16. Børn lærer det, de ser og hører
16.2 Grundskoler
I samtlige grundskoler overlod lede rne ligestillingsprojektet til lærere. Det var derfo r de enkelte lærere der havde ansvar for gennem førelsen af projektet, o g blot enkelte elevgrupper, der blev be rørt af proje kterne. Derfor var der meget lidt debat der spredte sig i skolesamfundet. Derimod er det klart, at skolem yndigheder og skoleledere har ansvaret for at loven overholdes og at ligestillingsundervisning indføres i alt skolearbejde.
16.2.1 Lækjarskóli: Ligestillingstoget
I Lækjarskóli i Hafnarfjörður var m ålgruppen en 9. klasse. Eleverne dan-nede en otte personers styregruppe sammen med stu dievejlederen. Pro-jektet, som eleverne kaldte Ligestillingstoget, gaf de m stof til eft ertanke og bevidsthed om ligestilling. E n af de ting de observerede, var at piger
Ligestilling i skolen 115
har nemmere ved at træde ind i traditionelle mandeområder mens drenge-ne har sværere ved at træde ind på traditiodrenge-nelle kvindeområder.
Lundarskóli: Kønnenes ligestilling / Studie- og erhvervsvejledning Målet er at udvide elevernes horisont og få dem til at træde uden for egne forestillingsrammer om studier og erhverv.
16.2.2 Vogaskóli: Fra Snorre til vore
I Vogaskóli i Reykjavik blev der arbejd et med to ald ersgrupper, 4. og 6. klasse. Fra S norre til vore Målet er at elever bliver mere bevidste o m ligestilling gennem historien til vores dage. Det so m lærerne fandt mest vigtigt var at integrere arbejdet i flere skolefag. Diskussionen og arbejdet med ligestilling skal ind i al undervisning og skal ikke isoleres som et fag eller et projekt. Derim od har alle ansatte i skolen be hov for undervisning og bevidstgørelse om kønnenes ligestilling og diskursen med børnene.
Diskursen er vigtig. Hvordan taler vi med børnene ? Er vi m ed til at styrke forældede ideer om kønnenes stilling og stereotyper?
Derudover arbejdede man med et ligestillingsprojekt i 6. klasse. Pro-jektet hedder Fra Snorre til vore og er en selvstændig forlængelse af pro-jektet i 4. klasse. Sam tlige projekter er tilgængelige på hjemmesiden [www.jafnretti.is].
16.2.3 Vogaskóli, 4. klasse: Kønnenes ligestilling fra landnam til vore dage
Projektet bestod i at b evidstgøre børnene om ligestilling igennem historie-undervisningen.
16.2.4 Hörðuvallaskóli: Der hvor der står to træer, der har vi en skov
Projektet har til formål at styrke børnenes bevidsthed om ligestilling med målrettet studie- og erhvervsvejledning på samtlige skoletrin.
Over 100 mennesker deltog i et vel l ykket seminar. Lærere, elever og ansatte på skolerne har udført et uvurderligt og uselvisk pionerarbejde når det gælder li gestillingsundervisning og ligestillings arbejde i skolen. Da projektet sluttede, afleverede skolerne rapporter om projekternes gennem-førelse, proces og resultate r. Hvad der gik go dt og hvad der gik mindre godt. Hvad vi har lært og hvad vi ka n formidle videre til andre skoler. Forsknings- og udviklingscentret på Akureyris U niversitet vil følgende evaluere projektet i sin helhed. Elevernes holdninger blev målt ved pro-jektets begyndelse og afslutning, og skolernes kontaktpersoner blev inter-viewet. I børnehaverne bliver pædagogernes og andre ansattes holdninger målt. Projektets afslutningsrapport vil formentlig foreligge i oktober.
De elever, d er deltog i grundskoler nes projekter i ligestillingsunder-visning var i alderen ni til 15 år. Inden projekterne i skolerne blev søsat,
116 Ligestilling i skolen
målte man elevernes holdninger til kønnenes stilling i islandsk samfund, i arbejdslivet og deres holdninger til arbejde. Knap 70 % af børnene anså at mænd havde stærkere stilling end kvi nder. 29 % anså at kønnene var ligestillet. Mens 4 % anså at kvinder var bedre stillet end mænd.
Den samme tendens gør sig gældende når vi ser på elevernes holdning til kønnenes muligheder i arbejdslivet. Størstedelen af børnene mente at mænd havde flere muligheder end kvi nder på arbejdsm arkedet. 48 % mente at kvinder og mænd havde samme muligheder. Mens 2 % mener at kvinder har flest muligheder.
Disse svar viser at børn mener at mænd er bedre stillede end kvinder i det islandske samfund, og at mænd har flere muligheder end kvinder i arbejdslivet.
Når vi ser på børnenes holdninger til arb ejde, så kunne man spore en tydeligt kønnet tænkning ved projektets begyndelse. Børnene anser f.eks. a t mænd er bedr e snedk ere og lastb ilschauffører end k vinder. Mens kvind er er bed re sygeplejersker og jord mødre end mænd. Et parlamentsmedlem og en sekretær er ikke lige så kønnede erhverv selv om der er en tendens til at anse at kvinder er sekretærer og mænd er parlamentsmedlemmer.
Samfundets normer påvirker hvilke stu dier og erhve rv, vi vælger, og mange afviser f.eks. studier med den begrundelse at det ikke passer deres køn. Samfundets holdninger forhindrer dermed tit at indivi det kan udfol-de sig på egne præm isser uanset køn. Ligestilling drejer sig nemlig ikke om at alle er ens, men snarere at alle har muligheder for at udfolde sig på egne præmisser uanset køn.
Stadig flere kvinder gør indtog i traditionelle mandefag men det mod-satte kan man ikke sige om mænd, de har det tilsyneladende meget svære-re ved at gå ind i traditi onelle kvi ndefag. Stadigv æk er de hol dninger dominerende, at drenge går under sin st and, at de er hom oseksuelle eller mærkelige, h vis det falder dem i nd at blive børnehavepædagog er eller sygeplejersker. Kønsrelateret studie- og erhvervsvalg er derfor bl.a. med til at det ikke lykkes at udnytte kønnenes erfaringer, kundskaber og talen-ter til fulde, og at der er f orskel på kvinders og mænds løn. Derfor er det meget vigtigt at fokusere i højere grad på børn og unge i arbejdet for lige-stilling. Med sy stematisk undervisning og diskussioner helt fra skolens begyndelse kan vi gi ve unge mennesker muligheder for at tage enge be-slutninger om deres fremtid, uafhængigt af hæmmende kønsstereotyper. Men hvad er resultaterne fra liges tillingsundervisning og/eller ligestil-lingsarbejde i skolerne? Vi vil se på to s koler, der deltog i udviklingspro-jektet Ligestillingsundervisning i børnehaver og gru ndskoler. Men inden vi går videre vil jeg under strege tydeligt at der ikke var tale o m en kon-kurrence i ligestillingsundervisning.
På den ene skole arbejdede man hele venter, støt med elevernes hold-ninger. Den anden skole h avde derimod et løsere greb om projektet. Den første måling viser at elevernes holdning til erhvervet parlamentsmedle m
Ligestilling i skolen 117
var meget ens. Men når vi ser på den sidste måling viser det sig at der er sket meget lille holdningsændring i den skole hvor ningen var mest passiv. På den anden skole hvor ligestillingsundervis-ning/ligestillingsarbejde var mere aktivt, kan vi derimod konstatere en del ændringer i e levernes holdninger. Ca. 2 0 % af de elever, der havde lagt ud med at mene at mænd var bedre til at udføre dette erhverv, var nu nået frem til at kønnene var li ge gode til det. Hvilken bety dning har denne holdningsændring blandt så stor en gruppe blandt børnene i klassen?
Udviklingsprojektet Ligestillingsundervisning i børnehaver og gr und-skoler gav os værdifulde erfaringer men man kan sige at vi beg yndte i den forkerte ende. I stedet for at lægge vægt på lig estillingsundervisning for eleverne, havde det været mere nærliggende at sty rke lærernes kund-skaber om kønsvidenskab og ligestilling. Men man må begynde et sted og nu har vi høstet disse erfaringer.
Forudsætningerne for en sy stematisk ligestillings undervisning på
samtlige skoletrin er veluddannede lærere inden for ligestilling og
kønsvidenskab. Som regel har m an ikke budt på særlige kurser i k ønsvi-denskab i læreruddannelserne selv om man nogle steder har budt på valg-frie kurser på dette område. Kønsvidenskab bør være et obligatorisk fag i læreruddannelsen og være bedre repr æsenteret inden for efterud dannel-sestilbud for lærere. Et af projektets produkter et et efteruddannelsestil-bud for lærere. Ligestillingscenteret in dleder nu et efteruddannelseskur-sus ofr lærere og den første undervis ningsdag fandt sted i Fjarðab yggð i midten af august. Endvidere bydes der på kortere k ursusforløb og fore-læsninger på enkelte skoler. Målet er at støtte skolemyndigheder og sko-leledere til at overholde l oven og indlede ligestillingsarbejde og ligestil-lingsundervisning i alt skolearbejde.
Flere steder i undervisni ngssystemet er der uløste opgaver når det gælder udformning af ligestillingspoliti k i overensstemmelse med loven og offentlig strategi og d et er skol emyndigheder og skoleledere der har ansvaret for dette. Derfor må man styrke studie- og erhvervsvejledning og fokusere på at præsentere studie- og e rhvervsvejledningens m uligheder og give eleverne bedre ind sigt således at de har et friere valg og i kke er hæmmet af gældende normer.
Power Point-præsentation:
[http://formennska2009.jafnretti.is/D10/_Files/%C3%9Ea%C3%B0_l%C3%A6ra _b%C3%B6rnin_sem_fyrir_%C3%BEeim_er_haft.pdf]