lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkald-te mindssåkald-tepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatsåkald-te arbejds- eller tillægs-pensioner for de, der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollektive aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private pensionsopsparinger, som ikke behandles i denne rapport.
Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske statistik, hvor grund- og tillægspension/arbejdspension omtales samlet som den første søjle i pensi-onssystemet og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og Island samt den garanterede mindstepension i Finland, Norge og Sverige under et. Ligeledes be-handles arbejds– og tillægspensionerne under ét.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer, der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset til-knytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer, der gen-nem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægspension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssystemerne opbygget vidt forskelligt.
I Danmark består grundpensionen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der alle indtægtsreguleres. Herudover er der mulighed for en række tillæg, hvoraf varmetillæg og helbredstillæg indtægtsreguleres, mens venteprocenten ved opsat pension ikke indtægtsreguleres.
115 Arbejds-/tillægspension består af ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension), som ikke indtægtsreguleres. De supplerende pensioner i form af arbejdsmarkedspensioner ind-tægtsreguleres heller ikke. Det særlige børnetilskud til pensionister indind-tægtsreguleres.
På Færøerne modtager pensionister en pension, hvor ydelsen afhænger af civil-stand. En del af pensionen modregnes i den skattepligtige indkomst.
Der findes et tillægspensionssystem, der finansieres af parterne på arbejdsmarke-det. Der er tale om en solidarisk arbejdsmarkedspension, hvor alle personer fra 67 år, får udbetalt et fast månedligt beløb. Udbetaling følger ikke af indbetaling, hvor-for denne pension i princippet fungerer som en grundpension, og behandles som så-dan i denne publikation.
For pensionister med ingen eller lille indkomst udbetales et pensionstillæg. Der ydes desuden andre personlige tillæg til pensionister med forsørgelsespligt overfor børn og pensionister med særligt behov for pleje. I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet 85 pct. af pensionsudgifterne stammer fra ar-bejdspensionerne. Folkepensionen er helt afhængig af arbejdspensionens størrelse. Der gives ikke folkepension, hvis arbejdspensionen pr. måned overstiger ca. 1.258 EUR for enlige og ca. 1.120 EUR for gifte eller samboende i 2012.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland.
Folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen, men andre indtægter (ud over pensioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Siden 2008 er boligstøtten til pen-sionister ikke en del af pensionssystemet, men en selvstændig ydelse. Der findes in-gen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer som modtager folkepension (se Tabel 6.2.2). Ydelsen bliver dog højere, hvis man venter med at gå på pension til senere end den ordinære pensionsalder.
I Sverige modtager man garantipension, hvis man har en lav indkomstrelateret pension eller slet ingen indkomstrelateret pension. Garantpensionen aftrappes mod indkomst/- tillægspensionerne og er maksimalt 93.720 SEK for ugifte pensionister født i 1937 eller tidligere eller 91.200 SEK for pensionister født 1938 eller senere. Den indkomstrelaterede pension kaldes indkomstpension og er baseret på de bidrag, der indbetales i hele den erhvervsaktive tid. Som supplement findes der præmiepen-sion, som er en fondsbaseret pension med fuld valgfrihed mellem forskellige fonde i pensionsmyndighedernes ”fondstorv” Man kan vælge svenske, udenlandske fonde og rentefonde.
I Island kan den lovfæstede grundpension også falde bort hvis pensionisten har væ-sentlige andre indkomster over et vist niveau. For danske alderspensionister, indgår dog kun arbejdsindkomster i indtægtsgrundlaget for alderspensionens grundbeløb.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mind-stepension ved funktionshæmning, eller ved opnået alder fra det fyldte 67. år. For at opnå mindstepension uden reduktion forudsættes som hovedregel 40 års bopælstid, som krav på tilstrækkelig tilknytning til den norske socialforsikring. For at modtage pension ud over dette må man (som hovedregel) gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
116
Tabel 6.2.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20121)
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepension Alle perso-ner bosat i landet i mindst 3 år Alle perso-ner bosat i landet i mindst 3 år Alle perso-ner bosat i landet i mindst 3 år Alle perso-ner bosat i landet i mindst 3 år Alle perso-ner bosat i landet i mindst 3 år Alle perso-ner bosat i landet i mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægspension/
arbejdspension Lønmodtage-re . Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Supplerende
pensioner Lovfæstet for offentligt ansatte (tjeneste-mænd) Lovfæstet for offentligt ansatte (tjeneste-mænd) - Lovfæstet for offentligt ansatte (tjeneste-mænd) - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler - - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler Private kollektive aftaler Private kollektive aftaler - - Lovfæstet for ansatte i privat næ-ring Private kollektive aftaler 1 Blandt andet som følge af tilpasning til reglerne i EØS-aftalen er reglerne for retten til grundpension i
de nordiske lande blevet tilnærmelsesvist ens. Overordnet kræves det, at man har været bosat i det pågældende land i mindst 3 år i den erhvervsaktive alder
I Island reguleres grundbeløbet for alderspensionister både i forhold til egen arbejds-indkomst, tillægspensionen og halvdelen af pensionistens kapitalindkomst. Tilsvaren-de regler gælTilsvaren-der også for pensionstillægget.
Førtidspensionistens egne arbejdsindtægter tages med i reguleringen op til et be-stemt niveau. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage i arbejdslivet. Arbejdspensionen og kapitalindkomst op til et bestemt niveau tages heller ikke med i reguleringen. Forskellige indkomstgrænser gælder for alderspensionister og førtids-pensionister. Pensionen, både grundbeløb og tillæg, kan falde helt bort hvis pensioni-sten har væsentlige andre indkomster over en vis indkomstgrænse.
I Norge er indkomstprøvningen af alderspensionen fra Folketrygden i forhold til ar-bejdsindkomsten for pensionister nu ophørt. Førtidspensionen indkomstprøves i for-hold til arbejdsindkomster over et vist niveau (gradueret førtidspension m.v.). For alle pensionister fastsættes grundpensionen (grunnytelsene) i forhold til for eksempel civilstand og ægtefællens arbejds- og kapitalindkomst. Ægtefæller og samboende har samme rettigheder og er som hovedregel ligestillet pensionsmæssig i forhold til det norske system.
I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en ny lov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de, der er bosat i Sverige og har en ydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension, særlig efterle-vendepension eller hustrutillæg. De, der har en hel pension eller en invaliditetsydel-se fra et andet EU land kan få boligtillæg.
117
Aldersgrænsen for pensioner til ældre
Aldersgrænsen for at modtage tillægspension/arbejdspension er i Danmark og Norge den samme som for grundpension, men 63-68 i Finland og 65-67 år i Island. I det gam-le svenske system kunne den indkomstrelaterede pension modtages fra 60- års alde-ren. I det nye svenske pensionssystem vil der være en fleksibel mulighed for at mod-tage arbejdspension fra og med 61 år. Garantipensionen kan modmod-tages fra 65-års-alderen og der er ingen øvre grænse for at modtage alderspensionen.
Aldersgrænsen for at modtage de supplerende pensionsordninger er 60 år i Dan-mark.
I alle lande ydes alderspension både i form af grundpension/garanteret mindste pension og tillægspension/arbejdspension.
I Danmark er det muligt at udskyde pensionstidspunktet i op til 10 år og derved op-tjene et livsvarigt tillæg til alderspensionen. For at få tillægget skal man arbejde mindst 1.000 timer om året svarende til godt 19 timer om ugen i den periode pensio-nen opsættes. ATP forhøjes også, hvis udbetalingen udskydes til et senere tidspunkt end 65 år. ATP kan udskydes til man fylder 75 år.
På Færøerne kan lovfæstet alderspension modtages fra man fylder 67 år. Tilsva-rende gælder for solidarisk arbejdsmarkedspension.
I Finland og det gamle svenske system er det muligt at modtage de lovfæstede al-derspensioner før den almindelige pensionsalder, (i Finland fra og med 62 år) men da med et lavere beløb (i Finland bliver den optjente pension reduceret permanent med 0,6 pct. for hver resterende måned indtil man fylder 63 år, dvs. maksimalt 7,2 pct.).
Fra 1.1.2011 vil man efter eget valg kunne modtage alderspension fra Folketryg-den når man fylder 62 (nyt pensionssystem), hvis man har oparbejdet pensionsret-tigheder som overstiger mindsteniveauet ved 67 år. Det er nu muligt at optjene yder-ligere pensionspoint frem til man fylder 75.
I Sverige bliver pensionen beroende på indkomst højere jo længere der ventes med at udtage pensionen.
118