Mogens Brøndste: Goldschmidts Fortællekunst. Gyldendal. Kbhvn 1967.

SAMLAREN

T id sk rift f ö r

svensk litteraturvetenskaplig

forskning

89 1968

Svenska Litteratursällskapet

Detta verk har digitaliserats. Bilderna av den tryckta texten har tolkats maskinellt (OCR-tolkats) för att skapa en sökbar text som ligger osynlig bakom bilden. Den maskinellt tolkade texten kan innehålla fel.

Almqvist <& Wiks ells

B O K T R Y C K E R I A K T I E B O L A G U P P S A L A I 9 6 9

Övriga recensioner

MOGENS BR0NDSTED: G oldschm idts Fortcellekunst.Gy\å.Qsid.3.\. K bhvn 1967. (377 s.) Med professor Mogens Brpndsteds store monografi om Goldschmidts fortaellekunst ydes der en sen retfasrdighedshandling over for et vasgtigt forfatterskab. Man kan godt tvivle om gennemslagskraften i en ligefrem Goldschmidtrenasssance, selv om der kan peges på en raskke udtryk for stigende interesse for ham i digtning, litteraturforskning o g udgivelsespolitik. Men man kan efter Brpndsteds bog ikke tvivle på, at vi her har en digter, der er blevet urim eligt mis- og underkendt, i fprste raskke af Georg Brändes 0 g V ilhelm Andersen, der sad på litteraturhistorien i generationerne efter Goldschmidt og betragtede ham som en suspekt stprrelse i de litterasre geledder.

»Det eneste Sted, hvor Sandhed — ikke Virkelighed — er at finde om en Forfatter, er i hans Vasrker, og der gaaes efter simple Regler.» Således hedder det med et Gold- schmidtcitat i indledningen, og her er bogens metode angivet. D en skpnlitteraere del af det omfattende forfatterskab gennemgås i den raskkefplge, hvori vasrkerne kom, fra debut­ romanen En J0de, til Goldschmidt med alderdomsvasrket om Nemesis gled ind i diletterende videnskabelighed. Hver roman eller novelle behandles ud fra sine egne vilkår i teksten. Med fornem tilbageholdenhed registreres fortaslleteknikkens elementer 1 deres samspil; begrebsapparatet blir til, defineres og anvendes uspgt i intim kontakt med teksten. I denne loyalitet mod forfatterskabets enkelte dele og dets udvikling i tid og erfaring ligger en renonceren på det elegante og bedrevidende arrangement; men metoden medfprer også udfprlige referater og en del gentagelser, som kan vasre trast- tende i bogens sidste halvdel, efter den store prestation i analysen af Hjemlps. T il de fintmasrkende analyser f0jer sig instruktive motiv- og genrehistoriske udredninger. B io­ grafisk stof benyttes her kun, hvor det direkte tjener belysningen af digtvasrkerne; i 0vrigt må der henvises til den levnedsskildring, som Brpndsted udgav i 1965.

D et lasngste kapitel er også det mest betydningsfulde, det er analysen af dannelsero- manen Hjemlps. En roman som i omfång fprst övergås af Knuth Becker i dansk littera­ tur. I kapitlets indledning citeres nogle skarpsindige, kritiske bemasrkninger af G old­ schmidt om H. C. Andersens romaner: de har for mange lpse ender, en mangel på funktionel integration, som skader enheden og oplpser stilen. På de flg. små 100 sider vises det, hvorledes Goldschmidt i Hjemlps honorerede sine egne krav om kompositions­ teknik, om fortasllekunst. D er er stor kombinatorisk sikkerhed i afdaskningen og be- skrivelsen af de mange planer i kasmperomanen; en vidtforgrenet mosaik af antecipe- ringer, ledemotiver, kontrast- og parallelsituationer og -personer tegner sig og falder på plads om hovedpersonen Otto Krpyer og den idéudvikling han underkastes. Virk- ningsfuld er isasr påvisningen af, hvorledes forlpbene gives autoritet gennem anvendelsen af myten som determinerende faktor. D enne teknik, der er meget karateristisk for G old­ schmidts verdensopfattelse, opleder Brpndsted överalt i forfatterskabet. At det om ­ fattende persongalleri, som på grund af de mange formente npgleskildringer isasr har interesseret tidligere udtolkere, i det hele udgpr et anasmisk kompagni skjules ikke. Til gengasld dokumenteres det, at Hjemlps må lasses som idéroman, og at Goldschmidts tankekompleks om en immanent retfasrdighed i en verden, hvis ydre prasg af tilfasldighed for den indsigtsfulde aflpses af forvisning om indre orden, ligger i det vassentlige fasrdigt allerede her, og at det basrer romanen.

Hjemlps kom allerede i samtiden i udråb som uhåndterlig. Abonnenterne på tids- skriftet Nord og Syd, hvor romanen bredte sig som en gpgeunge i årene 1853—57, faldt fra i flokke; man ventede sig karskere kost af Corsarredaktpren. Brändes, som frakendte Goldschmidt kompositionsevne (!) og hasvdede, at han var bedre jo mindre formatet var, måtte helt forkaste de 1 60 0 sider. V ilh. Andersen var trods enkelte anerkendende ord meget skeptisk. Og da Julius Salomon udgav Goldschmidt i begyndeisen af vort år- hundrede, udelod han snart Hjemlps som en kun »af omfång stor roman». D et er altså Brpndsteds fortjeneste at have påvist, at der i mere end en forstand er tale om et hoved- vasrk, at der er liv og konsekvens trods bredden, der i meget, ikke i alt, skyldes dan- nelsesromanens karakter af universalroman med kravet om i debatter og handlingsforlpb at gennem spille alle m ulige holdninger til grundproblemer som kasrlighed, kunst, reli­ gion og samfund.

D et har ligget uden for interessesfasren i denne bog om fortasllekunst, såvel som i den

1 7 4 Övriga recensioner

tidligere biografi, at vurdere digterens verdensopfattelse i dens forhold til personligheden. En mild kritik pibler frem i en del bemaerkninger af typen: »og straks er det gold- schmidtske lykketraef tilrede» (s. 322), men heri gås der ikke udover den forfriskende selvironi, den gamle Goldschmidt undertiden selv lod komme til udtryk. Mogens Br0nd- sted er ingen ynder af begreber som »Lebensdeutung» (jvf. tidsskriftet Kritik, nr. 5, s. 140, 1968). D et må dog vaere et legitim t 0nske at få klarlagt den psykologiske me- kanisme bag det besvsergende systembyggeri hos en mand, som ikke kunne acceptere de aktuelle tilbud på livsanskuelsernes marked, og som havde en maerkvasrdig evne til livet igennem at finde sig placeret i politiske og erotiske konstellationer, hvor han fik vingerne braendt; men som dog elskede idéen og afskyede vilkårligheden mere end alt andet. For den udenforstående kunne og kan hans livsbane tage sig leddelps og hoppende ud; selv blev han fastere og fastere overbevist om sammenhaengen deri. I hvilket om ­ fång blev nemesisidéen den rustning, hvor han lukkede sig inde med sin sandhed og ude fra virkeligheden?

A nders B ollerup

JÖRAN MjÖBERG: D rö m m en om sagatiden. I. Natur och Kultur. Sthlm 1967. Lektor fil. dr. Jöran Mjöberg har utgitt förste del av et stort arbeid om hvorledes nordiske forfattere og kunstnere har anvendt Nordens oldtid som motiv i sine arbeider. D et bind som allerede har kommet, er i f0lge undertitelen et »återblick på den nordiska romantiken från 1700-talets mitt till nygöticismen (omkr. 1865)». Annet bind som ventes å komme i 1968, skal omfatte perioden fra den nygptiske vekkelse frem til vår egen tid.

I forordet forteller forfatteren at hensikten med underspkelsen dels er å avgjpre hvor­ ledes 1800- og 1900-tallets skildrere innen diktning og billedkunst har bedpmt viking - og sagtidens konger og helter og deres tid og dels å redegjpre for dikternes og kunst- nernes behandling av det kulturhistoriske miljp fortidsskikkelsene opptrer i. Som dr. Mjöberg jo så riktig bemerker er oppfatningen av tidsatmosfasren ulpselig knyttet sam- men med de ideologiske perspektiv. Siden vikingtiden er et sent historisk begrep og romantikkens diktere ikke skilte strengt mellom denne epoken og nordisk oldtid for 0vrig, har forfatteren valgt å utvide grensene for unders0kelsen, dels bakover mot folke- vandringstiden og dels fremover mot »folkevisetidens» begynnelse på 1200-tallet.

I det foreliggende bind s0ker forfatteren å besvare en rekke vesentlige spprsmål ved- rprende dikternes behandling av sagastoffet: H vilke begreper og motiver utnyttet de ivrigst i sine bestrebelser for å skape lokalfarge? H vilken innstilling hadde de til det store trosskiftet i Norden for tusen år siden? Hvorfor forherliget man vikingtiden og dens mennesker?

Den store vanskelighet dr. Mjöberg har stått overfor har vsert den umåtelige stoff- m engde — hva skulle tas med og hva utelates? Han viser en beundringsverdig evne til å holde rede 1 og trekke linjer gjennom et stort og mangeartet stoff og et ypperlig kjenskap til andre nordiske litteraturer enn Sveriges. Han har ikke tilstrebet dokumen­ tarisk fullstendighet, men har gjort et utvalg av verker å behandle. Likevel kan det tenkes at frem stillingen som helhet hadde vunnet om han hadde vaert enda strengere i silingen av stoffet enn han har funnet det riktig å vaere.

Fprste hovedavsnitt, »Historiesynen och den arkeologiska bakgrunden», viser hvor­ ledes en litterser betraktningsmåte dominerte i Norden innen historieskrivning og dikt­ ning helt til 1830-årene. Fordi historikere og skribenter hadde liten respekt for arkeo­ logiens funn, gjorde de seg skyldige i en mengde anakronismer. I »Forntidsbildens stil­ prägel» påviser forfatteren hvorledes de romantiske dikterne lett forveksler vikingtiden

eller den mer alminnelige nordiske oldtid med höymiddelalderen. D iktningen om old- tiden får preg av ballade- eller folkevisestil. Ett for ett omtaler han så de virkemidler dikterne grep til for å innfange oldtidsstemningen, f. eks. bruk av gudenavn i antikk ånd, opera- og spesielt W agner-stil osv. Ossiandiktningens påvirkning vies bred omtale. I »Den kulturhistoriska motivkretsen» redegjpr dr. Mjöberg så meget interessant for de sjablongmessig valgte gjenstander dikterne anvendte fra 1700-tallet og fremover for å