Åland

Med en befolkning på bare 28.666 personer og et territorium på blot 1580 kvadratkilometer fordelt over 6.757 øer (Haagensen 2014: 13), er Ålands geografi ekstrem på flere parametre. Lidt over 60 af disse øer er beboet året rundt. Som beskrevet i Dahlström et al. (2006: 89): ”Åland is, in other words, small and spatially diffused. This also applies to the ad-ministrative structure. Åland has 16 municipalities, of which six are situ-ated in the ”archipelago region” (skærgården), which is not connected to the main island by road”. Transport på øerne er betinget af færgeforbin-delser, og fra den fjerneste helårsbeboede ø i relation til hovedbyen Ma-riehamn er der ca. 5 timers transport med 3 forskellige færger (Dahlström et al. 2006: 89). Der er daglige færgeforbindelser til Turku, Helsinki, Stockholm og Tallinn, og ligeledes daglige flyforbindelser til de samme byer med undtagelse af Tallinn (Dahlström et al. 2006: 89).

Ca. 40 % af befolkningen er bosat i Mariehamn, og yderligere 50 % på resten af hovedøen – og dermed med mulighed for at pendle til Marie-hamn dagligt for at arbejde. Kun 10 % af befolkningen er spredt ud over de resterende beboede øer (Dahlström et al. 2006: 90). I 2005 varierede kommunestørrelsen fra 127 (Sottunga) til 10.780 (Mariehamn) indbyg-gere (Dahlström et al. 2006: 90). Hovgaard et al (2004) indeholder en oversigt over størrelsen på de 16 kommuner på Åland, der understreger at hovedparten af disse er endog ganske små. Således rapporterer de på basis af tal fra 2004, at halvdelen af de 16 kommuner havde mellem 250 og 999 indbyggere, en enkelt var endnu mindre, og kun én – nemlig

Ma-riehamn – havde flere end 10.000 indbyggere. Dahlström et al. beskriver den meget ujævne udviklingen i de enkelte dele af Åland som følger:

In recent years then the real winners, in terms of the relative as well as the absolute size of the municipal population, have been those municipalities in the vicinity of Mariehamn. The three municipalities closest to Mariehamn in-creased their population by some 80 % from 1970 to 2004. As all of these municipalities are directly connected to the expansive labour market in the economic and administrative centre of Åland, their growth is in reality con-nected to the growth of Mariehamn (Dahlström et al. 2006: 90).

Den kraftige urbanisering, der siden 1950erne har præget Åland, sætter sine tydelige spor på befolkningens fordeling ud over øerne. Den gen-nemsnitlige befolkningstæthed var 17,2 indbyggere per km² i 2004, men kun 4,5 per km² på de ikke-brofaste øer (Hovgaard et al 2004: 25). Til trods for en samlet befolkningsfremgang, er befolkningstallet på de ikke-brofaste øer da også dalet støt: ”At the end of 2001, the lowest level yet was reached, with a population of only 2.318 people in the archipelago. By contrast, over 5.800 people lived in these municipalities at the begin-ning of the twentieth century” (Hovgaard et al. 2004: 26). Mariehamn, derimod, er vokset fra 1.090 indbyggere i 1910 til de godt 10.000 i dag (Hovgaard et al. 2004: 26).

Sin geografi til trods har AÅland oplevet en befolkningstilvækst der overstiger flere af de øvrige nordiske lande – befolkningstallet er såle-des steget hele 18 % i perioden 1990–2014 (Haagensen 2014: 36; se også Rauhut et al. 2008: 104), og denne fremgang forventes at

fortsæt-te med en estimeret befolkningstilvækst på 25 % over de kommende 25 år (Haagensen 2014: 40). Som Rauhut et al. dog understreger om

AÅlands noget overraskende høje stigningsrate: ”even modest absolute population increases will show as a large relative population increases” (2008: 115). I perioden 1990–2014 er der stort set opnået balance i antallet af mænd og kvinder på AÅland (Haagensen 2014: 36). Til gen-gæld forventes det at forsørgerbyrden vil stige voldsomt på AÅland i den nærmeste fremtid, og befolkningsfremskrivninger peger på at i 2030 forventes 50 % af den voksne befolkning på øerne at være over 65 år (Haagensen 2014: 38). Som Rauhut et al. beskriver det, er AÅland ”greying fast” (2008: 104). Dahlström et al. anfører da også, at der er en overvægt af unge blandt fraflytterne, og en overvægt af ældre blandt tilflytterne til øerne (2006: 90).

Ifølge Dahlström et al. (2006: 91) har Åland til fulde forstået at ud-nytte sin geografiske position i Østersøen ved at udbygge shippingsekto-ren – og bl.a. som resultat heraf har øerne et højere BNP end Finland.

Best Practice Case: Suomen opiskelija-asunnot – Finland

Suomen opiskelija-asunnot (SOA) er en landsdækkende interesse- og samarbejdsorganisation for studieboligforeninger i Finland. Organisati-onens formål er at sikre studieboligforeningernes fælles interesser, samt at arbejde for, at studieboligforeningerne kan tilbyde de studerende boliger til en rimelig pris. Dermed ejer SOA ikke selv studieboliger, men varetager forskellige studieboligorganisationers interesser.

En af organisationerne er Student Village Foundation of Turku (Åbo). Ifølge en af lederne for Student Village Foundation i Turku, er de stude-rende meget opsatte på at bo i centrum af byen, og de studenterboliger, som de har placeret bare 5–6 km fra universitetet og centrum, er ikke særligt populære. Organisationen har heller ikke studenterboliger i peri-fere områder, men har fokus på større byer, hvor efterspørgslen efter studieboliger er størst.

På trods af at organisationen ikke tilbyder boliger i perifere områder, så har de på andre måder fokus på yderområdeproblematikkerne i Fin-land. Studenterboligorganisationen tager således særligt hensyn til de studerende, som kommer fra yderområderne i Finland, som for eksem-pel Lapland. Dette sker ved, at de nye studerende, når de ansøger om en bolig, bliver inddelt i et pointsystem. Ansøgere fra yderområder, som fx Lapland får i dette systemet tildelt flere point, end studerende fra tætte-re befolkede områder og har dermed bedtætte-re chancer for at få en bolig stillet til rådighed (dog er der ikke opstillet specifikke kvoter for stude-rende, som kommer fra perifere områder i Finland). Denne pointindde-ling vidner om, at studenterboligorganisationerne er opmærksomme på problematikker i forhold til unge, som kommer fra de finske yderområ-der, og tager ansvar i at løse nogle af de udfordringer, som unge fra yderområderne i Finland (fx fra Lapland) kan stå overfor i processen med at flytte fra lokalkommunerne i yderområderne for at tage en ud-dannelse. I forhold til en kønsdimension er fordelingen af studerende, som bor i studieboliger fordelt nogenlunde lige mellem piger og drenge og organisationen har ikke opstillet kønskvoter.

Et andet tilbud som studerende i Finland kan gøre brug af i forbindel-se med deres studier er uddannelforbindel-sesstøttens boligstilskud (Bost-adstillägget). Denne støtteordning går ud på, at personer, som modtager uddannelsesstøtte i Finland endvidere kan få boligstøtte fra uddannel-sesstøttens boligstilskud. Dette tilbud kan være særligt nyttigt for de studerende, som skal flytte sig langt for uddannelse og dermed er nød-saget til også at flytte hjemmefra i forbindelse med studiestart.

Læs mere på: • http://www.soa.fi/

• http://www.kela.fi/web/sv/studiestod_bostadstillagg

Best Practice Case: Tiltakssonen i Finnmark og Nord-Troms – Norge

Tiltakssonen i Finnmark og Nord-Troms er en langsigtet strategi for at gøre yderområderne i Nordnorge mere attraktive og dermed tiltrække tilflyttere. Målet er at få flere til at bosætte sig og arbejde i yderområ-derne og samtidig gøre det til et område, hvor erhvervslivet ser mulig-heder for udvikling. Projektet blev etableret i 1990, som et svar på de mange kriser i området særligt for fiskerierhvervet. Tiltakssonen er fortsat en regional strategi, som bliver fulgt, og hvor store ressourcer bliver anvendt til at stimulere en positiv udvikling i yderområderne med henblik på at skabe gode rammebetingelser for indbyggerne og er-hvervslivet. De nuværende tiltag inkluderer:

• Fritagelse fra betaling af skat på lønindtægt. • Lavere personlig skat.

• Fritagelse fra betaling af skat til elforbrug. • Studielåns aflastning eller –eftergivelse. • Højere børneydelse.

• Løntillæg til dagsinstitutionspersonale.

Tiltakssonen og de forskellige tiltag, som regionen har lanceret, har vakt stor interesse, og der er udarbejdet flere analyser og afrapporter-ingen af tiltaget fx rapporten Tiltakssonen for Finnmark og Nord-Troms

– utviklingstrekk og gjennomgang av virkemidlene fra 2012 udarbejdet

af Angell et al.

Det er givet, at der igennem en periode på over 20 år vil være æn-dringer i beskæftigelsen med til og fraflytning i yderområderne. Tiltage-ne i regioTiltage-nen har imidlertid været succesfulde på en række områder, og udviklingstendenserne indenfor befolkningstallet er lidt bedre end i andre perifere regioner. Samtidig er beskæftigelsen øget kraftigt her siden 2005. Fra et kønsperspektiv er det lykkes regionen at fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft, og især højtuddannede kvinder er beskæftiget i regionen. Dette skyldes, at der i regionen er en stor

offent-lig sektor, som traditionelt har mange kvinder ansat. Derimod er det de højtuddannede mænd, som i højere grad flytter fra regionen.

Læs mere om Tilkakssonen på:

• https://www.regjeringen.no/nb/dokumenter/tiltakssonen-for-finnmark-og-nord-troms/id682034/

2. Uddannelse, (im)mobilitet