I Danmark kan der efter førtidspensionsreformen i 2003 kun nytilkendes en form for førtidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt nedsat ar-bejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft ind-flydelse på antallet af nytilkendelser.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere, og det falder fortsat svagt.
Der har været fald i nytilgangen af førtidspensionister i Island siden 2003. Forkla-ringen på faldet i nytilgangen kan være stramning i reglerne af tilkendelse af førtids-pension samt ændringer på arbejdsmarked i form af mindre arbejdsløshed.
Både i Norge og Sverige er der sket stramning i reglerne for tilkendelse af førtids-pension (syge-/aktivitetsydelse). I Sverige har der været et stigende antal tilkendel-ser til og med 2006, hvorefter der har været et fald.
Tabel 6.3.7 Antal pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension absolut og i pct. 2012
Danmark2) Færøerne Finland Island3) Norge Sverige4)
Antal 18-19 år1) 1.099 12 1.544 208 1.012 2.979 20-29 " 10.583 74 11.912 1.761 8.942 27.260 30-39 " 24.374 98 17.698 2.693 18.513 24.073 40-49 " 55.891 229 34.315 3.793 50.563 64.309 50-54 " 92.554 174 32.169 2.528 41.431 56.283 55-59 " . 232 60.207 2.675 59.540 81.397 60-64 " 61.065 401 92.858 2.941 84.158 121.564 I alt 18-64 år1) 245.566 1.220 250.703 16.599 264.159 377.865 65-66 år . 198 45.728 Pct. 18-19 år1) 0,4 1,0 0,6 1,3 0,4 0,8 20-29 " 4,3 6,1 4,8 11,1 3,4 7,2 30-39 " 9,9 8,0 7,1 16,3 7,0 6,4 40-49 " 22,8 18,8 13,7 23,5 19,1 17,0 50-54 " 37,7 14,3 12,8 14,8 15,7 14,9 55-59 " . 19,0 24,0 15,5 22,5 21,5 60-64 " 24,9 32,9 37,0 17,6 31,9 32,2 I alt 18-64 år1) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
1 For Finland og Norge starter aldersgruppen ved 16 år og ved 17 år for Island og ved 19 år for Sverige 2 2011 tal. Tal fra Danmark i aldersgrupperne 50-54 år og 55-59 år er slået sammen, og står ud for
kategorien 50-54 år
3 Islandske tal henviser til 2011 4 Antal modtagere i december 2012
151
Tabel 6.3.8 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn 2012
Modtagere Nytilgang Nytilgang i pct. af befolk-ningen i den berettigede alder Danmark1) Mænd 102.968 6.891 0,4 Kvinder 120.010 7.559 0,4 Færøerne Mænd 723 .. .. Kvinder 816 .. .. Finland Mænd 130.657 11.295 0,6 Kvinder 120.046 11.283 0,7 Island2,3) Mænd 7.078 35 0,0 Kvinder 10.831 189 0,2 Norge4) Mænd 132.157 12.171 0,8 Kvinder 177.730 17.135 1,2 Sverige5,6) Mænd 157.029 8.127 0,3 Kvinder 220.836 8.593 0,3
1 Antal modtagere er i denne tabel opgjort primo året; i de øvrige pensionstabeller er antallet opgjort ultimo året
2 Pensionsalder 17-66 år 3 2011
4 Pensionsalder 18-67 år. Tilgangen er sett i forhold til den ikke-uføre befolkningen 5 Syge og aktivitetsydelse erstatter fra og med 2003 førtidspensionen
152
Figur 6.3.3 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/ mind-stepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolkningen 16/18-64/66 år 2000-20121, 2)
1 I Sverige erstatter aktivitets– og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år
2 Fra 1. marts 2010 blev personer, som modtog tidsbegrænset invaliditetsydelse, overført til en ny ydelse kaldet arbeidsavklaringspenge (revalidering). Herefter viser figuren kun modtagere af varig in-validepension, og antallet er derfor mindre end i 2009
Revalideringsydelser
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hen-syn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. Endelig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dag-pengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at der er iværk-sat en revalidering efter en fastlagt erhvervsplan. Ydelsen udbetales indtil erhvervs-planen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For unge under 25 år udgør revalide-ringsydelsen det halve. Med henblik på at fastholde og integrere de svagere grupper på arbejdsmarkedet er der fra 1999 sket en styrkelse af den virksomhedsrettede re-validering.
På Færøerne udbetales revalideringsydelse, når det anses for påkrævet af hensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revalideringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er normalt behovsprøvet.
I Finland er revalideringsdagpenge, som betales fra Folkpensionsanstalten af sam-me størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og
trafikforsik-153 ringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er i princippet næsten af den samme størrelse som man skulle have haft arbejdsindkomst i samme periode.
I Island udbetales en revalideringsydelse af socialforsikringen, når den tilskade-komne ikke længere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funktionshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til førtidspensionen, og tildeles efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetales i mere end 18 måneder. Alle, der mod-tager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og behandlinger i den tid, ydelsen modtages.
I Norge blev tre revalideringsydelser slået sammen til én ydelse med virkning fra 1. marts 2010. For at have ret til den nye ydelse, arbeidsavklaringspenge, skal modta-geren være under aktiv behandling, deltage på et arbejdsrettet tiltag eller modtage anden opfølgning med det sigte at skaffe sig, eller beholde, et arbejde.
Denne ydelse gives til personer, der som regel har opbrugt deres sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er nedsat med mindst 50 pct. Ydelsen kan gives i op til 4 år, med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde, og beregnes ud fra pensionsgi-vende indtægt, udbetalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsevnen blev nedsat med mindst 50 pct. Ydelsen udgør 66 pct. af beregnings-grundlaget (som maksimalt svarer til 492.732 NOK pr. 1. mai 2012), og forvaltes af Arbejds- og velfærdsetaten. Der gives en mindste ydelse på 164.244 NOK pr. 1. mai 2012.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en re-valideringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revalideringsydelsen gives da til personer, som deltager i erhvervsrettet revalidering og de særlige ydelser skal dække udgifter-ne, som der er ved revalideringen for eksempel rejser. De erhvervsrettede revalide-ringsforanstaltninger, som kan blive aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udred-ning ved et arbejdsmarkedsinstitut og uddannelse.
154
Tabel 6.3.9 Personer som har modtaget revalideringsydelse 2012
Danmark1) Færøerne Finland2) Island3) Norge4) Sverige5)
Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året
Mænd 5.828 206 41.614 718 .. 6.690
Kvinder 8.429 287 63.417 1.162 .. 13.601
I alt 14.257 493 105.031 1.880 .. 20.291
I alt pr. 100.000 indbyggere 401 206 1.935 5 .. 212
Personer som modtog revalide-ringsydelse pr. december
Mænd 3.769 86 17.196 414 68.529 2.482
Kvinder 5.397 125 25.055 718 98.702 5.169
I alt 9.166 211 42.251 1.132 167.231 7.651
I alt pr. 100.000 indbyggere 258 86 779 9 .. 80
1 Modtagere af revalideringsydelse, herunder revalideringsydelse ved virksomhedspraktik
2 Omfatter revalideringsdagpenge og service som udbetales fra Folkpensionsanstalten (derudover udbe-talte arbejdspensionsansudbe-talterne i løbet af 2012 revalideringspenge/service til 11.138 personer, 5.300 mænd og 5.838 kvinder)
3 2011
4 Fra 1. marts 2010 blev ydelserne revalideringspenge (attføringspenge og rehabilitetspenge) og tidsbe-grænset sygepension indlemmet i Arbeidsavklaringspenge. Tallene for 2010 er derfor ikke sammenlig-nelige med tal fra tidligere år
5 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejdsskade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlertidigt tab af er-hvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der før-tidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der mén erstatnin-ger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af engangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadeforsikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den almindelige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har ned-sat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangsbeløb, hvis mén-graden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes ud fra 80 pct. af den tilskade-komnes hidtidige årsindtægt.
På Færøerne ydes der dagpenge, hvis den tilskadekomne ikke er i stand til at gen-optage arbejdet i samme omfang som tidligere. Dagpengene kan maksimalt udgøre 80 pct. af årslønnen. Der kan også ydes invaliditetserstatning, hvis arbejdsskaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension, som udbetales til en person, som er helt uarbejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (partiel) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension, som svarer til nedgangen i erhvervsevnen.
Erstatningsni-155 veauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten, når den pågældende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduce-res tilsvarende når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke), som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikke har ret til løn eller når den periode, hvor man kan modtage løn er ophørt, modtager de pågælden-de dagpenge fra pågælden-den almene arbejdsskapågælden-deforsikring. Denne ypågælden-delse er et fast beløb, som er uafhængig af den løn man havde da ulykken indtraf. Ydelsen betales normalt ikke i mere end 52 uger, hvis arbejdsevnen er nedsat med 10-49 pct. betales førtids-pension i form af et engangsbeløb, men hvis arbejdsevnen er nedsat 50 pct. eller mere betales førtidspension efter de almindelige regler.
I Norge kan der opnås uførepension, hvis en erhvervsskade eller arbejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves mindst 50 pct. ned-sættelse af arbejdsevnen for at få tildelt uførepension. Der tildeles mén erstatning, hvis mén graden er 15 pct. og derover.
I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grund-lag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst. Livrenten beregnes ved at sammenligne den forventede indkomst, hvis skaden ikke var indtruffet, med den ind-komst hun eller han beregnes til at kunne få efter skaden. Livrenten er forskellen mellem indkomsterne, men kan aldrig blive højere end 7,5 prisbasisbeløb per år som var 42.800 SEK i 2011.