Histologisk evaluering af humane intraossøse
parodontale defekter behandlet med en usintret
nanokrystallinsk hydroxyapatit pasta
Dansk forskning internationalt. Abstract
Attila Horváth1, Andreas Stavropoulos2, Péter Windisch1, László Lukács1, István Gera1 og Anton Sculean3
1Afdeling for Parodontologi, Semmelweis Universitet, Budapest, Ungarn, 2Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, 3Afdeling for Parodontologi, Universitet Bern, Schweiz
Formål
Formålet med undersøgelsen var at evaluere den kliniske og histologiske heling af humane intraossøse defekter behandlet med konventionel flapkirurgi (OFD) og anvendelse af en ny, resorberbar, fuldsyntetisk, usintret, nanokrystallinsk, hydroxyapatit (nano-HA ).
Materialer og metoder
Seks patienter, som hver viste en meget avanceret intraossøs defekt omkring en tand planlagt til ekstraktion på grund af svær kronisk marginal parodontitis og yderligere restaurerende overvejelser, blev inkluderet i undersøgelsen. Efter lokalbedøvelse, mucoperiosteal lapløft, granulationsvævs fjernelse og omhyggelig roddepuration og afglatning med hånd- og ultralydsinstrumenter blev der på roden placeret et mindre boremærke ved den mest apikale tilstedeværelse af tandsten eller ved bunden af defekten (hvis ikke tandsten var til stede); boremærket tjente som reference ved den histologiske evaluering. Efter defektudfyldelse med nano-HA blev lapperne syet ved hjælp af madras-suturer mhp. primær heling. Syv måneder efter regenerativ kirurgi blev tænderne ekstraheret sammen med en mindre del af de
omgivende bløde og hårde væv og præpareret til histologisk undersøgelse. Resultater
Postoperativ heling var komplikationsfri i alle tilfælde. Syv måneder efter operationen sås der betydelig pochedybdereduktion og klinisk fæstegevinst på 4,0 mm ± 0,8 mm og 2,5 mm ± 0,8 mm, henholdsvis. Den histologiske analyse viste, at helingen hovedsageligt kendetegnede sig ved et lang epitelialt fæste. Begrænset dannelse af ny cement med indlejrede kollagenfibre og knogleregeneration sås hos tre ud af de seks biopsier på op til henholdsvis 0,86 mm og 1,33 mm. Komplet resorption af nano-HA-partikler blev fundet i fire ud af de seks biopsier. Nogle få rester af de implanterede partikler (enten omgivet af nydannet mineraliseret væv eller indkapslet i bindevæv) blev fundet i to ud af de seks biopsier.
Konklusion
De foreliggende resultater viser, at nano-HA har begrænset mulighed for at fremme
parodontal regeneration i humane intraossøse defekter. Klinisk relevans: De kliniske resultater opnået efter kirurgi med OFD + nano-HA afspejler måske ikke ægte parodontal regeneration. Horváth A, Stavropoulos A, Windisch P et al. Histological evaluation of human intrabony periodontal defects treated with an unsintered nanocrystalline hydroxyapatite paste. Clin Oral Investig 2012 (Epub ahead of print).
