BERETNING VIRTUEL GENERALFORSAMLING 12. NOVEMBER 2020

BERETNING

VIRTUEL GENERALFORSAMLING 12. NOVEMBER 2020

INDHOLD

1. Forord

3

2. Arbejdsgruppen om deltagelsesmuligheder

5

3. BKF’s læring efter corona-krisen

7

4. Børne- og Familienetværket

10

5. Kultur- og Fritidsnetværket

12

6. Dagtilbudsnetværket

14

7. Skolenetværket

16

8. Ungenetværket

18

9. Afslutning

20

Bestyrelsen

21

Generalforsamling

22

Regnskab 2019

23

Revisorpåtegnelse

24

Budgetforslag 2021

25

2

1. FORORD

Som offentlige ledere vil vi nok altid huske 2020. 2020 blev året, hvor det blev politisk besluttet at lukke store dele af samfundet ned som følge af en verdensomspændende epidemi.

BKF’s medlemmer har haft ansvaret både for nedlukningen og for den gradvise genåb- ning af dagtilbud, skoler, fritids- og kulturtilbud og dele af det børnesociale område.

Den gradvise genåbning skulle vise sig at blive langt det sværeste. Som forening har vi haft en tæt dialog med ministerierne, KL og de faglige organisationer om rammerne for genåbningen. Vi vil gerne indlede denne beretning med at takke foreningens sam- arbejdspartnere for et godt og stærkt samarbejde, hvor vi i lange perioder har været i daglig kontakt. Krisen har for alvor vist både styrken ved og styrken af vores samar- bejde. Tak for det.

Vi kender endnu ikke fuldt ud de vidtrækkende konsekvenser af nedlukningen. Men vi ved, at nedlukningen indebar en ændring af sociale rytmer. Af arbejdsmæssige rytmer.

Af samfundsmæssige rytmer. Som offentlige ledere har vi både ansvaret for at lære af krisen og for ikke at drage for hurtige konklusioner, der er svære at overføre til tiden efter krisen.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa kan måske inspirere os til en nuanceret tilgang. Han er en af de fremmeste kritikere af det, han kalder samfundsmæssig acceleration og en såkaldt „udmattet verden“. Rosa udtrykker sin forundring over og store respekt for, at vi som samfund har været i stand til at sænke tempoet ud fra et hensyn til de ældre og de svageste i vores samfund. Men han ser også nuancerne og skriver: „Isolationen som kontemplativ tilstand skal ikke hyldes. Det er først og fremmest en ængstelig tilstand, hvor vores horisont og virketrang er radikalt indskrænket.“

På børne- og kulturområdet har vi set de alvorlige konsekvenser, når børn og voksnes vante fællesskaber pludselig sættes ud af kraft. Vi har set konsekvenserne af isolatio- nen. Men vi har også lært noget. I denne beretning vil vi forsøge at ridse BKF’s erfarin- ger og læringspunkter op.

Krisehåndteringen har i 2020 været vores primære arbejdsopgave – også som for- ening. Men vi har ikke glemt foreningens øvrige vigtige fokusområder. Sidste år ned- satte vi i BKF en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. For også før corona-krisen var vi som forening bevidste om vigtighe- den af, at ingen børn oplever sig isolerede fra de almene fællesskaber. Vi har som offentlige ledere på det samlede børne- og kulturområde ansvaret for, at dagtilbud, skoler, kulturtilbud, fritidstilbud og det børnesociale område møder alle børn med

Forord 3

høje forventninger i inkluderende, almene fællesskaber. Det er en tværgående op- gave, der kræver både topledelsesfokus og samarbejde på tværs af alle foreningens sektorområder.

Derfor har vi som noget nyt for os som forening valgt at sammensætte en arbejdsgruppe med medlemmer fra alle foreningens netværk på tværs af fagområder. Arbejdsgruppen er netop udkommet med en række anbefalinger til både det lokale og det nationale niveau. Det var intentionen at sætte anbefalingerne til debat mellem foreningens med- lemmer på årsmødet, og at bede de tre ministre forholde sig til anbefalingerne i deres indlæg. Sådan bliver det ikke, fordi årsmødet er aflyst på grund af corona. I stedet sætter vi anbefalingerne til debat lokalt i regionerne, og den nye BKF-formand vil med dem i hånden have et godt afsæt for at invitere sig selv på besøg hos ministrene til en drøftelse af anbefalingerne. På den måde vil arbejdsgruppens arbejde forhåbentlig både inspirere til debat om vores ledelse af opgaven lokalt, og bidrage til en god start for den nye formand.

Det er en lidt særlig situation ikke at kunne takke af som formand på behørig vis på årsmødet. Derfor skal jeg i dette forord til beretningen i stedet takke foreningen og dens medlemmer for gode år. Det har været en stor fornøjelse.

I bestyrelsen er vi alle sammen ærgerlige over aflysningen af årsmødet. Ikke desto mindre har vi fundet beslutningen nødvendig. Henover efteråret er smitten blusset op i forskellige dele af landet med nødvendige restriktioner til følge. Vores ærgrelse til trods, måtte vi derfor i slutningen af september erkende, at afviklingen af årsmødet ikke var realistisk. Slet ikke i lyset af behovet for, at vi som offentlige chefer går foran med et godt eksempel.

Jeg ved, at vi alle sammen glæder os til igen at kunne mødes med hinanden og med vo- res samarbejdspartnere. Lad os sammen sætte store krydser i kalenderen for årsmødet i 2021. For vi har brug for at mødes. Med Hartmut Rosas ord: Vi har brug for sammen at udvide horisonter og virketrang.

På bestyrelsens vegne skal jeg ønske jer god læselyst med beretningen.

Anne Vang Rasmussen

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Forord 4

2. ARBEJDSGRUPPEN OM DELTAGELSESMULIGHEDER

Vi har valgt at starte denne beretning med nogle ord om den arbejdsgruppe, BKF i forbindelse med årsmødet 2019 nedsatte på tværs af alle foreningens netværk. Arbejdsgruppens overskrift var deltagelsesmuligheder i fællesskaber for alle børn. Det er en kerneopgave for os som chefer på det samlede børne- og kulturområde at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskaber: Sociale fællesskaber, fællesskaberne i uddannelsessy- stemet, på sigt fællesskaberne på arbejdsmarke- det. Det gælder for børn – ja, mennesker – i alle aldre, at vi stræber efter deltagelse i almene fællesskaber. Fællesskaberne i almenområdet er bærende for de udsatte børn, men også for alle de andre.

ET MERE SNÆVERT ALMENBEGREB?

Opgaven med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn går på tværs af alle vores forenings om- råder, og kræver derfor et stort ledelsesfokus. Vi er nødt til at anerkende, at vi ikke lykkes godt nok.

Ensomhed og mistrivsel er i vækst blandt børn og unge. Måske er almenbegrebet også blevet mere snævert. I hvert fald defineres flere og flere børn og unge ud af det almindelige og tildeles diagno- ser. Over de seneste fem år har forskere kunnet dokumentere voldsomme stigninger i autismediag- noserne, ADHD-diagnoserne, angst og depression på børneområdet. Desværre kan vi se, at der er en snæver sammenhæng mellem tildeling af diagno- ser og eksklusion til specialområdet – og at vi på

Arbejdsgruppen om deltAgelsesmuligheder 5

specialområdet ikke lykkes særlig godt med, at de unge får ungdomsuddannelser og jobs.

ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER

Problemet er ikke isoleret dansk. Det rammer tværtimod hele den vestlige verden. Det gør sig også gældende, at vi mangler forskning på området.

Alligevel har det været muligt for arbejdsgruppen at identificere en række anbefalinger til både chefkol- legaer og til det nationale niveau. Anbefalingerne er samlet i en pjece, som er udkommet i efteråret 2020. De kan læses her på foreningens hjemme- side: bkchefer.dk

Det var vores intention at sætte anbefalingerne til debat på årsmødet. Sådan bliver det ikke. I ste- det vil vi sætte anbefalingerne til debat i regions- bestyrelserne og de lokale netværk, og vi vil bruge dem aktivt i dialogen med ministre og ministerier.

Vi håber, at anbefalingerne vil inspirere forenin- gens medlemmer i ledelsesopgaven – men også at de vil inspirere det nationale niveau i forhold til rammevilkårene for vores opgaveløsning.

Foreløbig skal lyde en meget stor tak til arbejds- gruppens medlemmer. Det er en tværgående op- gave at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber for alle børn. Den kender ikke faggrænser. Det har været både inspirerende og meningsfyldt at arbejde med en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse fra alle BKF’s netværk. Tak til arbejdsgruppens med- lemmer for at have leveret et solidt stykke arbejde – oven i købet midt i en corona-tid, hvor kravene til os som offentlige ledere har været høje.

Arbejdsgruppen om deltAgelsesmuligheder 6

3. BKF’S LÆRING EFTER CORONA-KRISEN

I skrivende stund kan corona-krisen desværre endnu ikke omtales i datid. Alligevel er det allerede nu på sin plads at reflektere ledelsesmæssigt over, hvad vi har lært.

Corona-krisen har haft store menneskelige kon- sekvenser. Både for de smittede, for de pårørende, og for alle de børn og voksne, der har oplevet sig isolerede og ensomme. Samtidig har corona-kri- sen uomtvisteligt medført positive læringspoin- ter, hvor vi har gjort tingene på en ny måde og har fundet den nye måde både hensigtsmæssig og værd at tage med ind i tiden efter corona. Sådan er det med kriser: Vi tvinges til at tænke nyt om verden og os selv, og det kan – trods alle krisens menneskelige omkostninger – også medføre po- sitive nybrud.

VIGTIGHEDEN AF VARSOMHED, NÅR DER KONKLUDERES PÅ CORONA-KRISENS ERFARINGER

I disse dage kappes forskellige organisationer om at levere fortolkninger af corona-krisen, og hvad vi har lært. Men det skal gøres med varsomhed. For det er ikke let at overføre læringer fra en krisetid til helt almindelig hverdag. Krisen er alt andet end almindelig. Krisen er ekstraordinær. Den kræver beslutningskraft og pionerånd af os. Både ledere og medarbejdere. Vi skal som ledere stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi kan fastholde noget af beslutningskraften og pionerånden, når krisen ikke er mere, og hverdagen sætter ind. Men vi skal gøre det uden naivitet. Og vi skal gøre det med en aner- kendelse af, at alle mønter også har deres bagside.

bKF’s l æring eFter coronA-Krisen 7

EN SAMTIDIG CENTRALISERING OG

DECENTRALISERING AF FORSKELLIGE TYPER AF BESLUTNINGER UNDER CORONA

Under krisen har mange af vores beslutningsgange været korte. Det har været nødvendigt. Og det har også været godt. Måske behøver vi ikke helt så om- stændelige processer i det offentlige. Forhåbentlig kan vi tage noget af corona-tidens beslutnings- kraft med os, når krisen slipper sit tag. Samtidig er vi nødt til at bevare nuancerne: De korte beslut- ningsgange har kunnet lade sig gøre netop fordi vi

befandt os i en krisetid. Det er ikke nødvendigvis sådan, vi på længere sigt skal bedrive ledelse. For det har også nogle steder betydet en genhierarki- sering i ledelseskæden, hvor beslutninger er blevet truffet hurtigt og i toppen af systemet. På længere sigt borger det ikke nødvendigvis altid for de bed- ste beslutninger.

Samtidig med at nogle beslutningsprocesser un- der krisen er blevet hierarkiserede, er andre beslut- ningsprocesser blevet mere lokale. Der har så at sige fundet en simultan centralisering og decentralise- ring sted. For under krisen har medarbejderne lokalt også oplevet en frisættelse. Frisættelse fra lovbin- dinger, deltagelse i udviklingsprojekter, afrapporte- ringer og meget mere. Kreativiteten har fået friere spil.

DEN VIGTIGE SKELNEN

MELLEM LEDELSE OG STYRING

Under corona-krisen har de sædvanelige ramme- betingelser for den daglige drift været sat ud af kraft. Det er blevet mere synligt for os, at der er stor forskel på de forskellige medarbejdere og le- dere, og at der er mange forskellige behov for sty- ring og ledelse. Vi kan se, at de ændrede rammer har gjort, at kreativiteten, fagligheden og ansvarlig- heden er kommet mere i spil for nogle, men også at der har været stort behov for ledelse af alle og på alle områder.

Ja, det har sågar været sundt at holde en pause fra mere eller mindre evindelige udviklingsprojek- ter. Men som permanent tilstand duer det ikke.

I Børne- og Kulturchefforeningen mener vi, at større frihedsgrader og mindre bureaukrati er godt.

Det motiverer og giver grundlag for en professionel kultur. Friere rammer med færre detaljerede regler er positivt, men fælles og vidensbaseret udvikling af kvalitet kræver ledelse. Derfor kan vi ikke blindt forelske os i idéen om, at den enkelte medarbej- der blot skal sættes fri. Det kræver god ledelse at rammesætte kvalitet, at skabe fælles udvikling og organisatorisk læring og fællesskab. Vi ved, at le- delse gør en forskel.

bKF’s l æring eFter coronA-Krisen 8

DE TEKNOLOGISKE LANDVINDINGER UNDER CORONA-KRISEN

Behovet for nuancer gør sig også gældende i de- batten om den teknologiske landvinding, vi under krisen har oplevet i det offentlige. Vi har taget vir- tuel undervisning og digitale mødefora til os, og har lært, at der er en masse fordele forbundet med det.

Effektive møder. Sparet transporttid. Sågar i nogle tilfælde et øget udbytte for både børn og voksne, når den sociale kontekst træder i baggrunden og opgaveløsningen i forgrunden. Vi skal formå at holde fast i den åbenhed og nysgerrighed over for teknologi, som krisen har tvunget os ind i. Men vi skal også formå at være kritiske. For vi har fort- sat brug for den tilstedeværelse, de relationer og den ideudvikling, der opstår, når mennesker fysisk mødes. Med Hartmut Rosas ord har vi brug for at komme ud af isolationen, så vores horisonter kan udvides og virketrangen blomstre.

TAK TIL BKF’S SAMARBEJDSPARTNERE – OG TIL BKF’S NETVÆRK

I efteråret 2020 er debatten om læringspunkterne efter corona for alvor gået i gang. BKF er glade for at kunne bidrage. Der skal lyde en stor tak til KL, ministerierne, de faglige organisationer og øvrige aktører for en god og konstruktiv dialog. Både un- der den gradvise genåbning, hvor vi i BKF har været i ofte daglig dialog om rammevilkårene for genåb- ningen – og i forbindelse med evalueringerne af læringen i forbindelse med corona-krisen.

BKF’s fem netværk har spillet en central rolle i samarbejdet mellem BKF, KL, ministerierne og de faglige organisationer og øvrige aktører. Når vi – ofte med meget kort varsel – er blevet bedt om at levere inputs til særligt det ministerielle ar- bejde, har netværksmedlemmerne altid stillet op.

Bestyrelsen vil gerne takke netværkene for det solide arbejde. I det følgende vil I kunne læse om arbejdet i hvert enkelt netværk, hvordan netværket har forholdt sig under corona-krisen, samt hvilke øvrige fokuspunkter det også har været vigtigt at holde fast i.

bKF’s l æring eFter coronA-Krisen 9

4. BØRNE- OG

FAMILIENETVÆRKET

Som foreningens øvrige netværk har Børne- og Familienetværket oplevet, at de ændrede arbejds- forhold under corona-krisen har været en stor del af netværkets fokus i foråret 2020. Det faktum, at flere kommuner oplevede et drastisk fald i under- retninger gjorde, at netværket fik et endnu større fokus på børn og unge i en udsat position.

Det viste sig, at det stik imod alle odds var mu- ligt at gennemføre samtaler, lettere indsatser og opfølgning mv. digitalt, som både borgere og

medarbejdere har taget godt imod. Desværre blev det også klart, at der er stor forskel i det fokus, der er fra ministeriel side på det sociale område for henholdsvis børn og voksne. Således havde de første retningslinjer fx klart fokus på det voksne botilbudsområde. Der blev i kommunerne heldig- vis holdt fokus på børnemålgruppen og på trods af begrænsninger omkring samvær og den fysiske kontakt, lykkedes det i et godt samarbejde med KL og Socialstyrelsen at få lavet gode retningslinjer.

børne- og FAmilienet værKet 10

FÆLLES OPGAVELØSNING OG ANSVAR FOR BØRN MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Netværket har i det forgangne år styrket dialogen og samarbejdet med Ankestyrelsen, der træffer afgø- relser i børnehandicapsager. Der afholdes halvårlige møder, hvor undringer over Ankestyrelsesafgørelser drøftes. Det har særligt handlet om afgørelser i rela- tion til tabt arbejdsfortjeneste og skolevægringspro- blematikker. Netværket har opfordret Ankestyrelsen til en bedre praksisbeskrivelse fx gennem principaf- gørelser, så ansvarsfordelingen mellem almenområ- det og det specialiserede socialområde tydeliggø- res og understøtter en bedre fælles opgaveløsning i kommunerne.

Netværket forventer, at Ankestyrelsen i efter- året kommer med en tydeligere ansvars- og opga- veløsning på området. Netværket har gennem dia- logen oplevet en Ankestyrelse, der er forstående, lyttende og som gerne vil tydeliggøre det store lovkompleks der er, og hvor kommunerne også ud- stilles gennem det såkaldte Danmarkskort.

BØRNESAGBAROMETERET

Ankestyrelsen har offentliggjort to børnesagsba- rometre på det børnesocial område. Seneste i juli 2020. Netværket har løbende været i dialog med Ankestyrelsen i forbindelse med udfærdigelsen af børnesagsbarometeret med henblik på at sikre fo- kus på den socialfaglige kvalitet og ikke blot den juridiske del af myndighedsarbejdet på området.

Netværket har derudover arbejdet for, at der ved offentliggørelsen sker en koordinering med de ind- gåede kommuner.

De deltagende kommuner modtog forinden egne resultater. Resultatet viser, at der fortsat er to generelle udfordringer. Det er overholdelse af fire måneders fristen for færdiggørelse af den børnefaglige undersøgelse og at få barnets hold- ning (noteret) inden en foranstaltning iværksættes.

Børnesagsbarometret viser dog også, at der i 95 % af sagerne er løbende samtaler med børnene i den

børnefaglige undersøgelser, og der er begrundet og relevant foranstaltning.

FAMILIERETSHUSET

Familieretshuset åbnede april 2019. Allerede gennem det første år er der konstateret venteti- der på op til 14 uger mod lovfast tid på 10 dage.

Social- og Indenrigsministeriet har bevilget ekstra midler og der er indgået aftale for nedbringelse af ventelisterne.

I tilknytning til familieretshuset blev der oprettet et rådgivende udvalg, hvor netværket har en plads.

Netværket vil have fokus på, at planen bliver over- holdt. Der skal rådgives om faglig kvalitet og med fokus på børns trivsel i og efter en skilsmisse, frem for præsentation af ventelistetal. Målet er et godt samarbejde med kommunerne omkring sårbare børn, unge og forældre, der er i en skilsmisse, og klare aftaler efter skilsmissen inden for den lovfa- ste tid.

BARNETS LOV

BKF har afgivet input til Socialministeriets arbejde med Barnets Lov, som kan findes på foreningens hjemmeside bkchefer.dk. Opmærksomheden er især på den store bredde af børn og unge, så det ikke kun kommer til at handle om børn i „rød triv- sel“, men også om forebyggelse. Samtidig er kvali- tet i indsatserne et vigtigt fokuspunkt for BKF: Når der anbringes, skal det være bedre anbringelser.

Det er også vigtigt, at der i loven kommer opmærk- somhed på, at skole og dagtilbud har en vigtig rolle i Barnets Lov.

Netværket oplever, at ministeriets embedsfolk lytter og inddrager vores refleksioner også i det ak- tuelle arbejde med regelforenkling. Det er vigtigt, at Barnets Lov bliver en mere fleksibel lov, der også knytter de mange indsatser for børnene sammen – fx indsatser fra PPR, sundhedsplejen, dagtilbud, skole og det børnesociale område.

børne- og FAmilienet værKet 11

5. KULTUR- OG

FRITIDSNETVÆRKET

BKF havde i starten af året en forventning, om at der i løbet af 2020 ville komme større kulturpoliti- ske udspil på banen. Blandt andet på museumsom- rådet, og i forhold til de regionale kulturaftaler. Det gjorde der ikke.

I stedet blev 2020 året, hvor fællesskaber i form af festivaler, sportsstævner, byfester og hverda- gens kulturliv på musikskoler, biblioteker og bold- baner blev umuliggjort af coronaens nedlukning af samfundet. Kultur- og fritidslivet lukkede ned sam- men med resten af samfundet. I skrivende stund hersker der fortsat en stor usikkerhed i forhold til store dele af sektoren, idet forsamlingsforbuddet og sundhedsmyndighedernes retningslinjer fortsat sætter begrænsninger for en „normalisering“ af sektoren.

BKF’S DIALOG MED KL OG

KULTURMINISTERIET UNDER CORONA-KRISEN Det har været et udfordrende år for kultur, fritids- og foreningslivet i kommunerne. BKF’s Kultur- og Fritidsnetværk har søgt indflydelse igennem netværkets dialog med KL og Kulturministeriet.

Særligt var BKF på banen i forhold til den særlige situation, der gjorde sig gældende for Musik- og Kulturskolerne, der desværre blev „glemt“ i gen- åbningens fase 2. Vi var i direkte dialog med kul- turministeren, og deltog også i den efterfølgende offentlige debat.

Derudover har netværket været repræsenteret i KL’s baggrundgruppe for sektorpartnerskaberne under kulturministeriet i forhold til genåbningen af idrætten. Herigennem opnåede BKF en stemme.

Kultur- og Fritidsnet værKet 12

Genåbningen har i høj grad været dagsordenssat og orkestreret af de nationale idrætsforbund og uden egentlig styring fra regeringen og Christiansborg, som det ellers har været gældende på andre myndighedsområder.

DET FRIVILLIGE FORENINGSLIV FØR OG EFTER CORONA

Det sagt, så er det glædeligt at opleve et frivilligt foreningsliv i kommunerne, der ansvarligt påtager sig opgaven med at genåbne Danmark. En gen- åbning, der betyder ændrede træningsaktiviteter, begrænsede adgangsforhold, aflysning af stævner – og som konsekvens af dette manglende indtæg- ter i foreningskasserne. Om COVID-19 kommer til at påvirke medlemstallet i foreningerne er endnu for tidlig at udtale sig om, men emnet har vores fulde opmærksomhed. Foreningslivet spiller en væsentlig rolle i borgernes hverdag, i forhold til lokale fællesskaber, livskvalitet og folkesundhed.

Det bør vi alle i den kommunale sektor have blik for.

Der er i Kultur- og Fritidsnetværket en po- sitiv fornemmelse af, at der konstruktivt ar- bejdes med at udveksle og benytte sig af gode praksiseksempler i det tværgående samarbejde i kommunerne i forhold til skole/daginstitutions- området, sundhedsområdet og kultur og fritids- området, når det gælder om at inkludere ALLE børn i nye fællesskaber og aktivitetsområder.

Det er vigtigt, at BKF ser sig selv som det organ, der kan sikre, at det momentum opretholdes og udleves nationalt.

CORONA-KRISEN VIL SÆTTE ÅRELANGE SPOR Under nedlukningen oplevede vi en række kulturin- stitutioner og foreninger, der i løbet af ganske kort tid omstillede deres praksis til digital formidling og andre muligheder for at udkomme, trods de luk- kede døre. Der pågår mange steder en indsats for at fastholde de gode erfaringer og tilpasse prak- sis til nye formidlings- og kommunikationsformer.

Dette kræver et vedvarende ledelsesmæssigt fokus både hvad angår prioritering, kvalitet og økonomi.

På Kultur- og Fritidsområdet kommer corona-kri- sen til at sætte sig årelange spor. Trods nationale og lokale hjælpepakker er store dele af kultur- og idrætslivet her i slutningen af 2020 i en dyb krise, når muligheden for at sikre indtægterne igennem billetsalg og mersalg er truet. I en lang årrække har diskursen omkring kulturinstitutionernes evne til egenindtjening været dagsordensættende i den kulturpolitiske debat, og vel også i vid udstræk- ning i vores ledelsesmæssige opmærksomheds- felt. I Kultur- og Fritidsnetværket forventer vi, at vi i de kommende år kommer til at genbesøge en lang række af de anbefalinger for god ledelse af kultur- institutioner, der for snart 10 år siden blev lanceret.

Kultur- og Fritidsnet værKet 13

6. DAGTILBUDSNETVÆRKET

Dagtilbudsområdet lukkede ned i foråret 2020 sammen med de øvrige områder, og blev gradvist åbnet igen under retningslinjer, der konstant blev ændret.

Dagtilbudsnetværket har derfor i 2020 været optaget af håndteringen af corona på mange for- skellige fronter. Netværket har haft fokus på viden- deling, sparring og kvalificering af opgaveløsningen i mange forskellige fora. Der har været en ofte dag- lig dialog med ministeriet og KL, men netværket har også været optaget af at understøtte succesfuld implementering og koordinering af genåbningen af dagtilbud på tværs og lokalt i regionerne.

Netværket har afholdt betydeligt flere møder i corona-tiden end vanligt, og konsolideret sit ar- bejde både vertikalt og horisontalt. Møderne har været præget af tillid, engagement samt respekt for medlemmernes forskellighed og konkrete og lokalt forankrede problemstillinger og dilemmaer.

Vi er rykket tættere sammen i bussen, og har styr- ket videndelingen om gode og brugbare løsninger på tværs af kommunerne.

Ud over håndteringen og samarbejdet omkring corona, har der heldigvis også været plads til andet vigtigt arbejde på dagtilbudsområdet.

DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN OG ANDRE FAGLIGE DRØFTELSER

Implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan har fyldt en del i netværket det sidste års tid. Blandt andet er BKF repræsenteret i Ministeriets Rådgivnings- og afprøvningsudvalg under EVA, som udarbejder og afprøver understøttende materialer til arbejdet med den pædagogiske læreplan. Også i Partnerskabet omkring dagtilbudsområdet har vi en plads med det formål at skabe de bedste ram- mer og muligheder for alle børn, som har deres

dAgtilbudsnet værKet 14

daglige gang i alle vores tilbud indenfor 0 til 6 års området.

BKF sidder endvidere i ministeriets Følgegruppe på dagtilbudsområdet, som drøfter forhold om- kring området, herunder udmøntning af nye love og tiltag. Her har den pædagogiske læreplan, 1000 dags programmet, det obligatoriske læringstilbud og praksiskonsulenternes virksomhed fyldt meget.

Et andet stort punkt, som er blevet drøftet har væ- ret minimumsnormeringer. Netværket har forsøgt at gøre sin indflydelse gældende på møder med mi- nisteriet, KL og de faglige organisationer. Her har vi blandt andet peget på vigtigheden af uddannet personale. Da der nu er truffet politisk beslutning om minimumsnormeringer, er BKF’s fokus, at der vælges en model, som er til at håndtere for kom- muner og dagtilbud.

TILSYN

Det pædagogiske tilsyn har det seneste år været genstand for drøftelse i mange af de kredse, der er optaget af dagtilbudsområdet. KL har iværksat et partnerskab omkring udvikling af det pædagogiske

tilsyn, hvor en række kommuner deltager, og hvor- til der er nedsat en følgegruppe, hvor bl.a. BKF er repræsenteret. Her har nogle aktører luftet mulig- heden for at gøre tilsynsopgaven statslig. BKF me- ner, at det er helt afgørende, at tilsynet med lan- dets dagtilbud styrkes, men opgaven ligger bedst hos kommunerne, som har ansvaret for kvaliteten og udviklingen.

Det er BKFs holdning, at opgaven med at udføre det pædagogiske tilsyn skal være en højt priorite- ret myndighedsopgave i det kommunale regi, og at udførelse af opgaven kræver de rette kompetencer og et stærkt ledelsesmæssigt fokus – særligt på forvaltningsniveau. BKF’s landsdækkende dagtilbud- snetværk er meget optaget af, hvordan vi som net- værk og forening kan understøtte alle kommuner i at udvikle på og udføre denne meget vigtige kommu- nale opgave omkring tilsyn i vores dagtilbud.

Vi har derfor i netværket valgt at invitere vo- res samarbejdsparter til en drøftelse af deres syn på tilsyn i dagtilbud. Vi ønsker at høre mere om, hvad de anser som afgørende for, at vi kommunale chefer lykkes godt med denne opgave til gavn for børnene, samt drøfte hvordan vi på tværs af organi- sationer kan hjælpes ad med at øge kvaliteten i det pædagogiske tilsyn.

EVALUERING AF PÆDAGOGUDDANNELSEN Uddannelses- og forskningsministeriet har kort inden sommer iværksat en evaluering af pæda- goguddannelsen, Danmarks største uddannelse.

BKF har også har fået lov at sidde med ved bor- det. Evalueringen af pædagoguddannelsen vil have hovedfokus på fire brede temaer, der understøt- ter, at evalueringen kommer omkring de væsent- ligste kendte kritik punkter af den nuværende uddannelse: 1) Videngrundlag, niveau og faglige forudsætninger, 2) Praktikdelen af uddannelsen, 3) Læringskultur og studiemiljø og 4) Aktuelle og fremtidige kompetencer.

Arbejdet er fortsat i sin begyndelse, men net- værket glæder sig over det stærke praksisfokus og glæder sig til det fortsatte arbejde.

dAgtilbudsnet værKet 15

7. SKOLENETVÆRKET

På skoleområdet har corona-krisen fyldt næsten hele sendefladen i 2020. Det har kunnet mærkes både nationalt, regionalt og lokalt. Lige som på dag- tilbudsområdet har der været daglige eller ugent- lige møder med de relevante parter vedrørende nedlukning og genåbning, og regionalt har kon- takten mellem de forskellige kommunale chefer næppe nogensinde været tættere. Spørgsmål og svar, input og refleksioner, arbejdspapirer, notater og løsningsmodeller er flittigt blevet delt. Her har de regionale BKF-netværk og de kollegiale kontak- ter for alvor vist deres værdi. Som forening bør vi undersøge, hvordan vi kan bygge videre på det.

Ved siden af corona-krisen har en række særlige indsatsområder dog også fortsat spillet ind.

EVALUERINGSKULTUR OG ELEVPLANER BKF har deltaget i arbejdsgruppen om forenkling af elevplanerne i folkeskolen, hvis anbefalinger blev offentliggjort i juni måned. Gruppen har identifice- ret udfordringer og fordele ved elevplanskoncep- tet og lavet en række anbefalinger om en fremtidig model. Helt overordnet har problemet været, at elevplanen ikke kan leve op til de mange forskellige formål, mål og målgrupper, som den er født med, og at arbejdsindsatsen ved udarbejdelsen ikke står mål med udbyttet.

BKF har i arbejdet haft fokus på at sikre under- støttelsen af en kvalitetsfuld evalueringskultur i fol- keskolen og på at få et eller flere redskaber, som opleves meningsfulde for de forskellige parter,

sKolenet værKet 16

herunder at den nuværende elevplan afskaffes og erstattes af en række forskellige tiltag. Vi afven- ter nu den politiske og ministerielle behandling af rapporten.

Den politiske og pædagogiske debat om natio- nale test har også fyldt. BKF støtter fortsat, at der som en del af evalueringskulturen indgår nogle standardiserede faglige test, som skoler, forvalt- ninger, forældre og politikere i alle kommuner kan bruge som et fælles og ensartet pejlemærke for børnenes og skolens udvikling. BKF er her optaget af, at disse test ikke kan stå alene, men netop som en del af grundlaget for forståelsen af og refleksio- nen over udviklingen i børnenes læring.

VIKARDÆKNING OG KVALITET

BKF har sammen med KL, skolelederforeningen og Skole & Forældre lavet en alliance, hvor vi sammen sætter fokus på vikarsituationen i folkeskolen. Vi har et fælles ønske om at mindske vikarforbruget og at kvalificere vikardækket undervisning. Det har pt. ført til en folder med gode råd til skoler og for- valtninger om arbejdet hermed. Vi fortsætter arbej- det og er i tæt dialog med ministeriet om forståel- ser, data, indsatser og udfordringer.

INKLUSION OG SPECIALUNDERVISNING Skolenetværket har ved flere lejligheder drøftet specialundervisningsområdet og inklusion. Vi kan konstatere, at vi på flere områder mangler viden, herunder helt konkrete organiserings-, visitati- ons-, samarbejds- og økonomistyringsmodeller, som i langt højere grad understøtter inklusion. Vi har derfor fokus på at få mere overblik over gode, understøttende tilbud, som giver børn og unge del- tagelsesmuligheder i tæt tilknytning til almenom- rådet. Ikke mindst i forbindelse med udfordringer inden for autismespektret og i forhold til skole-dag- behandling. Dette drøftes løbende med en række forskellige samarbejdsparter, ligesom vi i forhold til ministeriet har anbefalet, at der sættes fokus på erfaringsindsamling og udarbejdelse af konkrete

organiseringsmodeller, som kommunerne kan støtte sig til. Et vigtigt element heri er samarbejdet på tværs af dagtilbud og skole, og derfor også sam- arbejdet mellem BKFs netværk herom.

FØLGEFORSKNINGEN FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BKF deltager i en række netværk og fora vedrø- rende følgeforskningen for folkeskolereformen, og skolenetværket er optaget af at høste de gode er- faringer, dele dem og få dem i spil i praksis. Vi kan konstatere, at det ønskede løft af folkeskolen (alle børn skal lære så meget, som de kan. Øget trivsel.

Øget tillid.) ikke reelt kan måles. Ikke desto min- dre viser evalueringerne, at de gode løsninger og modeller findes, men at vi som kommuner og insti- tutioner har problemer med systematisk at imple- mentere dem. Vi står derfor fortsat med en stor og vigtig opgave i forhold til at realisere visionen om en motiverende, udfordrende, tryg og aktiverende folkeskole for alle elever – hver dag.

sKolenet værKet 17

8. UNGENETVÆRKET

Der er ingen tvivl om, at unge i meget høj grad har været påvirkede af corona-situationen. Det gæl- der selvfølgelig deres behov for fællesskaber.

Men det gælder også i forhold til, at det særligt er de unge, som i forbindelse med corona-krisen i foråret 2020 er blevet påvirket af ledighed. Ifølge Beskæftigelsesministeriet, så er det faktisk omkring hver fjerde, der er meldt ledig siden marts 2020 som konsekvens af nedlukningen, som har været under 30 år. Det er temmelig markant. Samtidig har store dele af den traditionelle uddannelses- og beskæfti- gelsesindsats målrettet unge været sat på stand by, herunder også Den Kommunale Ungeindsats (KUI).

Heldigvis kan Ungenetværket konstatere, at det også har givet anledning til en øget politisk op- mærksomhed på uddannelse af unge. Netværket

har haft en række vigtige fokuspunkter i 2020, som det har været vigtigt at holde fast i.

FORTSAT PEJLEMÆRKE OMKRING SÅRBARE UNGE

Ungenetværket har i 2020 fastholdt et pejle- mærke omkring sårbare unge i tilknytning til Den Kommunale Ungeindsats (KUI), herunder uddan- nelse og beskæftigelse. KUI’en blev etableret for blot et år siden. Det er Børne- og Kulturchefforeningens holdning, at der fortsat er brug for et stærkt fokus på implementering og eventuelle behov for juste- ringer. Derfor har netværket kontinuerlig kontakt med KL og en rigtig god dialog i forhold til KL´s fremtidige prioritering af ungeområdet.

ungenet værKet 18

NATIONALT PROGRAM FOR

UDSKOLINGEN OG OVERGANGEN TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Ungenetværket har i 2020 indgået som repræsen- tant for Børne- og Kulturchefforeningen i det nationale program for udskolingen og overgangen til ungdoms- uddannelse i samarbejde med blandt andre Børne- og Undervisningsministeriet, KL, DLF, Skolelederforeningen samt repræsentanter fra ungdomsuddannelserne. Det nationale program forventes at bidrage til en samlet ret- ningsgivende ramme, som sikrer, at alle elever i grund- skolen præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret indsats, hvor undervisning, fokuserede undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og vejled- ning kobles tæt sammen. Det nationale program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse skal skabe en ny fælles forståelse af, hvordan unges uddannelsesvalg kvalificeres. Det Nationale program forventes at fungere frem til ultimo 2022.

FORPLIGTIGELSE TIL AT SKABE FREMTIDIGE DELTAGELSESMULIGHEDER I FÆLLESSKABET I forbindelse med det nationale program for udsko- lingen og overgangen til ungdomsuddannelse, invi- teres indledningsvist cirka 15 kommuner til en for- beredende fase 1 i det nationale program. Herefter er det forventningen, at der igangsættes en mere udviklings- og praksisorienteret fase 2.

Programmet sigter mod at fremlægge anbefa- linger til Børne- og Undervisningsministeren inden for en årrække om fremtidige krav og forventninger i forhold til blandt andet uddannelsesvejledning og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Ungenetværket deltager derfor aktivt i det natio- nale program. Ungdommens Uddannelsesvejledning samt nogle af overbygningsskolerne deltager i for- hold til at eksperimentere med forskellige pæda- gogiske og didaktiske overvejelser i samspil med Børne- og Undervisningsministeriets læringskon- sulenter. Det er Ungenetværkets ambition at pege på den fortsatte forpligtigelse omkring KUI’en, og at flere unge kommer godt i gang med en ungdoms- uddannelse efter afsluttet folkeskole.

ungenet værKet 19

9. AFSLUTNING

Som det fremgår af denne beretning, har aktivitetsniveauet i forhold til BKF’s dialog med sine samarbejdspartnere i 2020 været højt. BKF er på alle foreningens fagområ- der – om end i større eller mindre omfang – blevet bedt om at bidrage i dialogen om rammevilkårene for den gradvise genåbning af de områder, der har måttet lukke ned under corona-krisen. Igen skal lyde en stor tak både til foreningens samarbejdspart- nere for en konstruktiv dialog, og til foreningens fem netværk for løbende at kvalificere BKF’s inputs.

Samtidig har 2020 været et år med et markant lavere aktivitetsniveau end normalt i forhold til arrangementer for medlemmerne på grund af corona. Bestyrelsen er be- vidst om, at vores medlemmer har savnet BKF som fagligt fællesskab, hvor vi mødes på kryds og tværs og gør hinanden klogere på vores fælles ledelsesopgave.

Denne t blev indledt med et citat af den tyske sociolog Hartmut Rosa, der som kom- mentar til corona-krisen beskriver dens isolation som ængstelig tilstand, hvor vores horisont og virketrang er radikalt indskrænket. Lad os slutte denne beretning for 2020 med en forhåbning om, at 2021 vil blive et år, hvor BKF igen kan bidrage til at forenin- gens medlemmer mødes, reflekterer sammen og får udvidet horisonter og virketrang.

AFslutning 20

BESTYRELSEN

Anne Vang Rasmussen

FORMAND

Gorm Bagger Andersen

FORMAND FOR SKOLENETVÆRKET

Michael Gravesen

FORMAND FOR UNGENETVÆRKET

Lars Sloth

NÆSTFORMAND

Helle Støve

FORMAND FOR BØRNE- OG FAMILIENETVÆRKET

Merete Villsen

FORMAND FOR DAGTILBUDSNETVÆRKET

Ane Stallknecht

NÆSTFORMAND

Steen Lindgaard

FORMAND FOR KULTUR- OG FRITIDSNETVÆRKET

best yrelsen 21

GENERALFORSAMLING

TORSDAG D. 12. NOVEMBER 2020 KL. 15.00

Sted: pga. corona-situationen afholdes generalforsamlingen virtuelt.

Foreningens medlemmer vil i ugen op til generalforsamlingen modtage et link til det online møde.

1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetæller

3. Formandens mundtlige beretning 4. Regnskab

Der aflægges regnskab for perioden 1.1 – 31.12. 2019.

5. Indkomne forslag Ingen indkomne forslag.

6. Godkendelse af budget for 2021, herunder fastsættelse af kontingent

7. Valg af formand for 2 år

Henning Bach Christensen er eneste kandidat til formandsposten.

Nuværende formand Anne Vang Rasmussen ønsker ikke at genopstille.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år På valg er:

Steen Lindgaard, genopstiller ikke Ane Stallknecht, genopstiller Merete Villsen, genopstiller Michael Gravesen, genopstiller

9. Valg af 3. suppleanter til bestyrelsen for 1 år 10. Valg af Revisor for 1 år

Nuværende revisor Jens Overgaard genopstiller.

11. Valg af 1. revisor suppleant for 1 år 12. Eventuelt

gener AlForsAmling 22 gener AlForsAmling 22

REGNSKAB 2019

REGNSKAB 2019 BUDGET 2019 INDTÆGTER

KONTINGENT 1.014.878 1.000.000

ÅRSMØDE DELTAGERBETALING 1.082.068 1.000.000

RENTEINDTÆGTER I ALT 141 500

OMSÆTNING I ALT 2.096.946 2.000.500

UDGIFTER

ÅRSMØDE¹ -904.177 -760.000

BESTYRELSESMØDE² -145.881 -135.000

NETVÆRKSMØDER -103.638 -110.000

FÆLLESMØDER³ -115.355 -110.000

ANDRE MØDER⁴ -64.134 -120.000

FOLKEMØDE OMKOSTNINGER I ALT⁵ -10.998 0

DIVERSE 0 -15.500

ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I ALT -747.232 -750.000

UDGIFTER I ALT -2.091.415 -2.000.500

RESULTATOPGØRELSE

INDTÆGTER 2.097.086 2.000.500

UDGIFTER -2.091.415 -2.000.500

ÅRETS RESULTAT 5.671 0

FORMUEOPGØRELSE

BANKOPSPARING PR. 31.12.2019 525.668

BANK DAGLIG PR. 31.12.2019 694.019

I ALT INDESTÅENDE I BANK PR. 31.12.2019 1.219.686

SKYLDIGE BELØB 8.388

FORMUE I ALT PR. 31.12.2019 1.211.298

noter

1. Udgiften til oplægsholdere blev højere end budgetteret. Workshoppen står for halvdelen af udgiften til oplæsgholderne

2. Det ekstra forbrug skyldes, at bestyrelsen tog på studietur.

3. Udgiften er lidt højere end budgettet. Det skyldes et lille udsving i transport omkostninger.

4. Udgiften er her noget lavere end andre år, da formanden er en meget lav transportudgift grundet placering tæt på København.

5. Foreningen modtog en del invitationer til relevante debatter på Folkemødet. Derfor valgte bestyrelsen, at formand og en næstformand deltog i Folkemødet.

regnsK Ab 2019 23

REVISORPÅTEGNELSE

Som foreningsvalgt revisor har jeg gennemført revision af regnskab 2019 for Børne- og Kulturchefforeningen.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger og foreningens likvider 1.219.686,43 kr. er til stede på foreningens bankkonti

Jens Overgaard

revisorpåtegnelse 24

budgetForsl Ag 2021 25

BUDGETFORSLAG 2021

INDTÆGTER BUDGET 2021

KONTINGENT 1.000.000

ÅRSMØDE 1.000.000

RENTER 500

I ALT 2.000.500

UDGIFTER

BESTYRELSESMØDE 190.000

FÆLLESMØDE 110.000

ÅRSMØDE 760.000

ANDRE MØDER 70.000

NETVÆRK 110.000

ADMINISTRATION 750.000

DIVERSE 10.500

FOLKEMØDE 0

I ALT 2.000.500

noter

Budgettet forudsætter en fastholdelse af kontingentet på 2.500 kr. pr. medlem.

Årsmøde: Budgetteret med 2 dage i lighed med 2019.

Beregnet efter 250 betalende gæster