Ud over arbejdsløshedsdagpenge udbetales der i alle de nordiske lande også andre former for kontantydelser til arbejdsløse. Aldersgrænsen for iværksæt-telse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Fin-land og 16 år i IsFin-land. I Norge og Sverige varierer aldersgrænsen, afhængigt af foranstaltningen.
I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har nogen erhvervs-kompetencegivende uddannelse har ret og pligt til efter 6 måneders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måneders varighed. Ydelsen under uddannelse svarer til halvdelen af dagpengene. Øvrige ledige dagpen-gemodtagere under 25 år har ret og pligt til aktivering efter 6 måneders le-dighed svarende til aktivperioden for ledige dagpengemodtagere over 25 år.
Ledige dagpengemodtagere over 25 år har i 2002 ret og pligt til aktive-ring efter 1 års ledighed. Den samlede dagpengeperiode er 4 år, og består af en 1-årig dagpengeperiode og en 3-årig aktivperiode. I aktivperioden har le-dige ret og pligt til aktiveringstilbud i form af uddannelse, jobtræning m.v. og skal være i aktivering i minimum 75 pct. af tiden i den 3-årige periode. I dagpengeperioden er aktiveringen behovsorienteret og fleksibel, dels målret-tet mod grupper som risikerer at blive langtidsledige og dels som forebyg-gelse mod mangel på kvalificeret arbejdskraft (flaskehalse). Formålet med aktiveringen er primært at opkvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et aktiverings- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetencegivende uddan-nelse dog kun i 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneder på kontanthjælp.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse
foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtids-ledige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarke-det. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt reducere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden le-dige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilbyder er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksen-uddannelser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet re-validering.
I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, gået over til at yde tilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kommunale beskæfti-gelsesforanstaltninger.
I Norge ligger ansvaret for den erhvervsmæssige revalidering hos ar-bejdsmarkedsmyndighederne. Myndighederne vil i første omgang henvise en person der er blevet arbejdsløs til selv at søge en stilling de er kvalificeret til. Hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt vurderes det om der er behov for an anden opfølgning, som for eksempel et arbejdsmarkedstiltag og hvis muligt give et egnet tilbud. Niveauet og sammensætningen af arbejdsmar-kedstiltagene tilpasses situationen på arbejdsmarkedet. Antallet af særlige jobtilbud (tiltagspladser) er begrænset. Indholdet i tiltagene varierer men vil hovedsageligt være rettet mod grupper med særlige vanskeligheder på ar-bejdsmarkedet så som langtidsledige, unge og indvandrere.
I Sverige er arbejds- og kompetencelinien hovedhjørnestenen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke di-rekte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en an-den lempelig foranstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
Der findes en aktivitetsgaranti der retter sig mod den der er eller risikerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med aktivitetsgarantien er at væsentligt forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regulært job på arbejdsmar-kedet. Indenfor garantien udarbejdes der individuelle handlingsplaner der specificerer hvilke foranstaltninger som arbejdsformidlingen kan tilbyde
De konjunkturafhængige programmer og indsatser der tilbydes omfatter bl.a. arbejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte ar-bejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere for arbejdsgiverne at ansætte personer med en passende arbejdskompetence. Desuden findes der praktikordninger som skal give erhvervsorientering, praktik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejds-formidlingen. Som et supplement til de ordinære arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er der indrettet et edb-/aktivitetscenter for arbejdsløse, med henblik på at lære dem at arbejde med informationsteknologi. Unge arbejds-løse under 20 år kan komme i praktik i en kommunal virksomhed. Kommu-nerne kan også tilbyde arbejdsløse unge i alderen 20-24 år et aktiverings-program, den såkaldte ungdomsgaranti. Aktiveringsprogrammet skal være individuelt tilpasset og indeholde uddannelse eller praktik eller en kombina-tion af dette.
Derudover gives der tilskud til arbejdsgivere hvor tilskuddet har det for-mål at stimulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvis dækker arbejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har behov for en udvidet introduktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er ar-bejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed.
For personer med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Tabel 5.7 Antal aktiverede i 1995-2002 Antal aktiverede i løbet af året Antal aktiverede på opgørelsestidspunktet/ gennemsnitligt antal aktiverede Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 1995 258.392 52.214 110.935 16.030 4,0 3,4 I alt 2000 221.534 34.828 87.239 10.507 3,2 2,6 I alt 2001 219.542 33.354 88.742 9.624 3,2 2,4 I alt 2002 218.252 34.126 86.953 9.753 3,1 2,6 Heraf: - Støttet beskæftigelse 92.579 19.601 36.641 5.593 1,3 1,5 - Uddannelse 110.201 7.509 38.422 1.877 1,4 0,5 - Andet 60.772 13.579 11.890 2.283 0,4 0,6 Finland I alt 1995 285.575 82.217 103.667 25.973 4,2 9,9 I alt 2000 226.077 62.748 83.660 18.873 3,2 5,6 I alt 2001 201.074 54.259 73.463 15.850 2,8 4,8 I alt 2002 195.524 50.704 74.086 15.266 2,8 4,7 Heraf: - Støttet beskæftigelse 95.775 13.146 36.980 4.586 1,4 1,4 - Uddannelse 55.424 8.778 26.346 4.062 1,0 1,2 - Andet 44.325 28.780 10.760 6.618 0,4 2,0 Island I alt 1995 .. .. .. .. .. .. I alt 2000 3.811 764 .. .. 2,4 2,6 I alt 2001 4.511 870 .. .. 2,8 3,0 I alt 2002 4.992 919 .. .. 3,1 3,5 Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. .. .. .. .. - Uddannelse 2.217 401 .. .. 1,4 1,5 - Andet 2.775 518 .. .. 1,7 2,0 Norge I alt 1995 .. .. 42.145 16.482 1,9 5,6 I alt 2000 .. .. 11.439 3.520 0,5 1,1 I alt 2001 .. .. 10.066 3.147 0,4 1,0 I alt 2002 9.285 3.193 0,4 1,0 Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. 1.547 0,1 .. - Uddannelse .. .. 4.520 0,2 .. - Andet .. .. 3.218 0,1 .. Sverige I alt 1995 781.000 .. 275.100 .. 6,1 .. I alt 2000 470.970 .. 166.159 .. 3,8 ..