, Understanding the Space: How Distribution of Light Influences Spatuality, Glödljus vs. LED-lys En rumslig analys av ljuskvalitén i hemmiljö, Ljus, ett samspel mellan visuell perception & rörelse. Fælles for studierne er, at de alle tager udgangspunkt i lyset som en helhed i et rum, og ikke for eksempel ser direkte på de enkelte formål de forskellige lamper i et rum kan have (Wänström Lindh, 2012).

Det interessante er, at man for eksempel ved hjælp af lys kan manipulere opfattelsen af et rum ”Distribution

of light can impact the impression of atmosphere and the experienced spatial size. Privacy can be created throug well-defined light zones, legible spatial boundaries and light topography – that is, the upper boundry created by the heights of luminaires in space.” (Wänström Lindh, 2012). Dette bliver bakket op af Anne Bay,

direktør i Dansk Center for Lys, der også beskriver vigtigheden af rigtig belysning og placeringen af lamper. For at få et jævnt lys i et rum bruger man ofte en loftslampe, der giver mulighed for at få et overblikslys. Fordelen ved en lampe, der lyser ud i hele rummet, er samtidig, at rummet virker større når både hjørner og lofter bliver belyst (Jyllands-posten.dk, 2016). Aida Svensson, der er landsleder for interiør og design i IKEA fremhæver også vigtigheden af, at have noget fokuseret lys over de områder, hvor man laver noget mere fokuseret, som at spise eller læse. Hun nævner også vigtigheden af lampeskærmens materiale, der kan have stor indflydelse på, hvordan lyset bliver gengivet og reflekteret. Det er en vigtig faktor, når man vælger lampe, da skærmen gerne skal passe til de behov brugeren har i lampen (Ikea.com, 2017).

Ud over hvordan lyset falder i et rum, er den nuværende forskning meget fokuseret på, hvordan farvetoner påvirker os. Farvetoner og lys kan have en påvirkning på vores psyke, hvilke er en parameter, der kan være vigtig at tage hensyn til (Csikós, A., 2014). Netop dette undersøger Malika Brengman, her undersøger hun, hvordan lys og farver kan påvirke vores ageren rundt om et spisebord på baggrund af andre undersøgelser af folks ageren i købssituationer. Her bliver det forklaret, hvordan man ved hjælp af farver kan påvirke folk, således at de er mindre tilbøjelige til at diskutere, spise mere eller mindre, eller hurtigere eller langsommere. Her bruger hun McDonald’s som eksempel: McDonald’s used the color red in its restaurants, because red

supposed to induce people to eat more and faster.” (Brengman, 2013). Denne faktor kan bruges til at designe

3 METODER

For at kunne besvare problemformuleringen er der valgt at tage udgangspunkt i forskellige metoder. Metoderne er primært valgt på baggrund af ACD, der på den måde tager udgangspunkt i brugeren og dennes behov. I løbet af projektet kom det frem, at der var et yderligere behov for at analysere målgruppen, og på denne baggrund blev designteorierne Universal Design og Design Thinking valgt. Disse teorier skal samlet sikre et holistisk resultat. For at sikre at det endelige resultat kan leve op til de teorier Poul Henningsen har undersøgt, skal der laves forskellige forsøg, til at teste dette.

3.1 NOTERINGSSKEMA

Spisebordslamper bruges som ordet hentyder ved et spisebord. For at undersøge, hvilke opgaver en spisebordslampe skal kunne løse, og om der for eksempel, er forskellige behov til lampen afhængig af alder, er disse opgaver undersøgt gennem et noteringsskema. Skemaet er blevet udleveret til flere personer, i et spænd fra aldersgruppen 21 til 78 år. Respondenterne er flyttet hjemmefra, og har selv medbestemmelse over spisebord og spisebordslampe. Skemaet skal udfyldes over tre dage, hver gang spisebordet er brugt, eksempelvis til at spise, eller stille af på. Derudover skal det noteres, hvorledes spisebordslampen er i brug, hvilke andre lamper i rummet der er i brug, og hvor godt folk mener lyset er til formålet. Dette skal bruges til at undersøge, hvilke lysgivere der bruges til forskellige formål. Til sidst er der mulighed for at notere, hvis der er opstået nogle spontane tanker omkring skemaet og brugen af bordet.

At skemaets notering forløber over tre dage, kan være meget krævende for en deltager, hvilket blev tydeligt, da der ud af 25 adspurgte var 14 der deltog. Derudover har dette år, været en af de bedste somre i et halvt år hundrede, hvilket også gør, at vi har haft mange lyse timer, der ofte bliver brugt ude og ikke ved spisebordet. Disse besvarelser havde formentlig set anderledes ud, hvis man stillede samme spørgsmål i november måned. En anden udfordring ved uddeling af et elektronisk skema kan være, at der kan være variation i de adspurgtes tekniske kunnen, hvilket kan påvirke besvarelserne. Skemaet er gennemgået og justeret med hjælp fra Charlotte Jacobsen, Bachelor i Teknoantropologi.

3.2 SPØRGESKEMA

For at finde ud af, om der er nogle gennemgående tendenser i forbindelse med brug af spisebord, er der udformet et spørgeskema. I spørgeskemaet er der lagt vægt på, hvad bordet bliver brugt til, og i hvilken kontekst det bliver brugt. Derudover er der spurgt ind til blandt andet pris, da et af kriterierne ved Universal Design er at produktet skal kunne købes af alle (Null, R., 2014).

Spørgeskemaet er kvantitativt og skal blandt andet give en forståelse for, hvilket budget, behov og sammenhæng lampen skal løse og fungere i. Spørgeskemaet er kvantitativt, da det er overordnede spørgsmål givet til en mængde personer, der kan analyseres i tal og data (A. Nielsen and Schmedes, 2009). Disse data skal senere i processen være en hjælp, blandt andet til at udvikle en kravspecifikation. Spørgeskemaet er sendt

ud til folk mellem 20 og 80 år via Facebook, der er flyttet hjemme fra og har et spisebord, der hvor de bor. I første omgang blev det udsendt blandt en gruppe mennesker med den primære alder på mellem 20 og 30. For at få større variation i alderen på respondenterne, blev skemaet delt på Facebook af personer i alderen 46, 52 og 78. Dette for at få en større variation af alderen af besvarelser. Kravet om, at de har et spisebord skal indikere, hvorvidt de har en spisebordslampe eller ej, og hvad de laver ved det bord. På den måde kan man få et indblik i, hvilket behov de så vil have til en lampe. Der er ved indsamlingen af svar, kommet 100 besvarelser, der kan bearbejdes ved at se og analysere resultaterne.

I skemaet spørges der ikke ind til alderen blandt de adspurgte. På den måde ville man have kunne sikret sig, at der var en ligelig fordeling af alder blandt besvarelserne. Derudover kan det øge usikkerheden om aldersfordelingen, at besvarelser er indhentet af to omgange, først delt i en aldersgruppe på mellem 20 og 30 år og efterfølgende delt blandt en aldersgruppe mellem 40 og 78 år. Usikkerhed vedrørende aldersfordeling kunne man have undgået ved at bede folk notere deres alder.

Da spørgeskemaet er delt på Facebook, kræver det, at de mennesker der har besvaret skemaet, er trygge ved brugen af elektronik, og dette kan være med til, at skære nogle besvarelser fra. Dog er der mange i dag, både unge og ældre, der ofte bruger Facebook og er trygge ved dette medie.

3.3 INTERVIEW

Man kan ud fra spørgeskemaet og noteringsskemaet drage nogle generelle konklusioner. For at få uddybet nogle af disse, er der valgt at lave yderligere feltarbejde, der skal dokumentere, hvorledes målgruppen bruger sit spisebord og sin spisebordslampe, hvilke tanker de har gjort sig i deres valg af lampe, og om de løsninger de på nuværende tidspunkt har, stemmer overens med deres behov. Der er derfor lavet et semistruktureret interview med 5 personer, der indgår i den definerede målgruppe. Interviewet er semistruktureret, da der på forhånd er lavet en plan for, hvilke slags spørgsmål og emner, der skal spørges ind til under interviewet, der ellers er samtalebaseret og udført ansigt til ansigt (Brinkmann and Tanggaard, 2015). På den måde har der været mulighed for at spørge yderligere ind til forskellige områder afhængig af adspurgtes svar, og nogle emner er blevet uddybet mere af en adspurgt end andre.

Fem personer i målgruppen er blevet interviewet: Martin 22år, Ida 26 år og Søren 30 år, Marianne 52 år og Berit 73 år. Alle interview har taget mellem 40 og 60 minutter. Faren ved at interviewe personer fra sin omgangskreds kan være, at de interviewede har en idé om, hvad de tror intervieweren gerne vil høre, og det kan derfor påvirke deres besvarelser. Samtidig kan nogle interviewede have svært ved at udtrykke eller beskrive sig klart og man kan som interviewer komme til at påvirke deres holdning, ved op følgende eller ledende spørgsmål.

3.4 PROBLEMANALYSE - PROBLEMTRÆ

For at lave en opsummering omkring de behov og problemer, der kommer frem af de foregående metoder, er der lavet en problemanalyse ved hjælp af et problemtræ (Volf, M., 2009). Problemtræet skal tydeliggøre hvad hovedproblemet er, hvad konsekvenserne ved problemet er, og til sidst hvad årsagen til de forskellige konsekvenser er. Denne metode skal være med til at klargøre kerneproblemerne i forhold til behovet, og hjælpe med at forstå, hvilke årsager man som designer skal se på, for at kunne løse problemerne.

3.5 IDEGENERERING

For at få sat idéflowet i gang, er der benyttet forskellige idégeneringsmetoder. idéerne skal bruges til at udvikle et endeligt koncept. Med LED-lamper er der mange muligheder. Man kan både arbejde med integrerede dioder eller LED-pærer. Dette gør, at mulighedsrummet er meget stort, og der er næsten ingen grænser for, hvordan udformningen af en lampe med LED kan se ud.

For at få de bedste resultater, er der først udført en brainstorm, der skal give afløb for alle spontant opståede idéer. Denne metode bruges som en måde hvorpå, man kan dokumentere og tømme hjernen for de idéer man har gået med i hovedet. Når man først har fået tømt sin hjerne for disse, giver det mulighed for at skabe nye og måske bedre idéer, da man ikke samtidig har fokus på at skulle forsøge at huske disse.

Derefter er metoden Mix & Match benyttet. Mix & Match er en idegenereringsmetode man kan bruge til at skabe nye idéer og koncepter. Idéerne bliver skabt af at sammensætte to vilkårlige produkter. Ved brugen af denne metode er der på hjemmesiden Pinterest.com søgt på ordet ”dining room lamp” herefter der er scrollet tilfældigt ned af resultaterne. Efterfølgende vælges en lampe tilfældigt på siden, der bliver sat sammen med et produkt fra bogen Dansk Design, der er fundet ved at slå vilkårligt op på en side. Produkterne blandes og nye idéer opstår.

For at samle nogle af de mange idéer, der er opstået under de to tidligere idégenereringsmetoder, er der valgt at samle nogle af idéerne i koncepter. Til at gøre dette er de forskellige skitser og idéer samlet til tre forskellige koncepter.

3.6 VALG AF KONCEPT

Da mulighederne som beskrevet er mange hvad angår udviklingen af en LED lampe, er der for at kunne udvælge det stærkeste koncepter, lavet en kravspecifikation, der blandt andet er bygget op omkring nogle af de teorier, der er gennemgået tidligere og som Poul Henningsen selv har arbejdet ud fra ved design af lampearmaturer. Ligeledes er der set på de behov, der er undersøgt blandt målgruppen. Dette værktøj skal hjælpe til at styrke forståelsen for de krav, der er til det endelige design og hjælpe til at kunne udvælge det stærkeste koncept på netop denne baggrund. Kravspecifikation er et skema, der visualiserer kvalitative- og kvantitative krav til funktioner og endelig løsning (Volf, M., 2009).

For at undersøge, hvilket koncept der er stærkest, er der udviklet en matrix, der med udgangspunkt i kravspecifikationen, bruges som værktøj til at analysere det stærkeste koncept. I matrixen bliver der givet point fra 1 til 5 hvor 5 er højest. Det koncept med højest point er det stærkeste, og det koncept der har højest potentiale til at opfylde de gældende krav til det endelige lampedesign.

3.7 FORMANALYSE AF PH-LAMPER

Poul Henningsen har designet lamper til forskellige formål. Den lampe, der skal designes skal designes baseret på blandede behov og formål. Derfor er der lavet en formanalyse af nogle af PH-lamperne, for at undersøge, om der er nogle forskellige skærme, materialer eller andet, der er med til at tydeliggøre formålet på lampen eller fremhæver forskellige funktioner (Volf, M., 2009). Der er lavet tre moodboards over pendler, bordlamper og væglamper designet af Poul Henningsen. Derudover er disse lamper observeret i virkeligheden for at få en taktil forståelse af lamperne.

3.8 VIDEREUDVIKLING AF KONCEPT

Inden det endelige design vælges, er det vigtigt at se på den lyskurve lampen skal kunne give.

For at få det rigtige lys i forhold til de behov, der er undersøgt blandt målgruppen, er endnu en idégenerering lavet. Idégenereringen er baseret på det udvalgte koncept, med fokus på at implementere en løsning, der vil kunne styre lyset i forhold til de ønskede krav. Ligeledes er der brainstormet på forskellige ophæng, der passer til den valgte lyskurve og målgruppens ønske om en simpel lampe, der giver associationer til en lysekrone. På denne måde er det endelige design valgt ud.

3.9 PROTOTYPING

For at sikre, at det endelige design lever op til de kriterier, der tidligere er stillet og fungerer i praksis, er der lavet en række test og forsøg der skal sikre netop dette.

3.10.1 UNDERSØGELSE AF LAMPER I FORHOLD TIL BORDSTØRRELSER

Der er lavet en undersøgelse, hvor der er taget udgangspunkt i forskellige bordstørrelser. Størrelserne er fundet på IKEAs hjemmeside, og sammenlignet med et spisebord, der har været til rådighed, der har en størrelse midt imellem de store og små borde fundet på hjemmesiden. Den tænkte størrelse på lampen, er derfor testet i forhold til, både at skulle kunne fungere over små og store spiseborde

.

3.10.2 UNDERSØGELSE AF TEKNISKE LØSNINGER

Lampens konstruktion er tænkt udført i stål med blandt andet ledning, der skal igennem et kugleled. Ligeledes skal der integreres forskellige elektroniske løsninger. Dette er undersøgt blandt andet ved at tale med en ingeniør og smed, for at undersøge, om de forskellige forslag til konstruktioner også ville kunne fungere i praksis. De forskellige løsninger til elektronik er undersøgt ved at se på andre lamper, der har samme funktioner og indstillingsmuligheder.

For at sikre, at det endelige design opfylder de krav, der blandt andet er givet i kravspecifikationen og funktionsanalysen, er det endelige design blevet testet gennem en funktionsmodel. De forskellige test er også vigtige i forhold til at undersøge, om det valgte design vil kunne fungere i praksis.

3.10.3 TEST AF PRODUKT

Da skærmen har stor betydning for lysfaldet og lampens skær, har dette været en nødvendighed at teste. Testen af lampen er blevet udført ved at bygge en funktionsdygtig lampe, der skal kunne gengive den tænkte lyskurve så præcist som muligt. Der er konstrueret en skærm, der skærmer i samme omfang som det tænkte design. På denne måde bliver det muligt at teste lyskurven, og hvordan skyggerne vil falde fra denne lampe. Ved at teste dette, kan man undersøge, om det endelige design lever op til de tidligere opstillede krav. Testen af lampen er lavet en aften i en lejlighed med alt andet lys slukket og minimalt lys fra gadelamper. Herefter er lyset fra prototypen målt med et luxmeter fra en meters afstand af lysgiveren.

3.10.4 UNDERSØGELSE AF PRISESTIMAT

For at lave et prisestimat på lampen er der lavet en mindre markedsundersøgelse. I undersøgelsen er der set på lamper med lignende konstruktioner og LED-løsninger med samme funktioner som de ønskede i lampen.

3.10 PRÆSENTATION AF DESIGN FOR MÅLGRUPPEN

For at høre hvordan målgruppen tager imod lampen er fire personer blevet valgt ud for at høre feedback på funktioner og design. De udvalgte fra målgruppen er blevet præsenteret for funktionsmodellen og forskellige renderingsbilleder.

4 ANALYSE OG RESULTATER

Et af formålene ved noteringsskemaet er at undersøge, om der er nogle grupper, der bruger spisebordet anderledes end andre. Resultatet blev meget tydeligt, at der blandt de adspurgte var en meget ens brug af spisebordet, og der derfor ikke var nogle former for grupperinger, der adskiller sig fra de andres af brug af spisebordet. Se bilag 1, for at se udfyldte noteringsskemaer.

Konklusionen på dette skema blev derfor, at alle uanset alder, har de samme behov i forhold til en spisebordslampe. Derfor var der ikke grundlag for at afgrænse målgruppen yderligere, og dermed baggrund for at inddrage teorien om Universal Design.

En del havde benyttet sig af muligheden for at notere nogle tanker, der måske kunne være relevante. Her gik det igen, at 5 ud af 14 havde en PH-lampe hængende over deres bord, og 4 noterer eller kommenterer direkte at lampen ikke gav tilfredsstillende lys: “En PH-lampe over så stort et bord er ikke nok til møder/PC/arbejde når der ikke er dagslys eller det er skyet” (se bilag 1). Dette resultat kan indikere, at status og design har højere betydning ved valg af lampe end den egentlige funktion, når nu de ikke skifter den, selvom de er bevidste om problemet. Dette er også noget Mette Strømgaard Dalby, Udviklingschef, cand.mag. i kunsthistorie, design og dansk sætter ord på: ”Hvis man i dag kigger på PH-lampen fra et energimæssigt synspunkt, er det godt nok ikke meget lys, der kommer ud af den. Og i forhold til de lyskilder, vi har nu, forekommer den næsten grænsende til det komiske. Det bliver interessant at se, om den overhovedet overlever LED-tidsalderen” (Politiken, 2018). Selv Poul Henningsen har udtalt sig kritisk om sin egen lampe: “Derfor valgte jeg en PH5, som virkelig er blændfri. Til gengæld kommer der næsten ingen lys ud af den – det har jeg vel lov at sige, for jeg har selv konstrueret den” (Henningsen et al., 1974). Det interessante er her, hvorfor folk får anbefalet PH5 som spisebordslampe, og hvorfor folk beholder den, når de selv er opmærksomme på, at den ikke udfylder de behov de har. I og med at PH5 bliver kaldt den ”blændfrie lampe” kan resultaterne også indikere, at mange prioriterer en lampe, der med garanti ikke blænder, med håb om, at den så også er god nok til brug ved andet end hyggelys. Med en lampe, der lyser så lidt som PH5, bliver det vigtigt for rummet med supplerende lamper, der kan danne den rigtige rumslige oplevelse (Jyllands-posten.dk, 2016).

4.2 RESULTAT AF SPØRGESKEMA

Ud fra spørgeskemaet kan man se, at 82% af de adspurgte har en spisebordslampe. De få der ikke har en spisebordslampe har enten taget et aktivt valg omkring ikke at have nogen, eller haft forhindringer i forhold til ophæng af en lampe: “Der er ikke plads til lampe pga. skrå vægge” (besvarelse 1 i spørgeskemaet bilag 2). Det fulde spørgeskema kan ses i bilag 2.

Det vigtigste for de adspurgte, når det omhandler lamper er, at den ikke må blænde. Dette er noget hele 78% har markeret. For næsten halvdelen af de adspurgte er det vigtigt, at lampen kun lyser på bordet samtidig med at en fjerdedel også gerne vil have, at lampen kan lyse hele rummet op, hvilket er lidt modsigende behov (ved dette spørgsmål var det muligt at vælge flere kategorier). Dette kunne tyde på, at brugerne gerne vil have flere funktioner i en lampe. Man kan også konkludere, at det er vigtigt, at folk kan identificere sig med lampens udtryk, og at det er vigtigt at den er et centerpiece, men ikke tager for meget fokus i rummet: “Vigtigt at “stilen” matcher med den øvrige stil i rummet: futuristisk/klassisk/spinkel/bastant osv”. (note til besvarelse 3 i bilag 2).

De fleste af de adspurgte har brugt under 1000kr. på deres nuværende lampe, man kan dog se at størstedelen er villig til at betale det samme eller mere for en kommende lampe. Størstedelen af de adspurgte vil dog højest betale 2000kr.

98% af de adspurgte spiser ved deres spisebord og generelt bruger de adspurgte deres spisebord til computerarbejde, samvær og praktiske ting. Der kan sidde 6 eller flere personer rundt om 77% af de adspurgtes borde og derfor er det vigtigt ved en design af en lampe, at den kan passe til denne størrelse borde. 72% af de adspurgte har ikke mulighed for at justere lyset gennem lysdæmper på en stikkontakt eller ekstern pære i deres lampe, og dette er derfor noget man må tage højde for i udviklingen af en ny lampe.

Hele 61% af de adspurgte har mellem 1 og 3 lamper i rummet ud over deres spisebordslampe, hvilket er under det anbefalede (Lysmesteren.dk, 2018). Mængden på lys, eller mangel på samme, i resten af rummet er også en faktor, der i designet af en ny lampe, er noget, der skal tages højde for. Da de fleste af de adspurgte virker til ikke at have nok lys i det rum, spisebordet står i, er det vigtigt at en lampe, der bliver designet til dem, tager højde for dette, og tager højde for de ting, de indikerer, at de laver ved deres bord. Samtidig kan man se, at de rum, de adspurgtes spisebord står i er forholdsvis store rum da 63% af de adspurgte har deres spisebord i rum der 18 kvadratmeter eller mere, derfor skal spisebordslampen tage højde for manglen af lamper i resten af rummet. Derfor er det vigtigt at lampen lever op til, blandt andet at give overblikslys, og kan indramme spise området som tidligere beskrevet i afsnit 2.7.

Det blev tydeligt at der ikke blandt besvarelserne var nogle besvarelser, der stak markant ud, hvilket også bekræfter de gennerelle behov blandt målgruppen. Ligeledes understøtter dette valget af målgruppen, der er valgt.

4.3 RESULTAT AF INTERVIEW

Man kan konkludere ud fra de foretagne interviews, at der til tider kan være uoverensstemmelser mellem målgruppens behov og deres valg af lamper. Martins favorit lampe er for eksempel en lampe med tre dekorations halogenpærer, der har en tendens til at blænde, selvom han ligger vægt på, at det er vigtigt for ham, at lamper skal give et behageligt lys: “Den har værdi, fordi jeg selv har upcyclet den. Altså jeg har fjernet

de skærme og pærer der var, og så selv valgt nogle andre pærer jeg bedre kunne lide... så skal den give det rigtige afslappende lys.” (se interview med Martin i bilag 3). Også interviewperson Marianne sætter ord på

problemet: “Jeg tror jeg har givet lidt op på det, fordi det simpelthen er så svært. Altså det at finde den rigtige

løsning. Så finder vi de rigtige lamper, der giver et godt lys, men så hænger ledningerne mærkeligt, fordi de ikke kan sættes ordentlig op. Når jeg endelig finder nogle lamper jeg kan lide, skal de fræses ind i væggen og bliver et kæmpe projekt.” (Se interview med Marianne i bilag 3). Selv interviewperson Berit, der har fået hjælp

af en indretningsarkitekt, har ikke en lampe, der opfylder de behov hun har: ”Den indretningsarkitekt jeg

havde, forstod noget omkring det jeg søgte, men ramte ikke rigtigt hvad angår mit behov til lyset” (se

interview med Berit i bilag 3). Dette synliggør også, hvor kompleks og individuel lysteori er, når selv en indretningsarkitekt kan have svært ved at udvælge den bedste belysning.

Interviewperson Martin fortæller, at hvis ting ikke koster så meget, så har man større tilbøjelighed for at købe forskellige ting, selvom det kan være usikkert, da der ikke er så høj risiko ved købet: “For mig blev interiør

pludseligt interessant, fordi jeg synes det blev økonomisk overskueligt og ikke så stor en risiko, når man køber noget.” (se interview med Martin i bilag 3). Derfor har han blandt andet ikke købt en lampe, da der ikke

har været nogle på markedet, som han har turde satse på, og har derfor prioriteret sine penge anderledes. Også interviewperson Berit har haft to fejlkøb, og vil nu sikre sig, at den næste lampe, er den korrekte for hende: “Hvis jeg finder en anden, køber jeg den, men jeg gider ikke at gå skævt i byen igen.” (se interview med Berit i bilag 3).

Samtidig siger både Martin og Ida, at noget af det, der er vigtigt for at beholde en lampe på længere sigt, er at kvaliteten er god og at den har en vis prismæssig værdi: “Hvis jeg skulle tage en lampe med videre, hvis jeg

flytter, skulle det nok være, hvis den var ret dyr og god kvalitet, så den kan holde til det. Det skulle nok være noget lidt tidløst design, noget klassisk design.” (se interview med Ida i bilag 3).

Alle fem interviewede kan godt lide en lampe med lidt wow-effekt, dog uden at det tager for meget fokus: “De (spisebordslamperne) er meget neutrale, så jeg kunne godt tænke mig noget, der er lidt mere... altså hvis vi

kunne have haft en lysekrone, så ville jeg gerne have haft det.” (se interview med Marianne i bilag 3). Også

interviewperson Berit foretrækker en lampe der har noget kant, dog ikke en der tager udsynet i rummet: “jeg

har overvejet en Norman Foster. Fordi jeg synes den er flot, den er fræk, jeg synes den er minimalistisk, den fylder ikke, den er beskeden i sin måde at fylde i rummet.” (se interview med Berit i bilag 3).

Generelt for alle de adspurgte virker det til at være vigtigt, at lampen ikke fylder for meget, og at man kan se de andre der sidder ved bordet: “de tager ikke udsynet, man kan se rundt omkring, hvilket er godt at man

kan se dem der sidder ved bordet. Og så… så blænder de ikke, når man ikke kikker op i dem.” (Interview med

Marianne kan ses i bilag 3).

Både Ida og Søren vil foretrække lamper med en form for fysisk justering af lyset og ikke kun det at man kan skrue op og ned for lyset: “Ja, fx hvis man kan rykke noget, fx den lampe jeg valgte, hvis man kunne rykke

rundt på stængerne, eller de der lamper, hvor man hiver i en snor så de udvider sig eller samler sig, det er ret smart, så man kan ændre looket lidt engang i mellem, men også i forhold til lyset, så man kan få noget variation.” (se interview med Ida i bilag 3).

I spørgeskemaet fremstår det, at de rum de adspurgtes spisebord står i er meget store, hvilket også fremkommer hos de interviewede: “det står som noget af det mest centrale i en stue på 52kvm.” (Se interview med Berit i bilag 3). Her kan man se, at spisebordet hos alle står i et alrum med stuen og de interviewede alle har et behov for, at en spisebordslampe også kan lyse resten af rummet op: “Og så må den gerne være lidt

alsidig, altså den skal kunne bruges både til nærlys på et bord men skal også kunne lyse hele rummet passeligt op. ” (Se interview med Martin i bilag 3). Søren pointerer dog, at hvis han en dag har en spisestue, så

vil han muligvis ikke have samme behov, og vil muligvis foretrække en lampe, der kun lyser ned på bordet: “Ja, så ville behovet måske være anderledes, for i spisestuen spiser man kun, der skulle det mere bare lyse

bordet og folkene omkring bordet op.” (se interview med Søren i bilag 3). Derfor vil det være en fordel i et

lampedesign, at lampen giver muligheden for både at kunne give alment lys og fokuseret lys, da man på den måde også fremtidssikrer den i forhold til målgruppens fremtidige behov.

4.4 RESULTAT AF PROBLEMANALYSE

Gennem resultaterne fra de tidligere undersøgelser, blev det tydeligt, at hovedproblemet for målgruppen er at kunne finde en lampe, der opfylder alle de behov de reelt set har i en lampe (se figur 6). Dette er svært for dem, blandt andet fordi det er svært at vurdere, hvad der er godt lys og hvorfor, da det kan være svært at sætte ord på, og få den rigtige vejledning. Som interviewperson Marianne beskriver i interviewet: ”Altså det

undrer mig, at der ikke er lettere adgang til at få noget råd og vejledning. Også i boligmagasiner osv. er lys bare noget der bliver prioriteret ned. jeg synes ikke der er nok muligheder og variationer, også med ledninger osv. og så er der mange lamper der skal fræses direkte ind i væggen, hvilket for mange er super besværligt. Hvis der bare var en app, der kunne hjælpe en, hvis man angav hvordan ens rum så ud at det så gav nogle løsningsforslag – lige som nogle køkkenfirmaer kan. Og så kunne det bare være fedt hvis det hele var styret på default, så det hele bare selv installerede og tændte sig af tid på døgnet, så det var indstillet.” (se

hele interview med Marianne i bilag 3). Dette kan have forskellige konsekvenser, der kan

være med til at påvirke især den daglige trivsel (Arbejdsmiljoviden.dk, 2018).

Det bliver meget tydeligt at problemet bunder ud i manglende viden hos målgruppen og en af årsagerne til dette kan være, at teorien omkring lys og hvad godt lys er i forskellige situationer er meget kompleks og bliver uoverskueligt og derfor nedprioriteret: ”Jeg ved ikke om nogen kan regne ud på forhånd, hvordan man bedst belyser et stor rum? Jeg kunne i hvert fald ikke trods mine erfaringer gennem en menneskealder” (Henningsen et al., 1974). Det kan derfor konkluderes at for at et fremtidigt lampedesign skal kunne fungere optimalt i forhold til behov, er det vigtigt at lampens forskellige funktioner, bliver formidlet på en let og overkommelig måde.

Figur 6: Problemtræ. Problemanalyse illustreret gennem problemtræ. Nederst problem, midten konsekvens, øverst årsager.

4.5 RESULTAT AF IDEGENERERING

Brainstorm og metoden Mix & Match er resulteret i flere skitser og idéer. Skitserne og sammensætningen af produkter og de opståede idéer kan ses nedenfor. Brainstorm er resultatet af tanker opstået med fokus på forskellige lampe koncepter. Brainstormen er lavet for at få afløb for egne spontane idéer.

Efterfølgende er der lavet en mere struktureret metode, der er brug til at få idéer, der ikke har kunne opstå på eget incitament og kan skabe et større mulighedsrum.

For at få noget samling på de forskellige idéer er alle disse idéer samlet til tre overordnede koncepter. Disse koncepter er lavet for at samle lamper med ens

funktioner eller nærliggende formsprog, for at kunne lave et overordnet koncept.

Figur 7: Brainstorm og Mix & Match. Idégeneringsmetoder brugt til visualisering af idéer.

4.6 RESULTAT AF VALG AF KONCEPT

4.6.1 KRAVSPECIFIKATION

Nedenfor ses det endelige resultat af den udarbejdede kravspecifikation. Her har fokus som tidligere beskrevet været at se på de krav der er kommet fra henholdsvis målgruppe og Poul Henningsen. Det er fremhævet, hvilken del af processen, der har bidraget til de forskellige krav. Teori fra Poul Henningsen er angivet ved PH og resultater fra metoder, der involverer brugeren er noteret ved Bruger, og til sidst er viden fra nyere teori noteret under Teori.

Tidligere er det beskrevet, hvordan farve fra lyskilder og rum kan påvirke mennesker og situationer. Dette er dog ikke en funktion målgruppen har ønsket eller ytret sig omkring blandt nogle af undersøgelserne. Derfor er denne funktion valgt ikke at gå videre med eller inddrage i den følgende kravspecifikation. Det skal dog siges, at dette er en funktion, der er ved at komme frem blandt mange nyere lyskilder med LED og kan være et spørgsmål om uvidenhed omkring mulighederne ved brug af farver (Meethue.com 2018).

Figur 8: Endelige koncepter. Fra venstre: Koncept 1, Koncept 2, koncept 3.

4.6.2 MATRIX TIL VALG AF KONCEPT

Matrixen er som tidligere beskrevet baseret på kravspecifikationen og bygget op omkring faktorer, der er relevante i forbindelse med påvirkning på lampens design. Der er i udvælgelsesprocessen ikke lagt vægt på de tekniske dele angående LED-pære og justering af denne, da alle koncepterne skal kunne dette ligeligt. På baggrund af pointene i matrixen er koncept 1 valgt ud, som det stærkeste koncept og derfor det koncept der vil blive arbejdet med i den videre proces. Koncept 1 kan genses i figur 8 på side 26.

4.7 RESULTAT AF FORMANALYSE AF PH-LAMPER

Når man analyserer Poul Henningsens forskellige lamper, bliver det meget tydeligt, at han arbejder ud fra en grundform, han mener, har den rigtige lyskurve (se moodboards over de forskellige kategorier af lamper i bilag 4). Derefter varierer han designet afhængigt af formål. Han arbejder med to materialer, glas (primært opalglas) og metal. Fordelen ved at arbejde med metal som skærm bliver, at man har mulighed for at styre lyset i en bestemt retning, her primært brugt til at føre lyset nedad mod et bord. Afhængigt af, hvordan man vælger at behandle metallet, kan det give mere eller mindre genskin. Man ser for eksempel, hvordan der på koglen er brugt en børstet eller poleret metal, der sikrer at lyset spejler sig i bladende og giver mere genskin rundt i rummet, hvor der er brugt metal, der er mat op ad til og mere blankt under, til at styre lyset ned mod bordet på bordlamperne. Fordelen med brug af opalglasset til PH-lamperne bliver, at der ud over refleksion er en del refraktion, der gør at lamperne lyser blødt ud i rummet og kan skabe, det meget efterspurgte “hyggelys”. Det

er derfor vigtigt at tage med sig i en designproces, at man kan tage ved lære af den måde Poul Henningsen i sine designs, bruger især materialer til at styre lyset fra lyskilderne.

Det der bliver tydeligt, når man analyserer Poul Henningsens lamper er, at de i mange af deres sammenhænge fungerer bedst i samspil med hinanden eller med et korrekt “rum-lys”. Dette skal forstås sådan, at lamperne ikke opfylder deres formål alene, da de er designet til at fungere i en kontekst. Dette bliver understøttet af Poul Henningsen selv: ”I det smukt belyste rum skal alle toner danne en skala som tangenterne paa et klaver, saa

øjet uden spring kan bevæge sig fra det lyseste sted paa lampen til den mørkeste krog i værelset. Mangler der et eller andet sted i denne skala afgørende mellemtoner, vil det føles som ubehag og som blænding, naar øjet gør springet fra det mørke til det lyse… Det kan se meget morsomt ud, men i sine stuer vil man ikke leve i træsnit. Der skal det være som maleri, hvor alle toner kan opleves og alle former forstaas.” (Henningsen et

al., 1974). Man kan således ikke forvente eller stille krav om at én lampe alene skal stå for oplysning af et rum.

4.8 RESULTAT AF VIDERUDVIKLING AF KONCEPT

Poul Henningsen udtrykker, hvordan det er vigtigt, først at se på lyset og dernæst at tilpasse skærmen til lysgiveren, så den udsender det ønskede lys: “… Da

armaturet skal vælges, og det gælder da om at vælge Armaturet med den rette Form paa Kurven. Reglen er, at man ikke bør anvende mere dybtstraalende Armaturer end nødvendigt af Hensyn til Lyse efter Rummets to vandrette Retninger. Når kurven er valgt, skal Blændingsspørgsmålet klares.”

(Henningsen et al., 1974). Se figur 11 for udarbejdelse af PH-lampens lyskurve. Lampen skal kunne give et godt arbejdslys, orienteringslys og hyggelys. Nogle af de faktorer der er vigtige at tage højde for, i udviklingen af designet er blandt andet, at lampen skal være synlig, men ikke blænde: “Det er altsaa af større Betydning for den rigtige Belysning i et Rum, at Lysgiveren er synlig uden at være blændende”. (Henningsen et al., 1974). Ligeledes skal man forholde sig til, hvilke af typer lys lampen skal give. Poul Henningsen anbefaler, at man ved arbejdslys til tekniske ting styrer lyset gennem en klokkeformet skærm, hvor man ved almen belysning får mere ud af at bruge glasskærme, der også giver diffust lyst: “For Lysindtrykket

betyder det selvlysende Armatur meget; en Klokkeform, som kun lader Lyset gaa nedefter, vil derfor kun være et Armatur, der egner sig for tekniske rum, hvor Talen er om en Belysning. Et i alle Retninger lysende Belysningslegeme af Glas vil være anvendeligt paa Steder, hvor der skal skabes noget flot, elegant, festligt.”

(Henningsen et al., 1974). Alle disse betragtninger er dog på baggrund af, at lyskilden er en glødepære, hvilket man skal tage i betragtning, da der opstår mange nye muligheder, ved brug af LED-pære eller dioder.

Figur 11: Lyskurve fra 3-skærmssystem. Den

punkterede Kurve viser lyset fra en opalglasskærm og den optrukne fra en metalskærm.

Figur 12: Ønsket lyskurve. Ønsket lyskurve til at give det optimale lys i forhold til krav.

For at undersøge det ønskede lys, er der udarbejdet en lyskurve, der skal illustrere det ønskede lys fra brugeren. Lyskurven illustrerer en skærm der kan give både orienteringslys, arbejdslys og hyggelys (se figur 12). Efter det ønskede lys er klarlagt, er der set på designs fra det endelige koncept, der opfylder dette og lavet en yderligere idégenerering på skærme, der kan give den ønskede lyskurve. Her er det på baggrund af formanalysen af Poul Henningsens lamper taget i betragtning, hvordan blandt andet materialerne metal og glas kan bruges til at styre lyset. Idegenereringen kan ses nedenfor i figur 13. Derefter er der ved hjælp af en brainstorm valgt et ophæng ud.

Efterfølgende er det endelige design illustreret i Fusion 360. Første udkast til endeligt design kan ses i figur 14. Det endelige design er tre lampeskærme, der kan styres individuelt og er bygget med fire forskellige diodeoverflader. Det vil sige, at hver diodeoverflade i lampen er bygget op

med et center omringet af en diodekant. Det gør, at man har mulighed for at skabe en spot-effekt med lampen ved behov for skarpt lys. Disse to diodeflader kan styres samlet og hver for sig. Dette gælder for hver af de tre lysgivere, der altså kan styres individuelt eller samlet. Da det blev tydeligt i formanalysen at metal og glas er gode materialer til styring af lyset er skærmen valgt at skulle laves af metal. Dette for at sikre, at der ikke kommer unødigt lys i en vandret retning fra lyskilden. Man kan lave et metalrør, der på den måde styrer lyset og skal sikre den rigtige lyskurve. For at sikre bløde skygger og undgå blænding fra dioderne er det valgt at dioderne skal skærmes af med en frostet glasskærm. Dette skaber refraktion og bryder strålerne fra lyset. Samtidig er det tænkt, at det skal være muligt at vinkle hver enkel lysgiver, så man på den måde kan styre lyset i den ønskede retning. Dette sikre blandt andet at man kan oplyse et større bord eller uoplyste hjørner i et rum.

Figur 13: Idégenerering over skærm og ophæng. Idégenerering over skærme, der kan give den ønskede lyskilde. Idégenerering over stel, der kan fungere i sammenhæng med valgt skærm.

4.9 PROTOTYPING

Der er i afgrænsningen lagt vægt på, at der skal bygges en funktionsmodel. Der gør det muligt at teste lyset og designet i praksis. Dette er i følgende afsnit belyst.

4.9.1 RESULTAT AF UNDERSØGELSE AF LAMPER I FORHOLD TIL BORDSTØRRELSER

Ifølge spørgeskema og interview har de fleste i målgruppen borde, der står i et alrum, der er over 16 kvadratmeter. Her har de borde stående, hvor der ofte er plads til 6 personer. Dog er der nogle, der har plads til færre. Hvis man skal sikre sig, at designet opfylder kravene til Universal Design, skal man blandt andet forholde sig til, at lampen også skal fungere, til den gruppe i målgruppen, der har både mindre og mere plads ved deres bord: “1. Equitable use. The design does not disadvantage or stigmatize any group of users.” (Null, R., 2014).

Resultatet af testen blev, at lampen gik fra at være 110cm til at være 80cm for også at kunne passe til nogle af de mindste borde på markedet. Ligeledes skal der ligges vægt på, at der for at lampen også skal kunne fungere ved større borde, er indsat led, der kan få de enkelte lamper til at dreje. Dette gør at de kan vinkles, for at sende lys i en bredere vinkel, så større borde kan blive oplyst. Disse resultater er brugt til at kunne bygge en funktionsmodel så designet kan testes yderligere.

4.9.2 RESULTAT AF UNDERSØGELSE AF TEKNISKE LØSNINGER

Gennem sparring med ingeniøren, blev konstruktionen med kuglelejet bekræftet. Dog er det vigtigt at forholde sig til, at de ledninger, der skal bruges, skal være meget tynde, for at sikre størst mulig rørighed. Også smeden bekræftede muligheden for at konstruere det ønskede stel, der kan laves gennem sammensvejsede rustfrie stålrør (se bilag 5).

Med viden omkring integreret LED i gamle PH-lamper, er der kikket på nogle a disse. Her kom det frem, hvordan der blandt andet til Louis Poulsens Kogle lampe er udviklet et ophæng med integreret driver til LED-lys. Denne teknik er tænkt videreført til dette design. Med denne løsning vil der i baldakinen være installeret en driver, der gør det muligt at justere lampens lysstyrke såvel som kelvingrad. På denne måde undgår man også at skulle integrere driveren i selve lampen og tage højde for dette i lampens design. Noget man dog skal tage højde for, er pladsen til LED-dioder, og kølelegemer, der skal sørge for at nedkøle spildenergi i form af varme fra dioderne. Ved at undersøge andre lamper med integreret LED-dioder virkede det først tænkte design for smalt, og der blev derfor lavet en justering i form af, smallere og højere lyskilder. Dette er med til og at gøre det muligt at mindske selve længden på lampen, hvilket er en fordel i forhold til mindre borde.

4.9.3 RESULTAT AF TEST AF PRODUKT

Prototypen er bygget med 6 LED-pære, to pr. skærm, der hver især har en GX53 fatning og lyser 1000 lumen fra IKEA. Pærerne kan dæmpes og har den effekt, at lyset fra pærerne bliver varmere, jo lavere lumen de lyser (se figur 15). Prototypen er bygget, så de tre loftvendte pære er forbundet og de tre nedadvendte pærer er forbundet. Det betyder, at man på prototype kan teste, hvordan lyset vil fungere med slukkede pære op ad eller nedad (se figur 16). Det har ikke været muligt rent teknisk at bygge en lampe, der har alle de tekniske egenskaber, som det tænkte endelige design har, blandt andet af den årsag, at det i afgrænsningen er blevet besluttet, ikke at skulle udvikle og bygge ny elektronik og på grund af den opstillede tidsramme for projektet.

Første prototype blev bygget med karton som skærm og ledning som stålbøjle. Her blev det eftervist, at prototypen kunne fungere og give et overordnet billede af lampen i sin helhed. Disse løsninger var dog ikke gode nok i forhold til at give et så realistisk billede af lyskurven fra skærmen, og gav ikke det ønskede resultat i forhold til skygger. Det blev tydeligt, at der uden styring af lyset og en helt fri diodeflade ville kunne

Figur 16: Lys op og ned. Billedet illustrerer lampen med slukket lys nedadtil og opadtil

Figur 15: Lysstyrke justering. Billedet illustrerer lampen med max lys og medium lys.