I alle nordiske lande har forældre i et vist omfang mulighed for at blive hjemme for at passe et sygt barn. I Norge og Sverige er dette reguleret ved lov, i de øvrige lande efter overenskomst. I Danmark, på Færøerne, i Island og Finland er det kun det offentlige og dele af det private arbejdsmarked, at det er reguleret efter overenskomst.
For størstedelen af det private arbejdsmarked ydes der ikke kompensation ved pasning af syge børn.
I alle landene gælder det, at forældrene selv vælger, om det er moderen eller faderen, som skal blive hjemme for at passe barnet. I Sverige er det og-så muligt, at man overlader det til en anden forsikret person end forældrene at holde fri for at passe et sygt barn og modtage dagpenge. I Norge har enli-ge forsørenli-gere ret til 20 daenli-ges fravær og par har ret til 10 daenli-ges fravær hver for at passe et sygt barn.
For så vidt angår længden af den periode, hvori man har ret til at blive hjemme for at passe et sygt barn, er ordningen mest generøs i Sverige med 60 dage pr. år pr. barn og mindst i Danmark, Færøerne og Island.
I Danmark, Færøerne, Finland og Island gives der til gengæld fuld løn-kompensation ved pasning af børn med kortvarig sygdom. I Norge gives der en ydelse, som svarer til sygedagpengebeløbet, mens der i Sverige gives en kompensation svarende til 80 pct. af arbejdsindkomsten.
I alle landene er der desuden særlige regler for pasning af kronisk eller al-vorligt syge børn. Disse regler belyses nærmere i Kapitel 7.
Børnetilskud
I alle lande ydes der tilskud til børn. Ydelserne er skattefrie og uafhængige af forældrenes indkomst, dog ikke i Island hvor børnetilskuddet er indkomst-prøvet. I Island betales der fra 2001 dog et fast beløb uafhængig af indkom-sten som et ekstra tillæg for alle børn under 7 år. I Danmark, Færøerne og Norge gives ydelsen indtil barnet er fyldt 18 år, i Finland indtil barnet er fyldt 17 år og i Island og Sverige indtil barnet er fyldt 16 år - dog 20 år hvis barnet er under uddannelse. I alle landene er det staten, der finansierer bør-netilskuddet. På Færøerne finansierer kommunerne 43 pct. af udgifterne til børnetilskud.
Tabel 4.7 Regelgrundlaget for børnetilskuddet 2005
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige Er børnetilskuddet
indkomstreguleret Nej1) Nej Nej Ja Nej Nej Er børnetilskuddet skattefrit Ja Ja Ja Ja Ja Ja Gives der samme tilskud
for børn i alle aldersklasser Nej Ja Ja Nej Ja2) Ja Gives der tillæg
når der er flere børn Nej Nej Ja Ja Nej Ja Gives der ekstra
børnetilskud til enlige Ja Nej Ja Ja Ja Nej 1 Det særlige børnetilskud, der ydes når en eller begge barnets forældre modtager
førtidspen-sion, som er tilkendt før 1. januar 2003, eller folkepenførtidspen-sion, er dog indkomstreguleret. Bør-netilskud til særlige grupper af uddannelsessøgende er ligeledes indkomstreguleret. 2 Frem til 1. august 2003 blev der ikke givet samme tilskud til børn i alle aldersklasser. Efter
1. august 2003 gives det samme tilskud idet tillægget for børn mellem 1 og 3 år er faldet bort. Småbørnstillægget til enlige forsørgere med børn i alderen 0-3 år er opretholdt.
I Danmark og Island er børnefamilieydelsen større for børn i alderen 0-6 år end for børn over 6 år. I Danmark er ydelsen desuden større for de 0-2-årige end for de 3-6-0-2-årige.
I Norge gives der et tillæg for børn bosat i Finnmark og i visse kommuner i Troms fylke.
I alle landene på nær Færøerne og Sverige gives der særlige børnetilskud til enlige forsørgere, således at ydelsen pr. barn er højere for enlige end for parfamilier. I Danmark, Finland og Norge gives der desuden et ekstra bør-netilskud til enlige forsørgere. I Norge findes også et småbørnstillæg til enli-ge forsørenli-gere som har børn i alderen 0-3 år, og opfylder vilkårene for ret til udvidet børnetilskud efter barnetrygdloven og fuld overgangsydelse efter folketrygdloven. Tillægget gives pr. enlig forsørger. Småbørnstillægget ud-gør 7.920 NOK pr. år.
I Danmark blev det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere sat ned fra og med 2000 samtidig med, at underholdsbidraget fra den af forældrene, der ikke har barnet hos sig, blev sat tilsvarende op.
I Finland forøges børnetilskuddet pr. barn for hvert barn der er i familien. I Sverige gives der flerbarnstillæg til familier med to eller flere børn.
Tabel 4.8 Børnetilskuddets årlige størrelse pr. december 2005
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige DKK1) DKK EUR ISK2) NOK3) SEK4)
Par med: 1 barn 12.184 9.699 1.200 37.397 11.640 11.700 2 børn 24.368 19.398 2.526 37.397 23.280 23.700 3 børn 36.552 29.097 4.098 37.397 34.290 38.748 Enlig med: 1 barn 20.736 9.699 1.639 205.357 23.280 11.700 2 børn 37.160 19.398 3.404 364.276 34.290 23.700 3 børn 53.584 29.097 5.416 552.187 46.560 38.748 Gennemsnitligt beløb pr.
barn med børnetilskud 12.443 9.699 1.375 76.299 13.285 12.202 Gennemsnitligt beløb
pr. barn med
børne-tilskud i KKP-Euro 1.187 925 1.136 657 1.174 1.105 1 Der er regnet med en børnefamilieydelse for de 3-6-årige på 3.046 DKK pr. kvartal til
så-vel enlige som par. Ydelsen for de 0-2-årige udgjorde 3.370 DKK pr. kvartal og for de 7-17-årige 2.396 DKK pr. kvartal.
2 I Island er børnetilskuddet reguleret både efter hvor mange børn der er i familien og i forhold til indkomsten. Det maksimale tilskud til et par med et barn i alderen 0-16 år er 126.952 ISK og til enlige 211.447 ISK. For hvert barn, ud over det første, betales maksimalt 151.114 ISK til samboende og 216.902 ISK til enlige. Desuden betales der et ikke indkomstprøvet tillæg på 37.397 ISK for børn i alderen 0-6 år. Hvis et pars årsindtægt (i 2004) er over 1.487.463 ISK og en enligs årsindtægt er over 743.732 ISK sker der en reduktion i tilskuddet med 3 pct. af den løn der overstiger maksimumsbeløbet for et barn, 7 pct. for to børn og 9 pct. for tre eller flere børn. I tabellen er der regnet med et barn under 7 år i hvert tilfælde og den gennemsnitli-ge årsindtægt for par med børn og enligennemsnitli-ge med børn. Det gennemsnitli-gennemsnitligennemsnitli-ge beløb er for alle børn i alderen 0-16 år.
3 I det gennemsnitlige beløb er medregnet småbørnstillæg til enlige forsørgere og Nordnorgetillæg. 4 Det gennemsnitlige beløb pr. barn er beregnet ved at sammentælle de udbetalte beløb til
børnetilskud, flerbørnstillæg og forlænget periode med børnetilskud i 2005, divideret med antal børn med børnetilskud og antal børn med forlænget periode med børnetilskud i de-cember 2005.
I Danmark ydes der endvidere særlige børnetilskud, hvis en af barnets for-ældre er alderspensionist, eller modtager førtidspension, som er tilkendt før 1. januar 2003, hvis en af barnets forældre er døde, eller hvis faderskabet til barnet ikke er fastslået. Det særlige børnetilskud til børn af pensionister re-guleres i forhold til indkomsten. Der er endvidere et særligt indkomstafhæn-gigt børnetilskud til uddannelsessøgende. I Island ydes der en ikke ind-komstreguleret ydelse i form af fædre- og mødreløn til enker og enkemænd, ugifte og til familier med to eller flere børn. Hvis forældrene er alders- eller førtidspensionister, udbetales ydelsen som et tillæg til pensionen. På Færø-erne ydes tilskuddet i form af en nedsættelse i skatten. Personer med en me-get lav eller ingen skatteindtægt får tilskuddet udbetalt.