Barthold Georg Niebuhr
og den historiske kritik.
I
hundredaaret for
hans dad.Det attende aarhundredes historieskrivning r a r bellersket af en ericyclopædislr tilbmjeliglied, der nuje h a n g s a m m e n med eil fast overbevisning om, at m a n n u yar s a a langt i fremskridt, saa vidt udover svundne tiders primitive og ufuldkomne til- stande, at tiden var inde til at opgore det samlede resultat, som ansaas for endeligt.
II
England udkom e n universalhistorie i ikke mindre end seks og tyve folianter; den blev oversat til tysk og samtidig naturligvis forsget ined mange og vidtloftige tillæg, alt præget af s a m m e karakter, s o m beherskede hlosheims bindstærke og aandlose kirkeliistorie. Disse kæmpeværker e r nu d ~ d e , uhrugbare og ulæselige, men det b s r dog derfor ikke glemmes, at der derved indfortes en samlet betragtning af historien ud fra rent empiriske synspunkter, befrugtet af den engelske erfaringsfilosofi, i rnotsætning til den tidligere op- fattelse af den profane historie som baggrund for eller rettere som vrangsiden af kirlieliistorien. hlen tidens uhyrlige glæde over, hvor vidt m a n var ilaaet i oplysning og Irulkur, hindrede et uhildet syn fra at t r z n g e frem. Af det attende aarhundre- des historieslrrivning er vel k u n Gibbons fremstilling af romer- rigets forfald og undergang e n d n u eL levende v z r k , skrevet med stor kunst og glimrende fremstillirigsevne; det kom til at virke stmlrt inciterende og e r paa mange punkter e n d n u ikke for- A d e t , m e n det indvarslede ikke en n y æ r a i historieforsli- ilingen, d a det iklre b ~ r e s af et kritisk princip m e n tværtiinod beherskes af en bestemt tendens.Den romerske republiks historie l i a ~ d e i tidernes lob væsent- lig liii~i fra filologernes side været genstand for videnskabeligt
William Norviil. Niebulir og den historiske liritili.
157
sbudiuin, og efter de forsta store opdagerglnders tid L>ehand1e- ogsaa Afontesquieus lige s a a bekendte Consid&rations s u r les des oldtidens liv iizsten kuli soiii en samling af lnrde Icurio- causes de la grandeur des Rornains et de leur décadeaiee, langt siteter: adsliiljige udmzrlrede arbejder f r a hiil l z r d e lid har mere et stafsfilosofisk end et historisk v ~ r k , bestemt af tideils ]ibe- endiiu betydning f o r de enkeltlieder, de b e l i a l ~ d l e r ~ rale anskuelser om Rom som den stat, hvor engang det taagede et gennemfort liritis\< synspunkt overfor overleveringen er ideal o m frihed og lighed var bleilen virkeliggjort og hvor dette der ililre tale; k u n Josef Justus Scaliger r a n d t dybere b%griind i d e a h oplssning betod statens undergang. hfen Montesquieus
og fornraaede a t se stoffet under mere ~ n i ~ e r s e l l e sJ'nspunkter9 aandfulde og skarpsindige betragtninger indeholdt - men halis vel liendte, fremragelide Z bley forst i nyere ligesom Gibbons værk -- s t z r k e incitamenter tal at give sig
tid vnrdsat efter fortjeneste og udnyttet til fortsat forskning: ilrast ined besvarelsen af det verdenshistoriske sporgsmaal om forst Niebullr liavde ret <ije for dets St0i.lied og f@rst i det romerske h p e r i u n i s ~ z k s t , dets afgorende betydning for
virkeil fandt det sin udfoldelse vesteuropas lcultur og dets undergang. Roms historie, udforsl<et
~ i t t ~ ~ ~ t i < r e i i om Roms historie h a v d e iovrigt e n ganske i enlceltl-ieder og Set 1 sarnmeiil-iavng er den nndvendjge bag- populzr harakter; Rollins uhyre udbredte T a r k 0111 repu- grund f o r forstaaelsen af, hvorledes det gili til, at grzsli kultur bjiliens tidsalder llar i rirlieliglieden inspireret af P1utareUs III'-- hlev saltet i Europas a a n d s l i ~ indtil denne dag; liavde raliserende og biografier, og den h i t i * < , der hos ikke politisli og derved ~ k o n o m i s l c gjort sig til herre, fnrst i pierre ~~~l~ og hos dem, der fulgte i h a n s spor, h z v e d e rasteli Italien, derefter over hele iniddelhavet, var yerdenslljstorjpn niod den aiitilce overleverings paaiideliglied, hzllger Sammei1 kommeil til a l se anderledes ud.
illed den almindelige filosofislce sliepticisnie i tiden og er Da den unge Barthold Georg r\'iebuhr i aaret 1794 k o m fremgaaet af ullildet forskning i kilderne. Denne skepticisme til Kiels universitet for at studere, m&te Ilan uscedvalllig Tel har spredte punkter ydet vel b e g r ~ i n d e t kritili9 forberedt fra hjemmet, hvor hail var Llridervist af sin be-
illeil deii blev frugtbar for forslcningen, d a dens lionse- r@mte fader, Carsten Niebuhr, livis navn er ulmselig linytiet
blev en fu]dslzndig forkastelse af al antik overlevering til den store elispedition til Arabien, som den dallslre regering
en teildens til at vende sig bort f r a studiet havde udrustet; den unge Niebuhr var til
med ligegyldighed eller positiv ~lvillie. Kampen illetlem
og tnllkning og besad allerede ypperlige sprogkundskaber og aileiens og les m o d e r n e ~ f ~ r t e s ogsaa Over i hislorieforslc- e11 o t n f d t e n d e l z s n i n g i A d r e litteratur. De antike historie- skrivere
-
grceske som romerske - I ~ s t e 13aiil fra sin grBnnestehl m a n sngte at tage den romerslie historie i snrlige Po- ungdoln, og meget tidligt fattede h a n en levende interesse for deli litiske eller sociale ideers tjeneste skulde lieller ilrlie fore til ~ l d r e r0InerSlie historie; for h a n s geniale sliarpsgn stod det dybere eriieiidejse. Allerede llricchiavelli liavde i sine heromte klart, hvor vigtigt det maatte v z r e , om nlan ltui3de fas fuld Discorsi at udnytte den ronierske republiles Ilistorie for il1dsig.i
i
den hele ~ l < o n o m i s l t e udvililing, og at det fBrst og sine statspolitislce tankers udril<ling, m e n saa folgerigt dette gienimest var spsrgsmaalet O ~ I besiddelsen a f lta]iens jord, det arbejde i alidre heliseenden blev so111 udgangspuiil<t for tlieorier9 drejede sig oin; og lial3 sad h e r inde med ganske szrljge for- d e r fik ocerordeiitlig praktisk betydning, saa forblev d e t uden tidsztnirlger og levende forstaaelse, fordi dette s a m m e problem, iildfiydelse historieforskningeii, d a Maechiauelli hritilcl@sk som en saa vigtig rolle i Roms okonoInislie historie, byggede sinpas
Livius' beretning. Tendens hellersker var j h@j grad aktuelt i h a n s lijernland Holsten, og h a n under 1 Saa hglt scaligeis r;erl< af SieI)ulir, a t hali i ~ d t a l e r siri sin op~felcst i Aleldorf havde hmrt derom, saa langt hans er-IYiiIian~ Nor~i11. Siehulir og deil ~ i i s t o r i s l ; ~ l<ritil<. 159
i halis tanke!, naar hail syslede med de romerslie tri- biografiers vedliommende er hojst forsltelligt og
lader b u n e r s l,amp imod patricierlies egenmzgtige skalten Og sig udrede med sikkerhed. Ganske naturligt yar plutarehs illed statsdom;eiler~ie, fremgaar med t i l s t r ~ l t k e l i g tydeliglied slrildring af Graccherne koinmen til at spille en stor rolle i det ,t h a n s breve og embedss]iricelser; men dette forliold forleder attende aarllundrede, d a de opfattedes som idealer af romerske
liam ikke til konstrLiktioiier udfra en f j n r n analogi, det in- frihedslielte, og hertil kom, at mal] for denne tid ~ i ~ i ~ ~ ~
spirerer hain til lLritil< saa yei af aiitik oi-erlevering rom af beretning. Plutarcli opstiller som grzsk parallel til ~~~~~h~~~~~
11 yere teorier. de to lakedaimonjslte konger Agis og Kleomenes, der at
I et ikke fuldfnrt ungdomsarbejde om jordbesiddelseil i genner11f@re en fuldstændig social reyolutjon, idet de u d - det republilianske ~ o n l spirer hritilie~i frem
pas
en maade9 al gt-eldsforpligtelse Og foretage en ny fordeling af jorden, som det forstnaeligt, at Roinisclie Gesehiclite, dei. blev til <jer efterhaandeli var ble\.eri samlet pas ganske fas licender. lieniinod en llalv snes nar senere, b z r e r præget a f den modne Dellne spartanslte revolution vilde uden videre sætte ejendoms- farslier. I dette uligdomsarbejde ,tager forfatteren sit udgangs- retten ud af kraft, og den er desuden ikke et isoleret fcenomeil; punlit i hlaeehiauellis og hlontesqiiie~is behandling af spOrgs- fQrsl<ellic)e tider var der rundt om i gr;eske sinder, ogsaaillaalet besiddelsen af Itaiieiis jord. Begge disse pas Sicilien, foregaaet lignende revolutionzre beyzgelser med
u d fra deil forudsætning, a t der ved forslagene 0111 jord- indgreb i ejeildomsretten, som er s=rdeles I<araliteiistislie for reformer tale om a t erpropriere privatejendoni, og medens g r ~ s l t e retsopfatteise af forholdet mellen2 samfundeis og
blaceliiayelli falidt dette ganske i sin orden, set fra den stats- e ~ ~ k e l t e s raadighed over bystatens jord. Det liar da fore- tankegang, som Niebulir finder særlig p m g n a n t ud- kommet Plutarch at v z r e en ganske naturlig tanke, at det var i den Sztning, at det maa være maalet for enhver stat at det sanlme, Graccherne s t r z b t e efter at gennemfore i
og vare rig, medelis samtidig de enkelte borgere b0r care fattiges senere tider har fulgt h a m i denne opfattelse.
saa opfattede den franske oplysningsfilosOf de ex- Her griber Niebuhrs ailalytislie liritik ind; han saa, at
proprialioner som en retfærdig reform til fordel for de ringere forholdelle i de grzske stater, hvor saadane revolutionære be- i sainfundet. Da Hiebuhr gik til de a n t i l e kilder, vagelser havde fundet sted, var af en ganske a n d e n karakter han i forrejen var fortrolig med, opdagede h a n snart, a t Over- @ud i Italien, og det blev ham klart, a t d e grzsl<e llistoi.iogra-
leveringen om tribunernes reformfors@g Var forvirret Inis- beretninger Om italiske agrarforhold og de gracchiske re- visende. uilderkastede deni n u en systematisk ulidersOgelse" former maatte benyttes med stor varsomhed; nu tyder forskellige ~ l ~ ~ d k de grZske historikere indtog Plutarch en sarlig kriterier pas, at Plutarch i sin biografi a f Graccllerne vnseiltlig stilling, ikke blot derued, at h a n h a r biograferet Graccberiie0 har benyttet g r ~ s k e historikere, utvivlsomt sicilianslte, som biografier h a r d e i det hele taget lige siden Amyots oyersæt- liilder, og 110s disse h a r h a n sikkert allerede forefundet deri telse i sekstende aarllundrede ikke blot vieret O\.erordentligudbredi slutning> at de romerske agrarforhold var allaloge med de
og '*det IZsning og 0vet en mangfoldig indflydelse
pas
digi- græske stæders og reformerne derfor af samme karakter som i rille lande, men de havde v z r e t den mest almindelige de grzske revolutionzre bev=gelser.og lettest tilgzngelige kilde til kundsliab om Roms historie i Niebuhr gik derefter til de romerske kilder. Gracchernrs
,,dre tid; udeil kritik a alle de iii0rali~ei.el1de anekdoter ieformfors@a er j 0 ikke direkte fremstillet i de bevarede dele taget for gode ~ ~ i ~ t ~ r i ~ k e varer. At r ~ i r d e r e disse skrifter a f Livius' værk, men a g r a r s p ~ r g s n i a a l e t er ofte nok herart, og
som historisk niateriale er fornerigt endnu stadig forbundeii kommer i sili imodegaaelse af Rullus' lovforslag dybt nied store vailsl<elighedei., da Iiildelorlloldet for de forshe'lige i n d pas sagel1 og giver talrige værdifulde oplysniliger, forudeil
NiebuIir og deil historiske kritik.
William iYor~i11.
161
og de borgere- Her blev n u ogsaa de ronierske reis-
at otte lejlighedsyis omtaler Graccherne. Niebuhr til opiysiiing 0111 de socialili<oiiomiske forliold
naturligyis lilart, a t boade Cicero Og Liyius bestemt 'OrdBrnte
pan ganske a n d e n m a d e end tidligere Yar sket; af fragmenter bestriebelser, m e n tilligej a t deres 'pfatteJse a f
a' love Og juridisk litteratur uddroges ofte en gammel liwrne, der rilaalet og n,otjverne var en ganske anden end de grnske 'li-
belyste den historiske udvikling, for de to romerske forfattere stod Gracclierne 'Orn
Ikke blot paaviste Siebulir genneni disse undersogelser, anstiftere a f den aarllundredlange revol"tiol1, som ti' a t
jord9 Graccherne vilde tage fra storbrugene og give til gjorde ende republikens frihed, og senatspartiet, der ubemidiede horgere, ikke r a r privatejendoin inen statsdomlzne, t;ilt liarde slaaet reformf~rs<iget lied, som det faste Og e'iest
Inen lian gik videre og Sagte helt a t udrede, hvilke forskellige iilulige holricrk niod uroelis flodbolge Bleli ingexi a f dem
former for iordbesiddelse der fandtes i Rom i tid:
i refori,len e, ilidgreb
i
e j e n d o ~ n s r ~ t t e ~ i , saaledes som d e grzsliebellaildiede ~iddeiingeii af en ilis del af det erobrede land, bort- Liistoriliere; begge er d e ganske paa det rene med, at det
rorpa@.tninge'i af de d o m m e r , soni undtoges fra uddeliligeil sig om retteil kil alidel i statsdomniierlie. hf po9ybios fik e'ide-
'g anvisiling af jord til' borgere og forbundsfzllere i de l i g xiebuhr belirElteise
pas
sin opfattelse af forsi<ellei' melleiii lagte kolonier.d e i.omerske r e ~ o r m ~ o r s o g og jordlionfislratiollerne i de g r z s k e
sticder, d a deilile forfatter klart og skarpt udtaler si@. 'Orn Gennem denne afllai1dling nied dens specielle uildersogelser, bier fort til ende, m e n saaledes s o m de foreligger er iiiod rerolu~ioiieli i Sparfa. Aled al sin beundring Og
yderst ~ ~ I ~ s e n d e for R'iebuhrs ~ ~ d y i k l i ~ g , naaede h a n for det ror deil roinerske stats faste organisatio~i polJ'bios 'li =gte
li.em til nf3je insigt i hildernes y;csen og indbyrdes for- Llellenistislr huinaoist, der h r i e ~ e d e respekt for 'g for
''ld, og h a n s k z r p e d e sit blik for sondring tradition og dets og det er h ~ j s t l z r e r i g t a t se sa*lnlenspil'et de i 'iderlies i den nldste Iiistorieslcrirning opsfaaede korn- niellem Iians og ~ i ~ besl*gtede, liberalistislie, tallkegal'g' b ~ h ~ ~
binatioiier
-
distinktionen niellem del, lian lialdersagen
ogAf endnu iiidgribeiide b e t ~ d n i n g blev at 'je-
'pate Erfitldungen; de sidste k a n uden ridere forkastes og for h u h r sin undersugelse inddrog forfattere, som
slet iklce eller liuii i ringe grad liavde r n r e t ud11yttet; d e vedlcomillellde man det i hvert enkelt tilfZlde
O m de indeliolder en saiidliedsh;erne af vicrdi.
li^
i ana-g91der farst og fremmes( de ~ a i i s l < e l i g e Og daarligt oreriererede
lJ'sell af landmaalingsreglerne trieder det lslart frem, hvorledes liari skrifter om landmaaliiig, Iisoraf lian ineget skarpsindigt re-
rOrrnaar at fremdrage ~ i r k e l i g e rester a f gainmeit ikke liovedtr~lilieiie i den inetode, llrorefter
er k o m ~ l l e n ind under historiografiens kombinationer. I
jord stakens domlener fra gammel tid var foreganet' og naaede til en vel begrundet antagelse om, lirilliet for-
en 'Ost lienkastet notits fra liin tidlige tid h a r ~ i ~iidlvlrt b ~ h ~ sin opfattelse a f arbejdet i folgende ord: ~i~ römische Cons.itu-
der v a r inellem den jord, der uddelies til enkelte borgereq
ist in allen anticlvarisehen \ T e r t e n ahgehandelt, a b e r so daSS
og den del a f doinonerne, som undtoges f r a u(jdelingen,
'lan sie sjch zusarnniengeseizt denlit, e j n e sole~-ie Dis,
deil overlererede alltagelse af uddeling af al jorden, som er
Iiarmonie, U n r u s a m m e n l i a ~ i ~ ulid TJ~lrerIl~lfniss erscheint, daSS
Yails,ielig at forene med senere tiders agrarforliold~ i det l Js. I Sammenlireiig herined behalidler lian 'gsaa
m a n in der stillen Betrachtung ~ ~ n \ ~ i l l l ~ ~ ~ ] i ~ h ~ ~ Ge]achter uher nied indtrZngende forstaaelse deli romerslie statsret 'g den das z u s a m m e n g e s t o ~ p e l t e Unding nicht l u belierscheii Termag.
Die Geschichtsforsc'ung ist eine Art Algebra: u n b e k a n n t e ~~ö~~~~ Ileri girne freiligangsmaade, s o m bragtes i allvendelse er-
obret laild, og de derilled s a m m e n l i n l ~ g e ~ ~ d e s ~ B r g s m a a l
'"
bekannten G r ~ s s e n und Verhaltnissen zu eiltdeclienm m,ilistD u wiederlinden, was mit den Geschichtsseliieibern des rllier- ejendomsret og oin forlioldet mellem samfundet sorn saadant
William S o r v i n . Siebiilii og deil Iiistotislce kiiti];.
163
tllums iii grader ~ ~ ~ g h l ~ n g dir rerloren ist, SO bringe a u f s reinep begiyealleder og Ileltebedrifler i Koms ;e1dre historie foreliom
T$7as siej, ~iistorisell erlialten h a t uiid sinne d a n n nacli; alsdann, liatri a t have rent digterisk episk Irarakfer og desuden at
wellii D ~ , helianni mit dem Gang der Well u n d der Geschichte* passe daarligt sanlnlen nied de forhold, hvori d e i overleveringen mit aller i<rafi der pliantasie scliaust, \\'irSt D u alles sicli Ter- r a r ind, og da det ililie var udeii videre sandsynligt, a t
binden sehen. ailllaiisterne Ilarde \=ret episke digtere, laa deil sjufliing
1 afliandlingen k a n det [iilges, I i ~ o r l e d e s del1 mebode ud- at de for sig Ilal-de haft et sagnstol i en eller anden dig-
folder sig, som illed er haandteret i terisk fornl, 11~0l.i de gamle bedrifter var bleven f o r t a l t eller
sellicli~e, livis fBrste t o bilid udliom 181 1-12 efter a t rxre "ldt
forelZsninger ved Berlins nygrulidede universitet. Fremsti'- Efter liin tids herskende opfattelse af, hrorledes storre epi- lingen helt igennem præg af at v z r e fiemgaat a f u d f o r s k - 'lie digtninge r a r bleyen ti!, var det galislie naturligt for hie- Ililigen a f de lloredpunkter, der r a r af%?rentlig betydning og a t al dei. i Roni l i a r d e foreligget kortere lyrisk-
det muligt at ilaa til et resultat, medens det rent sagnagtige epis1ce digtnilige a f den art, Soni nian deligang kaldte ballader, forbigaas eller refereres soni sagn og digtiling, der m a a Illori enkelte episoder eller bedrifter blev forherliget, er udelifor historien. p r ~ g n a n t udtrylilres det ledende synspunkt det Orerlel'eret, at m a n i Rom i =idre tid ved gilderne i e n s;etning, der ~ r a n s ~ t t e s som motto eller program for r=rket: 'asdanne sange til fredreiles pris, og Cicero beklager, a t hin FGr gchi lianil in der alteren Gescliicliie Roms 11ur der hurzesie gainle poesi er gaaet tabt. 0111 denne digtiiings omfang og
~ ~ ~selbst gelteil; jede Ausf~ihrlielil<eit \'erdaclitig. ~ i f [ karaliter faar vi intet nærmere at vide, og det er da ~ i ~hypom b ~ h ~ ~
D~~ iar bleren Biebulir ]<lari, at ~ i r i u s ' fremstilling af tese, at den var saaledes episli przget, at clen Ilar indelioldl en hel =,dste historie med delis s t a r k e p r z g a f national de] stof, hvormed annalisterne ~ i a r ~ ~ d s m ~ ] < l ~ ~ t derer i sig seir no- slirirniiig, ved siden af megen god og paalidelig overlevering9 get tclrre beretniliger. Macaulay, der besad el1 riogtern f o r s t a n d indelloldt beretilinger, livis farve iuaatte uxkl<e mis- % tillige et vidt lli~torisli. syn, fattede stor iilteresse for d e n n e tanlie og het=nlieligheder, de mange livfulde og malende og udtalte, at hvis det iklie ar orer]eyeret, a t nlail i driliger af heroislie bedrifter, som ililie k a n siges at 'lavde h a f t el' art gammel heltepoesi, illaatte m a n al1igevel, i ana-
forklaring red henvisning til e n retorisk stiliseren* der logi med forho!dene 110s alle a n d r e liendte l;ulturfolli, a n s e det foorôtterens smag eller sliolens indflydelse, 'g for silcliei.6 af en saaden havde foreligget. Selv om m a n vil ilihe Sjsldent nogle teiiirnelig i@jnefaldendc kombina- b e i ~ n ' i e i i g at Saa r i d t og nlaa fastilolde orer]everiiigeIis tioner, der ikke liunde h a i e nogen anden liensigt a t noget Irage Og knappe karakter som udgailgspunlit, saa maii eller d&ke oirer manglende logisk s a m m e n l l s n g . erlieiide* at X i e b ~ ~ l l r her u t ~ i v l s o n i t liar allvisi en som forsl<- har meget af sit stof af de ronierske annalister er en liinilen ikke seilere liar kunnet slippe bort fra, om hypom gerning, som h a n ofte nok selv henviser til, og h s o r o m der stadig er bleveii stzrlit angrebet pas forskellig illaade. iklie k a n trii71es; spargsmaalet maatte da blire, Om disse for- Teorien om deil romerske balladepoesi r a r i formeli
aarbager viritelig lcul1 I i a ~ d e berettet simple overleverede et tid'beS tenit fz1ionieli og h a r sine analogier i forlila,-iligen kendsgerniilger, soni m a n efter al analogi dog maatte s=re mest opri1ide1sei1 til anden episk poesi, ogsaa den homeriske, bror tilbcljelig til at vente, eller o m allerede alinalisterne havde ud- liederteorien eli tid lang spiilede en fremtrredende rolle, for atter
deres beretninger og i bekraeftende fald, hvorfra harde !jiden
blive forladt og forkætret, udeii at dog det, m a n salte d e da hentet udsmykningen. Et sikkert instinkt f * r k h e r for- i var s ~ ~ i d e r l i g bedre begrundet; liarilen i y i e b u h r s lig- skereri illd et bestemt spor. Fortzllingerl1e ori'. p""lx lader sig ikke bortforIiIare: at Tor oyerlevering indeholder
~ ~ i l l i a m Norviil. Niebullr og drri I i i ~ t o r i ~ ~ ~ ~ irritilc.
165
et ringe digterisk ele~lient, og at dette ikke lader sig for- dette 'Orn paa San mange a n d r e segnato la
klare aliden niaade end \.ed antagelsen af en gammel digt-
giusta srnarrita poi d a '
suoa
Ilvis karakter ikke lader sig beste1nme9 men 'OrnEn
fordyhelse i de digterislre elementer i ror llistorisl<e formodentlig bar v=ret l ~ o r t e sarige, om hvis koiilposition lila" vil rise, a t Niebuhr r e d siu opdagelse
bor gore sig for \.idtlnftige forestiili11gei.. El1faHe nem'ig en ri#g
Om
de begirenheder, der knyttede sig til GalleriiesstoKet i det os oaerleyerede digteriske elemellt af romer'k op'in- erobring af kort efter a a r 400, udtaler ~ i ~sig bi almin- ~ l ~ ~
delse, gamle mytller og sagn, der er groet op O m en delighed Om traditionens digteriske liaral,ter: keineii
historiske begirenbeder, soni m a n Ilar yilieb f*rber1ige Og der- Teil der r ö m i s c ~ e l l Gescllielite \vejcllen die
sagen
so Tyider- for udsinilii<et indti] f o r ~ a n s k n i i i g , eller Ilyis aarsagssamineii- sprechend ab, als uher diesen gallisehen ~ ( ~ d i e i ur- ~ ~ hxiig Inaii Iiar villet forlilare, eliei. stoffet er Ilente' fra fremmede s p r ~ i i g l i ~ h e Walirheit liat sicl1 n u r in sc~livacl, en Umrissen folli, h\.illiet sige f r a g r ~ k e r n e . Sely oni erhalten: "gegen liat geflissentliche TTerf$lschung eindem, der den sidste forklarilig, kommer man dog det aLisgemalies "ld aufgestellf, \relches jener ge\\.a~~sai,i unterge-
at der i liar eksisteret el? art gammel poesi
-
'js ob der Schutt der Stadt uiid das unaustijgbarenien altraa med laant stof
-
som er gaaet jod i 'listorie- der 8iedei.]age niehi jedes Versuclies dieImidlertid liall de forsog, der er giort at vise' dein Papier \vegzudieliten.
a t det Ilele stof er grazsl,e laan, ikke betegnes Som "ellykliede' da 'jkker er det, at Romeriie led nederlag
der altid iloget tilbage, soni ikke passe Og 'Orn red 'Oden A'1ia, t h i dies Allieiisis \.ar indtil de
ulorliiarei. Snarere slililde m a n d a konsekvent '"lge ud- §laget Ilar staaet paa Tiherens r,ei1stre
vej, at de kelidte digtere, iia17111ig Eriiiius i sit epos' Iiror ."lias lob var, og det h a r fiilgelig vzrei raiiskeligt for har det bele, saaledes soni m a n ogsaa liar h;ïrde resterne a f den siagile I l a r at redde sig over til veji, saaledes
den swlsomme paastand, a t Iliadens digter eller digtere h a r h e r skal rleil siden V E r e reorganiseret
foretuiidet nogen trojansl< sagnkreds, m e n spundet det 'lele ud af Camillusj der derefter koin R~~~~~~~ undsztning,
a f sig sely. saadan strider da de hoidtes inaesluttede psa Cai>ilo]ium a f ~ ~ l l ~ ~ ~ ~ ~ ,
litteraturs yedkornrnende inod oyerleveringeli og lider afbriendt og ndel.lgt den a\7rige hg. camillus fjen-
en saadan ilidre psykologisl< uSaa"ds~nliglied~ at den ikke Og fratog dem det guld, s0n1 d e allerede r.ar ifzrd
behorer at droftes; liror omfatteilde en digterisk at modtage 'om ]@sesuixi for at drage bort, og som siden i
\.il Eiinius, bliyer naturligris et videnskabeligt im- aar'lundreder heniaa som tenipeisliat i J~~~~ helligdorn p.. poliderabile, meil at ti1l;egge liaril opfindelsen af de C a p i t o l i u m . )lod denne udmaling staai. polybios. nï>glern be-
af de gaininelronler~ke sag11
mas
"g 'istnol' 'jges retiiing$ kort og Idart siger, at R~~~~~~~ maatteat Tiane om ringe forstaaelse af h a n s djgteris1.e 'g 'inlelige da de ikke ];engere formaaede a t L,dbolde be- lejringe1'. Om deli hele sagnagtige sl<ildring af det heltemodige
I noget modificeret f o r m er Nieb~ilirs ~ Yatter frem- P ~ ~ ~ af ~Capitolium og den elidelige ~
befrielse
led Caiiiillusdraget og direlite godlieildt af en af nutidens ypperste forskere klolnmseli engang i en Ergerlig tone, at redkommende
og fineste liendere
at
roinersk historie, Gaetano de Sa1ictis3 der aarrbogsforfatter Ileller skulde have girets.g
a f nied at besteml 112vder, at saadan gammel poesi ilar med dramer, 'lerved er o r e r l e ~ e r i i i g e n s sande I<arakterden ilaturlige iildskri-nl\niil& at disse digte liar af ringe es ist z" bedauern, siger Jloiniiiseil, dass der linmen- omfang, Imllgere epislie ';erl<er; Siebullr Ilar! siger lian' lose Urheber dieser in a s ~ h g l e i s c l i e ~ Stil Umge-
n e t lader sig nemlig eliervibc, i t L u c b J J l a L i u L u r i u A I A r i L r i -
mer, der liar foreligget indenfor den z l d s t e r o m e r s l ~ e poesi f r a sagkyndige Iiritik
-
b a r sig ad, som den szdran]jgn a a r xaeriuS og a n d r e digtere, ogsaa b a r ~ W e t et. der behandlede den staar overfor et niodent og selystEndigt v n r k af en for- ~ ~ ~bedrifter. Reretningeri om, at Romerne d r n b t e i l l ~ ~ ~ ~ h i t e r , der ikke gradvis. efter de eiigang foreslirerne metoder,
af de Gallere, der var udsendt so111 forhalldlere, OS: derved lim ballet sig vej til de rigtige kilder; m a n tav ganske
. . . .
.
. - -1 . . . -. - r . .7 - 1 . i 7deres tapre ~ ~ d l l o l d e n l i e d under DeieJrillgeIl, l l \ u i U L L U 5 ~ - Lr;icaor L 1 c i l i f i u i I i IMrbK liere sar senere og f r a en ikke-fagmand;
derDe befi.ier dem ved en nlaild, der ved sine liledborgeres nid < 9 1 - T - . . . -
r a r jaget i laildflygtiglied, men soni ~ e i i d t e tilbage foi. at frelse 1
sine landsrnnild i nodens stund. Kan Inan end filide lighed 1
i 1 i 1 . l ,
med at r e n d e tilbage og Irelse aeres utal
saa k a n det dog ikke g e n n e m f ~ r e s at forlilare neie i n u r i o i u e ~
-.
af det tabte d r a m a som laan fra g r z s k e sagnlirese.
"
liistoriske sliilikelse, der v a r knyttet til krigen OrIi ~ C J ' uc;
denne stads erobring, der laa forud for ,dalleriratastrofeil, f o r I I
a l lade llarn blive midtpunkt i den sagndanilelse, der skulde et
-
.
-
kunst"Erk ,. - a f 11i~loriografi, takket y n r e forfatteren; syntetiske1 1 T - . -
llztlgende og uorganiske i den digterisli Iar\ cue u \ el i r \ c k i r l g
L u ' c i ' u i l l gang Ior aiie slirey Koms historie, og a t der
viser, at ililre dramatikeren, hvor ufuld1;ominen h a n s teknik i r end k m haye ynret; liar v z r e t deil, der liar
-
skabt n-
et foreliggende episk forinet stor, aerror seL iIrciuaascL .lL
antage, at der h a r eksisteret flere d r a m e r o m Canlillus' .
.
be- i . aOilil lo l e r grzslc og romersk liistorie; frugterne blev en
Fra
tillige h a r liendt en episk fremstiiiiilg, uer riaLuliig\ia . r L I L I L.
f68 TjTllliarn XOI \Tin i Klebillll og deii I i i s t o r i s l , ~ I,iit,l, 169
Blaiidi x i e h u h r s forste tilhorere i Berlin Val Karl Friedrich Udeil at dog nOge11 vil paastaa, at de i ir ir to dis^ b e n - voil Sarigny, grundlzggei.en a t den historiske retsslcole; ud- 3 er blevel1 siaaeilde paa halvyejeli. Cnder Siebulirs klare at lian a f s i e b u i l r Ilavde L a e t de rigtigste inlpulaer j ses tydeligt den faste metode i r ; e ~ < ~ t ; men ,-jen jlike
sine o \ e r romerretten. Kiebulirs omgangsieliner i 'liiie
I
'lot som deil aitfor ofie senere e r bleren i historisk injTrigt szrlig en kres af filologer, der hver pas sit forsliililig; s1iai.p Og i n d h z n g e n d e i kritiken er den tillige \ i d t - omraade ydede frenlragende arbejde og tilsanlinen 'lcuende i s ~ i l s p u n l < t e i . ~ e , idet manlet er den sammenliziigende-,, .r-.,.n i filologiens liistorie: Ruttmann, S ~ a l d i n g Og "lte
i
4 erliendelse, saa l i d t redelig forskning der , n , l i i n f
b11 51 u i i u i & ~ ~ - ~ - - -- o -- -- I
-..-..u
I I I U L VI<ede sammeil ved planen o m udgivelsen af d e g r æ s l ~ e indskrifter, rien blir'er antikvarislce lilii.iositeter, men f r e m f o r a l t den et y;erh, der llai faaet r a r i g betydning, ogsaa som lideilslcabelige i l ~ e d b l e l s e med meniiesl<ers I<amp og for det senere corpus a f latinske indskrifter og i i@vrigt Ogsaa nieriileslcelig lidelse, bon1 e r den sidste og rjgtjgs~e betiiigelse for \~oniimeilta, der blev grundlaget for udforskningeil af midm i
3
for at blive historieforslier i sand og s a i l ~ l l e ~ e opiliderens ~ ~ i ~ t ~ ~ i e . Til disse 1i;ernpev;erlcer er narl1eIle i
-
-
.
A . " Y , i "I" . 7 . ---L:].-
1
S x S I - L X T ' I von Sclllözei., G a t t e i e r o. fl. J. J. scaligeri T~~~~~~~~~~~ +,,mi,ni.,ii,~n ~ a ~ o i i x r r
-
- u - - ---La&-. ALU.,il 1 1 1 1 1 1 ,Pk.
