Overblik og samlede tiltag fra regeringens side

I forbindelse med EU-kommissionens program ETAP har Sverige ved Swentec lavet en beskrivelse af, hvad der foregår i Sverige for at fremme

miljøteknik.242 Publikationen giver et overvældende overblik over, hvad

der er sat i gang i Sverige, og hvem der er aktører. Der er mange infor-mationer og ganske vanskeligt at vurdere prioriteringen i initiativerne. Det må vurderes, at rapporten er dækkende i betydeligt omfang for akti-viteter, der er gennemført til årsskiftet 2008/09. Og det må dermed vur-deres, at rapporten er ret fyldestgørende for Sverige i perioden frem til dette årsskifte.

Rapporten har en række konklusioner, som skal nævnes:

 Miljøteknik gør det muligt at kombinere vækst med godt miljø

 Miljøteknik er både en sektor i sig selv, men medvirker også som

drivkraft for virksomheder og organisationer til at forbedre deres miljøpræstationer

 Der er bred konsensus om, hvilke områder, som er svenske

styrkepositioner, vigtigheden af samarbejde mellem industri,

styrelser og universitetsverdenen, samt hvilke strategiske satsninger, der skal gøres i fremtiden

 Sverige har styrke i integrerede systemløsninger og i den generelle

tilgang til gode miljøløsninger. Dette skal udvikles og styrkes

 Både udbuds- og efterspørgselssiden er vigtig, når man skal fremme

miljøteknik. Fortsat fremme af miljøteknisk udvikling og udnyttelse af ny forskning er vigtig

 Efterspørgslen skal styrkes ved, at regeringen bruger

styringsinstrumenter og incitamenter til at fremme markedet for miljøteknik. Dette skal ske ved standarder, miljøkrav i offentlige udbud, udvikling af udbud til teknik og innovation, aggressiv brug af offentlig finansiering til at styrke hjemmemarkedet ikke mindst ved at skabe flere demonstrationsanlæg og referencer. Staten og dens styrelser skal være gode rollemodeller på miljøområdet

 Samarbejdsmodeller og nye erhvervsmodeller skal udvikles i

fremtiden

 Kommunernes kompetencer skal også bruges strategisk til at udbyde

innovation og teknologi, samt ved kommercialisering

 At fremme implementeringen af udenlandsk miljøteknik i Sverige,

inklusiv udenlandske investeringer i Sverige er meget vigtig

──────────────────────────

242 Swentec: Swedish strategies and initiatives for promotion of environmental technology. A National

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 183

Den svenske regering har gjort udvikling og brug af miljøteknik til et

prio-ritetsområde i sin mandatperiode for 2007–2010.243 På klimaområdet

blev der tidligere afsat 1 mia. SEK, og regeringen besluttede i september 2008 at afsætte yderligere 3 mia. SEK til klima- og energiløsninger. 1 mia. af disse midler blev afsat til udvikling af 2. generations biobrændstof. Kommercialiseringen og spredningen af nye energiteknologier er en vigtig del af dette initiativ.

Det må nævnes, at den svenske regering har afsat 4 mia. SEK til

kli-mabistand i sit internationale bistandsprogram. Hermed kan der ske en

fremme af klimavenlige teknologier internationalt, og dette bidrager også til at fremme overførsel af klimateknologier fra Sverige.

Til forskning og innovation blev der i perioden 2009–2012 afsat 500 mio. SEK til miljø- og klimaforskning. Hovedvægten er blevet satsning på energiområdet med en budgetramme på 310 mio. SEK, mens bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, klimamodeller og klimaeffekter på natu-ren er andre indsatsområder. Især må flere aktiviteter på energiområdet og udnyttelse af naturressourcer nævnes i forhold til miljøteknik. Bære-dygtig udnyttelse af naturressourcer har fokuseret på „green mining“ for at fremme en mindre miljøbelastende mineindustri. Og energiområdet har fokuseret på en lang række af projekter som biomasse, bioetanol

samt bølgekraft etc.244

I juni 2007 besluttede regeringen at etablere et større program for forskning og udvikling i miljøvenlig transport til 245 mio. SEK i perioden 2007–2010. Fokus er fremme af mere energieffektive transportmidler eller energieffektive motorsystemer og brugen af vedvarende brænd-stofkilder. Af midlerne er 125 mio. SEK afsat til et særligt samarbejde med USA om at udvikle mere effektive lastbiler og om deres brug af bio-brændstoffer. Både universiteter og private virksomheder har fået del i midlerne, men det må også påpeges, at AB Volvo har modtaget 65 % af de 245 mio. SEK. Samlet har 34 projektet modtaget støtte i programmet. Og samlet set er der brugt 890 mio. SEK, når branchens egne midler medregnes. Energimyndigheten har været ansvarlig for bevillingen frem for VINNOVA og Formas efter en vurdering fra flere myndigheder. Man må fremhæve nogle af resultaterne:

 Projektet Grøn Bil, GB3, som har nedbragt brændstofforbruget i

forskellige prototyper med 5–30 %

 Både Scania og Volvo rapporterer om prototyper, som kommer på

markedet om 5–10 år

 En række patenter er udtaget, bl.a. inden for drive-line

──────────────────────────

243 Denne halve side bygger på informationer oplyst på side 6–11 i rapporten nævnt i den foregående note.

184 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

 Forskningsmidlerne har resulteret i systemer, som anvendes i et

flertal af prototypemodeller

Som noget særligt er der lavet en uafhængig evaluering af indsatsen med en rapport fra Technopolis om evaluering af miljømålrettet

transport-forskning.245 Denne evalueringsrapport giver en ganske fremragende

vurdering af indsatsen.

Initiativerne for at fremme vindenergi er blevet tilført 350 mio. SEK for perioden 2008–2012, især havvindmøller og vindmøller i bjerge har prioritet. Programmet for vindenergi bygger på vindprogrammer fra 2004. For en detaljeret beskrivelse af, hvad der sker i programmet hen-vises til notatet fra Teknikmarknad.246

I november 2008 besluttede regeringen at tilføre initiativerne til fremme af gårdbaseret biogas 160 mio. SEK i perioden 2009–2013. Jord-brugsverket er ansvarlig for bevillingen. Der arbejdes med 3 miljøkvali-tetsmål:247

 Ingen overgødskning

 Rige naturlandskaber

 Begrænset klimapåvirkning

Programmet er en del af jordbrugsprogrammet for 2007–2013. Satsnin-gen har været meget vellykket og antallet af producenter er blevet øget med gange 3, idet der inden programmet startede i 2009 kun var 10

gårde, som producerede.248 En evaluering er blevet påbegyndt, men

ingen resultater kan præsenteres endnu.

Det daværende NUTEK og det nuværende Tillväxtverket har i perio-den 2008–2010 et program til miljødrevet erhvervsudvikling, hvor der er afsat 35 mio. SEK. Programmet skal fremme kommercialiseringsfasen for nyudviklede produkter. 60 virksomheder har fået tilskud. Projektet

er lige ved at gennemføre en evaluering.249 Der er blevet satset på:

 Netværk og matchmaking

 Miljødrevet erhvervsudvikling

 Udvikling af systemløsninger

 Støtte og koordinering ved udbud

──────────────────────────

245 Technopolis: Utvärdering av Miljöinriktad fordonsforskning, juni 2011, 23 sider.

246 Teknikmarknad: Notat om tilskudsmidler, november 2011, 13 sider.

247 Teknikmarknad: Notat om tilskudsmidler, november 2011, 13 sider.

248 Jordbrugsdepartementet: Jordbruksprogrammet 2007–2013, 2010, 372 sider.

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 185

Projektet har resulteret i udgivelse af et antal publikationer om system-løsninger, cleantech, kommuners efterspørgsel etc.

VINNOVA har i perioden 2008–2010 40 mio. SEK til at gennemføre et program for fremme af investeringer i IT og miljøteknik, inklusiv forsk-ning i udvikling af bæredygtige byer.

Som budgetforslag for 2012–2014 vil regeringen afsætte 2,9 mia. SEK til udvikling af energiteknologi. Demonstrationsaktiviteter prioriteres sammen med fokus på langsigtet strategisk energiplanlægning. 140 mio. SEK skal bruges til rådgivning til at sprede og gennemføre tilpasning af nuværende teknologi. Forskning får tilført 210 mio. SEK., 30 mio. SEK skal bruges til smart energinet, energieffektivisering får 220 mio. SEK, biogas skal have 180 mio. SEK. Beslutningen herom forventes i decem-ber 2011.250

Dette var nogle af vigtigste initiativer, der er afsluttet for nylig, er i gang eller skal komme i Sverige.

Bæredygtige/Hållbare byer

I september 2008 blev der etableret en delegation for at fremme bære-dygtige/hållbare byer. Denne delegation virker i perioden 2008–2012 og skal være det nationale samlingspunkt for arbejdet med bæredygtige byer. Delegationen skal også formidle og styre de midler, som er til rå-dighed til at fremme bæredygtige byer. Klimaprofilen skal være rimelig tydelig i bevillingen af midlerne. Delegationen består af en bestyrelse på 15 bestyrelsesmedlemmer og et sekretariat, som hidtil har haft 5 ansatte pr. år i gennemsnit. Af de tilgængelige midler har der hvert år været 10 mio. SEK til administrationen af delegationen mv. Delegation er tilknyt-tet Miljöverndepartementilknyt-tet. Delegationen har sin egen hjemmeside www.hallbarastader.gov.se

Bæredygtige byer er en ny helhedstilgang til byudvikling, som omfat-ter mange forskellige temaer:

Effektive affaldssystemer, efterbehandling af forurenede områder, en motor for vækst, energieffektivisering, vedvarende energi, natur i og nær byer, planlægning af miljøvenlige transporter, smarte bygninger og byggemetoder, byen som attraktiv livsmiljø, vand og afløb i kredsløb etc.

Den totale finansiering fra delegationen og dets sekretariat er følgende: 2009 140 mio. SEK

2010 200 mio. SEK 2011 30 mio. SEK 2012 30 mio. SEK I alt 400 mio. SEK

──────────────────────────

186 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

Delegationen har afrapporteret de første 2 år til regeringen med en SOU

af den 22. december 2010,251 dvs. forbruget af de 340 mio. SEK. I denne

rapport gennemgås en lang række af forhold ved delegationens arbejde med bæredygtige byer. Det er en ganske omfattende rapport med mange detaljer. Som eksempel på hvad der er givet tilskud til, kan det fortælles, at delegationen i 2009 gav støtte til 3 investeringsprojekter og 14 plan-lægningsprojekter.

Arbejdet med bæredygtige byer følges af Riksdagen, som har lavet en

egen vurdering.252 Denne vurderings sammenfatning har følgende

kon-klusioner:

 Bæredygtig byudvikling er ikke tilstrækkelig godt defineret, hvilket

har medvirket til at indretningen af statens satsning er blevet utydelig

 Mange myndigheder arbejder med bæredygtig byudvikling, hvorfor

det er vigtigt med en tydelig ansvarsfordeling mellem

myndighederne. Der er både fordele og ulemper ved, at arbejdet er organiseret som en delegation

 Arbejdet bør præges af langsigtethed og kontinuitet, og det bør

målrettes både små og store byer i hele landet

 Bidraget har medvirket til at sætte gang i byudviklingsaktiviteter,

men det er for tidligt at bedømme bidragets faktiske effekt

 Der er begrænset nytænkning i de projekter, som har søgt om midler

og få tydelige eksempler på muligheder for øget miljøeksport. Ansøgningsprocessen har været relativ enkel

 Grønområdernes vigtighed er blevet ønsket vægtet i satsningen på

bæredygtig byudvikling. Dette er sket, og det er fortsat vigtigt at følge dette

 Det er vigtigt, at satsningen følges op og vurderes, samt at

resultaterne spredes. Regeringen bør også årligt informere om og bedømme resultaterne af de indsatser, som bliver gjort på området Skønt Riksdagens vurdering ikke er en traditionel uafhængig ekstern vurdering, giver den dog en række informationer til at sætte indsatsen i et bredere perspektiv. Det er noget nemmere at forstå denne tilgang end den traditionelle beskrivelse, som ikke er synderlig kritisk.

I februar 2011 udgav VINNOVA, Sveriges innovationsstyrelse en pub-likation med titlen: Framtid med växtvärk om bæredygtige byer, og

hvil-ket markedspotentiale der er i byerne for miljøteknik.253

──────────────────────────

251 SOU: Delegationen för Hållbare städer, Miljövårdsberedningen jo 1968:a, 115 sider.

252 Rapport fra Riksdagen: Uppfölgning av statens satsning på hållbare städer, Stockholm 2010, 295 sider.

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 187

Rapportens hovedkonklusioner er:

 Bæredygtige byer handler ikke kun om miljø, men også om økonomi

og social bæredygtighed

 Udviklingen af byerne er snarere en proces end en tilstand. Sverige

betragtes internationalt som langt fremme inden for mange af de temaer, som berøres

 Der findes en række delmarkeder i forbindelse med udviklingen af

bæredygtige byer, ikke kun et marked. Dette betyder, at markedsforudsætninger, behov og løsninger er forskellige

 Erhvervsforudsætninger og -modeller viser forskellige karakteristika

afhængig af de involverede aktører. Man kan nævne forskellen mellem private og offentlige aktører

 Bæredygtige byer indebærer et nyt og vanskeligere niveau af

integration og systemtænkning

I vurderingen af byers udvikling identificeres to stærke tendenser: 1) en strukturel transformering mod en meget større andel af befolkningen bosiddende i byer, og 2) de lokale og globale miljø- og klimaudfordrin-ger. Ikke mindst for det globale klima har det betydning, hvad der sker i byerne, idet man bruger 75 % af energi i byerne, selv om det kun er halvdelen af befolkningen, der bor i byerne.

En række virksomhedsområder nævnes i forbindelse med udfordrin-gen at udvikle bæredygtige byer:

 Byplanlægning, som får et langt større ambitionsniveau end den

hidtidige mere fragmenterede byplanlægning

 Byggesektoren, som ligeledes får langt flere udfordringer og skal

realisere flere ambitioner

 Den grundlæggende infrastruktur med energisystemer,

vandsystemer og affaldshåndtering

 Kommunikation og transport

 Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

 Tjenester for indbyggere og virksomheder

På samtlige disse virksomhedsområder handler løsningerne ikke bare om teknik og innovation. Der skal ofte skabes helt nye og mere komplek-se løsninger.

I et byudviklingsperspektiv ser publikationen på 3 situationer for ud-vikling af byer:

 Nybygninger af bydele eller hele byer. I dette marked er der stor

frihed til at planlægge og gennemføre nye løsninger

 Ombygning eller renovering handler om at erstatte eller forbedre den

188 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

 Slumforbedringer indebærer en social problemstilling, i og med at

det typisk er områder, hvor der bor mange fattige

Publikationen foretager også en vurdering af mulighederne for svensk erhvervsliv. Hjemmemarkedet i Sverige betragtes som utroligt vigtigt, i og med at Sverige vurderes som et foregangsland. En række virksomhe-der nævnes inden for de respektive virksomhedsområvirksomhe-der.

Og endelig nævnes en række eksempler på bæredygtige byer i Sveri-ge. Mest kendt er vel Hammerby Sjöstad i Stockholm, men Norra Djur-gårdsstaden nævnes også som den næste større satsning i Stockholm. Malmø nævnes med området i forbindelse med messen Bo01 2001. An-dre bydele nævnes.

Rapportens styrke er, at den beskriver et forholdsvist nyt område, bæredygtige byer, samlet med mange forskellige aspekter, miljømæssige og ikke mindst erhvervsmæssige, og den skitserer hvilke muligheder dette giver for svenske virksomheder. Hvis man ikke kender ret meget til begrebet bæredygtige byer, og hvordan mulighederne udvikler sig her, er det et udmærket sted at starte og skabe sig et overblik.

Rapportens svaghed er omvendt, at den ikke kommer tilstrækkeligt dybt ned i temaet, sikkert fordi temaet består af mange forskellige tema-er, som ses i sammenhæng. Det gør den vanskelig for virksomheder at bruge, som mere detaljeret inspirationskilde.

6.4 Den svenske regerings strategi for miljøteknik i

In document Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande : En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene 2004-2011 (Page 184-190)