35 danmark : som den gyldne sol frembryder
3 . Jeg kan finde i mit hjerte,
at min sjæl har trøst deraf, som kan lindre al min smerte,
når jeg mindes kun din grav, og betænker hvor du lå
udi dødsens fæle vrå,
og stod op med kraft og ære, hvad kan større glæde være .
4 . Ligger jeg i syndens bøje,
ligger jeg i armod ned, ligger jeg i sygdoms køje,
ligger jeg i usselhed ; ligger jeg fortrængt, forhadt, og af verden slet forladt,
skal jeg hus i graven tage, o, her er dog håb tilbage .
5 . Du for synden engang døde,
dermed er min synd betalt ; armod, usselhed og møde,
ja, min sygdom bar du alt ; jeg ved dig oprejses skal,
og af dødsens dybe dal
skal jeg hovedet oprette, al min nød kan det forlette .
nordisk litteratur til tjeneste 36
6 . Synd og død og alle pile,
som at Satan skyde kan, ligger brudte ved din hvile
udi gravens mørke land ! Der begrov du dem, og gav mig en sikker trøstestav,
at ved din oprejsnings ære jeg skal sejrpalmer bære .
7 . Som Guds søn jeg dig nu kender,
og ser din almægtighed, din opstandelse indspænder
hvad jeg tror og hvad jeg ved, mig til salighed og håb,
ja, min kristendoms dåb
i din død er som et billed og opstandelse fremstillet .
8 . Du til livet mig skal vække
ved din stor’ oprejsnings kraft ! Lad kun jorden mig bedække,
orme tære al min saft, ild og vand opsluge mig ! Jeg dør i den tro til dig,
at jeg skal til liv opstande udaf dødsens grumme lande .
37 danmark : som den gyldne sol frembryder
19 . Søde Jesus, giv mig nåde
ved din gode hellig’ ånd, at jeg så min gang kan råde
og vejledes ved din hånd, at jeg ej skal falde hen
udi dødsens svælg igen,
hvoraf du mig engang rykte, der du døden undertrykte .
10 . Tak for al din fødsels glæde,
tak for dit det guddoms ord, tak for dåbens hellig’ væde,
tak for nåden på dit bord, tak for dødsens bitre ve,
tak for din opstandelse,
tak for himlen du har inde, der skal jeg dig se og finde .
[ 38 ] 5 10 15 20 25 30 35 ludvig holberg
Maskerade
i . Akt
scene 1 Leander – Henrikleander : i sin slåbrok, gnikkende sine øjne . Henrik ! Hvad er klokken ?
henrik : gispende . Klokken går nok til frokost, herre ! Men jeg ved ikke, hvorfor vi skal stå så tidlig op . Se engang på uret, herre !
leander : Hillemænd, er det muligt ? Skulle vi kunne have sovet så længe, fire timer over middag ? Min klokke står på fire .
henrik : Ej, det er ikke muligt, herre, det må være klokken fire om morgenen .
leander : Du skal nok se, at det er så lyst klokken fire i januar måned .
henrik : Så må solen ikke gå rigtig da . Det kan jo umuligt være eftermiddag ; thi nu stod vi først op .
leander : Om solen går ikke ret, så ved jeg dog, at mit ur ikke løber også gal ; thi det er et engelsk ur .
henrik : Ej, herre ! Urværk og solskiver retter sig jo efter solen . Vil nu herren forsøge at stille solen tilbage på 10 eller 9 ; se om uret ikke straks skal avancere tilbage . Det må jeg forstå .
leander : Hvilken pølsesnak ! Jeg tror, maskeradesviren er dig i hovedet endnu .
39 5 10 15 20 25 30 35 danmark : maskerade
henrik : gispende . Med ét ord, herre , er klokken kun fire, så er det fire om morgenen .
leander : Vi kom jo ikke hjem fra maskerade før klokken fire .
henrik : Mig synes endelig, at jeg er noget sulten . Men der er Arv ; jeg vil spørge ham hvad klokken er .
scene 2
Leander – Henrik – Arv
henrik : Godmorgen, Arv ! Hvad er klokken ?
arv : Havde du fået så mange ulykker, som der er timer til fra i morges indtil nu, kunne du være en holden mand . henrik : Hvad er klokken nu da ?
arv : Klokken hænger i tårnet, og du burde hænge i en galge .
leander : Hør mig engang til den plumpe slyngel . Kan du ikke sige, hvad klokken er ?
arv : Klokken er fire, monsør !
leander : Så er det over middag da ?
arv : Efter gammel regning så er der over middag, når klok-ken er fire om eftermiddagen .
leander : Ser du vel, Henrik, at mit ur går ret ?
henrik : Gid drollen splide sådan skik . Nu har jeg sovet mit gode middagsmåltid bort . Hvad mad fik vi til middag, Arv ?
arv : Sød vælling og stokfisk .
henrik : I har vel levnet noget til mig ?
arv : Nej vi gav Soldan, posthunden, din part ; thi herren siger, at hvem der ikke kommer til bords i rette tid, skal ingen mad have . Kan du nu få det af Soldan igen, det må du se til .
leander : Spiste papa hjemme til middag ? arv : Ja han spiste udi buret, som han plejer .
nordisk litteratur til tjeneste 40 5 10 15 20 25 30 35
leander : Du tosse ! Jeg spørger ikke om papegøjen, jeg spørger om min far .
arv : Nej herren spiste hos den fremmede mand monsieur Leonard, i dag .
leander : Det var dog godt, Henrik ! At min far spiste ikke hjemme, ellers havde han fået at vide, at vi var på maske-rade .
Arv går ud .
henrik : Vil ikke herren ind og klæde sig ? Thi det kan hænde, at hans far kommer i det samme, og så er det noget fordægtigt at gå i slåbrok så silde .
leander : Er han hos min tilkommende svigerfar, da kom-mer han ikke så hastig .
henrik : Men med permission, herre ; jeres tilkommende kæreste, ser hun vel ud ?
leander : Jeg ved min tro ikke .
henrik : Det er underligt at gifte sig med en, som man aldrig har set .
leander : Jeg har set hende, da hun var 6 år gammel, og da tegnede hun til at blive meget køn .
henrik : Hvor gammel er hun nu da ? leander : Atten år .
henrik : Hillemænd, så kan forgyldningen være gåen af hende i så lang tid .
leander : Folk siger dog, at hun endnu er køn . I morgen skal jeg derhen, så får jeg at se, om det er sandt . Er hun ander-ledes end mig er beskreven, så endes visitten kun med komplimenter . Men vi må ind og se til, at vi kan få noget mad ; thi tiden går hastig, klokken otte skal vi på maske-raden igen .
henrik : Ej, det er skønt . Jeg venter en hob kisselinker der i aften .
leander : Det er ulykken, Henrik ! At der kommer så mange gemene piger .
41 5 10 15 20 25 30 35 danmark : maskerade
henrik : Ej, herre ! Det er just dyden af maskerade, at alle skæres over en kam ; tilmed er min tro de mammeseller, som jeg venter, alle fornemme folk . Der er en af borg-mesterens stuepiger, Per Saddelmagers datter, Else holders, Lisbeth Pomerans-Kones yngste datter, thi den ældste har tandpine, og derforuden 3 andre smukke piger, som er på deres egen hånd og lever af deres midler . leander : Det er sandt, du siger, Henrik ! Det er alle
for-nemme folk, besynderlig de 3, som lever af deres midler . henrik : Men der kommer fruen .
leander : Min mor må vel komme . Jeg skal måske få hende at følge med på maskeraden i aften .
henrik : Det skulle være artig nok . Jeg skal min tro danse med hende .
leander : Dersom hun ikke kender dig, så kan det lade sig gøre .
henrik : Lad mig kun sørge derfor . Jeg skal nok maske mig så, at hun ikke kender mig .
scene 3
Magdelone – Leander – Henrik
magdelone : Min hjerte søn ! Hvordan gik det til på maske-raden forgangen nat ?
leander : Hvoraf ved mamma, at jeg var der ? magdelone : Jeg hørte det af Arv .
leander : Den knægt kan nu aldrig tie . Men det vil ikke sige, når min far ikke får det at vide .
magdelone : Kommer der også gamle koner på maskera-den ?
leander : Vi forsmår ingen ; der kommer både unge og gamle .
magdelone : Ville man ikke forsmå en gammel kone, så kender jeg en, som havde lyst at komme der i aften .
nordisk litteratur til tjeneste 42 5 10 15 20 25 30 35
leander : Hvilken kone er det ? magdelone : Det er jeg selv .
leander : Det var min tro ikke så galt, kunne det kun ske på en subtil måde, at min far fik det ikke at vide .
magdelone : Ej, hvor skulle han få det at vide ? Han går tidlig til sengs og står sildig op . Jeg vil sige, at jeg er ikke vel i aften, så ligger han alene .
leander : Det kan lade sig gøre ; men kan mamma danse ? magdelone : Danse ! Ja min tro kan jeg så, se engang . Hun synger og danser .
henrik : Hillemænd, fruens fødder går som trommestik-ker .
magdelone : Jeg har kunnet danse alle danse i min ungdom indtil Folie d’Espagne . Se således går den :
Danser og synger ›Folie d’Espagne‹ .
henrik : Det gik min tro admirabelt . Ak nok en Folie, gode frue !
magdelone : Nej jeg vil spare på mine ben til i aften . Men der er min mand, jeg er bange, at han så mig danse .
scene 4
Jeronimus – Magdelone – Leander – Henrik
jeronimus : med et lidet skæg . Står I alle her, børnlille, så ledige ? Er her intet at bestille udi huset ?
magdelone : Jeg er ikke kapabel til at gøre noget i dag, min hjerte ! Jeg har min tro ligesom en feber i kroppen, så jeg er bange, at jeg får en urolig nat i nat .
jeronimus : Det er mig ukært . Har I det i hovedet ? magdelone : Ak ja, det er ligesom mit hoved var kløvet ad . jeronimus : Tørster I også ?
magdelone : Forskrækkelig . Og jeg har i lige måde stor lighed i min krop, så jeg kommer til at ligge alene i nat . jeronimus : Jo hjertelig gerne . Men som det er anstød af
43 5 10 15 20 25 30 35 danmark : maskerade
magdelone : Ak nej, min hjerte ! Så syg er jeg endelig ikke, at jeg skulle gribe til åreladen .
jeronimus : Hvilken snak ! Vil I ligge af feber i morgen da ? Henrik ! Spring efter mester Herman og bed ham komme hid at årelade min kone .
henrik : sagte . Hillemænd, hvor vil dette løbe af ? magdelone : Ak nej, min hjerte mand !
jeronimus : Ti stille, min hjerte, og lad mig råde . Lad mig føle jeres puls . Hillemænd, det er høj tid at lade sig åre-lade . Der er alteration i jeres blod, mærker jeg . Spring straks hen, Henrik ! Og bed ham komme selv ; thi jeg betror ingen af hans svende dertil .
magdelone : Ak min allerkæreste mand ! Lad mig dog se det an en times tid først .
jeronimus : En times tid gør endelig ikke til sagen . Men I skal min tro årelades, førend I går til sengs . Men I, jun-ker ! Hvor kommer det, at I går i jeres slåbrok så silde ? I har måske efter sædvane været længe ude i går nat . leander : Nej min tro har jeg ej . Jeg har siddet at skrive den
hele dag .
jeronimus : Jeg ville ønske, at det var så vel, og at I engang ville slå jer til stadighed . I er nu allerede af den alder, at I bør begynde at ræsonnere og lade det stratenjunkeri fare, som I har inklineret til .
leander : Jeg har dog aldrig begået andre excesser, end de fleste unge begår her i staden .
jeronimus : Det er at sige : I har banketeret iblandt, spillet jeres penge bort, kurtiseret og levet som en perfekt Jean de France . Det er jo intet ondt deri ; thi de fleste unge mennesker lever ligeledes .
leander : Men levede da papa så indgetogen i sin ungdom ? jeronimus : I min ungdom levede folk ganske anderledes,
ihvorvel vi havde én gang så mange penge . Her var da ikke over fire kareter udi byen . Man så fornemme stands-personer lyses hjem af deres piger ; når det var ondt vejr,
nordisk litteratur til tjeneste 44 5 10 15 20 25 30 35
gik man med støvler . Jeg vidste i min ungdom ikke hvad det var at age i vogn . Men nu kan man ikke gå 3 skridt, uden man skal have en dagdriver bag i hælene ; eller en gade igennem, uden man skal age .
henrik : Da må gaderne ikke have været så beklikkede, som de nu er .
jeronimus : Det er sandt nok, gaderne var rene . Men hvad forårsager deres urenhed andet end de mange karosser ? Fornemme folk spadserede til Gyldenlund i gamle dage ; men nu er det en skam at gå til fods uden porten . Er det ikke sandt, jeg siger, min hjerte kone ?
magdelone : Jo vist . Jeg levede i mine forældres hus ligesom i et kloster .
henrik : Den stakkels frue !
magdelone : Derfor har jeg nu aldrig nogen lyst til verdslig galskab ; thi jeg har i min ungdom aldrig fået nogen smag derpå .
[ 45 ] 5 10 15 20 25 30 35 ludvig holberg
Maskerade
i . Akt
scene 1 Leander – Henrichleander : i sin slåbrok, gnikkende sine øyne . Henrich ! hva er klokken ?
henrich : gjespende . Klokken går nok til frokost, herre ! men jeg vet ikke, hvorfor vi skal stå så tidlig opp . Se engang på uret, herre .
leander : Hillemenn ! er det mulig ? skulle vi kunne ha sovet så lenge, fire timer over middag ? min klokke står på fire . henrich : Ei det er ikke mulig herre ! det må være klokken
fire om morgenen .
leander : Du skal nok se, at det er så lyst klokken fire i januar måned .
henrich : Så må solen ikke gå riktig da . Det kan jo umulig være eftermiddag ; ti nu stod vi først opp .
leander : Om solen går ikke rett, så vet jeg dog, at mitt ur ikke løper også galt ; ti det er et engelsk ur .
henrich : Ei herre ! Urverk og solskiver retter seg jo efter solen . Vil nu herren forsøke å stille solen tilbake på 10 eller 9, se, om uret ikke straks skal avansere tilbake . Det må jeg forstå .
henrich : Hvilket pølsesnakk ! jeg tror maskeradesviren er deg i hodet ennu .
nordisk litteratur til tjeneste 46 5 10 15 20 25 30 35
henrich : gjespende . Med et ord, herre ! er klokken kun fire, så er det fire om morgenen .
leander : Vi kom jo ikke hjem fra maskeraden før klokken fire .
henrich : Meg synes endelig, at jeg er noe sulten . Men der er Arv ; jeg vil spørre ham hva klokken er .
scene 2
Leander – Henrich – Arv
henrich : God morgen, Arv ! hva er klokken ?
arv : Hadde du fått så mange ulykker, som det er timer til fra i morges inntil nu, kunne du være en holden mann . henrich : Hva er klokken nu da ?
arv : Klokken henger i tårnet, og du burde henge i en galge . leander : Hør meg engang til den plumpe slyngel . Kan du
ikke si hva klokken er ? arv : Klokken er fire, månsør .
leander : Så er det over middag da ?
arv : Efter gammel regning, så er det over middag, når klok-ken er fire om eftermiddagen .
leander : Ser du vel, Henrich, at mitt ur går rett .
henrich : Gid drollen splide sådan skikk ! Nu har jeg sovet mitt gode middags-måltid bort . Hva mat fikk vi til mid-dag, Arv ?
arv : Søt velling og stokkfisk .
henrich : I har vel levnet noe til meg ?
arv : Nei . Vi gav Soldan port-hunden din part ; ti herren sier, at hvem der ikke kommer til bords i rette tid, skal ingen mat ha . Kan du nu få det av Soldan igjen, det må du se til . leander : Spiste papa hjemme til middag ?
arv : Ja, han spiste uti buret, som han pleier .
leander : Du tass ! jeg spør ikke om papegøyen, jeg spør om min far .
47 5 10 15 20 25 30 35 danmark : maskerade
arv : Nei, herren spiste hos den fremmede mann, monsieur Leonard, i dag .
leander : Det var dog godt Henrich, at min far spiste ikke hjemme, ellers hadde han fått å vite, at vi var på maske-rade .
Arv går ut .
henrich : Vil ikke herren inn og kle seg ; ti det kan hende, at hans far kommer i det samme, og så er det noe fordek-tig å gå i slåbrok så silde .
leander : Er han hos min tilkommende svigerfar, da kom-mer han ikke så hastig .
henrich : Men med permisjon, herre ! jer tilkommende kjæreste, ser hun vel ut ?
leander : Jeg vet, min tro, ikke .
henrich : Det er underlig å gifte seg med en, som man aldri har sett .
leander : Jeg har sett henne, da hun var 6 år gammel, og da tegnet hun til å bli meget skjønn .
henrich : Hvor gammel er hun nu da ? leander : Atten år .
henrich : Hillemenn, så kan forgyllingen være gått av henne i så lang tid .
leander : Folk sier dog, at hun ennu er skjønn . I morgen skal jeg derhen, så får jeg å se, om det er sant . Er hun anner ledes enn meg er beskrevet, så endes visitten kun med komplimenter . Men vi må inn og se til, at vi kan få noe mat ; ti tiden går hastig, klokken 8 skal vi på maske-raden igjen .
henrich : Ei, det er skjønt . Jeg venter en hop kiselinker der i aften .
leander : Det er ulykken, Henrich, at der kommer så mange gemene piker .
henrich : Ei herre, det er just dyden av maskerade, at alle skjæres over en kam ; tilmed er min tro de mammeseller, som jeg venter, alle fornemme folk . Der er en av
bormes-nordisk litteratur til tjeneste 48 5 10 15 20 25 30 35
terens stuepiker Per Salmakers datter, Else Skoleholders, Lisbed Pomerantz-kones yngste datter, ti den eldste har tannpine, og derforuten 3 andre smukke piker, som er på deres egen hånd og lever av deres midler .
leander : Det er sant du sier, Henrich, det er alle fornemme folk, besynderlig de 3, som lever av deres midler . henrich : Men der kommer fruen .
leander : Min mor må vel komme . Jeg skal måskje få henne å følge med på maskerade i aften .
henrich : Det skulle være artig nok . Jeg skal min tro danse med henne .
leander : Dersom hun ikke kjenner deg, så kan det la seg gjøre .
henrich : La meg kun sørge derfor . Jeg skal nok maske meg så, at hun ikke kjenner meg .
scene 3
Magdelone – Leander – Henrich
magdelone : Min hjerte sønn, hvordan gikk det til på maskeraden forgangen natt .
leander : Hvorav vet mamma at jeg var der ? magdelone : Jeg hørte det av Arv .
leander : Den knekt kan nu aldri tie . Men det vil ikke si, når min far ikke får det å vite .
magdelone : Kommer der også gamle koner på maske-rade ?
leander : Vi forsmår ingen, der kommer både unge og gamle .
magdelone : Ville man ikke forsmå en gammel kone, så kjenner jeg en, som hadde lyst å komme der i aften . leander : Hvilken kone er det ?
magdelone : Det er jeg selv .
leander : Det var min tro ikke så galt, kunne det kun skje på en subtil måte, at min far fikk det ikke å vite .
49 5 10 15 20 25 30 35 danmark : maskerade
magdelone : Ei hvor skulle han få det å vite ? han går tidlig til sengs og står sildig opp . Jeg vil si, at jeg er ikke vel i aften, så ligger han alene .
leander : Det kan la seg gjøre ; men kan mamma danse ? magdelone : Danse ! ja min tro kan jeg så, se engang . Hun synger og danser .
henrich : Hillemenn ! Fruens føtter går som trommestok-ker .
magdelone : Jeg har kunnet danse alle danser i min ung-dom inntil folie d’Espagne . Se således går den : Danser og synger folie d’Espagne .
henrich : Det gikk min tro admirabelt . Akk nok en folie, god frue !
magdelone : Nei, jeg vil spare på mine ben til i aften . Men der er min mann, jeg er bange, at han så meg danse .
scene 4
Jeronimus – Magdelone – Leander – Henrich
jeronimus : med et lite skjegg . Står I alle her barnlille så ledige ? er her intet å bestille uti huset ?
magdelone : Jeg er ikke kapabel til å gjore noe i dag, min hjerte . Jeg har min tro likesom en feber i kroppen, så jeg er bange, at jeg får en urolig natt i natt .
jeronimus : Det er meg ukjært . Har I det i hodet ?
magdelone : Akk ja . Det er likesom mitt hode var kløvet av . jeronimus : Tørster I også ?
magdelone : Forskrekkelig . Og jeg har ilikemåte stor uro-lighet i min kropp, så jeg kommer til å ligge alene i natt . jeronimus : Jo hjertelig gjerne . Men som det er anstøt av
feber, må I bruke noe i tide . I må årelates .
magdelone : Akk nei min hjerte, så syk er jeg endelig ikke, at jeg skulle gripe til årelating .