12. Konklusioner
12.1 Akademikere som vækstiværksættere
Akademikere laver i lidt højere grad selvstændig virksomhed end ikke-akademikere. Man kan dog ikke se, at de i højere grad bliver højvækstiværksættere end ikke-akademikere. På alle de enkelte dimensioner som hænger sammen med vækst: selskabsdannelse, og partnerskaber, ligger akademikerne meget højere end ikke-akademikere. Andelen af akademiske vækstiværksættere ligger ikke højere end ikke-akademikere.
Er det fordi det ikke er fristende at blive selvstændig, eller er det fordi de hurtigere ophører, enten pga. manglende vækst/indtægtsgrundlag eller fordi de bliver opkøbt ved høj vækst. Vi mangler pt. gode muligheder for i registerdata at følge akademikere (og andre), som hopper ind og ud af iværksætteri. Vi ved meget lidt om, hvor de kommer fra, inden de bliver iværksættere, og vi ved endnu mindre om, hvor de hopper hen, i det øjeblik de stopper.
12.2 Uddannelsesretning
Det er i registerdata klart, at der er flere iværksættere og især vækstiværksættere (ca. 50 %) med en samfundsvidenskabelig baggrund. De samfundsvidenskabelige iværksættere ansætter hurtigere og flere end andre uddannelsesretninger. Både samfundsvidenskab og teknisk-naturvidenskabelige iværksættere er overrepræsenteret i forhold til deres andel af akademikerene. Mange af de teknisk-naturvidenskabelige iværksættere giver også højvækst. Vi ved for lidt om, i hvor høj grad de samfundsvidenskabelige registrerede iværksættere er ledere af partnerskaber med flere samfundsvidenskabelige og/eller teknisk-naturvidenskabelige partnere.
I andre undersøgelser ser det også ud til, at uddannelsesretningen - og især samfundsvidenskab og teknisk-naturvidenskab - skaber større produktivitet og derfor er vigtig for væksten. Vi har behov for mere viden om, hvilke former for samarbejder der skaber vækst, og hvordan man kan stimulere kombinationer mellem tekniske og samfundsviden-skabelige kompetencer, for at udnytte den højtspecialiserede tekniske og naturviden-skabelige viden. Samtidig er der noget der tyder på, at en samfundsvidenskabs kompetence til at lede og skabe markedsføring kan udnyttes bedre til at skabe innovationer og vækst.
12.3 Ejerskabsform
Vi kan se at akademikere - især vækstiværksættere - i langt højere grad end ikke-akademikere starter virksomhed som A/S og også lidt mere som Aps, men er meget underrepræsenterede som enkeltmandsvirksomhed. I undersøgelsen ser vi, at selskabs-formerne bruges til at have rammer om et netværk af virksomheder. Akademikerne laver tilsyneladende i højere grad professionelle selskabsformer. De komplekse former viser i et par cases, at de ikke kun har ét men flere virksomheder til forskellige alliancer og aktiviteter.
I Danmark er det meget dyrere at starte et A/S end i Norge og Sverige. Selvom Aps. ofte bruges som substitut for A/S i Danmark, så er denne virksomhedsform også dyrere at stifte, end det er at stifte et A/S i enten Norge eller Sverige. Af de virksomheder, der overlever fra 2004 frem til 2008, er 9,3 % af akademikervirksomhederne A/S, mens det kun er 4,3 % blandt virksomheder med en ikke-akademiker som ejer. Blandt de akademiske højvækstvirksomheder er det hele 22,9 %, der er A/S, og 70 % som er Aps.
12.4 Partnerskaber
Partnerskaber spiller tilsyneladende en ret stor rolle. Godt 30 % af iværksættere i surveyen har virksomheder med partnere. Flerejerskab og partnerskaber er også i andre undersøgelser påvist som værende en vækstdriver, og hvordan denne kan stimuleres – evt. til at øge væksten for de unge iværksættere - er mere uklart. Desuden har virksomheder med flere ejere meget større andel med ansatte.
12.5 Branche
Akademikerne er især koncentreret i konsulent- og rådgivningsbranchen. Men den er ikke en decideret vækstbranche i forhold til andre brancher.
12.6 Finansiering
Finansiering nævnes som problem i forhold til både opstart (ca. 20 %) og kapital til ekspansion (25 % som en af 3 vigtigste barrierer for vækst). Iværksættere fra interviewcasene peger på, at de offentlige ordninger med garantier (vækstkaution) er meget omkostningsfulde for unge iværksættere, da der stilles store krav til, hvad iværksætterne skal hæfte med, og samtidig opkræver vækstfonden store beløb for at give iværksætterne adgang til at kunne benytte ordningen.
12.7 Deltidsiværksættere
Det ser ud til, at deltidsiværksættere spiller en mindre rolle i Danmark, men vi ved for lidt om dem. I iværksætterdatabasen registreres ikke alle iværksættere, og det skyldes, at der er opstillet en bagatelgrænse. I surveyen er der 24 % af højvækstvirksomheder, som er startet som deltidsiværkæsttere, og 16 % af de øvrige. Fra den norske og den svenske undersøgelse er der tegn på, at dele af gruppen af deltidsiværksættere vælger gradvist at etablere en virksomhed på denne måde. I Danmark betragter vi ikke denne gruppe af iværksættere som væsentlige bidragsydere til vækst. I stedet straffes de for ikke at vælge, hvorvidt de er lønmodtagere eller selvstændige.
12.8 Opsamlende
Undersøgelsen er unik i Danmark og påpeger en række vigtige problemstillinger om akademikere som vækstiværksættere. Når uddannelse, d.v.s. ansættelse af akademikere, har så stor indvirkning på vækst (Junge 2010), og akademikere har så professionelle selskabsformer og partnerskaber, så kunne man forvente, at dette tilsammen ville resultere i meget højere niveau af vækstiværksættere blandt akademikere, end det er tilfældet. Den meget hurtigere og højere vækst i de samfundsvidenskabeligt ledede virksomheder ville være interessant at undersøge nærmere med henblik på stimulering af vækst i samfundet.
REFERENCES 99
References
• Achtenhagen, L., Naldi, L., Melin, L. 2010 “Business Growth” – Do practitioners and scholars really talk about the same thing? Entrepreneurship Theory and Practice s. March 2010, pp. 289-316
• Ahmad, N. & Hoffmann, A. (2007)A framework for addressing and measuring entrepreneurship. Entrepreneurship indicators steering Group.
• Aldrich, H. E. 1999 Organizations evolving. Sage Publications, London
• Andersen, I. Barnholdt-Jensen, T., Pedersen, K. og Stuhr, S. 1992 Succeskriterier for iværksættere: en undersøgelse af, hvordan virksomheder etableret i
fremstillingsektoren i 1985 har klaret sig. Industri- og Handelsstyrelsen, Miljøministeriet
• Arora, A. & Nandkumar, A. 2011: Cash-Out or flameout! Opportunity costs and entrepreneurial strategy: Theory, and evidence from the Information Security Industry. Management Science vol. 57 no. 10 October 2011 pp. 1844-1860.. • Burt, R.S. 2005 Brokerage & Closure. An introduction to social capital. Oxford
university Press, Oxford.
• Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011 Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark. EBST november 2011
• Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005 Vækst og dynamik i nye virksomheder - 5. statistiske portræt. EBST juni 2005
• Ingeniørforeningen 2006 Danmarks plan for flere vækstiværksættere. November 2006
• Johannisson, B. 2007 Personal networks in emerging knowledge –based firms: spatial and functional patterns. Entrepreneurship & Regional Development.vol. 10 (4) pp. 297-312
• Junge, M. 2010 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Notat ved Centre for Economic and Business Research, CBS. Oktober 2010
• Junge, M & Skaksen, J.R. &. 2010 Produktivitet og videregående uddannelse, DEA • Kaiser, U. & Malchow-Møller, N. 2011 Is self-employment really a bad experience? The effects of previous self-employment on subsequent wage-employment wages. Journal of Business Venturing 26 (5) pp 572-588
• Malchow-Møller, N. 2009 Hvad skaber en succesfuld iværksætter? Alumnebladet nr 1 01.03.2009 s 10-11
• Marsden, P.V. 1987 Core discussion networks of Americans. American Sociological Review, vol. 52 ( February 122-131)
• Nicolaou, N. & Birley, S. 2003, Academic networks in a trichotomours
categorization of university spinouts. Journal of Business Venturing vol. 18 pp. 333-59
• Penrose, E. T. 1959 The theory of the growth of the firm. New York, John Wiley • Sarasvathy, S. 2008 Effectuation. Elements of Entrepreneurial Expertise. Edward
Elgar Cheltenham.
• Wetter, E & Wennberg, K. 2007 Utbildningsbakgrund och nyföretagende: en översikt av akademikers nyföretagande i Sverige 1990-2002. Civilekonomerne.