14. Appendix B: Metode
Undersøgelsen er unik og fokuserer på akademiske højvækstiværksættere. Vi har valgt at have tre forskellige datasæt: 1) registerdata fra etablering i 2004 til overlevelse og vækst frem til 2008. Herved kommer alle akademikere som er hovedejer med i undersøgelsen. 2) survey gennem de akademiske faglige organisationer: DJØF, KS, DJ, IDA, og DM, hvorved vi kan få data om partnerskaber og opfattelse af barrierer. 3) 10 kvalitative interviews med akademiske vækstiværksættere for at komme lidt mere ind i de komplekse problemstillinger, især om organisering, netværk og barrierer.
Højvækstiværksættere
Akademiske højvækstiværksættere er virksomheder, der har oplevet en årlig vækst på 20 % i antallet af ansatte personer i perioden fra: ultimo november 2005 til ultimo november 2008. De andre er jo ikke lavvækstvirksomheder, så de resterende kalder vi øvrige. Man kunne have andre definitioner f.eks. Gazellevirksomheder, som ud over væksten skal have mindst 10 ansatte i udgangsåret. Men det betød, at der kun var et par stykker.
Da vi skal sammenligne med Norge og Sverige, kunne vi ikke gå tilbage til før 2005 pga. Sveriges datagrundlag, og vi har ikke data i Iværksætterdatabasen efter 2008.
Akademikere
Vi har været nødt til at tage hensyn til forskellige definitioner i de forskellige lande. I Danmark er akademikere defineret som personer med minimum en lang videregående uddannelse og derved minimum 5 års uddannelse efter studentereksamen (inkl. personer med PhD). Ejerens uddannelseslængde måles i virksomhedens første vækstår (2005). Det er kun akademikere, som er med i Akademikernes Centralorganisation og Ingeniørerne, så det har været vigtigt at fokusere på denne gruppe i survey, og derved også i registerdata. I Norge og Sverige har akademikerorganisationerne også personer med 3 og 4 års uddannelse, og lærere og sygeplejersker uddannes på universitetet, dvs. den er anderledes end den danske struktur med professionshøjskoler og ”university colleges”. Sverige har jo en række uddannelser, hvor man oven på en bachelor har en 1-årig M.sc. uddannelse. Det betyder, at de har 4-årige kandidater, og det giver en lidt anden profil. Norge har også inkluderet personer med 4-årige uddannelser, da deres uddannelsesstruktur er anderledes.
I de andre lande har man derfor i registerdata valgt at fokusere på akademikere med 4+ års uddannelse i forhold til den tværnationale rapport, for at det er muligt at sammenligne på tværs af landene. Den nationale rapport fra Sverige vil også inddrage andre grupper med færre års universitetsuddannelse.
Registerdata
I Danmarks Statistik har vi tal fra iværksætterdatabasen, som er fra 2001-2008, og de ’nyeste’ iværksættere man kan følge over en treårig periode, er dem fra 2004. De er fulgt fra 2005 til 2008. Der er aktivitetskrav for den danske database: ”Den Erhvervsdemografiske database medtager kun reelt aktive firmaer, d.v.s. firmaer hvor der præsterer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk i løbet af et år. Dette er operationaliseret ved, at firmaer, der har haft ATP-indbetalinger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse beregnet ud fra omsætningen, medtages. Indtjeningsgrænsen varierer fra branche til branche.”(DST12) ”I Iværksætterdatabasen forsøger vi at finde frem til en entydig iværksætter bag alle de nye virksomheder inden for den afgrænsning, som anvendes. Dette resulterer i, at vi finder frem til en iværksætter bag ca. 85 % af de nye virksomheder. Af disse udgør ca. 2/3 iværksættere bag enkeltmandsvirksomheder, mens 1/3 udgøres af iværksættere bag selskaber. De resterende virksomheder har vi ikke en person bag, hvorfor I ikke behøver at afgrænse på "største ejer" bag virksomheden; vi har kun een person bag hver virksomhed i Iværksætterdatabasen.” (DST)
Denne restriktion betyder, at partnervirksomheder ikke fremgår af registerdata men kun majoritetsejer, eller den som er registreret som direktør. Der er heller ikke oplysninger om andre relaterede virksomheder, som datterselskaber og joint ventures. Vi har en usikkerhed om, hvorvidt deltidsiværksættere fremgår af denne database. De indgår i de svenske og norske tal.
Survey
De enkelte akademikerorganisationer under AC samt Ingeniørerne har sendt surveyskema ud elektronisk. AC har været initiativtager, og organisationerne som har sendt ud er: Dansk Jurist- og Økonom Forbund (Djøf), Dansk Magisterforening (DM), Forbundet Kommunikation og Sprog (KS), Journalistforbundet (JF), samt til Dansk Ingeniørforening (IDA, som er uden for AC). Ingeniørerne er en meget dominerende gruppe i vores survey, og det er man nødt til at holde sig for øje, når tallene skal tolkes. Survey’en er baseret på den måde, at IDA har langt flere selvstændige medlemmer end de andre organisationer. Organisationerne har selvstændige som medlemmer, men især Djøf og DM er i højere grad lønmodtagerorganisationer. Dette kan give et bias, hvis en væsentlig del af de selvstændige finder andre organiseringer. Både Kommunikation og Sprog samt Journalisterne har mange freelancere, som er en-mands virksomheder.
I flere af tabellerne fra survey-data opereres der med en opdeling imellem ’øvrige’ og ’højvækst’ iværksættere. Der er imidlertid en del metodiske problemer med denne opgørelsesmetode. Bl.a. er vækstperioden, som der måles på fra 2007 til 2010, og der er ikke taget højde for alderen på de virksomheder, der måles på. Konsekvenserne af dette er ikke undersøgt til bunds, og det er derfor ikke sikkert, at denne opdeling giver et retvisende billede af hvilke virksomheder, der har oplevet vækst.
12
14. APPENDIX B: METODE 105
Desuden er det meget tydeligt, at vi har en stor overvægt af ingeniørvirksomheder i den danske survey. Af de selvstændige i surveyen udgør de op mod 65 %.
Frafald i surveyen
Der er 52 færre, der svarer på det sidste spørgsmål i surveyen end der svarer på det første. Der kan ikke spores nogen systematik i dette frafald, hverken når det gælder angivne beskæftigelse eller organisation. Nogle spørgsmål er der enkelte, der har undladt at svare på. Heller ikke her er der nogen systematik.
Kvalitative interviews
Vi har udvalgt vækstvirksomheder og iværksættere, som skal repræsentere meget forskellige typer af virksomheder, uddannelsesbaggrund og organisering. Grundidéen er ikke at forsøge en repræsentativitet, men at skabe et spektrum af forskellige cases. I casene er det således muligt at få illustreret partnervirksomheder og forskellige former for organisationsmodeller. Netværksmodellerne for vækst kan kun vises i denne form for interviews.