• No results found

I Danmark er der fra 1. marts 2000 indført et nyt behovsafhængigt tilskuds-system, hvor tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug af tilskudsberettiget medicin. I 2005 ydes der ikke tilskud til medicinforbrug under 520 DKK om året, hvorefter tilskuddet gradvist øges til at udgøre 85 pct. af udgifterne over 2.950 DKK om året. Egenbetalingen kan højst udgø-re 3.805 DKK om åudgø-ret.

På Færøerne kan der ydes støtte til medicin til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed. Der ydes ikke støtte til udgifter under 400 DKK pr. kvartal, hvorefter støtten udgør 100 pct. af udgifterne. For pensionister er egenbetalingen 200, 400 eller 600 DKK pr. kvartal, afhængig af indkomst.

I Finland findes der et såkaldt udgiftsloft på 590 EUR i det kommunale social- og sundhedsvæsen. Når loftet overskrides er behandlingen uden egenbetaling. Udgiftsloftet gælder lægebehandling i den primære sektor ved

helsecentrene, fysioterapi, behandlingsforløb, besøg i ambulatorium, dagki-rurgi samt korttidsophold på institutioner indenfor social- og sundhedsvæ-senet. Udgifterne til transport i forbindelse med behandling betales fuldt ud hvis udgifterne overstiger 157,25 EUR pr. år.

I Island er den maksimale egenbetaling for ambulant behandling på syge-huse, i det primære sundhedsvæsen samt hos specialist pr. år 18.000 ISK for personer i alderen 18-66 år og 6.000 ISK for børn under 18 år. For pensioni-ster 67-69 år med fuld grundpension, pensionipensioni-ster 70 år og ældre samt før-tidspensionister og personer, som har været arbejdsløse i mere end 6 måneder er den maksimale egenbetaling 4.500 ISK. Når patienten har nået udgiftslof-tet betaler man en tredjedel af satserne. Der findes desuden særlige betalings-regler for fysioterapi, ergoterapi samt anden terapeutisk behandling.

I Norge var den maksimale egenbetaling for lægehjælp, psykologhjælp og rejseudgifter i forbindelse med undersøgelse og behandling samt lægemidler 1.585 NOK i 2005. Udgifter derudover dækkes af staten. Folketrygden af-holdte i 2005 ca. 50 pct. af de samlede udgifter til lægemidler.

I Sverige findes der dels en maksimal egenbetaling pr. år for almindelig lægebehandling, fysioterapi m.v. og en anden maksimal egenbetaling for medicin.

Hvis en eller begge forældre tilsammen har flere børn under 18 år, er børnene fritaget for egenbetaling såfremt lægemiddelkøbet til dem samlet overstiger det fastlagte maksimum for egenbetaling. For den kommunale omsorg findes der ingen statslige regler for maksimal egenbetaling.

Lægebehandling m.v.

I Danmark er lægebehandling og hjemmesygepleje gratis. En lille gruppe med frit lægevalg betaler dog selv et mindre beløb for lægebehandling. I de øvrige nordiske lande betaler patienterne selv et beløb for behandlingen.

På Færøerne er lægebehandling og hjemmesygepleje gratis.

I Finland udgør beløbet maksimalt 22 EUR pr. år eller 11 EUR per be-søg for de første tre gange for den ambulante behandling i det primære sundhedsvæsen. For midlertidig hjemmesygepleje betales der 11 EUR pr. besøg af en læge og af en sygeplejerske 7 EUR pr. besøg. For kontinuerlig pasning i hjemmet betales der et beløb, som dels er afhængig af pasningens omfang og dels af den pågældendes økonomiske situation.

I Island varierer betalingen for lægebesøg. Som hovedregel betaler børn og pensionister kun 1/3 af den normale egenbetaling. For besøg hos specia-list varierer egenbetalingen normalt fra 3.289 til 18.000 ISK og for børn og pensionister fra 1.336 til 18.000 ISK. For besøg i det primære

sundhedsvæ-sen betales der normalt 700 ISK og børn og pensionister betaler 350 ISK. Hjemmesygeplejen er gratis.

I Norge varierer egenbetalingen ved lægebesøg. Ved konsultation hos al-men-praktiserende læger og ved besøg hos lægevagten i dagtimerne er egenbetalingen 125 NOK, mens den er 150 NOK ved behandling hos en specialist i almenmedicin og 265 NOK ved behandling hos en specialist. For konsultation uden for dagtimerne er egenbetalingen 210 NOK hos læ-gevagten. Der er ingen egenbetaling for hjemmesygepleje.

I Sverige varierer egenbetalingen mellem landstingene typisk er egenbeta-lingen for et lægebesøg nogle hundrede kroner. For besøg hos en specialist er det noget dyrere. Et besøg hos andre kan være noget lavere.

Tandbehandling

I alle landene er tandbehandling for børn og unge enten helt eller delvis gra-tis. Den øvrige del af befolkning betaler enten selv alle udgifter til behand-ling, eller de får refunderet en mindre del af dem.

I Danmark udgjorde patienternes egenbetaling i 2005 ca. 62 pct. af de samlede udgifter, inkl. udgifterne til den kommunale børne- og ungdoms-tandpleje, der er gratis.

På Færøerne udgjorte patienternes egenbetaling ca. 55 pct. af de samlede udgifter ekskl. børne- og ungdomstandpleje, der er gratis.

I Finland udgjorde de voksnes egenbetaling i den kommunale tandpleje 22 pct. af udgifterne. Behandling af børn under 18 år er gratis. Sygeforsik-ringen yder refusion til den private tandbehandling. I gennemsnit udgjorde patienternes egenbetaling 65 pct. af udgifterne.

I Island får personer over 67 år samt handicappede refunderet mellem 50 og 100 pct. af udgifterne, afhængigt af deres indkomst. Børn under 18 år får refunderet gennemsnitligt omkring 55-60 pct. af totaludgifterne.

I Norge betaler voksne normalt selv for tandbehandling. Unge under 18 år samt visse andre grupper som ældre, langtidssyge og funktionshæmmede får behandling uden egenbetaling.

I Sverige får alle under 20 år gratis tandbehandling. Personer 0ver 65 år får tandbehandling med tilskud. Personer i alderen 20-65 år betaler i prin-cippet selv deres udgifter til tandbehandling.

Medicin

I Danmark udgjorde patienternes andel af medicinudgifterne, inkl. hånd-købsmedicin, ca. 40 pct. Sygesikringen (amterne) finansierede ca. 56 pct. og kommunerne ca. 3 pct. af udgifterne.

På Færøerne udgjorde patienternes andel af medicinudgifterne til recept-pligtig medicin 22,7 pct. De færøske sygekasser afholdte 57,1 pct. af udgif-terne, som skal betragtes som en solidarisk egenbetaling og offentlig tilskud.

I Finland udgjorde patienternes egenbetaling i gennemsnit 58 pct. af me-dicin med basisrefusion. For meme-dicin med særligt tilskud betalte patienterne 30 pct. eller 3 pct. afhængig af sygdommens alvorlighed.

I Island betaler patienter selv for lægemidler der er udskrevet på recept et vist beløb op til et maksimum. Den beregnede egenbetaling for dette var 35,7 pct. i 2005. Men apotekerne har mulighed for at give en række rabat-ter, hvorfor den egentlige egenbetaling ikke kan opgøres.

I Norge var egenbetalingen for lægemidler med refusion i 2005 på 36 pct. af receptbeløbet op til 490 NOK pr. recept.

I Sverige udgjorde egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin ca.1/5 af de samlede lægemiddeludgifter.