I Danmark steg udgifterne fra 2010 til 2011 med 36,5 mia. DKK, svarende til en vækst på 16,7 pct. Stigningen kan først og fremmest henføres til øgede udgifter til kontant-ydelser, dog er også udgifterne til serviceydelserne steget fra 2010 til 2011.
På Færøerne steg de samlede udgifter til ældre med 3,3 pct. fra 2010 til 2011. Stigningen svarer til en forhøjelse af de samlede udgifter med 36 mio. kr. En af årsa-gerne er stigningen i andelen af ældre, kombineret med lav supplerende personlig indkomst, der medfører en stigning i udgifterne til grundpensionen. Dertil kommer en mindre stigning i udgiften til service.
I Finland steg udgifterne til alderspensioner med 3,1 pct. målt i faste priser. Både gennemsnitligt pensionsbeløb og antal pensionister steg. Antallet af alderspensioni-ster steg med 41.700 personer, og de nytilkomne pensionialderspensioni-ster modtog højere pensio-ner. Antallet af pensionsmodtagere har været stigende siden de første af de store
135 fødselsårgange nåede alderen 63 i 2008. Mellem alderen 63 og 68 kan man vælge at trække sig tilbage med alderspension. Udgifterne til serviceydelser til ældre steg med 1,1 pct. målt i faste priser. Den største stigning var på udgifterne til hjemme-hjælp og beskyttede boliger.
I Island faldt udgifterne til ældre med 13,9 pct. fra sidste år, målt i 2011 priser. Udgifter til kontantydelserne steg med 15,5 pct. Udgifter til tillægspensionen steg med 7,0 pct. Udgifter til grundpension steg med 30,9 pct. på grund af højere pensi-on, en engangs betaling til alle grundpensionister i juni 2011 og på grund af generel mindskning af pensionisters andre skattepligtige indkomster i forhold til hvilke pensi-on reguleres. Udgifter til serviceydelser faldt med 1,7 pct. i faste priser.
I Norge steg udgifterne til de ældre med 10,8 pct. målt i faste priser. Kontantydel-serne steg med 12,1 pct., mens udgifterne til serviceydelser steg med 7,1 pct. Kon-tantydelserne udgjorde 74,7 pct. af de totale udgifter til ældre. Udgifterne til grundpension, tillægspension og supplerende pension steg med henholdsvis 6,7 pct., 13,5 pct. og 9,5 pct. Mens antallet af modtagere af alderspension steg med 54.868 personer fra udgangen af 2010 til udgangen af 2011 steg antallet, der modtog til-lægspension med (i alt) 16.472 personer. Antallet af alderspensionister i Folketryg-den var ved udgangen af 2011 760.025 personer.
I Sverige faldt udgifterne til ælde med 0,4 pct. målt i faste priser fra 2010 til 2011. Disse udgifter består hovedsageligt af kontantydelser, idet pensioner faldt med 1,8 pct. Udgifterne til serviceydelser steg derimod med 5,8 pct.
136
Tabel 6.2.15 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2011, i national valuta
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 196.110 704 16.779 85.714 156.190 329.620 Heraf: - - - - - - a. Grund/mindstepension 101.630 639 1.575 34.466 54.350 63.861 b. Tillægs-/arbejdspension 11.080 - 15.034 51.248 81.517 174.879 c. Supplerende pension 83.401 61 171 - 17.879 90.880 B. Særlige alderspensioner 20.281 41 1.122 - 5.557 - C. Delpensioner 24 - 235 - 141 - D. Øvrigt - 20 51 - - 535 Kontantydelser i alt 216.415 765 18.187 85.714 161.889 330.155 Serviceydelser, mio. - - - - 54.795 - A. Institutioner m.v. - 203 722 4.190 29.390 55.558 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner - 129 642 1.634 20.167 27.056 C. Øvrigt 38.558 20 832 1.747 5.238 3.345 Serviceydelser i alt 38.558 353 2.197 7.570 54.795 85.959 Udgifter i alt, mio. 254.973 1.118 20.384 93.285 216.683 416.114 Udgifter i pct. af BNP 14,2 8,4 10,8 5,7 7,9 11,9 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 56,6 71,4 21,1 23,4 45,2 28,6 - Arbejdsgivere 22,8 14,8 61,4 51,5 33,2 49,6 - Forsikredes præmier og særskatter 20,6 13,8 17,4 25,1 21,6 21,8 Ændringer 2010-2011 i 2011-priser - Mio. 36.508 35 606 11.330 21.085 1.313 - Pct. 16,7 3,3 3,1 13,9 10,8 0,3
Tabel 6.2.16 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP/capita og pr. pensionist 2011
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Kontantydelser pr. capita 3.815 1.550 2.767 1.456 2.803 3.020 Alderspension pr. pensionist 20.194 .. 15.674 .. 18.631 14.550 Serviceydelser pr. person
65 år og ældre 3.971 4.698 1.875 1.032 6.223 4.219 Samlede ydelser til ældre pr. capita 4.495 2.266 3.101 1.584 3.752 3.806
137
Figur 6.2.6 Udgifter til pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2000-2011, i pct. af BNP
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem fastsæt-tes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decen-tralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig for eksempel om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for midlertidige hjemme-hjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingen til plejehjem og hjemmehjælp ud-gjorde tilsammen 1,69 mia. DKK i 2011, svarende til 4 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem og i bofællesskab husleje efter cen-tralt fastsatte regler. Huslejen består af boligafgift og en serviceafgift. Sidstnævnte består af et grundbeløb og et indkomstreguleret tillæg. Egenbetalingen til hjemme-hjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen til hjemmehjemme-hjælp udgør ca. 3 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patientens ind-tægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og til personlig brug skal der være mindst 99 Euro per måned. I 2011 udgjorde egenbetalingen for institutionsop-hold 21 pct. af de samlede udgifter. For kontinuert hjemmepleje kan der opkræves en passende månedsafgift, som bestemmes af ydelsens kvalitet og omfang samt
mod-138
tagerens betalingsevne og husstandens størrelse. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Island er egenbetaling for plejehjem afhængig af indtægten. De som kun har grundpension betaler den til deres ophold, og får udbetalt et fastsat beløb, som kal-des for ”lommepenge”. Resten af udgifterne betales af staten for dem som kun har grundpension. De som har højere indtægter betaler mere selv for deres ophold, men der findes et loft som ikke overskrides. Alle ydelser i plejehjemmet er inklusive, med undtagelse af frisør og fodpleje, som kan købes på stedet på nogle af plejehjemme-ne. Egenbetalingen til hjemmehjælp var 9,4 pct. af kommunernes udgifter i 2011.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketryg-dens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygfolketryg-dens grundbeløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses således, at alle beholder 25 pct. af folketrygdens grundbeløb i tillæg til fribeløbet. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 15 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 155 NOK per måned. Desuden, må der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje, aflastnings- eller støttetiltag.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
Hver modtager af social service har ret til at beholde en vis sum til at betale per-sonlige udgifter, som ikke indgår i udgiften til hjælp i hjemmet. Dette kaldes et for-holdsbeløb.
139
6.3 Funktionshæmmede
Tabel 6.3.1 Udgifter til funktionshæmmede i pct. af BNP i EU, Færøerne, Is-land og Norge 2010
Danmark 4,9 Belgien 2,0 Italien 1,7 P Slovakiet 1,7 p
Færøerne 4,4 Bulgarien 1,4 Letland 1,3 P Slovenien 1,7 p
Finland 3,6 Cypern 0,7 Litauen 2,1 p Spanien 1,7 p
Island 3,5 Estland 1,9 Luxemburg 2,6 Storbritannien 3,0 p
Norge 4,4 Frankrig 1,9 p Malta 0,9 Tjekkiet 1,5
Sverige 4,5 p Grækenland 1,3 Polen 1,4 Tyskland 2,4 p
Holland 2,5 p Portugal 2,2 Ungarn 2,1
Irland 1,3 Rumænien 1,6 Østrig 2,3
p Foreløbige data
Anmærkning: Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts. Kilden for Færøerne er Almannamálaráðið