Arnfríður Aðalsteinsdóttir, projektleder, Islands Ligestillingscenter
Oplægget er tredelt:
Hvad siger loven om ligestilling?
Hvad fortæller islandsk forskning om ligestilling?
Præsentation af projektet Ligestilling i børnehaver og folkeskoler
Ligestilling betyder, at begge køn er lige synlige i samfundet, at de har lige stor mag t og tager lige stor del i det offentlige og private liv. Men hvor er ligestillingen? Skønt Island i 30 år har haft e n lov, der skal sikre lige ret for kvinder og mænd, er der stadigvæk lang vej igen. Kvinder er i mindretal på topposter m ens mænd er i m indretal in den for om sorg og den pædagogiske sektor.
Der er stadig kønsbundne lønforskelle. Undersøgelser viser, at kvinder kun f orlanger 80 % af m ændenes løn. Hvorfor vurderer kvinder deres arbejde lavere end mænd? Hvad ka n man gøre? Der er en indb ygget skævhed der bør rettes op på. Hvis vi vil have ligestilling kræver det ny-tænkning og undervisning. Her spiller skolen en hovedrolle.
7.1 Ligestillingsloven
Ifølge lovens § 23 om li gestilling og ligeret for kvinder og mænd fra 2008, skal der undervises i ligestilling på sam tlige skoletrin. Alle børn skal lære om kønnenes ligestilling og forberedes til fælles ansvar o g del-tagelse i samfundslivet, både i familien og erhvervslivet. I loven f remgår det ligeledes, at der i al planlægning a f skole- og fritidsaktiviteter skal arbejdes hen imod kønnenes ligestilling.
Dette indebærer, at der skal tages højde for begge køn i al planlægning og alle beslutninger. Undervisningsmateriale skal være udformet så begge køn er lige repræsenteret. Studie- og erhvervsvejledning i skoler ne skal være ens til begge køn. Undervisningsministeriet har hånd i hanke med ligestilling i skole- og fritidsaktiviteter. Der skal ansættes en ligestillings-konsulent i Undervisningsministeriet. Loven er helt klar. Islandske under-søgelser viser at:
44 Ligestilling i skolen
Kønsbestemt erhvervsvalg er stadig udbredt (Islands
Arbejdsgiverforening 2007)
Unge mænd forventer højere løn end unge kvinder
(Ligestillingscentret, 2007)
Fordomme og lav løn skræmmer mænd væk fra traditionelle
kvindejobs (Steinunn Jónsdóttir, 2006)
Kønsopdelt arbejdsliv har den største skyld for kønnenes lønforskelle
(Þorgerður Einarsdóttir og Berglind Rós Magnúsdóttir, 2005)
Unge mennesker ser mere negativt på ligestilling end ældre (Andrea
Hjálmsdóttir, 2007)
7.2 Kønnenes socialisering
Samfundets syn påvirker vores valg af uddannelse og erhverv. Mange ude-lukker på forhånd en uddannelse, fo rdi den ikke passer til deres køn. Sam-fundets syn kan således forhindre en person i at udnytte sine evner til fulde.
Ligestilling betyder ikke, at alle skal være ens men at de får m ulighed for at gøre d et, de selv vil, uanset køn. Flere kvinde r gør deres indtog i traditionelle mandefag. Det samme gør sig ikke gæl dende for mændene . Her gælder det stadigvæk, at mænd, der vælger at bl ive børnehavepæda-goger eller sygeplejersker, bliver anset for at være anderledes, måske homoseksuelle.
Ligestilling i skolen 45
7.3 Kønsbundet studie- og erhvervsvalg
Kønsbundet studie- o g er hvervsvalg f orhindrer den e nkelte i a t p røve kræfter med den uddannelse eller de t arbejde, han/hun interesserer sig for og er god til. Personens køn bliver den afgørende faktor ved valg af uddannelse og job frem for evner og lyst. Begge køns erfaringer, viden og evner udnyttes derfor ikke fuldt ud på alle områder. Der er forskel på mænds o g kvinders i ndtægter. Der for er det vigtigt, a t v ore børn får undervisning i ligestilling i børnehave og folkeskole. Den formelle lige-stilling o pnås m ed lo ven, m en de n virkelige ligelige-stilling af hænger a f nytænkning.
Ligestillingscenteret, Social- og socialsikringsministeriet og fem kom-muner er i vinters gået sammen o m at udvi kle et u dviklingsprojekt, der har til form ål at sty rke ligestillingsarbejdet i skolerne. Undervisningsm i-nisteriet støtter projektet samt adskillige sponsorer. Projektet er todelt. En hjemmeside blev åbnet den 17. september 2008. Den er åben for alle, der vil lære noge t om ligestilling eller skal undervise i li gestilling i skolerne [www.jafnrettiiskolum.is].
7.4 Forsøgsmateriale om ligestilling
Ligestillingsmateriale, so m fem børne haver og fem skoler har anvendt skoleåret 2008–20 09: Som meren 2009 forventer man at have materiale og erfaringer, der kan bruges i lig estillingsundervisningen/ ligestillings-arbejdet i skolerne. Eksempler på ligestillingsopgaver i skolerne:
Kønnenes ligestilling fra landnam til vore dage, hvor
ligestillings-begrebet ses i et historisk perspektiv. Der blev brugt en historisk ramme, hvor kønnenes stilling blev sammenlignet fra landnam til vore dage
Den ene opgave handlede om leg, hvor børnenes lege og valg af
legetøj og legeområde blev observeret. Hvorefter man styrede legen, så drengene ikke altid legede drengelege eller pigerne pigelege
En anden opgave gik ud på at gøre skolens oplysninger tilgængelige
for alle forældre uanset køn. Det viste sig, at flere lærere henvender sig til mødrene frem for fædrene
Filosofiske samtaleopgaver i børnehaverne om kønnenes ligestilling.
Samtalerne tog udgangspunkt i børnebogen Den dag da Rikke var
46 Ligestilling i skolen
7.5 Udgivelse af en børnebog
Børnebogen Den dag da Rikke var Rasmus – Den dag da Frederik var
Frida er blevet oversat og distribueret t il samtlige børnehaver og
folke-skoler i Islan d. Bogen skal bruges til at lære de y ngste børn om ligestil-ling. I b ogen følger vi en pige og en dreng, der våg ner en dag som det modsatte køn. Vi oplever de forventn inger og krav, der bliver stillet til dem på grund af deres nye køn. Med bogen følger en lærervejledning, der er tilgængelig på nettet.
7.5.1 Den nærmeste fremtid
Island har formandskabet i Nordisk Mi nisterråd i år. I den forbindelse er ligestillingsundervisning i skolerne et af de fem vigtigste ligestillingste-maer. Den 21. og 22. september bliver der holdt en nordisk konference i Island om ligestillingsundervisning/ligestillingsarbejde i skolen. Her bli-ver gode eksempler fra hele Norden vis t frem og taget pulsen på l igestil-ling i europæiske skoler.
7.6 Erfaringer fra projektet
Projektet Ligestilling i børnehaver og folkeskoler h ar givet os vigtige erfaringer, men man kan sige, at vi n ok er begyndt i den forkerte ende. I stedet for at lægge vægt på ligestillingsundervisning for eleverne skulle vi være begynd t med at udvide lærern es viden om kønsforskelle og øge deres forståelse af ligestillingsbegrebet.
Mangel på viden om kønsvidenskab (gender studies) spænder ben for
undervisning om ligestilling i skolerne. Forudsætningerne for l
igestil-lingsundervisning på samtlige skoletrin er kompetente lærere, der har lært kønsvidenskab og ligestilli ng. Kønsvidenskab burde være et obligatorisk fag i læreruddannelsen og en del af lærernes efteruddannelse.
Loven er klar; der skal undervises i ligestilling på sam tlige skoletrin. Mange skoler har lagt et stort arbe jde i at udform e undervisningen i lo-vens ånd for at nå de mål, der er s at. Skolelederne har ansvar for at lige-stilling bliver integreret i alt skolearbejde. I Island bliver næste skridt at styrke lærernes viden om kønsvidenskab.
Power Point-præsentation:
[http://formennska2009.jafnretti.is/D10/_Files/F%C3%86REYJAR_Arnfr%C3% AD%C3%B0ur.pdf]