• No results found

I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.

I Danmark kan personer under 65 år med betydeligt og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få tilskud til ansættelse af hjælpere. Desuden kan kommunen yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, over-vågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, fx i forbindelse med er-hvervsarbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte 1.825 personer var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere ved ud-gangen af 2005.

Derudover yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til perso-ner under 65 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Endvidere yder kommunen hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde, og sørger for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. Ved udgangen af 2005 var 13.909 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.

På Færøerne har børnepasningsbehovet hos familier med handicappede børn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige daginstitutioner, været løst ved ansættelse af personlige støttepersoner. Støttepersonerne har samti-dig bl.a. en aflastningsopgave i forhold til familien og dækker derfor et mere omfattende behov end det en traditionel daginstitution kan tilbyde.

Personer mellem 18 og 66 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne kan få tilkendt personlig hjælp og støtte. Målsætningen er, at den handicappede skal have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Den handicappede og støttepersonen fastlægger i fællesskab en formålssæt-ning med støtten, og som beskriver en handlingsplan mht. indholdet i støt-tetimerne.

I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsfø-relse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor ud-strækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet for hjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en anden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2005 var 4.321 personer omfat-tet af ordningen.

I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlig hjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.

Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.

I Norge skal alle kommuner tilbyde en ordning med brugerstyret personlig assistance. Antallet af timer for en sådan assistance afgøres ud fra den enkeltes behov for hjælp. Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fun-gerer som arbejdsleder for hjælperen, og/eller arbejdsgiver og derved påtager sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egne behov. Siden 1994 er der givet tilskud til kommunerne for at stimulere sådan-ne ordninger. I 2005 modtog 1.771 persosådan-ner brugerstyret hjælp. For de der ikke ønsker hjælpen på denne måde, er det kommunes ansvar at tilbyde hjæl-pen i en anden form som for eksempel hjemmehjælp eller støttekontakt. An-tallet af timer afgøres ud fra den enkeltes behov. Desuden findes en ordning med funktionsassistenter for funktionshæmmede i arbejde. Disse skal give praktisk bistand, i arbejdstiden, til personer der er stærkt bevægelseshæmme-de, og er ledet af modtageren. Målsætningen er at svært bevægelseshæmmede skal have mulighed for at forblive i normalt arbejde og gør det muligt med et normalt arbejde for de der ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.

I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det at det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig assistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af øko-nomisk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgif-terne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 ti-mers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2005 var der ca. 16.500 personer der modtog personlig assistance.

Revalidering

I alle lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøvning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er end-videre indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.

I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. I slutningen af 2005 omfattede disse foranstaltninger 23.202 personer. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har des-uden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 2005 var 39.193 personer i fleksjob og 6.049 personer i skånejob.

Personer, som er visiteret til fleksjob og som er ledige, og personer, som bli-ver ledige efter ansættelse i et fleksjob, kan efter nærmere regler modtage ledig-hedsydelse. I slutningen af 2005 modtog 12.820 personer ledigledig-hedsydelse.

På Færøerne tilbydes personer med nedsat arbejdsevne at deltage i ar-bejdsprøvning, optræning, efteruddannelse, arbejde på beskyttede værkste-der m.v. på en revaliværkste-deringsinstitution. Revaliværkste-deringsinstitutionen tilbyværkste-der også kortere faglige uddannelser. Desuden kan personer med varige be-grænsninger i arbejdsevnen ligesom i Danmark ansættes hos private eller of-fentlige arbejdsgivere med løntilskud.

I Finland kan Folkpensionsanstalten tilbyde revalidering herunder også egentlig arbejdsprøvning. Det er sundhedsvæsenet som tilbyder den største del af den medicinske revalidering. Arbejdspensionsanstalterne iværksætter revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejdsdygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilba-gegangen til arbejdslivet. Ulykkes og trafikforsikringen tilbyder desuden re-validering til deres egne klienter. Krigsveteraner kan også gennemgå revali-dering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.

I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.

I Norge er der et samarbejde mellem arbejdsmarkeds- og socialforsikrings-myndighederne når det gælder tiltag som skal forsøge at få de funktionshæm-mede aktiveret på arbejdsmarkedet. Personer med nedsat arbejdsevne kan få til-passet sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne. Der findes også

såkaldte beskyttede værksteder for personer med nedsat arbejdsevne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behandling og vejledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til arbejdsmarke-det kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. Der findes også en ud-strakt erhvervsrettet revalidering. Erhvervsrettet revalidering tilbydes i det om-fang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for vedkommende at komme tilbage til arbejdslivet eller beholde et passende arbejde. Målet med erhvervsrettet reva-lidering er at sætte helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og rådgivning. Desuden findes der også permanen-te beskytpermanen-tede arbejdspladser. I 2005 var ca. 61.190 personer i gennemsnit i for-skellige erhvervsrettede tiltag.

I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. En person der på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det re-gulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intel-lektuelle arbejdshandicap samt personer med flere funktionsnedsættelser.

Støtteordninger og fritidsaktiviteter

I de nordiske lande tilbydes funktionshæmmede forskellige typer støtteordninger og aktiverende foranstaltninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbuddet af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse omfanget af denne indsats.

Støtteordninger tager navnlig sigte på, at funktionshæmmede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. ma-dudbringning, telefonkæder, eller alarmer der kan tilkalde hjælp, besøgsord-ning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke cen-tralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for madudbringning, fodpleje og havearbejde. I alle landene findes såkaldte dagforanstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempel-vis personer med psykisk funktionsnedsættelse, for at give hjælp i form af revalidering, beskæftigelse og fællesskab.

Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige trans-portmidler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.

Efterlevende