Kønsroller i Hervør og Høgni 2001–2008

8.5.1 Sammenfatning

De næste store læsebogsfremstød starter omkring 2000, hvor man begyn-der at udgi ve en serie læsebøger om tvillingerne Hervør og Høgni. Der har ikke været skrevet læsebøger til 1. klasse siden 1967, bortset fra at der er lavet hæfter med opgaver, som ha r været flittigt brugt til den første læseindlæring. Her tænker jeg særlig på hæfterne med blomsternavne som Hervør Jákupsson har lavet, men som jeg ikke har taget med i m in undersøgelse.

54 Ligestilling i skolen

Jeg skal ikke komme ind på den pædagogiske op bygning, for det lig-ger uden for min opgave her, men kun bemærke at det er tydeligt at læse-bogen bærer præg af at der er fokuser et meget på de nyeste teorier inden for læseindlæring. Der læg ges større vægt på selve læseindlæringen end på at formidle en særlig færøsk kanon.

Det at bruge en pige og en dreng i læsebøger er ikke noget nyt fæno-men, hverken her eller i an dre lande. Den første til at bruge det hos os er Poul E. Peter sen med børnene Ása og Óli, der er senere blevet brugt i læsehæfterne af Hervør Jákupsson, så er det Steinbjørn B. Jacobsens Mia og Dia, og så nu Hervør og Høgni.

Ved at bruge tvillingeparr et Hervør og Høgni får man skabt et rum, som er det samme for b åde pige og dreng eller netop ikke det samme, hellere et sammenligneligt univers. De t som denne ene alver, laver den anden også eller lige det modsatte.

I Hervør og Høgni til 1. klasse er de r lagt vægt på ligeværdighed. Det vil sige, at man har valgt et tvillingepar, der i mange tilfælde l aver det samme. Derved får man også brugt det pædagogiske princip om gentagel-ser, idet tekster til så små børn jo ikke må være så lange og detal jerede. Eksempel:

„Vi leger sammen. Så skændes vi. Så græder vi. Så bliver v i kede af det. Så taler vi sammen.“

Det er lagt megen vægt på, at børnene laver de samme ting, de s piser is, de laver mad, de skal i skole, de skal i seng, de driver får, de leger med computer, de læser, de fisker med bedstefaren, de spiller fodbold, etc.

Der lægges o gså vægt på at forældrene er fælles o m opgaver, so m at lave mad, vaske, fisker, laver julepynt etc.

Det er klart at fædre og sønner, m ødre og døtre også bliver belyst tra-ditionelt, faren i båd, drengen fisker, pigen læser og moren vander blom-ster, men jeg vil konkludere at det bogen belyser, er meget varieret fami-lieliv og har løst lidt op for rigide kønsroller.

Rannveig Hovgaard og John Næs Berg: Hervør og Høgni og hini, 2004 – Rannveig Hovgaard og John Næs Berg: Hervør og Høgni í triðja, 2008

I læsebøgerne til 2. og 3. klasse er mængden af ord bet ydelig større og historierne bliver også meget længere. Det har i dette tilfælde den konse-kvens, at de bliver mere traditione lle, dvs. både gammeldags og traditio-nelt kønsroll estereotype. Med det resulta t, at der hvor b ogen t il første klasse helt tydeligt lægger vægt på et ligeværdigheds princip, går disse to bøger helt andre veje.

Lad mig tage nogle eksempler: En far og hans sønner tager ud at fiske, de får masser af fisk og kommer hjem , hvor noget af fisken bliver hængt op at tørre, noget bliver lagt i fryseren, men noget skal laves til frikadeller dagen derpå. Moderens rolle i hele fo rløbet er at fortælle far og sønner, hvor dygtige de er (raskir) at de har fanget så mange fisk.

Ligestilling i skolen 55

I fortællingen om slagtning af får er det stort set fædre, bedstefædre og sønner, der har en rolle i s lagteriet. Arbejdsprocessen standser ved slagt-ningen, der bliver ikke sagt noget om, hvad der videre sker med kødet.

Ved beskrivelser af familieliv i disse bøger, er det tydeligt, at fokus er lagt på b ørnenes liv, o g at børnene m eget ofte lever sit eget liv løsrevet fra voksne. Der hvor de voksne i familie n kommer med i historien, er de faktisk næsten lige så tradi tionelt beskrevet som i ældre tekster, dog m ed den ændring at kvinders roller forsvinder i den blå luft. På en måde er det som om, at det nu ikke længere er legalt at omtale kvinder og køkken i en og samme sætning med det resultat, at denne side af familielivet, kvinders bidrag til m ad, næsten er fuldstændig f orsvundet, og at hun endnu ikke rummes i nogen anden rolle.

Sammenfattende kan siges, at kønsro llefordelingen i de allernyeste bøger, er meget skuffend e. En ændrin g er selvfølgelig sket: der findes kvindelige lærere, og kvin der har andre lavtlønnede jobs, som assistenter på posthus, fritidshjem og hos tandlæger, de er hjemmehjælpere og semi-narieelever bl.a. De fl este mænd er st adig konger, mange er også lærere og bønder. Derudover har de højt lønnede jobs som læge, dyrlæge, præst, kaptajn og tandlæge, og de har spændende jobs som skoleinspektør, poli-timand, professionel fodboldspiller, vide nskabsmand og er skibsejere og endda præsidenter.

Det tragiko miske er at for første gang i 2001 bli ver der fortalt om kvinder med lønnet arbejde, de er lære re. Men samtidig bliver de kritise-ret og skældt ud for at de er årsagen til, at skolen er b levet så feminin, at drenge er utilpassede i skolen.

Jeg har mange indvendinger imod dette synspunkt: et meget betydeligt modargument er, at kvinder altid har taget sig af b ørn, både pi ger og drenge. På F ærøerne har kvinder endd a været meget vant til, at de har opdraget børnene alene, men manden har været ude at fiske i lange perio-der. Så jeg k an ikke rigtig se, hvorfo r det pludselig skulle været blevet usundt f or dr enge at blive opdraget af deres mor, eller undervist af en kvindelig lærer.

Jeg har i andre sa mmenhænge forsøgt at argu mentere for, at år sagen til utilpassede drenge i skolen, m å ses fra mange forskellige vinkler, der kan f.eks. være tale o m resursesvage forældre, dårlige lærere og s koler. Det kan i høj grad også skyldes, at vi till ægger drengerollen et ideal, som er langt fra, hvordan virkeligheden ser ud. I de allern yeste læsebøger får drengene stadig tildelt roller som konge, bønder og fårehyrder, og det har jo absolut ingen forbindelse med rea liteterne. Vi kan jo ikke væ lge en færøsk kon ge, og der er b egrænset, hvor m ange af vores sønner blive r bønder og fårehyrder, med de ejendomspriser, vi har.

Summa summarum, så har vi brug for undersøgelser, som kan gøre op med denne forfærdelige mytedannelse omkring feminint kontra maskulint i skolen.

56 Ligestilling i skolen