Konklusion på Islands aktiviteter

Det vurderes, at der er lidt over 40 virksomheder, som arbejder med miljøteknologi i Island. Af disse arbejder 25 med energiteknologi, herunder 8 med speciale i geotermisk energi. Den årlige omsætning skønnes at være 700 mio. DKK, mens eksporten vurderes til ca. 325 mio. DKK for året 2010. Der er allerede i Island er klar erkendelse af, at man skal have mere detaljeret information om virksomhederne, og hvordan de udvikler sig år for år. Et sådant materiale bør årligt opdateres, så virksomhederne selv og myndighederne kan følge udviklingen.

Der er generelt et stort behov for kortlægning af status og potentiale af miljøteknologi i Island for at identificere hvor styrkerne ligger, hvilken størrelse sektoren har, og hvad der er virksomhedernes største udfordringer.

Der er ingen tvivl om, at Island tidligere har gjort en enormt indsats for, at landet kan udnytte de rigelige geotermiske energikilder til elektricitet og varme. Island er verdenskendt for denne betydelige

──────────────────────────

192 Det Islandske parlaments udvalg for fremme af grøn økonomi (2011). Efling græns hagkerfis á Íslandi.

Sjálfbær hagsæld –samfélag til fyrirmyndar. (På islandsk). (Fremme af grøn økonomi i Island. Bæredygtig velstand – et samfund som forbillede). http://www.althingi.is/pdf/Graent_hagkerfi.pdf

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 137

indsats. På trods af dette eller måske også på grund af dette har Island kun i ganske få år beskæftiget sig med udviklingen og anvendelsen af miljøteknologier, sådan som det er fremkommet fra 2004. Myndighederne har været tilbageholdende og en målrettet indsats for miljøteknologi har manglet. Imidlertid har den private sektor været meget opmærksomme på nye muligheder, og på en meget kort tid er der vokset en række virksomheder frem på området. Myndighederne har en række forskellige instrumenter, der kan anvendes til at fremme en hurtigere udvikling, og i anbefalingerne fra Parlamentets udvalg om fremme af grøn økonomi findes der nogle målrettede forslag i denne retning. Faktisk er det nødvendigt, at myndighederne tager et større initiativ i denne henseende. De fleste virksomheder inden for miljøteknologi i Island eksporterer en del af deres produktion eller har planer om eksport. Trods dette er det vigtigt at have et godt hjemmemarked, især når produkterne er i udviklings- og testfasen. Her bør myndighederne hjælpe til med at etablere demonstrationsanlæg og gerne skabe en efterspørgsel efter produkterne om muligt.

Manglende forsikringer kan være et hinder for start-up virksomheder, både inden for miljøteknologi og andre sektorer. Dette er navnlig kreditforsikring, men kommercielle forsikringer i kobling til eksport er også vigtige i dette henseende. Finansieringen af nye virksomheder inden for miljøteknologi kunne lettes ved at oprette en særlig „grøn garantifond“, f.eks. i samarbejde mellem staten og finansielle institutioner, som ville garantere lån til voksende virksomheder i grønne aktiviteter. Ingen sådan fond er tilstede i Island. Man kunne også lære sig noget af Kvindernes lånegarantifond, der har opereret i Island i nogen tid.193

Íslandsstofa kunne anvendes mere aktivt end det sker for nuværende til at hjælpe til med at skabe forretninger i udlandet inden for miljøteknologi. Íslandsstofa arbejder meget med at tiltrække udenlandske investeringer til Island, samt bistå turisterhvervet, fiskeindustrien og andre parter i deres markedsføring. Imidlertid har miljøteknologi ikke været på organisationens prioriteringsliste. I forbindelse med dette opstår der behov for at styrke billedet af Island som et land med miljørigtige løsninger. Island har en helt unik position på det miljøteknologiske område, eftersom al elektricitet kommer fra vedvarende energi allerede. Dette bør markedføres langt bedre internationalt.

Det er blevet nævnt adskillige gange, hvor vigtigt det er at fremme uddannelse med henblik på at styrke den tekniske viden og færdigheder på miljøteknologiområdet. Specialisering indenfor dette område bør dog ikke ske på bekostning af tværfaglig viden, hvor teknisk viden er vævet

──────────────────────────

193 Velferðarráðuneytið (2011). Lánatryggingasjóður kvenna endurvakinn. Frétt á heimasíðu 8. mars 2011.

138 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

sammen med emner inden for samfundsvidenskab, forretnings- og marketingområdet, for at nævne nogle få. Måske er der et behov for at slå uddannelsesinstitutioner sammen på dette område i Island og forbedre deres forhold til forskningsinstitutioner og andre dele af støttesystemet.

Effektiviteten i udnyttelsen af geotermisk energi i Island er stadigvæk begrænset, dersom det kun er muligt at producere elektricitet fra de varmeste dele, nemlig fra geotermisk damp. En stor mængde varmt vand går til spilde, da man allerede har mødt efterspørgslen efter varmt vand i de bolig- og industriområder, som ligger i overskuelig afstand fra de geotermiske kraftværker. Det burde være et mål at maksimere værdien af disse ressourcer ved at udnytte overskudsvarmen samt råvarer i røggassen. På dette område ligger der gode muligheder for innovation indenfor miljøteknologiområdet. Overskudsvarme og kuldioxid fra kraftværker kan f.eks. bruges til produktion af fødevarer i såvel små mængder som i store, og overskudsvarmen kan desuden anvendes i akvakultur og produktion af alger, som har den fordelagtige egenskab at være de af jordens organismer, som vokser hurtigest. Fra alger kan man blandt andet producere forskellige kemiske produkter, biobrændsel og foder til opdrætsfisk og husdyr, for at nævne nogle få. Tilsvarende vil det være muligt at konvertere svovlbrinte (H2S) i ren svovl til industriel produktion, og svovlbrinte frigives i store mængder fra nogle geotermiske kraftværker, som f.eks Hellisheidarvirkjun ved Reykjavik.

Miljøteknologiens udvikling drejer sig ikke kun om teknologisk innovation. Lovgivning, styring og infrastruktuer er også afgørende. Der opstår et behov for at undersøge på, hvilken måde virksomhedernes omstændigheder kan forbedres gennem samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, etablering af klynger, uddannelses-muligheder, nye måder at finansiere o.s.v.

Island er i de fleste henseender en ideel platform til at teste forskellige nyskabelser i brugen af vedvarende energier inden for transport. Der er endvidere et behov for at undersøge nærmere, hvordan det er muligt at udnytte sådanne muligheder i samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

Miljøministeriet i Island giver årligt en miljøpris (kuðungurinn) til en person eller virksomhed, som synes at have været i front med miljøarbejdet. Disse priser har en generel karakter, men der gives ingen særlig pris til præstationer indenfor miljøteknologi. En sådan „clean tech-pris“ kunne fungere som et vigtigt incitament for enkeltpersoner og virksomheder inden for miljøteknologi. I denne forbindelse har man

blandt andet henvist til en danske pris.194

──────────────────────────

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 139

Vigtigst af alt er, at de islandske myndigheder udarbejder en strategi og en langsigtet handlingsplan for en fremme af miljøteknologi. En sådan politik bør være særlig opmærksom på finansielle støtteordninger for de virksomheder, som arbejder med at udvikle nye løsninger på dette område, grøn kreditforsikring, anvendelse af økonomiske incitamenter og de enkelte institutioners rolle i arbejdet. Tilskudssystemet bør kunne forenkles, og man må sikre, at der eksisterer den viden og åbenhed, der er nødvendig for at fremme denne industri, som i de fleste tilfælde kræver en tværfaglig indsigt.