Den norske regerings program for miljøteknologi

Regeringen annoncerer, at Programmet for miljøteknologi er blevet iværksat den 1. januar 2011 med en budgetbevilling på 500 mio. NOK over 3 år. Sammen med bevillingerne til miljøteknologiordningen, som forvaltes af Innovasjon Norge, bevilges der dermed over 300 mio. NOK, som er øremærket til miljøteknologi i 2011. Herudover gives der midler til miljøteknologi fra sektorprogrammer, som f.eks. Enova, der forvalter en ordning for ny teknologi om vedvarende energi og energieffektivisering.

Det nye program skal udnytte og supplere eksisterende virkemidler til at fremme udviklingen af miljøteknologi. Tildelingen skal ske med ud-gangspunkt i projektkvalitet, innovationsgrad og evne til gennemførelse.

Den største del af det første års bevilling (2011) på 117 mio. NOK til-falder ordningen for miljøteknologi i Innovasjon Norge. Innovasjon Nor-ge er blevet bedt om at følNor-ge op på reNor-gerinNor-gens prioriterinNor-ger på det miljøteknologiske område. Fra og med det andet år, dvs. 2012, skal ind-satsområderne og virkemidlerne vurderes og videreudvikles. Det skal bl.a. vurderes om dele af bevillingerne kan gives til ordninger, som er etableret i andre dele af virkemiddelapparatet, f.eks. Norges Forsknings-råd, Enova, SIVA SF, GIEK, Eksportfinans og Transnova. Andre ordninger nævnes også.

Der oprettes et programråd i tilknytning til Program for Miljøtekno-logi. Programrådet skal bestå af deltagere fra de mest centrale dele af virkemiddelapparatet. Lederen af rådet skal være uafhængig og have gode faglige kvalifikationer. Programrådet skal vurdere prioriteringer og indsatsområder i programmet og give anbefalinger om ændringer fra og med 2012. Programrådet skal også give anbefalinger om tildelinger til støttepuljer i andre dele af virkemiddelapparatet.

Rådet skal stimulere til dialog og koordinering mellem deltagerne i programmet og andre virkemiddelaktører. Rådet skal foreslå videreud-vikling af regeringens strategi for miljøteknologi.

Bilag 1 til handlingsplanen: Offentlig støtte til teknologiprojekter: om regelværket for statsstøtte.

I bilag 1 gennemgås statsstøttereglerne for støtte til teknologiprojekter. Det er som udgangspunkt ulovligt at give statsstøtte til erhvervslivet i henhold til EØS-aftalen, som Norge har med EU. Der er dog en række undtagelser, og disse undtagelser gennemgås i bilaget.

Det er meget hjælpsomt i en forståelse af, hvad der gives statsstøtte til, at man gennemgår reglerne i bilaget.

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 161

Bilag 2 til handlingsplanen: Gennemgang af det eksisterende virkemiddelapparat for miljøteknologi. Og Bilag 3 til

handlingsplanen: Nærmere om en helhetlig og miljøorientert satsning på teknologiutvikling innen energi og petroleum.

Dette bilagsafsnit er særdeles nyttigt med information om strategier og tilskudsmidler i det norske virkemiddelapparat. Der kan være et vist overlap i forhold til detaljer nævnt tidligere, men eftersom bilagene har en selvstændig helhedstilgang, er denne model også forsøgt opretholdt her. I dette afsnit omtales dog kun tilskuds- eller støttemidler og ikke f.eks. reguleringer etc. som virkemidler.

Strategier

Centralt i fastlæggelsen af regeringens politik er Stortingsmeldingerne, hvor der regelmæssigt kommer overordnede udmeldinger om politikom-råder. Dette sker typisk på et rimeligt overordnet niveau. Ud over hvad der er nævnt ovenfor, kan også nævnes Stortingsmeddelelsen om

innova-tion.217 Denne strategis formål er at tilrettelægge national

erhvervsudvik-ling og værdiskabelse, og af relevans for miljøteknologi skal her nævnes, hvordan det kan bidrage til, at Norges miljømålsætninger kan nås.

Man kan også nævne Strategien om FoU og demonstrationsprojekter for 2. generation biobrændstoffer, som fastlægger, hvad Norge skal gøre for at fremme 2. generations biobrændstoffer.

Udredningen om Klimakur er nævnt ovenfor, og der kan yderligere nævnes Klima 21, som er en bredt forankret strategi for klimaforskning. Den følger op på Klimaforliget fra 2008 og fokuserer på 3 prioriterede områder: 1) Klimasystemet, 2) Klimaændringer – konsekvenser og til-pasninger, og 3) Reducerede klimagasudslip. De 2 sidste områder er relevante for en satsning på miljøteknologi.

I denne forbindelse bør man også nævne den nationale strategi for forskning om olie og gas, OG21. Allerede i 2001 bad Olje- og Energide-partementet industrien og forskningsmiljøerne om at udarbejde denne strategi for at kunne lægge den til grund for forskningsprioriteringer knyttet til midler forvaltet af Forskningsrådet. Strategien fremhæver blandt andet miljøvenlig teknologi for olje- og gasproduktion som et prioriteret område.

I 2008 blev Energi21 udformet som en national strategi for energiforsk-ning efter samme model som OG21. Denne strategi peger på områder, der har speciel interesse for Norge, ved en målsætning om, at Norge skal være en energieksporterende nation og teknologileverandør i fremtiden.

I efteråret 2008 styrkede regeringen egenkapitalen i det statslige energiselskab Statkraft med 14 mia. NOK med det formål, at Statkraft

──────────────────────────

162 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

skal kunne realisere en investeringsplan til 82 mia. NOK. Denne plan er knyttet til satsning på miljøvenlig vedvarende energi i Norge og interna-tionalt. Det er tanken, at dette skal hjælpe selskabet med at videreudvik-le sin position som Europas største producent af vedvarende energi. Selskabet vil kunne gennemføre fremtidsrettede investeringer både inden for vandkraft, vindkraft og fjernvarme.

På det maritime område er der for det strategiske råd for maritim udvikling (MARUT) af det maritime erhvervsliv blevet udarbejdet et forslag til en miljø- og innovationsstrategi på det maritime område frem mod år 2020. Strategien kaldes Maritim 21, og den lægger grundlaget for det videre arbejde på feltet maritim miljøteknologi.

De konkrete tilskudsordninger

Regeringens bevillinger til erhvervsrelevant forskning og udvikling til-deles gennem Norges Forskningsråd. Mens de virksomhedsrettede vir-kemidler til innovation i overvejende grad er samlet i Innovasjon Norge. Det norske virkemiddelsystem for tildeling af økonomiske midler består af store tilskudsordninger med en åben konkurrence. Her konkurrerer miljøteknologi på lige fod med andre projekter. På nogle områder an-vendes også øremærkning af midler direkte til miljøteknologi.

Norges Forskningsråd fordeler i 2011 ca. 7 mia. NOK til alle

forsk-ningsformål. Totalbevillingerne over årene 2008–2010 til energi og mil-jø er opgjort til 1,3 mia. NOK. Det kan nævnes, at budgetterne til forsk-ning i vedvarende energi og carbonopsamling og -lagring blev hævet med 600 mio. NOK i perioden fra 2008–2011. Disse forskningspro-grammer dækker hele værdikæden fra forskning til pilotprojekter i mindre skala. Man kan nævne flere af programmerne under Norges Forskningsråd:

 Renergi, som skal fremme løsninger på energiområdet inden for

produktion og forbrug. Programmet modtog i 2009 255 mio. NOK, og i 2010 og i 2011 henholdsvis 363 og 355 mio. NOK

 Climit, som støtter CCS (carbon capture and storage) forsknings- og

demonstrationsprojekter i mindre skala. Dette program fik tilført 181 og 176 mio. NOK i henholdsvis 2010 og 2011

 Petromaks, der støtter forskning inden for oljesektoren med

grundforskning, kompetenceopbygning og anvendt forskning

 Brugerstyret innovationsarena (BIA), som har en stor andel

miljøteknologi, bl.a. i forskning af genanvendelse og

affaldshåndtering, nye målemetoder til farlige gasser, udvikling af mere miljøvenlige produkter eller nye processer til fremstilling af materialer med væsentligt lavere udslip

Norges Forskningsråd støtter også de tidligere nævnte 11 forsknings-centre, som kan få en levetid på op til 8 år. Disse centre får 125 mio. NOK

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 163

pr. år og det samme beløb fra industrien oven en 8 års periode, hvilket

bliver en udgiftspost på 2 mia. NOK eller ca. 2.000 årsværk.218

Innovasjon Norge fordeler ca. 10 mia. NOK årligt til forskellige formål

til fordel for norsk erhvervsliv. Innovasjon Norge ejes af Nærings- og Handelsdepartmentet (NHD) med 51 % og af Fylkeskommunerne med 49 %. Aktiviteterne omfatter tilbud om finansiering, kompetence, råd-givning, netværk og profilering. Midlet er tildeling af tilskud.

De senere år har Innovasjon Norge brugt betydelige midler på miljø-projekter. I 2010 gik 1,2 mia. NOK til projekter, som blev vurderet som miljørettede. I de fleste projekter er der udviklet eller implementeret et miljøprodukt eller en miljøtjeneste. Som nævnt ovenfor havde Inno-vasjon Norges miljøteknologiordning i 2010 140 mio. NOK, og der bevil-ges igen 140 mio. NOK i 2011. Ordningen får så yderligere tildelt 117

mio. NOK i 2011.219

Energi- og miljøsatsningen i Innovasjon Norge omfatter bl.a. følgende områder:

 Energisystemet og energieffektiviseringen

 Klimavenlig energi (fra vand, vind, biomasse, affald, spildvarme, hav

og sol)

 Klimavenlig transport

 Rent vand og ren luft

 Binding og lagring af CO2

Centralt i Innovasjons Norges aktiviteter kan man fremhæve tilskud til demonstrationsanlæg.

Under Miljøteknologiordningen blev der i 2010 givet tilskud til en

række spændende projekter, hvoraf følgende kan nævnes.220

Der blev givet 58 mio. NOK til Borregaard til produktion af bioetanol ved brug af affaldsstoffer fra landbrug og skovbrug. Borregaard kan med den nye teknologi nedbryde cellulose til sukker og opnå, at en stor del af råvaren bliver til sprit.

Weyland har fået 20 mio. NOK til et pilotanlæg, som kan gøre bio-masse til bioetanol. Teknologien skal på sigt blive konkurrencedygtig med 1. generations bioetanol i USA og Brasilien.

Der er blevet givet 15 mio. NOK til CMR-selskaber, CMR Prototech og Zeg Power. CMR Prototech har testet brændselscelledrift på en kommer-ciel færge i Bergen og Zeg Power konverterer biomasse til hydrogen og elektricitet til transportformål.

──────────────────────────

218 Menon Business Economics: Miljøteknologi i Norge, november 2011, 26 sider.

219 Trond Giske: overheads om tilskudsaktiviteter i Innovasjon Norge, 30. marts 2011.

220Innovasjon Norges hjemmeside: Miljøteknologiordningen 2010 – prosjekteksempler, 2 sider.

164 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

Enova er blevet oprettet i 2002 af Olje- og Energidepartementet for at

styrke arbejdet med en miljøvenlig omlægning af energiforbrug og pro-duktion i Norge. Enova administrerer 3 programmer til demonstrations-projekter:

 Et program for innovative energiløsninger rettet mod verifisering af

ny teknologi. Der kan søges om støtte til ny teknologi, løsninger og produkter ved verifisering i pilotanlæg

 Et program for ny teknologi til at støtte udviklingen af energiteknologi

til energibesparelser eller produktion af vedvarende energi. Demon-strationsprojekter i Norge støttes med ordningen. Der støttes primært større projekter

 Et program for vedvarende marin kraftproduktion.

Demonstrations-projekter til vedvarende marin energiproduktion støttes

Siden starten har Enova bevilget ca. 415 mio. NOK til demonstration af ny energiteknologi. I de seneste år har Enova satset mere, og i 2010 blev der bevilget 201 mio. NOK til 5 projekter med ny energiteknologier.

Indenfor området vedvarende varmeenergi er der i 2010 støttet 160 projekter med et beløb på i alt 541 mio. NOK.

Indenfor området vedvarende kraft er der i 2010 støttet 4 vindkraft-projekter med et totalbeløb på 978 mio. NOK.

Indenfor området industri blev der i 2010 støttet 30 projekter med i alt 298 mio. NOK, så industrien kan realisere energieffektivitet og -omlægning,

så norsk industri kan blive den mest energieffektive i verden.221

Som en direkte opfølgning på Klimaforliget blev Transnova etableret i 2009 som et 3-årigt prøveprojekt under Vejdirektoratet. Programmet giver tilskud til projekter, som bidrager til hurtigere implementering af en mere miljøvenlig transportteknologi og transportpraksis. Der er be-vilget 50 mio. NOK hvert år i 2009 og 2010, mens der i 2011 er 73 mio. NOK til rådighed, hvoraf de 20 mio. NOK er bevilget fra Programmet for miljøteknologi. I 2009 etablerede Transnova en støtteordning for oplad-ningssteder til elbiler, hvilket har resulteret i 1.800 opladoplad-ningssteder.

Under Transnova er en anden støtteordning til indfasning af alterna-tive brændstoffer også etableret i 2009, og der er givet støtte til projek-ter inden for brændstoffer, hydrogen og elektricitet.

Transnova har endvidere andre aktiviteter som miljøvenlige trans-portformer, reduceret transport etc.

I Bilag 3 til handlingsplanen gennemgås forskning og demonstration inden for energi- og petroleumssektoren. Dette afsnit er til dels en

gen-──────────────────────────

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 165

tagelse og yderligere detaljering af strategidelene og virkemiddelappara-tet under Bilag 2, og er allerede nævnt ovenfor.