Det er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgere ved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte ar-bejds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollekti-ve aftaler. I alle landene findes der også private pensionsopsparinger, men disse er ikke medtaget i denne rapport.
I Danmark og Island kan den lovfæstede grundpension falde bort hvis den pågældende har andre indkomster over et vist niveau, i Danmark dog kun i form af arbejdsindkomst for alderspensionister.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
Den finske reform er gennemført mens den svenske reform pågår. I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægs-pension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssyste-merne opbygget vidt forskelligt. Ligeledes er regelsættet for udbetaling af førtidspension endnu ikke fastlagt i det nye svenske pensionssystem.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindste pension. For at modtage pension ud over dette må man gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland. Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
I statistikken i denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark og Is-land samt den garanterede mindstepension i FinIs-land, Norge og Sverige under et. Ligeledes behandles tillægspensionerne og arbejdspensionerne under et.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske stati-stik hvor grund- og tillægspension omtales samlet som den første søjle i pen-sionssystemer og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle,
mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
I Danmark er tillægspensionen alene afhængig af bidragsperiodens læng-de og beskæftigelsens omfang, mens læng-den i læng-de øvrige lanlæng-de er afhængig af indtjeningstid og arbejdsindkomstens størrelse. I Finland er folkepensionen som tidligere nævnt afhængig af arbejdspensionens og supplerende pensio-ners størrelse. Der gives ikke grundpension hvis arbejdspensionen overstiger ca. 998 EUR pr. måned.
Indkomsterstattende ydelser, som ikke er pensioner, er som hovedregel pensionsgivende i alle landene i forhold til tillægspension/arbejdspension. Tabel 7.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20021)
Danmark Finland Island2)
Norge2) Sverige Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepension Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægspension/ arbejdspension Lønmodtagere Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændi-ge med mindst 3 års erhvervs-arbejde Supplerende pensioner Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) - - Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) - Offentlige kol-lektive aftaler - - Offentlige kol-lektive aftaler Offentlige kol-lektive aftaler Private kollek-tive aftaler Private kollek-tive aftaler - - Private kollek-tive aftaler 1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiske
lande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skal have været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år. Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået
socialfor-Tabel 7.3 Tillæg til grundpensionen/garanteret mindstepension 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
Børnetillæg Ordinært og
særligt børne-tilskud
Ja Ja Ja Nej6)
- Indkomstprøvet? Nej /Ja1) Nej Nej Ja - - Skattepligtigt? Nej Ja Nej Ja -
Tillæg til personer, som kun oppebærer grund-pension/garanteret mindstepension Ja .3) Ja Ja Ja/Nej7) - Indkomstprøvet? Ja .3) Ja Ja Ja7) - Skattepligtigt? Ja .3) Ja Ja Ja Boligtilskud Ja2) Ja Nej4) Ja Ja - Indkomstprøvet? Ja Ja Ja Ja Ja
- Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Nej
Ægtefælletillæg hvis kun den ene ægtefælle oppebærer pension
Nej Nej Nej Ja Nej
- Indkomstprøvet? - - - Ja -
- Skattepligtigt? - - - Ja -
Hustru-/ægtefælletillæg Nej Nej Nej Nej Nej6)
Hjælpe- eller plejetillæg til funktionshæmmede
Ja Ja Ja5)
Ja Ja
- Indkomstprøvet? Nej Nej Ja Nej Nej - Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Nej 1 Det ordinære børnetilskud er ikke indkomstreguleret, mens det særlige børnetilskud er
ind-komstreguleret.
2 Til pensionister kan der gives en boligydelse afhængigt af indtægt og boligens størrelse. Ydelsen er ikke en del af pensionen.
3 Folkepensionen er fuldstændig afhængig af arbejdspensionen. Der er garanteret et mini-mumsbeløb til de som enten har en lille eller ingen arbejdspension. Grundpensionen er skattepligtig.
4 Der findes særlige pensionstillæg, som ikke er knyttet direkte til boligudgifter, men de gives i reglen til pensionister, der har høje boligudgifter og bor alene.
5 Gives i reglen til alle pensionister.
6 Siden 1990 er der ikke givet nye børnetillæg og børnetillægget vil være helt afviklet år 2005. Hustrutillægget har gradvist været under afvikling siden 1990 og gives kun i særlige tilfælde efter overgangsbestemmelser.
7 Gives kun til personer med en lav ATP. Fra og med 2001 udbetales der både pension efter det gamle og nye system.
I Danmark indtægtsreguleres/indkomstprøves folkepensionens grundbe-løb på grundlag af egen arbejdsindkomst. Førtidspensionens grundbegrundbe-løb indtægtsreguleres i forhold til husstandens indtægt. Tilsvarende gælder for pensionstillæg og personlige tillæg til såvel alders- som førtidspensionister samt det særlige børnetilskud og boligydelser til pensionister. Øvrige ydelser til pensionister er ikke indkomstprøvet.
I Finland er folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen. Den fulde folkepension garanterer et minimumsbeløb for personer der kun har en lille eller slet ingen arbejdspension. Grundpensionen udbetales hvis arbejdssionen ikke overstiger 998 EUR pr. måned. Andre indtægter (ud over pen-sioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Boligstøtten til pensionister er i det store og hele afhængig af pensionsmodtagerens og ægtefællens ind-komst. Værdien af pensionsmodtagerens og ægtefællens bolig medregnes dog ikke hvis de bor i et hus de selv ejer.
Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer som modtager grundpension (se Tabel 7.3.) Der betales dog et sådant tillæg til frontveteraner som modtager en lille eller slet igen arbejdspension. Det eks-tra fronttillæg påvirkes af samme pensionsindtægter som grundpensionen. Alle frontveteraner der deltog i krigen 1939-1944 eller i 1918 er berettiget til fronttillægget. Personer med fronttillæg var i 2002 124.719.
I Island reguleres grundbeløbet for alders- og førtidspensionister både i forhold til egen arbejdsindkomst og halvdelen af husstandens kapitalind-komst. Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget som også regu-leres i forhold til egen arbejdspension samt ægtefællens indtægter. Fra og med 2001 er det kun 60 pct. af førtidspensionistens egne indtægter der skal tages med i reguleringen. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage i arbejdslivet. Pensionstillægget falder helt bort over en vis ind-komstgrænse.
I Norge indkomstprøves alderspensionen i forhold til arbejdsindkomsten for pensionister i alderen 67-70 år. Indtægtsprøvningen ophører når pensi-onisten fylder 70 år.
Førtidspensionen indkomstprøves også i forhold til arbejdsindkomster over et vist niveau.