I Danmark var der i perioden før førtidspensionsreformen i 2003 en stigning i antallet af nytilkendelser af mellemste og højeste førtidspension, mens der var et fald i antallet af nytilkendelser af de almindelige førtidspensioner (særlige alderspensioner).
Med førtidspensionsreformen kan der kun nytilkendes en form for før-tidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt ned-sat arbejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsør-gende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Antallet af nytilkendelser i 2004 og 2005 i tabel 7.14 omfatter således alle tilkendelser af den nye førtidspension og desuden et lille antal nytilkendelser af mellem-ste og højemellem-ste førtidspension efter den gamle ordning, hvor sagen var påbe-gyndt inden 2003. Stigningen i antallet af nytilkendelser frem til 2004 hæn-ger således sammen med at alle nytilkendelser af førtidspensionister nu medtages her. Fra 2004 til 2005 har der derimod været et mindre fald i an-tallet af nytilkendelser af den nye førtidspension.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft indflydelse på antallet af nytilkendelser. Antallet af førtidspensionister har også været stabilt i perioden.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere. Det skyldes at aldersgrænsen for den individuelle førtidspension er steget samt at ældre langtidsarbejdsløse modtager arbejdsløshedspension og derfor ikke sø-ger førtidspension.
Antallet af førtidspensionister i Island bliver ved med at stige selvom der har været fald i nytilgangen siden 2003. Forklaringen på faldet i nytilgangen kan være opstramning i reglerne af tilkendelse af førtidspension samt ændrin-ger på arbejdsmarked i form af mindre arbejdsløshed.
Både i Norge og Sverige er der sket opstramninger i reglerne for tilken-delse af førtidspension, I Norge har der været en stigning i nytilgangen. I Sverige har der været et stigende antal tilkendelser næsten hele perioden igennem.
Tabel 7.14 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn 1995-2005 Danmark1) Færøerne2) Finland Island3) Norge4) Sverige5) K M K M K M K M K M K M 1995 Modtagere 83.871 82.166 .. .. 144.156 165.348 5.769 4.250 132.900 103.401 223.163 185.413 Nytilgang 5.087 5.941 .. .. .. .. 723 502 13.299 12.006 20.565 18.639 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,3 0,3 .. .. .. .. 0,9 0,6 1,0 0,9 0,8 0,7 2000 Modtagere 83.367 81.426 753 603 129.247 147.022 6.108 4.172 160.413 119.160 248.216 189.727 Nytilgang 4.237 4.332 97 126 11.691 13.004 801 378 16.150 13.529 27.934 21.303 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,2 0,2 0,8 0,8 0,7 0,8 0,9 0,4 1,3 1,0 1,1 0,8 2004 Modtagere 100.128 91.190 765 593 124.361 142.611 7.896 5.203 178.682 132.202 318.654 220.988 Nytilgang 8.092 7.476 58 44 13.297 15.089 714 425 16.742 13.706 44.041 29.120 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,5 0,4 0,5 0,3 0,8 0,9 0,8 0,4 1,3 1,0 1,6 1,0 2005 Modtagere 103.738 93.464 734 578 125.965 143.463 8.029 5.216 183.885 135.806 331.480 225.309 Nytilgang 7.676 7.037 38 41 13.913 14.835 394 158 17.302 14.283 35.971 24.337 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,5 0,4 0,3 0,3 0,8 0,9 0,4 0,2 1,4 1,0 1,3 0,9
Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 4 på WWW.nom-nos.dk.
1 Antal modtagere er i denne tabel opgjort primo året; i de øvrige pensionstabeller er antallet opgjort ultimo året.
2 Omfatter også modtagere af laveste førtidspension som hører til under særlige alderspensioner. 3 Pensionsalder 16-66 år.
4 Pensionsalder 18-67 år.
Figur 7.10 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolk-ningen 16/18-64 år 1995-2005 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 0 3 6 9 12 15 Kvinder Procent 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 0 3 6 9 12 15 Mænd Procent
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
I tabel 7.14 og figur 7.10 er de danske tal inkl. førtidspensionister efter de nye regler som følge af førtidspensionsreformen fra 2003. I Sverige erstatter aktivitets – og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år.
Revalidering
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsa-ger, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der føl-ger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. En-delig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredska-ber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dagpengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at der er iværksat en revalidering efter en fastlagt erhvervsplan. Ydelsen ud-betales indtil erhvervsplanen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For unge under 25 år udgør revalideringsydelsen det halve. Med henblik på at fastholde og integrere de svagere grupper på arbejdsmarkedet er der fra 1999 sket en styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering.
På Færøerne udbetales revalideringsydelse når det anses for påkrævet af hensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revali-deringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er nor-malt behovsprøvet.
I Finland er revalideringsdagpenge som betales fra Folkpensionsanstalten af samme størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og tra-fikforsikringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er afhængig af de myndighe-der som udbetaler ydelsen.
I Island udbetales en revalideringsydelse, når den tilskadekomne ikke længere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funktionshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til invalidepensionen og tilde-les efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetatilde-les i mere end 18 må-neder. Alle, der modtager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og behandlinger i den tid, ydelsen modtages.
Siden 1. januar 2000 har socialforsikringen udbetalt en revalideringsydelse til personer der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af syg-dom eller ulykker. Der er i Island især mange sociale institutioner, der tilbyder job til personer i revalidering. I øjeblikket forsøger man at samle aktiviteterne på dette område hvor formålet er at forstærke den arbejdsrelaterede revalidering. I Norge kan der gives to forskellige slags ydelser til revalidender. Det ene gi-ves i tilknytning til medicinsk revalidering. Denne ydelse gigi-ves til personer der har opbrugt sin sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er ned-sat med mindst 50 pct. For at have ret til denne ydelse må modtageren være under aktiv behandling med udsigt til forbedring af arbejdsevnen. Den an-den ydelse er knyttet til erhvervsmæssig revalidering (yrkesrettet attføring). Ydelsen gives i forbindelse med tiltag som anses for nødvendig og hen-sigtsmæssig for at modtageren kan gennemføre et revalideringsforløb for at blive i stand til at skaffe sig eller bibeholde et arbejde. Eksempler på revali-dering (attføringstiltak) kan være skolegang, arbejdstræning, løntilskud m.v. Begge ydelser er kort tids ydelser og beregnes ud fra pensionsgivende ind-tægt, udbetalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før ar-bejdsevnen blev nedsat med mindst 50 pct. Begge ydelser udgør op til 66 pct. af beregningsgrundlaget op til 6 gange grundbeløbet hvor grundbeløbet var 60.699 NOK 1. maj 2005. Den medicinske revalidering forvaltes af so-cialforsikringsmyndighederne, mens den erhvervsmæssige revalidering (att-føringspengene) forvaltes af arbejdsmarkedsmyndighederne. Selve revalide-ringen, både den medicinske og den erhvervsmæssige, kan foregå som et samarbejde mellem blandt andet sundhedsvæsenet, arbejdsmyndigheder og socialforsikringsmyndighederne.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en revalide-ringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revaliderevalide-ringsydelsen gives da til personer som deltager i erhvervsrettet revalidering og de særlige ydelser skal dække udgifterne som der er ved revalideringen som for eksempel rejser. De erhvervsrettede revalideringsforanstaltninger som kan blive aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udredning ved et arbejdsmarkedsinstitut og ud-dannelse.
Tabel 7.15 Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året og pr. december 2005
Danmark1) Færøerne Finland2) Island3) Norge4) Sverige5)
Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året
Kvinder 20.424 95 62.237 478 54.157 33.739 Mænd 11.398 79 42.902 264 47.047 15.559 I alt 31.931 174 105.139 742 101.204 49.298
Personer som modtog revalide-ringsydelse pr. december 2005
Kvinder 15.138 62 20.876 536 37.591 10.217 Mænd 8.008 38 16.410 271 30.822 4.659 I alt 23.166 100 37.286 807 68.413 14.876
1 Ekskl. flygtninge, personer med støtte til særlige udgifter m.v. under revalidering og perso-ner under optræning på det almindelige arbejdsmarked med løntilskud. I alt i løbet af året er inkl. 109 uoplyste og i alt pr. december er inkl. 20 uoplyste med hensyn til køn. 2 Omfatter revalideringsdagpenge og services som udbetales fra Folkpensionsanstalten. 3 Omfatter kun revalideringsydelser der er udbetalt fra Socialforsikringsinstituttet. 4 Personer der kun har modtaget erhvervsrettet revalideringsydelser. Derudover modtog
90.438 revalideringsydelser i 2005 i gennemsnit fordelt på 52.142 kvinder og 38.296 mænd. Personer der modtog ydelsen per december 2005 var på 47.305 fordelt på 27.670 kvinder og 19.635 mænd.
5 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres. Personer som modtog revalideringsydelse 31. december 2005.
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejds-skade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlerti-digt tab af erhvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der førtidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der me-nerstatninger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af én-gangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadefor-sikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den alminde-lige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangs-beløb, hvis méngraden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes ud fra 80 pct. af den tilskadekomnes hidtidige årsindtægt.
På Færøerne ydes der invaliditetserstatning, hvis arbejdsskaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. Kompensationen be-regnes som hovedregel ud fra 2/3 af fiskeres garanterede mindsteløn.
I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension som udbetales til en person som er helt uar-bejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (parti-el) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension som svarer til nedgangen i erhvervsevnen. Erstatningsniveauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten når den pågæl-dende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduceres tilsvarende når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke) som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikke har ret til løn eller når den periode hvor man kan modtage løn er ophørt, modtager de pågældende dagpenge fra den almene arbejdsskadeforsikring. Denne ydelse er et fast beløb som er uafhængig af den løn man havde da ulykken indtraf. Ydelsen betales normalt ikke i mere end 52 uger.
I Norge kan der opnås invalidepension, hvis en erhvervsskade eller ar-bejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves 50 pct. nedsættelse af arbejdsevnen for at få tildelt invalidepension. Der til-deles ménerstatning hvis méngraden er 15 pct. og derover.
I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grundlag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst.