Arsberetr1i11g o 1977
o
o
Astra GrupfJCll A s, DtHlfllark
Rosk
IOlAOSP,STEN
~AOINI NY~o4e1·ijlt
1 O JUN 1916
· uppen 1
2620 A
) 64 77~
· . lndhokl: side
Resultat 1977, prognose 1978 . . , . . . • 3
·Beretnl~ ... · ~·-··· ·· .· · ··· ·· ·· · 4
farmaceutisk !OhtiaiQn, AStra. Hls$1e. Draco 5 .-~Misk Tekolsk ~. As~ra~E\Vo$ . . . . . . 9
KemiskTeknisk Dm$4oo, Mt:•~W~Ucc ... 10 Variå . • . . . • . . '. OiVi8lOttt Astrei~Sltttec .·. · •. . ') . , ; _;. ... . . . . 11 2 V arra Division, Asua-L 1n01 . ...•. • , . . . . • . 1 Sociattregnskab,:drntsresu ltat . . . . . . . 13 Bal~ce .••• ·• .• ·• .. ~- .• . . .... . •.•. ·• . . . . • 14 Kommentarer tu r~~kabel . . . • • • . . • • . . . • 15
N~l •... .• : .\· .. . : ..• • ... ...• .• ·. ... 16
F~nstert~. pengestr0mtane1yse 17
. Organisäfton ., ~. :, · ~ . .. . . . . .. . . . .. . . 18
J
Aret1977 o
1000 kr. 1977 1976
Omsootning .... ... . . ... .. 116.089 107.912 + 8%
Overskud ffl'r afslutnings-
dispositioner .. ... . . . . .. .. .. 2.966 3 .848 . . 23%
Aktiver . .... . . ... . 44.324*) 34.801 + 28%
Investeringar ... . .. .... .. 2.870 762 + 277%
Egenkapital . . .. ... . ... 19.385**) .14.204 + 36%
Antal ansatte u ltj mo 1977 .... 154 151 + 2%
Prognose 1978
Den totale omsootning er budgettaret til kr. 134.169.000,-, hvilket er en stigning på 16%. l omsootningen for 1976 indgik Astra-Syntex med kr. 4.368.000,- for perioden 1/1-31/3.
Årets omsootningsprognose indbefatter ikke Astra-Syntex , som pr. 1/4 1977 har dannet selvstoondigt anpartsselskab.
Overskud ffl'r afslutningsdispositioner er budgettaret til kr.
3.823.000,- og har således en stfl'rre stigningstakt end om- sretningen.
Mk). kr. 140 __;~~---~~
134.2
1978
•) Ejd. bogf9Jrt til ejd.va9rdl. Opskrevet med 7.205 mio kr.
3
IAio.kr. 4,5- ,- - - - - ,
Resultat fm a1sl. dispOsitioner
o
"*) lncL ejd.opskrlvn ingsfond excL even-
tualskat.
l
Astra-Gruppens omsretning steg i 1977 med 8% til 116.1 mio. kr. mod 107,9 mlo. kr. i 1976.
Den torventeda lavare stigningstakt, på resultatet som nrevntes i toregående årsberetning, blev således forbedrat med kr. 563.000,-, hvilket svarar til 23%.
Pr. 1. januar 1977 er Astra-Gruppen A/S blevet tuslonaret med sine dattersel- ska ber NS Distra og Dansk Landbrugs- keml A/S. De pågreldende dattarsel- skaber har lkke drevet virksomhed i flere år og har heller ikke påvirket drifts- resultatet for 1977. Datterselskabernes egenkapital udgjorde tilsammen kr. 229.753,00, som i 1977 indgår i Astra-Gruppens egenkapitaL
Pharm divislon
Pharm divislon nåede den budgette- rede oms. retning for 1977: 46,3 mio. kr., hvilket lndebar en fremgang på 30% i forhold tll1976.
Kemisk Teknisk division
Astra-Wallco nåede en samJet omsret- ning på 35.1 mlo. kr., hvilket var 12%
under det budgetterede, men 10% over omsretningen i 1976. Den svage frem- gang skyldes den almindelige afmatnirig i salget indenfor dagligvarebranchen i 1977.
Astra-Ewos opnåede en omsretning på 15.5 mio. kr. , hvilket var 2% over det budgetterede. l forhold til 1976 var om- sretnlngen 53% h(lljere end i 1977, hvil- ket skyldtes en kraftig fremgang i salget af fiskefoder tJI dambrug i forbindelse med mllj(IJ- og torureningsdebatten.
Varia division
Astra-Sjuco opnåede en omsretning på 5.9 mio. kr., hvilket var 1% over bud- gattet for 1977. l forhold til 1976 blev framgangen 24%.
En koncentration af aktiviteterna om- kring centrale, nye produktområder og en forbedrat markedspenetration for eksisterende produkter har primrert medvirket til stigningstakten.
Astra-Dinols omsretning blev 8,9 mio.
kr., hvilket var 18% over budgattet og 21% over omsretningen i 1976.
Framgangen må ses på baggrund af de kraftigt stigende bHpriser. En effektiv rustbeskyttelse efter en gennemforskat teknik med 5 års garanti på een behand- ling har rendrat bilejernes syn på vigtig- heden af at undgå for stor vrerdiforrin- gelse.
Beretning
Salg pr. division
Pharm KT-divlslon Varia
Astra-Syntax•
•
1977 1976 A:.ndring
% 46,3 35,7 + 30 50,5 42,0 + 20 14,9 13,0 + 15
4,4 17,5
Som nrevnt l sidsie årsberetning overgik Astra- Syntax pr. 1 . april 1977 til status som selvsteendigt selskab l Danmark. Omsselningen for Astra-Syntex er således medregnet l Astra-Gruppen de tre flllrste måneder af 1977.
Resultat
Resultatet f!llr atsiutningsdispositioner er, som forudsagt i prognosen for året 1977, faldet med 883.000 kr. i forhold til det toregående år.
Resultatet l forhold til prognosen er ble- vet forbedrat med 563.000 kr. der bl.a.
skyldes uforudsete valutakursgevinster.
lnvesteringer
De totale investeringar i Astra-Grup- pen 1977 udgjorde 2,9 mio. Den plan- lagte tllbygnlng af kontoret på 675 m 2 blev indvlet i juni månad 1977. Udvik- iingen at produkter og systemer for rustbeskyttelse af bilar medf!llrte k!llb af nedlagt benzinstation i Helsing(llr, som i slutningen af 1977 blev ombygget og indrettet som Tuff-Kote Dinol Center.
Finansiering
Investeringar i maskiner og ejendomme er finansleret med årets indtjente resul- tat. Investeringsfonden er blevet ud- nyttat med kr. 726.000.
Astra-Gruppens soliditet er fltget fra 36%
ASTRA·GRUPPEN A/S Omsmtnlng pr. medarb.
prognos e 901
(1976) til 45% (1977), hvilket bl.a. skyl- desopskrivning af ejendomrne til ejen- domsvrerdi.
Personale
Ved udgangen af 1977 havde Astra- Gruppen 154 medarbejdere, heraf 53 kvindelige og 101 mandlige. 25 kvinde- lige medarbajdare er ansat på deltid.
Omregnet tll heltid var der tale om 136 medarbajdare fordalt således:
( 1977 1976 1975 ' Pharm divislon 49 54 44 Kemisk Teknisk division 35 34 36 Varia division 14 14 14 Administration 38 36 35 Hertll bemrerkes, at Astra-Syntax ud- trådte af Astra-Gruppen pr. 1. apri11977 med 11 medarbejdere.
1 året 1977 var de samlede l!llnninger, incl. feriegodtg!llrelse og sociale ydelser 15.7 mio kr. mod 14.2 mio kr.i 1976. Den indbetalte kildaskat belfltb sig til 5.0 mio. kr. mod 4.4 mio. kr. i 1976.
~ndret regnskabaopstilllng
l balancen er regnskabsopstillingen for 1977 og prognosen for 1978 rendret, idet ejendommene er opf!llrt til ejen-
domsv~rdi ved 16. alm. vurdering.
Eventualskatter ved denne opskrivning
er opffltrte som langfristat frammed-
kapital tilllge med den eventualskat som
beroeda på de tidligare års ubeskattede
reserver.
..,
Farmaceutisk Division
Organisation
Astra Pharmaceuticals er den danske
markedsf~ringsorganlsation f.or den svenske Astra-koncerns medicinske specialiteter. Markedsf~ringen sker gen- nem tre afdelinger: Astra, Hässle og Draco.
Aret 1977
Astra Pharmaceuticals i Danmark havde i 1977 en omsartningsfremgang på 21%, hvilket er dobbelt så meget, som udviklingen på det danske I~Bge
mlddelmarked. Oms~Btnlngen blev 46,3 mill. kr. (1976 38 mlll. kr. lncl. Bofors), hvoraf 12 pra:~parater omsatte for mere end 1 mil l. kr. sv. t. 81 °iJ af omseetningen.
c
H}ertets rytmiske pumpning giver varlerende tryk i puls6.rerne (blodtrykket).
Det h{djere tryk i forbindafse med at hjertet tra:~kker sig sammen kaldes det systoliske blodtryk. Det lavare tryk under hjertets alslapning kaldes det diastoliske blodtryk. Blodtrykket r4ges normalt med alderen. Hos midaldrende kvinder og mrend b91r det systoliske blodtryk VE18re under 160 mm kviks911v og det diastoliske under 95 mm kviks{!/v for at betegnes som normalt.
Astra l Hässle l Draco
Omsootning pr.
afdeling, mill. kr.
Astra Draco Hässle
.,!End ring 1977 i%
22,2 +10 5,4 +35 18,7 +32 Den lavera salgsekspansion på Astra kan hentillres til antibiotikamarkedets svage udvikling i Danmark, hvor Astra dog stadig har en ff~Jrende position.
Forskning og udvikling
Astra Pharmaceuticals forskningsind- sats, der har resulterat l en rrekke origi- nalprreparater er resultatet af en beslut- ning taget allerede i 50-erne, nemlig at forskningsressourcerne skal tordeles på tre uafhamgige, torskende firmaer. Der er således opbygget forskningsenheder i Lund (Draco), Göteborg (Hässle) og Södertälje nrer Stockholm og Uppsala (Astra Läkemedel).
Forskningsafdellngerne har etablerat trette kontakter med de medicinske fakulteter i de fire universltetsbyer.
Forsknings- og udviklingsomkost- ningerne indenfor Astras farmaceutiske division var 230 mill. kr. i 1977.
Et af Astras st!llrste forskningsprojak- ter i dag findes indenfor hjerte/kar- området. Denne forskning er koncen- trerat hos Hässle i Göteborg. En del af denne forskning sker også i samarbej- de med Astras datterselskab i USA.
5
l denne årsberetning har vi derfor valgt at informera naermere om den forskning, som sker indenfor hjerte/kar- sygdommenes område.
l indledningsfasen af forskningen på Hässle gennemgik man omhyggeligt de lndlkationsområder, hvor man beslut- tede at koncentrare forskningen. l sam- råd med ledende klinikare og forskare ved en rE18kke sygehuse og un iversile- ter fandt m an:
o at der var et udtalt behov for nye og bed re leegemidler in denfor hjerte/kar- sygdommenes område.
o at der var grundlag for et samarbejde og ertaringsudveksling med forskare ved Göteborgs medicinske fakultet, der har h~j kompetence på områder af betydning for hjerte/kar-forsk- ningen.
Det besJuttades derfor at koncentrera forskningsressourcerne på hjerte/ kar- området. l begyndelsen koncentre- rede man sig om at flnde nye medi- cinske muligheder for at behandie hjertearytmier (uregelm~Bssig hjerte- aktion). Da dette forskningsprojekt var basaret på et helt nyt biologisk princip, kunne man ikke med st~rre
sikkarhed forudse den endeliga klini-
ske anvendelighed. Man forudså alii-
gevel, at man kunne finde muligheder
for behandling også af andre hjerte-
sygdomme, hvilket har vist sig at slå
til.
l Et infarkt medfgrer at nog/e hjerte- muskelceller beskadiges og forsvinder.
De komplikationer, som infarktet giver, er blandt andet afhrengig af, h vor megat af hjert~Jmusklen, dar er lidende.
Små infarkter kan forlflJba halt komplikations/rit, medens stflJrre
beskadigelser kan give risiko for arytmier (forandringer i hjertets rytmeJ og
hjertesvigt (mindskning af hjertets pumpekraft).
Billedet viseren del af et hjerte og b!odkar, som forsyner hjertemusklen.
litforsyningen til det blåviolette område er utilstrrekkelig på grund af blodmangel. Vrevene i dette område er derfor udsat for at blive beskadiget og dfiJ (infarkt).
Apti n
Den !21gning af hjerteaktiviteten, som opstår i forbindetsa med f.eks. fysiske og psykiske anstrengelser, skyldes, at hjertet stimuteres af de såkaldte »stress- substanser«, adrenalin og noradrenalin.
Disse hormoner virker ved hjlBip af så- kaldte receptorer, der findes i bl.a. hjer- tet og blodkarrene. Hypotesen bag Hässles forskning var, at det ville VlBre muligt at blokere disse receptorer ad kemisk vej, og således beskytta hjertet mod disse stimuli.
Efter 8 års intensiv forskning kunne Hässle, som et af de to fl!lrste llBgemid- delfirmaer i verden, introducera et medi- cinsk prreparat ud fra dette helt nye princip, en betareceptorblokker, som fik
navnet Aptin. '
llt21bet af de nlBsten 10 år denne beta- blokker har vaaret brugt af Isager over hele verden, har Aptin bevist, at det er et vaerdifuldt praaparat, også overfor andre lidelser end hjertearytmi. Aptin bruges også ved blodtryksforh!21jelse og
6
Den blodtryksnedsrettende virkning af ~ nye pr88parater underseges p!J. rotter Lr-v'
medarveligt forhfljet blodtryk, der minder om dan hyppigste form for hypertension hos mennesker.
l en forsflgsmodel, som Hässle har ud- vik/et, ffiJ/ges rottames blodtryk og hjer- tefrekvens ved hjre/p af et datasystem.
De miHte vrerdier bearbejdas og lagras i datamaskinen og efter forsflget.r - .
alslutning kan det enkelte dyn.. . · rendringar i blodtryk og hjertefrekvens
ses på dataskrermen.
Undersflgelsan udfflres i dyrenas normale miljf/J. Rottema kan under hele målaperioden bevrege sig ret fri " ·
i burene samt spise og drikke. ·
Sådan standardiserade betingelser betyder , at blodtryksniveauet er stabilt.
Den blodtryksnedsrettende virkning af et nyt prreparat givet til dyrene vi/
således kunne besfemmes med god nejagtighed i at lille antal dyreforsflg.
A u tomatisaringen af torsf/Jgsbetingel- serne og bere gningerne flger nfljagtig- heden af den aksperimentale metade
og fjerner tidskrrevande og monotona de/e af arbejdet.
angina pectoris, og det er fornylig vist,/.
at det er velegnet til efterbehandl ing ai patienter med hjerteinfarkt, idet ris i ko' for pludselig dllld herved mindskes.
Seloken
Hässles flllrste betablokker Aptin er af såkaldt ikke-selektiv type, det vii si ge, at den har ens virkning på såvel hjertets re- ceptorer som de perifere blodkar og luftvejene. Denne type prlBparater blllr derfor ikke gives til patienter med astma eller kronis k luftvejskatar. Efter Aptin er lanceret, har man derfor koncentreret forskningen om at finde en betablokker, som vmsentligst virker på hjertets beta- receptorer og i mindst mulig grad på receptorer i andre organer. - Et prmpa- rat med disse egenskaber vii også kunne gives til patienter med astma og kronisk luftvajskatar.
Teoretisk bl!lr det også vise en mere udtalt blodtrykssmnkende virkning end tidligare typer betablokkere.
1 forbindetsa med udviklingen af Aptin
....
;
L
viste man på Hässles laboratorier, at betablekerende substanser kunna ud- 0ve torskallig virkning afhrengig af orga- nerne. En torbindelse gav strerkere på- virkning af luftveje end på hjertet,- dette var ganske vist det modsatte af det 0nskvrerdige, men det viste, at prrepara- ter med selektive egenskaber lod sig fremstille. 11967 publicaredes resultater fra USA, som bekrreftede, at virkningen på betareceptorerna i forskallige arga- ner kan differentieras. Man indf0rte der- for bemevnelsen »beta 1" for receptorer i t. eks. hjerte- og fedtvrev og »beta 2« for receptorer i f.eks. luftveje og blodkar.
Den grundforskning, der er drevet på Hässle indenfor detta område, har vist, at der ikke er tal e om en fuldstrendig op- deling af betareceptorerne. Det synes som om, at der findes såvel >•beta 1 «- som »beta 2«-receptorer i alle organer, men at den relative koncentration varie- rar fra organ til organ. l hjertet forekom- mer overvajende »beta1 cc-receptorer, medens »beta 2«-receptorerne er domi- nerende i luftvajene og blodkar.
Fra midten af 60-erne blev der på Hässle udflllrt et omfattande arbejde for at kortlatgge forbindelsen mellem ke- misk struktur og biologisk effekt. Man fik på denne måde vajledning om, hvor- dan den kemiske struktur skulle se ud for det prreparat, man ville syntetisera med hjerteselektiv, betablekerende virk- ning.
Atter viste forskerens hypotese og arbejdsmodel sig at vrere rigtig, og man framstillede det !Zinskede prreparat, som, da det introducerades i 1975, fik navnet Seloken. Men inden havde det vatret genstand for omfattande kliniske unders0gelser på sygehuse i Sverige og mange andre lande. Yderligere 3 års erfaringer har bekrreftet, at Seloken er et meget effektivt prreparat isrer ved behandlingen af forh!Zijet blodtryk.
selokens store fordel, framfor andre betablokkere, er, at det også kan anven- des af astmapatienter.
Både Aptin og Seloken findes på det danske marked.
Den fortsatte forskning
Der er framkommet mange nye og vrerdifulde hjerte/kar-lregemidler i de sidste 20 år. Der er dog stadig strerkt behov for nye lregemidler, isrer til hjerte- insufficiens og hjertearytmier, men også tiltorhilljet blodtryk.
Hässles forskning indentor hjerte/kar- sygdomme drives efter to hovedlinier:
D at skabe yderligere viden om, hvor- dan man i klinikkan bedst bruger de lregemidler, der allerede er udviklet isrer Aptin og Seloken, .
D at afdcekke de biologiske mekams- mer, som påvirker forskallige hjerte/
kar-sygdomme og med dette som grundlag drive en målrettet forskning for at udvikle helt nye lregemidler.
Forskningen drives in denfor en rrekke projekter. Blandt de mest lovende kan nrevnes f!lllgende:
Et prreparat, der repratsenterar et nyt biologisk princip, er udviklet. Det virkar ved at 0ge hjertemusklens kraft uden at påvirke hjertefrekvensen natvnevrerdigt.
1 kliniske undersl!lgelser har prmparatet vist sig at have en meget gunstig virk- ning på kredsll!lbskollaps. Der vii bliva indsendt registreringsansl!lgning for dette lregemiddel som injektionsprrepa- rat i flere lande i ll!lbet af 1978.
lndtaget som tabletter pr!21ves dette prre- parat også ved hjerteinsufficiens, hvor det kan vrere et vrerdifuldt tilskud til be- handlingen.
lndenfor arytmiområdet har et projekt vmret i klinisk vurdering gennem lmn- gere tid. Prreparatet, som er udviklet af Astras forskningsenhed i USA, pr121ves nu i klinikkan i flere !ande. Specielt fra USA, hvor unders!21gelserne har foregået lrengst, rapporteres om gode resultater.
Registreringsansl!lgning kan ven tes i ll!lbet af nreste år.
Begge disse projakter befinder sig alt- så nu i et tremskredet stadium i forsk- ningsprocessen, som for et moderne
la:~gemiddel vare r 1 O år eller me re.
l en meget tidlig fase findes et projekt indenfor hypertensionsområdet, hvor eksplorerende forskning er foregået de senesta år. lndenfor detta projekt har man nu isoleret lovende substanser, som forventes at kunne introducerastil kliniske undersl!lgelser om ca. et år.
l ll!lbet af mere end 15 års forskning indenfor hjerte/kar-sygdomme har Astra Pharmaceuticals forskningsorganisation hos Hässle erhvervet en kompetence, som internatianalt placerar den i f!llrste n:ekke.
Alene indenfor dette forskningsområ- de - det stl!lrste indenfor ASTRA - er forskningsbudgattet på 75 mio.kr. og mere end 200 medarbajdare er beskref- tiget med dette arbejde.
Informations- og prisspfrgsmAI
Der findes en rrekke faktorer, der allerede har eller som framover vii få betydning for såvel lregemiddelinforma- tion som prisudviklingen på lregemidler i
Danmark.
D LEBgemiddelkomiteernes betydning
!llges. l lndenrigsministeriets vajled- ning fra april1977, vedr0rende foran- staltninger til framme af besparelse indenfor sygehusvresenet, blev det anf0rt, at man burde oprette lokale IEegemiddelkomiteer omfattande så- vet sygehus- som praksissektoren.
8
Denne opfordring er allerede blevet fulgt, og der er indtil nu oprettet en lregemiddelkomite ved de fleste ho- spitaler.
La:~gemiddelkomiteernes op rettelse betyder, at der vii blive stillat endnu stl!lrre krav til lregemiddelproducen- ternes information. Astra ser posi- tivt på dette, da vi herigennem får ~
yderligere mulighed for at f!Zir( ·' en relevant dialog om de forskellige -
la:~gemidler.
D Vi får en ny apatekerlov i 1979. Lov- udkastet er i !Zijeblikket til gennemsyn hos torskallige organisationer, hvo ~~
for den endeliga udform ning end m~~- i ikke foreligger. Vi kan derfor ikke bedl!lmme lovens indvirkning på di- stribution og markedsflllring af lrege- midler.
D En statslig IEBgemidde linformation under en eller anden form vii blive ak- tuel fremover. Vi mener dog ikke, at en eventuel statslig information kan erstatte la:~gemiddelproducenternes
information. De to informationsvaja bl!lr kunna komplettera hinanden, da vi mener, det er natur ligt, at 1mge- middelproducenten også har infor- mationsrat og -pligt, når han har pro- duktansvar.
D Monopoltilsynet skal i 10bet af 1978 indsende et kommissorium til Fol ke- tinget over de erfaringer, man. har haft med priskontrollen af IEBgem1dler;_ \\
siden 1976. Det er svrert at vurden . • om kommissariat vii få lovmressige~
konsekvenser eller om man betragter den nuvmrende priskontroi med lregemidler som tilstrrekkelig.
Det bl!lr i denne forbi~delse påpege; · -, . 1 at priserna på 1regem1dler kun er ste._ '- get med 3-5% indenfor de sidsta par år, og at forbrugerpriserne ~å andre varer er steget med 9-12% mdenfor samme periode.
Vi betragter avenstående som en na- turlig udvikling i det danske samfund, der framover vii stilla krav til hurtigare organisationstil pasni n ger.
Prognose 78
Astra Pharmaceuticals i Danmark for- ventes at omsEetta ca. 55 mil l. kr. i 1978.
Dette svarertilen salgsstigning på 19%, d.v.s. dobbelt så stor som det danske
la:~gemiddelmarkeds stigning.
Den kraftige ekspension forventes at
finde sted indenfor Hässles og Draeos
produ ktområder.
•
Kemisk Teknisk Division
!!'----organisation
\ .J · Astra-Ewos er et produktions- og markedsfi/Jringsselskab, der arbejder indenfor dansk husdyrbrug, dambrug, pets- og hesteomrädet.
Aret 1977
Astra-Ewos havde i 1977 en salgs- fremgang på 53%, svarende til en om- sretning på 15,5 mio. kr. Baggrunden for resultatet i 1977 har vreret, at den stedfundne produktudvikling har vist sig at vrere l overensstemmelse med ti- dens behov og krav, til trods for at ideer og vurderinger er grundlagt 2-3 år fl/Jr efterspl/lrgsel er opstået.
l 1977 skabtes et organisationsm!Zin- ster, hvorigennem det på let og over- skuelig måde lader sig g0re at kom- munikere med de markedssegmenter EWOS arbejder på. Dette er en forud-
G - retning for at kunne fortrelie om pro- uktegenskaber, og en endnu klarera forudsmtning for, at udviklingsorgani- sationerne har fi/JIIng med, hvad morgendagens behov vii vrere.
; L ··· ''Husdyrbruget
' ' Specielt må fremhreves hygiejne-li- nien, der bygger på et sortiment til og
Astra-Ewos
know how omkring de hygiejniske foran- staltninger ved mrelkeproduktion.
l 1977 var der en stigende interesse for pattedypningsmidlet EWODIP. Pro- duklet udmmrker sig ved, at det ud over at desinficera har en sm0rende effekt med et naturligt hudfedt. Der er således i h0jere grad tale om torebyggende mrelkehygiejne fremfor den traditionelle opfattelse, hvor alene desinfektion i nuet er i focus . Aere og flere vrelger EWOS hygiejnelinie i forbindelse med m~lke
produktion.
Pets omridet
Dette segment etablerades i 1977 og markedsbearbejdnlngen startade sidst på året. Det viste sig, at ideerne omkring pet-food var helt i trit med forbruger- nes rendrede behovsmi/Jnster, is~r den institutlonsproogede forbruger type.
På pets-området står mange hunde- ejera i en situation, hvor man 0nsker at skifte fra traditionel foderform til an- vendelse af helfoder i form af tl!lrfoder.
PRIS HUNDEMAD og PRIS HUNDEKOST viser sig at have det rigtige ide- grundlag eg dokumentation til at v~re
et saerdeles godt alternativ til den tradi- tionelle foderform.
EWOS pet-food llnie, der opfylder hun- deejeres krav tll godt hundefoder i tf/Jr- form, er eneste DVN-mrerket hunde- foder.
Dambrug
Erhvervet er inde i en brydningstid, hvor det altoverskyggande problem er forureningsdebatten. Kravene fra er-
9
hvervet bliver derfor intensivaret og ikke mindst til udvlkllng af fodertyper, der dels har en produktlonsl!lkonomisk god effekt og dels er med til at neds~tte fo- derforurenlngen.
EWOS ide om at bryde med traditio- nelle fodernormer er nu fuldt nu accep-
teret af dambrugerne. EWOS store trem- gan g i 1977 skyldes netop salget af fodertyper, hvor grundlaget for produk- tels kvalitet har vmret fiskens ernre.rings- fysiologl og den produktionstekniske udvikling.
l 1977 blev den såkaldte EWAQ- . ide realiserat. EWAQ-organlsationen er ikke afhre.nglg af landegr~nser eller eksiste- rende organisationsformer. Formålet med begrebet er, lnden for AOUA-cul- ture områder at skabe et organisations- og kommunlkationsnet, der sikrer meget naer kontakt mellem erhverv, markeds- fl!lrings- og udviklingsenheder.
Derved sikres muligheder for optimalt at formule re ideer og projakter, som er til rådighed for erhvervet, når behov ap- står. Symbolet for denne organisation findes overall, hvor EWOS srelger fiske- foder.
Både her i landet og i de mange !!Ivrige lande, hvor EWOS er etable- rat , er dette maerke blevet symbolet for kvalitet og fremskridt.
Forskning og udvlkllng
På udvlkllngssiden er der de seneste år forsket og udviklet med henbli k på at finde produkter, der er egnet for effek- tivitetsforbedringer af bl. a. eksisterende foderblandlnger . Med srerdeles lovende resultater er der udviklet indkapslings- metoder, metoder og teknik til energi- berigelse af fodertyper samt projekter, der i stort omfang erstalter importereda proteinkilder. Fmlles for projekterne er, at de er så hl!ljtudviklet, at de har kunnet p a te n t bes kyttes .
Prognose 1978
Astra-Ewos forventer en omsaetnings-
!Zigning 11978 til19,6 mio. kr.
l
Kemisk Teknisk Division
Mio_kr.
Organisation
Astra-Wallco er et markedsf~ringssel
skab, der arbejder indenfor områderna tandpleje, kropshygiejne, reng~ring og alternative levnedsmid delproduk ter.
Aret 1977
Oms~etningen steg 11977 med 10% til 35,1 mio. kr.
Jorda n
Jordans tandplejeprodukter, is~er tandb~rster, er Astra-Walleos stt11rste og mest ekspansive produktgruppe.
Forbruget af tandb0rster er mere end tredoblet, siden Jordan blev lanceret i Danmark i 1961. Men gennemsnitsdan- skeren skitter i dag kun tandb~rste hver 9. månad, og ikke hver 3. månad, som de burde, hvilket visar, at mulighederne for udvidelse af forbruget fortsat er store.
Dog er tandb~rsteforbruget i Danmark pr. capita blandt de h~jeste i verden.
Vi tror, at markedsfli!lringen,. som er gennemfli!lrt i sn~evert samarbejde
med tandlesgerne, har v~Bret st~erkt medvirkande til denne såvel forretnings-
m~essigt som sundheds- moossigt gunstige udvikling.
Produkter som tand- stikkara og tandtråd, der fli!lr Jordan introducerade tandstikkere i 1965 var
n~ermest ukendte,
AstraWallco
anvendes i dag som helt n~dvendige
tandplejehjoolpemfdler af ca. 45% af den voksne befolkning.
Rens-let
Rens-let s~ebeimpr~egnerede stål- uldssvampe har ligaledes udvist en god salgsfremgang i 1977. Rens-let er et af vore mest kendte produkter. 9 ud af 10 husmt1ldre kender Rens-let, og produktet anvendes i mere end % af Danmarks husstand e.
Mio.stk.
4
3
2
l
J d 1 db Salgsudvi kli ng o r an an 0rster
~ l
J ~
J v
~ v
"""""' v
1977 var også et skels~ettende år i vort samarbejde med Rens-let fabriken, Jefa i Drag~r. idet vi som et naturligt led i et udvidet samarbejde har indgået en af- tale, der bl.a. betyder, at Astra-Wallco overtager rettighederne til varem~erket
Ren s-let.
Produktudvikling
Astra-Walleos produktudvikling er udbygget indenfor samtliga produkt- områder. Udviklingsarbejdet sker i o 1962 64 66 68 70 72 74 76 7
8 egne laboratorier i Sverige hos l Astra- Gemaverken. Detta arbejde toregår i
10
n ~er kontakt med bl.a. u n iversiteter or - , hli!ljere I~Breanstalter. '<' ;.., • .-·
Prognose 1978
Astra-Wallco forventer en
omsmtningsstigning til
41,5 mio. kr.
\ l
Varia Division
-~ Organisatlon
1 Astra-Sjuco er et markedsffl!ringssel - - ska b, der arbejder indenfor hospitalssek- toren, fortrinsvis med salg af egne pro- dukter samt tll en vis udstrrekning agen- turprodukter. Udviklingen af egne pro- dukter sker primoort i samarbejde med Astra-Sjuco AB G6teborg.
Året 1977
Omsetnlngen blev i 1977 5,9 mill. kr., hvilket var en stigning på 24% i forhold til 1976 (excl. special-leverance). Om-
s~etningen var 1% over det budgette- rede.
Udviklingen i Danmark var specielt interessant, Idet den positive udvikling fra 1976 fortsatte og skabte grundlag for en markant, ekspensiv prognose for 1978.
l 1977 afsluttedes den primrere af-
·C ·-~gr~ensnlng af vlrksomhedens kompe-
. tenceområder, og de konkrete aktivite- ter intensiveredes indenfor disse om- råder. Som eksemper kan nrevnes ud- viklingen og markedsffllringen af DREVAC - et Instrument, hvis funktion
·
l . · ' (dr~enage af post-operative sekreter i
· . - såret) giver reducerade infektionsrisici.
Det var målsretningen at give en kva- lificerat information og service omkring dette vigtige område. Med information forstår vi objektive sammanligninger med andre produkter, og med service mener vi f.eks. viderebringelse af prak- tiske vejledninger og assistance i forbin- deisa med anvendelsen.
l 1976 og ffllrste halvdel af 1977 teste~
des endoskopiområdet (optiske instru- menter til undersfl!gelse af organer). Det er vor opfattelse, at teknologlen kun har vist »toppen af lsbjerget.c. 11977 skrev vi kontrakt med vardens stfllrste producent af endoskoper- ACMI- om rettigheder- ne for Danmark og Sverige. Projektet stfl- ler store krav tlllnvesteringer, service og tidsanvendelse, men beslutningens rig- tighed er allerede be kr~eftet.
Astra-Sjuco
Udviklingen 11977 skabte grundlag for
ans~ettelse af yderligere 2 konsulenter således, at der nu arbejder 6 produkt- chefer/konsulenter med de direkte infor- mations- og markedsffl!ringsopgaver.
Astra-Sjuco har egne markedsffllrings- organisatloner i Sverige, Danmark, Fin- land, Norge og Holland. Astra-Sjuco AB Göteborg varetager endvidera produkt- udviklingen.
Den samlede virksomheds resultat var yderst tilfredsstlllende i samtlige !ande.
Oms~etningsm~essigt såvel som lfl!nsom-
hedsm~esslgt. Oms~etningen steg i 1977 med 10% til 75 , 9 m iii. Nettoresultatet blev langt bed re end prognosticerat.
l
l /
l \ \ ...-- ' · ·,&' Il ) '
...
\ Hy~ ~~ne UroiOJ~' ,'-..
' , 15, / /
· , "' \ /
'"...____j_-/
Produktgrupper nas %-andel af omsseln ing 1977
Prognoae 1978
Astra-Sjuco forventer en omsretnings-
stigning 11978 til 8,0 mio. kr.
l ...
Varia Division
Mia. kr
Organisation
Astra-Dinol Danmark er et dattersel- skab af Astra-Dinol AB, Hässleholm - og varetager markedsff/lringen af rustbe- skyttelsesprodukter fra fabriken i Hässleholm, som i(6vrigt producerar til hele Europa.
Astra-Dinol
Aret 1977
Astra-Dinol havde i 1977 en salgsfrem- gang på over 20%, svarende til en om-
s~tning på 8,9 mill. kr. Astra-Dinol har idag over halvdelen af markedet for rust- beskyttelse af bilar.
l 1971 begyndte Astra-Dinol oprettel- sen af en rmkke specialstationer for rust- beskyttelse af biler, ben~vnt ML-statio- ner.
l slutningen af 1973 var der etablerat 30 sådanne stationer over hele Danmark, og på dette tidspunkt lancaredes en 6- års garanti mod rustskader, og samtidig
~ndredes stationernas navn til Dinitrol Center, og hermed var grundlaget skabt for ny ekspansion. Ved udgangen af 1977 var der oprettet over 100 Dinitrol Centre, som geografisk er placerat over det mesta af landet, og Astra-Dinol har manifesterat sig som markedsleder.
Astra-Dinollarbejder på intarnationalt plan - med USA som st{llrste marked - således at Danmark kan tr~kke på betydelige ressourcer både teknisk og markedsff/lringsm~:Bssigt. Eet af resultaterne er et nyt banebrydende projekt med uniformaret markeds- ff/lring for en 5 års garanti på kun een rustbeskyttelse, under navnet Tuff-Kote Dinol metoden. Den ff/lrste af den ny stations-typa blev åbnet i Helsingfl!r i november, nr. 2 i Helsinge i begyndelsen af 1978. Tuff-Kote Dinol er på mangemåder en nyskabelse,
12
men bygger på 5-6 års artaring i USA, hvor en k~de af stationer med fmlles image på kort tid har erobret en betyde- lig markedsandeL
Denne artaring er nu overff/lrt til Dan- mark og hermed er basis for en ny trem- tid for Astra-Dinol blevet etablerat, så- ledes at omsaetningen -der de sidste fem år er blevet mere end fordoblat - fortsat kan vise ekspensiv fremgang. Tuff-Kote Dinol er desuden begyndelsen til et moderne franchiningsystem.
Prognose 1978
Astra-Dinol forventer en oms~tnings
fl!gning i 1978 til 9,6 mill. kr.
c
(
Socialt regnskab
Fakturaretsalg (mcl. moms) ... . Materialeforbrug (incl. moms) ... . 0vrige omkastningar (exct. ltlln og skatter) .. . Netto renteudgifter ... ... ... ... . . Til rådighed ... ••• ... •••• ...
Der tordeles således:
Til medarbejdere:
Gns. ansat ... •... ... .... ....
Ltlln og penslon ... .. . ... __ .• ....
+ k i Ideskat ... .•. ... .•.. ....
Netto i alt til medarbejderne ... •... ....
Virkeombedens fremtid:
Afskrivning på lager og bundne kontrakter ...
Afskrivninger på maskiner og 1nventar . .... • Henlreggelser ... •..• ....
Netto i alt til vlrksomhedens fremtid _ . . ... . Til virkaombedens ejere
Ud bytte ...•... •• .. • .... • +ud bytteskat ... _ • ..• ....
Netto i alt til virksomhedens ejere . . _ . .... . . Til samfundet:
Kl Ideskat m.v. . • . ... .•. ... . •• . .... ••
Moms netto .. •.• ... ••• ... ••• .... • Told ... ••• ... .. .... ••
Selskabsskatter/ejd. skatter/udbytteskat ....
+ omkostningsdaempende ydelser . . ... • , Netto i alttilsamfundet . .. ... . . ... . .
1975 85.077 +52.554 + 13.183 -.- 704
18.636 = 100%
129 12.449 -.- 3.624
8.825 = 47.4%
+ 1.292 890 2.549
2.147 = 11,5%
300 90
210 = 1,1%
3.668 2.554 187 1.075 30
7.454 = 40,0%
1976 124.099 + 79.771 +21.135 -'- 337
22.856 = 100%
138 14.624 + 4.441
10.183 = 44,6%
+ 587
571 2.699
2.683 = 11,7%
600 180
420 = 1,8%
4.486 3.338 376 1.514 144
9.570 =41,9%
1977 135.609 + 85.228 +26.533 + 27
23.875 = 100%
136 16.283 5.015
11.268 = 47,2%
254 583 960
1.797 =7 ,6%
900
-.- 270
630 =2,6%
5.059 3.276 484 1.391
-.- 30
10.180 = 42,6%
Driftsresultat
Omsretning ... . Produktion og varektllb ... . Bruttoavance ... .. ... . Lmnomkostninger m. v ... ••.
0vrlge driftsomkastningar ... .••
Resultat ftllr afsknvninger ... . . •. ..
1) Afskrivninger ... , • ... ••••
Resultat af primrerdrift ... • _ . • Renter ... .. ... . . . .
2} Sekundrere indteegter ... •• .•.
Resultat ftllr afslut. dispositioner • . ..
Selskabsskat ... .. ... ... .. . Tll disposition ....•... •• ... •• ....
Der anvendes således
Udbytte ... •• .... __ •....
Til konsolidering af selskabet ...•
1975 73.980 46.899 27.081 12.593 13.604 884 890 6 704 710 2.987 2.277 720 1.557
300 1.257 13
1976 107.912 70.704 37.208 16.136 18.854 2.218 571 1.647 337 1.310 2.538 3.848 1.136 2.712
600 2.112
1977 116.089 74.812 41.277 17.066 21.180 3.031 583 2A48
+ 26
2.474 491 2.965 851 2.114
900 1.214
Prognose 1978 134.169 79.705 54.464 20.259 28.880 5.325 598 4.727 904 3.823
o
3.823 1.550 2.273
700
1.573
Balance pr. 31/12
Aktiver
Prognos e
1975 1976 1977 1978
1000 kr. 1000 kr. 1000kr. lOOOkr.
Omauetningsaktiver
3) L1kv1de midler ... . .. .. __ .. .. 778 2.017 192 3.189 4) Varedebitorer ... ...•• . ... .. 9.235 13.916 15.674 15.800 Veksler
. . . l ~ • • • l • "' ~ . . . .. . .. .. .o o o o
Koncerndebitorer ... . _ .. . ... _. 609 582 93 o
Diverse debitorer
• • • l ~ • • • •• ••• ~ •• •638 398 501 400
For ud betalt tilleverand~rer 584 664 792 506 l
5) Varelager, kostpns ... . .
- . . . . . o . . .7.331 9.01 5 9.863 10.450 J
19.175 26.592 27.115 30.345
Anl•gsaktiver
Investeringsfond
-~... .... ... 472 811 725
Aktier ... . .. . . .
l • ~ • • " •380 100 o o
6) Ejendomme
o o o o L l o o o • o - -• • o l r o o ~ o6.906 6.590 16.027 16.027
lgangvaarende byggeri .. .. . .. .... .. 502 o o
Maskiner og inventar ... __ • " ... -- 483 500 339 245
Automobiler ...•. .•..• . .•..• 862 45 32 22
8.631 8.209 17.209 17.019
Aktiver 1 alt ... 27.806 34.801 44.324 47.364
Passiver
Prognose
1975 1976 1977 1978
1000 kr 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr.
Kortfristel fremmedkapital:
l 3) Bankgaald ... . ... _ _ ... 2.826 o 2.665 o
Ud landslån ... •• ... . .. .• ... 4.000 o o o
V arekreditorer ...
~.. .. ... ... .. - .. 2.579 3.172 4.122 4 . 450 Koncernkreditorer .... •• ... .. ... 2.105 9.018 8.243 13.335
Udbytte ... •• ... .. ... 300 600 900 700
Hensettelsa til skat ... •. ... • . ... 720 1.136 851 1.550 Andre kreditorer ... .. ... ... ... 3.184 4.395 5A15 3.000
l Langfrislet tremmedkapital: 15.714 18.321 22.196 23.035
Koncernmellemvmrende 2.276 o o
Eventualskat .. ....
~.. . .... .. ... 2.744 3.021
7) Egenkapital:
Bunden kapital . ... .. ... • . • .. 5.500 5 750 12.530 15.456 Fri kapttal ... • ... •• ... .• • . _ 2.419 3.736 6.854 5.652
7.919 9.488 19.384 21.308
*Ubeskattede reserver:
lnvesterfngsfondhenlmggelse ... 882 2.012 o o
Lagerreserve ... . .. .. 2.199 2.704 o o
Afskrivning på varer
kl'/.lbt på bmdende kontra kl ... _ .. 1.092 o o o
4.173 4.716 o o
Passiver i alt ... •• ... 27.806 34.801 44.324 47.364
* IEndret regnskabsopsttHtng Kommentarer under årsberetmng
14
\ -
Kommentarer til regnskabet
1000 kr.
note 1 : Afskr ivninger 1975 1976 1977 Masktner og inventar 199 211 156
EJendomme 338 341 414
Btler 353 19 13
l alt 890 571 583
note 2: Sekundeere indtaegtsposter
note 3:
Provtstonsindtregt m. v. 1562 1106 o
Om kostningsdrem pen de
ydelser 30 1~4 31
lndgået på ttdligere afskrevne
debitorer 39 66 36
LeJeindtaagter 217 189 173
Kursgevtnster m.v. 82 291 251 Fortjeneste ved brisalg 1057 742 o
l alt 2987 2538 491
Likvide midler
Diagrammet visar de likvide midler og ltkvidtteten pr. 31. december.
Ltkvtdlteten 1 dtagrammet er baregnet som om- sretnrngsformuens ltkvtditetsgrad.
~rognoae
