I samtlige nordiske lande er det muligt at få socialhjælp, når alle øvrige for-mer for hjælp ved indkomstbortfald eller i andre sociale situationer er ude-lukket. Hjælpen, der i alle landene er indkomstprøvet, er således den sidste hjælp, der ydes i det sociale system. Den gives dels som erstatning for anden indkomst, dels som supplement ved meget lav indkomst. Hjælpen er be-hovsprøvet og ydes efter behov til dækning af leveomkostninger. I alle lan-dene er socialhjælpen afhængig af husstandens indtægter.
Socialhjælpen har ingen indflydelse på tildelingen af andre sociale ydelser eller tilskud i nogen af landene.
I Danmark og Island er socialhjælpen skattepligtig. I Finland, Norge og Sverige udbetales den som en skattefri nettoydelse.
I Danmark udgør socialhjælpen (kontanthjælpen) for personer med for-sørgelsespligt over for børn 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksima-le beløb. For ikke-forsørgere udgør ydelsen 60 pct. af dagpengene. Unge under 25 år som ikke har hjemmeboende børn, modtager særlige, lavere ydelser til unge. Kontanthjælpsmodtagere med høje nettoboligudgifter eller stor forsørgerbyrde modtager desuden en særlig støtte, som er skattefri. Ind-tægter f.eks. i form af arbejdsindInd-tægter fratrækkes i kontanthjælpen, mens børneydelser og boligstøtte ikke reducerer hjælpen, dog indgår boligstøtten ved beregning af den særlige støtte.
Fra 1.juli 2002 er det en betingelse for at få den fulde kontanthjælp, at man har opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de sidste 8 år. Personer, der ikke opfylder dette opholdskrav, har ret til en såkaldt starthjælp, som er lave-re end kontanthjælpen. Kommunerne kan desuden yde behovsbestemt hjælp til enkeltudgifter, flytning, sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende til kontanthjælpsmodtagere og andre, som ikke har mulighed for at betale udgifterne.
Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller aktivering kan kommunen standse udbetalingen af hjælpen. Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et aktive-ringstilbud kan kommunen nedsætte hjælpen med op til 30 pct.
I Finland fastsætter regeringen hvert år størrelsen af socialhjælpens (ut-komststödets) grundbeløb. Ydelsen kan udbetales hvis andre sociale ydelser er forsinkede. Kommunerne kan også udbetale forebyggende socialhjælp for i god tid at hjælpe personer med indkomstproblemer. Hvis en person væg-rer sig ved at modtage et anvist arbejde eller undervisning et antal gange, kan socialhjælpen reduceres med 20 eller 40 pct.
I Island er det kommunerne der er forpligtiget til at udbetale socialhjælp til de der ikke kan forsørge sig selv. Socialministeriet har udarbejdet ret-ningslinier for hvad der skal tages hensyn til ved udbetalingen.
I Norge har alle individer, som udgangspunkt, ansvaret for at forsørge sig selv, ved at udnytte alle indtægter og andre muligheder for forsørgelse. Dette indebærer at alle de almindelige indtægtsformer, såsom arbejde, offentlig og privat pension, familieforsørgelse, børnefamilieydelser, kontante ydelser, stats-lige boligydelser og andre økonomiske muligheder skal udnyttes fuldt ud in-den der kan gives socialhjælp. Der er udarbejdet statslige, vejlein-dende retnings-linier for udmålingen af støtten der omfatter udgifterne til de løbende, daglige udgifter til opretholdelse af livet. De statslige vejledende retningslinier blev prisjusteret i 2002. Desuden blev satserne for børns livsophold hævet, ud over det, som fulgte af prisjusteringen. De statslige retningslinier er et vejledende udgangspunkt for de skøn som kommunerne skal udøve. Der er ingen øvre grænse for ydelsens størrelse. Ydelsen kan også gives i form af lån. De sociale myndigheder kan i særlige tilfælde yde økonomisk bistand til personer der har behov for hjælp for at kunne overvinde eller tilpasse sig en vanskelig livssitua-tion, hvor vilkårene for socialhjælp ellers ikke er opfyldt.
I Sverige skal socialhjælpen, som benævnes ”økonomisk bistand”, opfylde to formål, hvis behovet ikke kan tilgodeses på anden måde, skal den dels sikre fa-milien et rimeligt økonomisk leveniveau, dels virke forebyggende og revalide-rende. Det er normalt, at kommunerne tilbyder arbejdsløse socialhjælpsmodta-gere arbejdsforberedende foranstaltninger. Personer der er i stand til at arbejde, men som ikke søger arbejde eller tager imod et tilbud om arbejde eller
tilsvaren-Tabel 9.2 Regler for tildeling af socialhjælp 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
Udbetales socialhjælpen med de
samme beløb i hele landet? Ja Ja2) Ja3) Nej Nej2)
Udbetales socialhjælpen
individuelt fastsat af kommunen? Nej Nej Nej Ja Ja Er socialhjælpen skattepligtig? Ja Nej Ja Nej Nej Kan socialhjælpen gives som et
supplement til andre sociale ydelser? Ja Ja Ja Ja Ja Kan socialhjælpen gives som et
supplement til lønindkomster? Nej1) Ja Ja Ja Ja 1 Socialhjælp (kontanthjælpen) kan ikke generelt ydes som supplement til lav lønindkomst.
Udbetaling af kontanthjælp forudsætter, at der er indtruffet en social begivenhed i form af for eksempel arbejdsløshed eller samlivsophør.
2 Der beregnes hvert år en "rigsnorm" som kommunerne forholder sig til når socialhjælpen udmåles, jfr. teksten. Kommunerne kan desuden udbetale en såkaldt forebyggende social-hjælp individuelt
3 I 2002 var maksimumsbeløbet for enlige over 18 år 67.000 ISK og for samboende 120.000 ISK i Reykjavík kommune. Indtægter i den måned der søges samt måneden før fratrækkes beløbet med undtagelse af børne- og boligydelser.
Ved beregningen af socialhjælpens størrelse tages der hensyn til modtage-rens samlede indtægter såsom underholdsbidrag, børnetilskud, boligydelse m.v. Hvis boligydelsen for eksempel stiger med 200 SEK pr. måned reduce-res socialhjælpen tilsvarende. Ligesom i Norge findes der ingen øvre grænse og den økonomiske bistand kan også gives med tilbagebetalingspligt, ek-sempelvis til studenter i sommerperioden.
Tabellerne 9.3 og 9.4 viser henholdsvis socialhjælpens størrelse samt kompensationsniveauerne i typetilfælde. Det beløb som enlige og par har at leve for når de modtager socialhjælp varierer noget mellem de nordiske lan-de hvor Island og Danmark er mest generøse og Sverige mindst. Målt som kompensation i forhold til tidligere arbejde for en APW 100 pct. er billedet stort set den samme.
Tabel 9.3 Disponibel indkomst pr. måned efter skat, betaling for daginsti-tution og husleje ved modtagelse af socialhjælp (december) 2002
Danmark 1) Finland Island1) Norge Sverige
National valuta
Enlig med 1 barn 8.302 570 73.207 5.530 4.840 Enlig uden børn 4.365 346 42.454 4.000 3.140 Par med 2 børn 12.310 1.042 95.586 10.210 8.820 Par uden børn 8.869 599 87.926 6.660 5.280
KKP-Euro
Enlig med 1 barn 855 464 651 509 450 Enlig uden børn 450 282 377 368 292 Par med 2 børn 1.268 849 850 940 821 Par uden børn 913 488 782 613 491 1 Ydelsen er den samme som til ikke forsikrede arbejdsløse, men i denne beregning er husleje
indregnet som en udgift.
Tabel 9.4 Disponibel indkomst pr. måned (december) efter skat, betaling for daginstitution og husleje ved modtagelse af socialhjælp i pct. af disponibel arbejdsindkomst pr. måned ved arbejde, for en APW i pct. 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
Enlig med 1 barn
APW 50 pct. 97 70 70 75 80 APW 75 pct. 78 64 56 56 61 APW 100 pct. 64 50 47 42 50 APW 125 pct. 55 41 40 34 39 APW 150 pct. 48 34 35 28 33 Enlig uden børn APW 50 pct. 74 63 52 101 103 APW 75 pct. 49 39 38 50 52 APW 100 pct. 36 29 31 33 35 APW 125 pct. 30 23 25 26 26 APW 150 pct. 26 20 22 22 22 Par med 2 børn APW 75 pct.; 50 pct. 79 63 51 82 75 APW 100 pct.; 75 pct. 55 48 42 50 51 APW 125 pct.; 100 pct. 44 37 34 37 38 APW 150 pct.; 125 pct. 37 31 29 30 31
Tabel 9.5 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året i tusinder og i pct. af befolkningen 16/18 år og derover 1995-2002
Danmark Finland Island Norge Sverige I tusinder 1995 195,1 430,3 6,9 188,0 451,7 2000 172,8 334,7 5,2 146,5 340,3 2001 165,8 323,6 5,5 146,3 306,5 2002 167,1 314,1 6,9 147,5 286,2 I pct. af befolkningen i alderen 16/18 år og derover 1995 4,7 10,9 3,5 5,6 6,6 2000 4,1 8,3 2,6 4,3 4,9 2001 4,0 8,0 2,6 4,2 4,4 2002 4,0 7,7 3,3 4,2 4,1
Anm.: Tællingsenheden er alle personer i alderen 18 år og derover (i Island 16 år i 1995). Børn tælles ikke med. Ægtepar, som får socialhjælp, men hvor hjælpen udbetales i den ene af ægtefællernes navn, tælles som to personer. I Sverige tælles hjemmeboende børn over 18 år også med som bistandsmodtagere. Tallene for Danmark omfatter modtage-re af kontanthjælp til underhold (inkl. flygtninge), men 19.313 modtagemodtage-re af introduk-tionsydelse til flygtninge i 2002 er ikke medtaget. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere opgøres under arbejdsmarkedsforanstaltninger. De svenske cifre er inkl. flygtninge.
Tabel 9.6 Personer over 18 år som modtager socialhjælp i alt og i pct. af befolkningen pr. 1. december 1995-2002
Danmark Finland Island1) Norge Sverige2)
I alt 1995 97.399 170.058 .. 76.054 .. 2000 82.020 147.824 5.097 63.732 .. 2001 81.747 151.917 5.735 62.117 147.019 2002 83.257 145.728 7.263 63.827 135.384 I pct. af befolkningen 1995 2,4 4,5 .. 2,3 .. 2000 2,0 3,7 2,5 1,9 .. 2001 2,0 3,7 2,8 1,8 2,1 2002 2,0 3,6 3,5 1,8 1,9
1 Personer der modtager socialhjælp i løbet af året.
Tabel 9.7 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året fordelt efter alder, i alt og i pct. af aldersgruppen 2002
Modtagere Modtagere i pct. af aldersgruppen
I alt 18-24 år 25-39 år 40-54 år 55-64 år 65+ år Danmark1) Modtagere i alt 164.340 8,8 6,5 3,7 1,0 0,2 Nytilkomne i alt 58.720 4,6 2,2 1,0 0,2 0,0 Finland Modtagere i alt 314.086 16,2 10,0 8,0 4,3 2,0 Nytilkomne i alt 102.657 7,1 3,1 2,1 1,2 0,8 Island Modtagere i alt 6.615 5,9 4,2 2,7 1,6 0,7 Nytilkomne i alt 3.418 3,3 2,0 1,3 0,8 0,4 Norge Modtagere i alt 147.888 7,5 6,3 4,2 2,1 0,9 Nytilkomne i alt 51.006 3,3 2,1 1,3 0,7 0,3 Sverige2) Modtagere i alt 286.225 9,6 5,5 4,1 2,0 1,3 Nytilkomne i alt 81.753 3,3 1,5 1,1 0,5 0,4 1 Eksklusiv 2.797 med uoplyst familietype.
Tabel 9.8 Familier, der har modtaget socialhjælp i løbet af året i pct. af al-le familier efter familietyper 2002
Danmark Finland Island Norge1) Sverige
Familier efter familietype (pct.) Enlige kvinder 5,3 11,7 6,5 8,2 9,0 - med børn 17,6 29,8 18,7 18,4 17,9 - uden børn 3,4 9,2 4,9 6,1 6,4 Enlige mænd 7,5 15,4 5,0 12,3 8,2 - med børn 9,5 20,2 12,3 15,5 9,9 - uden børn 7,5 15,3 4,9 12,2 8,2 Gifte/samboende par 5,0 4,2 1,1 2,8 3,4 - med børn 8,1 6,1 1,5 2,8 3,7 - uden børn 2,9 3,0 0,8 2,7 3,0 I alt 5,7 9,4 3,9 6,3 6,7 - med børn 9,7 10,5 5,9 5,8 6,9 - uden børn 4,5 9,1 3,1 6,5 6,6
Anm: Se Tabel 9.5. For Danmark ekskl. 2.797 personer med uoplyst familietype. For Sveri-ge kun husholdninSveri-ger hvor den registrerede er mellem 18-64 år. Det samlede antal husholdninger er beregnet.
1 2001.