I alle de nordiske lande kan personer med svære funktionshæmninger få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske
op-00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5 1.75 2 2.25 2.5 Pct.
Bor på institution eller servicebolig
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5 1.75 2 2.25 2.5 Pct. Modtager hjemmehjælp Danmark Finland
Island Norge Sverige
158
gaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Kommunen kan også yde tilskud til dæk-ning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågdæk-ning og ledsagelse af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, for eksempel i forbindelse med erhvervsarbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Ca. 2 000 personer var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere i 2010.
Derudover kan kommunen yde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsev-ne. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år. Kommunen kan desuden yde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde, og sørge for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. I 2010 var ca. 14 000 perso-ner omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
På Færøerne har børnepasningsbehovet hos familier med funktions-hæmmede børn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige daginstitutioner, været løst ved ansættelse af personlige støttepersoner. Støttepersonerne har samtidig bl.a. en af-lastningsopgave i forhold til familien og dækker derfor et mere omfattende behov end det en traditionel daginstitution kan tilbyde.
Personer mellem 18 og 66 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få tilkendt personlig hjælp og støtte. Målsætningen er, at den funktionshæmme-de skal have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Den funktionshæm-mede og støttepersonen fastlægger i fællesskab en formålssætning med støtten, og som beskriver en handlingsplan mht. indholdet i støttetimerne.
I Finland kan kommunerne fremme en svært funktionshæmmet persons livsførelse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Til-skuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede, der i stor udstrækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet for hjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en anden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2012 var 13.460 personer omfattet af ordningen.
I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktioner. Der kan desuden gives personlig hjælp til personer, der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflast-ning af en anden familie, der passer barnet/børnene, almindeligvis en til to weeken-der om måneden.
I Norge skal alle kommunerne tilbyde ordningen med brugerstyret personlig assi-stance.
Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fungerer som arbejdsle-der for hjælperen. Brugeren kan også vælge, at være arbejdsgiver og arbejdsle-derved påtage sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egne be-hov. Fra 2006 blev ordningen med brugerstyret personlig assistance udvidet til også at omfatte brugere, som ikke kan varetage arbejdsgiver rollen alene.
Desuden findes der en forsøgsordning med funktionsassistenter for funktions-hæmmede i arbejde. Disse skal give praktisk hjælp i arbejdstiden til personer som
159 har stærk fysisk funktionsnedsættelse. Målsætningen er, at svært bevægelseshæm-mede skal have mulighed for normalt arbejde for de, der tidligere har været på ar-bejdsmarkedet. Pr. juli 2011 omfattede ordningen ca. 110 brugere.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, måltider, på-klædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det, at det skal være en personlig støtte, der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på forskellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig assistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af økonomisk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommu-nerne dækker udgifterne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer, der over-stiger 20. I 2010 var der ca. 16 000 personer, der modtog personlig assistance.
Revalidering
I alle lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøvning og omsko-ling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er endvidere indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejds-prøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har desuden mulig-hed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke modtager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I fjerde kvartal af 2012 var 56.000 personer i fleksjob.
Personer, som er visiteret til fleksjob og som er ledige, og personer, som bliver le-dige efter ansættelse i et fleksjob, kan efter nærmere regler modtage ledighedsydel-se. I fjerde kvartal af 2012 modtog 20.700 personer ledighedsydelledighedsydel-se.
På Færøerne tilbydes personer med nedsat arbejdsevne, at deltage i arbejdsprøv-ning, optræarbejdsprøv-ning, efteruddannelse, arbejde på beskyttede værksteder m.v. på en revalideringsinstitution. Revalideringsinstitutionen tilbyder også kortere faglige ud-dannelser. Desuden kan personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen ansættes hos private eller offentlige arbejdsgivere med løntilskud.
I Finland er det det offentlige sundhedsvæsen samt Folkepensionsanstalten, der tilby-der størsteparten af den medicinske revalitilby-dering. Folkepensionsanstalten tilbytilby-der også arbejdsprøvning. Arbejdspensionsanstalterne iværksætter revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejdsdygtig eller for, at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Ulykkes og trafikforsikrin-gen tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Krigsveteraner kan også trafikforsikrin- gen-nemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.
160
Med overførelse af tjenester for folk med handikap fra stat til kommune i år 2011 i Island er ansvaret for arbejdsdeltagelse hos mennesker med handikap flyttet fra Sta-tens Specielle Tjenester til Arbejdsetaten. For 2011 var StaSta-tens Specielle Tjenester ansvarlige for beskyttet beskæftigelse på arbejdsmarkedet og for beskyttede værk-steder for folk med handikap. Nu ligger ansvaret hos Arbejdsetaten, ligesom for an-dre borgere. Personer med nedsat arbejdsevne skal få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekniske hjælpemid-ler fra Hjælpemiddel-Centralen hos Trygdeetaten.
I Norge er det Arbejds- og velfærdsetaten der har ansvaret når det gælder tiltag, som skal forsøge, at få de funktionshæmmede aktiveret på arbejdsmarkedet. Målet med er-hvervsrettet revalidering er, at sætte helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og ar-bejdstagere i stand til at få og beholde et arbejde på ordinære vilkår. Personer med nedsat arbejdsevne kan få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddel-centralerne.
Personer med forskellige funktionshæmninger får behandling og vejledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til arbejdsmar-kedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for, at deltage i forskelli-ge arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninforskelli-ger via arbejdsformidlinforskelli-gen. En person, der på grund af en funktionshæmning ikke kan få arbejde på det regulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intellektuelle funktionshæmninger samt perso-ner med flere funktionsnedsættelser.