I Danmark steg udgifterne fra 2009 til 2010 med 1,2 mia. DKK, svarende til en vækst på 1,5 pct. Stigningen vedrørte kontantydelserne, der steg med godt 1,5 mia. DKK, svarende til en vækst på 2,7 pct., mens serviceydelserne faldt med godt 0,3 mia. DKK, svarende til et fald på 1,3 pct.
På Færøerne forekom et mindre fald i de sociale udgifter fra 2010 til 2011 på 7,8 pct., svarende til 44 mio. Årsagen er et fald i kontantydelser ved indtægtskompensation
161 ved pasning af handicappet barn. For serviceudgifter er tale om et fald i udgiften til re-validering.
I Finland faldt udgifterne til førtidspension med 1,3 pct. målt i faste priser. Antal-let af førtidspensionister faldt med 6.800. De samlede udgifter til kontantydelser til funktionshæmmede steg med 4,4 pct. Udgifterne til serviceydelser steg med 5,7 pct. Den største stigning var udgifter til serviceydelser under Loven om service og støtte til funktionshæmmede og til beskyttede boliger.
I Island steg udgifterne til funktionshæmmede med 5,3 pct. målt i faste priser, hvor udgifterne til kontantydelser steg med 6,5 pct., mens udgifterne til serviceydel-serne steg med 1,0 pct. Grundpensionen steg med 9,3 pct. mens tillægspensionen steg med 6,5 pct.
. I Norge øgedes udgifterne til de funktionshæmmede med 5,3 pct. fra 2010 til 2011, målt i faste priser. Kontantydelserne steg med 6,2 pct. og udgifterne til serviceydelser faldt med 1,1 pct. Kontantydelserne udgjorde 87,9 pct. af de totale udgifter til funkti-onshæmmede, og udgifter til grundpension og tillægspension udgjorde hhv. 20,0 og 28,3 pct. hver, til sammen 48,3 pct. Antallet af modtagere af førtidspension (uføre-pension) ved udgangen af året øgedes med 5 565 personer fra 2010 til 2011, og var i 2010 301 088 personer. Udbetaling af revalideringsydelse i 2011 var 36 750 mill. NOK. Antallet af modtagere af revalideringsydelse var ved udgangen af december 2011 171 760 personer.
I Sverige faldt udgifterne til funktionshæmmede fra 2010 til 2011 med 7,7 pct. målt i faste priser. Kontantydelserne faldt med 12,5. pct. mens udgifter til pleje faldt med 3,4 pct. Årsagen til, at udgifterne falder, er at Syge- og Aktivitetserstatning falder, hvilket den har gjort i mange år. Dette skyldes, at Syge- og aktivitetserstatning er ble-vet tidsbegrænset, og at tildelingen er bleble-vet mere restriktiv.
162
Tabel 6.3.12 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 2011, i national valuta
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Kontantydelser, mio. A. Førtidspensioner 40.983 218 3.512 45.433 63.139 54.146 Heraf: - - - - - - a. Grund-/mindstepension 40.983 218 730 31.834 23.436 13.278 b. Tillægs-/arbejdspension - - 2.772 13.599 33.117 34.663 c. Supplerende pension - - 10 - 6.586 6.205 B. Tilbagetrædelsespension pga. nedsat arbejdsevne - 10 0 - - - C. Plejebidrag - - 532 - 3.427 3.841
D. Tilskud til økonomisk
integrati-on af funktiintegrati-onshæmmede 2.427 - 142 - 36.326 952 E. Øvrigt 4.607 13 178 - 134 - Kontantydelser i alt 48.017 241 4.363 45.433 103.026 58.939 Serviceydelser, mio. - - - - - - A. Institutioner m.v. 9.814 148 168 10.603 1.168 20.829 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 5.284 30 568 108 5.228 35.227 C. Revalidering - 72 605 - 6.125 5.479 D. Øvrigt 9.457 32 853 1.650 1.616 10.948 Serviceydelser i alt 24.555 282 2.195 12.361 14.137 72.483 Udgifter i alt, mio. 72.571 523 6.558 57.795 117.163 131.422 Udgifter i pct. af BNP 4,1 3,9 3,5 3,5 4,3 3,8 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 94,5 93,8 52,2 55,3 32,1 60,4 - Arbejdsgivere 5,5 4,4 34,4 33,8 39,8 38,7 - Forsikredes præmier og særskatter 0,0 1,8 13,5 10,8 28,2 0,9 Ændringer 2010-2011 i 2011-priser - Mio. -13.569 -45 -83 2.882 5.851 -14.419 - Pct. -15,8 -7,9 -1,3 5,3 5,3 -9,9
Tabel 6.3.13 Udgifter til kontantydelser til funktionshæmmede i KKP/capita og pr. pensionist 2011
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Funktionshæmmede
Kontantydelser pr. capita 846 488 664 772 1.784 539
Førtidspension pr. førtidspensionist 18.233 12.441 11.051 13.746 17.658 11.680
Serviceydelser pr. capita 433 571 334 210 245 663
Samlede ydelser til
163
Figur 6.3.5 Udgifter til pensioner, andre kontantydelser og service til funktions-hæmmede 2000-2011, i pct. af BNP
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på institutioner, funktionshæmmede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på institutioner for funktions-hæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på botilbud m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i opholdet. Det drejer sig for eksempel om hus-leje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige hjemme-hjælp, afhængigt af indkomsten. I 2011 udgjorde egenbetalingen 399 mio. DKK, sva-rende til 3 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem og i bofællesskaber husleje efter cen-tralt fastsatte regler. I Finland er egenbetalingen for langtidspleje afhængig af pati-entens indtægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og der skal mindst være 99 EUR per måned til personligt forbrug. I 2011 udgjorde egenbetalingen for institutionsophold 9 pct. af de samlede udgifter. For kontinuert hjemmepleje kan der opkræves en passende månedsafgift, som bestemmes af ydelsens kvalitet og omfang samt modtagerens betalingsevne og husstandens størrelse. Egenbetalingen for hjem-mehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp i 2011.
I Island findes der ikke institutioner for funktionshæmmede, men forskellige typer av beskyttede boliger og samboformer. Beboerne betaler selv husleje og andre
tjene-164
ster, som i år 2011 blev kommunens ansvar. I Island udgjorde egenbetalingen til hjemmehjælp 9,4 pct. af kommunernes udgifter i 2011.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og bereg-nes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af Folke-trygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over FolkeFolke-trygdens grund-beløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses således, at enhver har mindst 25 pct. af Folketrygdens grundbeløb i behold til eget brug i tillæg til fribeløbet. Egenbetaling i institutioner udgør ca.15 pct. af de samlede udgifter til driften af in-stitutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egen-betalingen ikke overstige 170 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbe-taling for den del, som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje, aflast-ningstiltag og støttekontakt.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
165
6.4 Efterlevende
Tabel 6.4.1 Udgifter til efterlevende i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2010
Danmark 0,0 Belgien 2,1 Italien 2,6 P Slovakiet 1,0 p
Færøerne 0,2 Bulgarien 0,9 Letland 0,3 P Slovenien 1,7 p
Finland 1,0 Cypern 1,2 Litauen 0,6 p Spanien 2,2 p
Island 0,6 Estland 0,1 Luxemburg 1,9 Storbritannien 0,1
Norge 0,3 Frankrig 1,9 p Malta 1,8 Tjekkiet 0,7
Sverige 0,5 p Grækenland 2,2 Polen 2,0 Tyskland 2,1 p
Holland 1,2 p Portugal 1,9 Ungarn 1,3
Irland 1,1 p Rumænien 0,8 Østrig 2,0
p Foreløbige data
Anmærkning: Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts. Kilden for Færøerne er Almannamálaráðið