2. Danmarks indsats for miljøeffektiv teknologi 2004–2011
2.1 Dansk erhvervslivs aktiviteter inden for miljøeffektiv teknologi
2004–2011
2.1 Dansk erhvervslivs aktiviteter inden for
miljøeffektiv teknologi
Der har været en række kortlægninger af danske virksomheders styrke-positioner inden for miljøeffektiv teknologi. Danske virksomheder in-denfor miljøeffektiv teknologi er opgjort af FORA i 2009 til at udgøre ca.
720 virksomheder, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier.32
Meget tyder på, at danske virksomheder har gode muligheder på områ-der som klima og energi, vand og luftforurening. I Danmark er man ret overbevidste om, at der er tale om en sektor, der har fremtiden foran sig. FORA kortlagde også de danske miljøteknologiske virksomheder i 2007
og fik herved et antal på 420.33 FORA siger selv, at analysen i 2009 var
mere dækkende og omhyggelig. Der var hertil etableret en række nye virksomheder, og en række virksomheder havde skiftet strategi siden 2005 i retning af miljøeffektiv teknologi. Konklusionen på FORAs arbej-de er, at arbej-den miljøteknologiske klynge ikke på tilfredsstillenarbej-de vis kan afgrænses alene ud fra registeroplysninger hos Danmarks Statistik, og at der er en række metodiske opgørelsesproblemer i forbindelse med sek-toren. På trods af denne konklusion er der dog lavet ganske meget ar-bejde med forskellige beskrivelser af sektoren.
Den overordnede konklusion på FORAs arbejde er, at der i Danmark er identificeret 720 virksomheder, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Disse virksomheder har godt 120.000 ansatte og omsætter for mere end 300 milliarder. De eksporterer samlet for 120 mia. DKK om året. Industrivirksomheder eksporterer procentvis (60 %) mere af pro-duktionen end gennemsnittet og dermed også virksomheder med for-retningsservice bredt forstået. FORA nævner selv, at der er tale om et vist overlap af virksomhederne i de forskellige kategorier, i og med at virksomheder har opgaver indenfor flere kategorier og følgelig
registre-──────────────────────────
32 FORA (Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse):
Kortlæg-ning af Miljøteknologiske virksomheder i Danmark, udarbejdet for Miljøstyrelsen, marts 2009, 65 sider.
33 FORA: Miljøteknologiske styrkepositioner – en erhvervsanalyse af klyngedannelse, udarbejdet for
50 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
rer sig i flere kategorier. Virksomhederne har også andre opgaver, som ikke har med miljø at gøre, hvorfor en del af de ansatte heller ikke kan siges at arbejde med miljø. Herved forekommer der samlet set en vis overvurdering af virksomhedernes forhold etc.
I en anden analyse af Brøndum & Fliess er de danske
cleantech-virksomheder opgjort til 490.34 Denne rapport er et samarbejde mellem
Energistyrelsen, DI (Dansk Industri) og Brøndum & Fliess. Der arbejdes med 4 teknologiområder for miljø: bæredygtige materialer, affald og genbrug, vand og spildevand, samt luft og miljø, og 4 teknologiområder for energi: grøn energiproduktion, effektivisering af energiforbrug, energiinfrastruktur og energilagring. Analysen baserer sig på en kombi-nation af registerdata og internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Rapporten er præget af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og giver gode informationer om virksomheders konkrete forhold.
I august 2011 udgives en ny rapport af Brøndum & Fliess om dansk
cleantech eksemplificeret ved 7 studier af enkeltvirksomheder.35 Man
har udvalgt 7 cleantech virksomheder, som typisk har et mindre antal ansatte, omkring 30. De er kendetegnet ved at have en ung profil, loven-de vækstrater og ambitiøse mål. De er goloven-de til forskning og udvikling gennem egne ressourcer, mens de er langt svagere til markedsføring og strategisk ledelse. På en måde kan denne analyse siges at bringe de dan-ske analyser af virksomhederne, der arbejder med miljøeffektiv teknolo-gi, videre frem mod at beskrive, hvad der yderligere skal til for, at de kan få succes. Et svar herpå er, at virksomhederne i højere grad skal sætte kunder og netværk i centrum fremover. Analysen giver både et mikro-perspektiv på, hvad virksomhederne selv skal gøre fremover, og et ma-kroperspektiv på, hvad man overordnet skal gøre, ikke mindst fra sta-tens side. Staten skal både tænke på at forbedre tilskudsgivningen og på at skabe et hjemmemarked for virksomhedernes produkter. Som en interessant detalje nævner rapporten, at der er 1.200 cleantech virk-somheder i Danmark. Dette underbygges på intet tidspunkt og må følge-lig betragtes som en påstand. Brøndum & Fliess havde året forinden analyseret sig frem til, at der var 490 virksomheder i Danmark.
I disse opgørelser og beskrivelser af sektoren for miljøeffektiv teknolo-gi i Danmark har man fokuseret på, hvor mange virksomheder, der eksi-sterer, hvor store de er, hvor meget de producerer og hvor mange ansatte de har, samt hvor meget de eksporterer. Det viser sig, at de eksisterende registreringer og brancheinddelinger ikke kan anvendes direkte eller ale-ne. Der skal sammenstykkede analyser til, og der forekommer en vis
usik-──────────────────────────
34 Brøndum & Fliess: Cleantech – i vækstens tegn. Guldægget i dansk økonomi 2010, oktober 2010, 69 sider.
Samme firma udgav også en analyse i 2009.
35 Brøndum & Fliess: Cleantech – with the customer in focus – The Golden Egg of Danish economy 2011 –
Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 51
kerhed i forbindelse med opgørelserne. Dog vurderes det at være en for-del, hvis der årligt gennemføres opgørelser efter samme principper.
Som eksempel på en analyse, som begrænser sig til kun at tage dele af miljøeffektiv teknologi med kan man nævne Baggrundsrapport om
dan-ske styrkepositioner på klimaområdet fra august 2008.36 Både
virksom-heder, der leverer løsninger til at reducere klimagasser, og virksomhe-der, der leverer løsninger til klimatilpasning er omfattet. Datamaterialet er fra 2001–2005, men på tidspunktet det nyeste talmateriale. Dette er en udmærket oversigtsanalyse med en række interessante detaljer.
Som et andet eksempel kan man nævne vandsektoren, som FORA i 2009 opgør til 205 virksomheder. De beskæftiger 35.000 ansatte og har en eksport andel på 35 % Det er også værd at nævne særskilte analyser af vandsektoren, som kun gennemgår vand og dermed kan nå dybere i analysen. Man kan nævne Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport: Kompe-tenceklyngen Vand – en analyse af virksomheder og deres rammebetin-gelser og en kort artikel af Karsten Skov: Visioner for vandteknologi, december 2009. Det er noget nemmere at forstå en del af
virksomheder-ne, når de afgrænses til samme område, f.eks. vand.37
Man kan håbe på, at der på sigt kommer mere valide informationer om sektoren eller de enkelte dele heraf. Det vigtigste er dog, at aktører-ne, dvs. det offentlige og sektoren eller dele heraf, har mere nøjagtige informationer om, hvem virksomhederne er, og hvad de reelt har brug for til at forbedre sig.
2.1.1 Dansk eksport af miljøeffektiv teknologi
Eksporten fremstår som noget af det mere interessante i opgørelses-sammenhæng, idet det siger noget om, hvad virksomhederne kan inter-nationalt, og hvad de bibringer et lands økonomi, ikke mindst i små åbne økonomier, som de nordiske.
Energistyrelsen har sammen med DI Energibranchen fastlagt energi-områdets eksportandel og udgiver hvert år en opgørelse over, hvor stor eksporten er. Det seneste år er Erhvervs- og Byggestyrelsen også delta-ger i analysen. Formålet med opgørelsen af dansk eksport af energitek-nologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energi-industri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen og udbredelsen af det globale marked. Denne opgørelse må nok anses for at være det mest
holdbare datagrundlag for området.38
──────────────────────────
36 Erhvervsklimapanelet: Baggrundsrapport om danske styrkepositioner på klimaområdet, august 2008, 97 sider.
37 Erhvervs- og Boligstyrelsen: Kompetenceklyngen Vand – en analyse af virksomheder og deres
rammebe-tingelser, oktober 2002, 30 sider, og Karsten Skov: Visioner for vandteknologi, december 2009, 6 sider.
52 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
I maj 2011 er Energierhvervsanalyse 2010 blevet offentliggjort. Den viser, at Danmark i 2010 eksporterede energiteknologi og -udstyr for
52,2 mia. DKK.39 Dette er et fald på 10,8 % i forhold til 2009, hvor
ek-sporten var 58,5 mia. DKK. Energiteknologiekek-sportens andel af den sam-lede danske eksport af varer faldt fra 11,7 % i 2009 til 9,5 % i 2010. For-klaringen kan være, at danske virksomheder mister markedsandele eller det kan være et resultat af udflytning af dansk produktion. Finanskrisen spiller givetvis også ind.
Nogle samlede nøgletal er opgjort i forbindelse med et notat til
rege-ringens Vækstforum om en analyse af dansk cleantech.40 Dansk eksport
af miljøeffektiv teknologi blev opgjort 93 mia. DKK i 2008 svarende til 16 % af den samlede vareeksport. Eksporten af energiteknologi blev samme år opgjort til 66 mia. DKK svarende til 11 % af den samlede vareeksport, mens eksporten af miljøteknologi i 2008 var på 43 mia. DKK svarende til 7 % af den samlede vareeksport. Der er et talmæssigt overlap på 16 mia. DKK, hvilket er et betydelig tal i en sådan sammenhæng, og dette sætter usikkerheden i perspektiv. Især er der ikke redegjort særlig godt for eksporten af miljøteknologi. Samtidig viser tallene også, at det er gået tilbage i de sidste 2 år, når man sammenholder 08, 09 og 10 tallene. Fi-nanskrisen må ikke glemmes som en påvirkende faktor.
Vindindustriens organisation opgør egne tal for vindmølleindustrien. Her blev eksporten opgjort til en stigning på 11 % til 46,2 mia. DKK i
2010 mod 41,7 mia. DKK i 2009.41 2010 var dermed mod forventning et
virkeligt godt år for Vestas, Siemens Wind Power, LM Glasfiber og de mange underleverandører i Danmark. Sammenholdes disse tal med de overordnede tal for eksporten af energiteknologi i 2010 er der kun 6 mia. DKK tilbage til eksport af andet end vindmølleindustri. Dette kan simpelthen ikke stemme. Forklaringselementer kan være, at vindmølle-industrien, som kun anvender spørgeskemaer til egen branche, får mere med. De har rådgivning med og flere komponenter, der ikke umiddelbart i den officielle statistik indgår som relateret til miljøeffektiv teknologi. Samlet må man dog konkludere, at vind er den helt overvejende del af energiteknologien, og at denne del af branchen ikke har oplevet 2010, som et nedgangsår, snarere tværtimod. Omvendt kan vindmølleindustri-ens tal være overvurderede, fordi de bygger på spørgeskemaundersø-gelse og næppe kan være fuldstændige.
Det kan konkluderes, at energiområdet nok har fundet sin form, hvad angår eksporttal. Det kunne dog også være relevant at have bedre tal for de enkelte områder af energiområdet, især hvis man kan løse forskellen
──────────────────────────
39 Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervs- og Byggestyrelsen: Energierhvervsanalyse 2010, maj 2011,
16 sider.
40 Regeringen: Grøn Vækst, Analyse af Dansk CleanTech, februar 2010, 14 sider.
Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 53
mellem energi generelt og vind i 2010, som nævnt. Tal på miljøområdet er ikke tilstrækkelig godt forklarede. Miljøområdet bør derfor have bed-re og mebed-re konsistente opgøbed-relser for eksport, gerne opdelt på enkelte områder, fordi områderne er så forskellige.