og arbejdsmarkedspensioner fra 2001 til 2002. Der har desuden været en mindre stigning i udgifterne til folkepension som følge af et stigende antal pensionister. Udgifterne til efterløn er steget som følge af en demografisk betinget vækst i antallet af modtagere på 8.700 fra 2001 til 2002. Til gen-gæld har der været et fald i udgifterne til overgangsydelse, hvor afskaffelsen af tilgangen til ordningen har betydet et yderligere fald i antallet af modtage-re på 4.500 fra 2001 til 2002. Dertil kommer et fald i udgifterne til de al-mindelige førtidspensioner under særlige alderspensioner som følge af et fald i antallet af pensionister på 9.000 fra 2001 til 2002.
Udgifterne til højeste og mellemste førtidspension er derimod steget fra 2001 til 2002 pga. af en stigning i antallet af pensionister på næsten 9.900. Endelig har der også været en stigning i udgifterne til pleje og omsorg mv. for både ældre og funktionshæmmede samt i udgifterne til institutioner, bo-fællesskaber mv. for funktionshæmmede.
I Finland steg udgifterne til de ældre med 4 pct. i 2002. Antallet af al-derspensionister steg med 14.000 personer og antallet af deltidspensionister steg med 10.500 personer. Den gennemsnitlige alderspension var 5 pct. hø-jere i 2002 end i 2001. Der blev også satset på ældreomsorgen, især almene
tiltag, hvor udgifterne steg med 4 pct. Udgifterne til de funktionshæmmede steg med 2 pct. Antallet af førtidspensionister faldt også i 2002 med 700 personer. Dette skyldes især at antallet af individuelle førtidspensionister faldt som følge af at aldersgrænsen blev forhøjet i 2001. Udgifterne til om-sorg for funktionshæmmede steg med 5 pct., særligt steg udgifterne til reva-lidering og hjemmehjælp. Udgifterne til de efterlevende steg også, med 2 pct. på grund af at antallet af modtagere steg med 1.800 personer. Modsat faldt antallet af modtagere af børnepension.
I Island steg udgifterne til de ældre med 12,1 pct. målt i 2002 priser, hvor udgifterne til service steg med 23,5 pct. og kontantydelser med 8,2 pct. Ud-gifterne til arbejdspension steg med 11,4 pct. dels på grund af lønudviklin-gen og dels på grund af nytilkomne pensionister i lønudviklin-gennemsnit havde ret til en højere tillægspension end ældre pensionisterne. Til sammenligning steg grundpensionen 5.2 pct. Grundpensionen bliver mindre når tillægs-/arbejdspensionen stiger. Udgifterne til serviceydelser steg på grund af løn-forhøjelser samt udbygning af institutioner, særligt udbygning af syge-hjemspladser. Udgifterne til de funktionshæmmede steg med 10,7 pct. i 2002 priser både for kontant og serviceydelserne. Arbejdspensionen steg med 10,1 pct. og grundpensionen med 11,2 pct. Stigningen i grundpensio-nen skyldes stigningen i antallet af førtidspensionister. Stigningen i udgif-terne til service skyldes lønforhøjelser og forøget service både på institutio-ner og til anden hjælp. Udgifterne til de efterlevende steg med 8,9 pct. først og fremmest på grund af stigningen i arbejdspensionen.
I Norge er det kun udgifterne til grundpension og tillægspension, men ikke supplerende pension, der kan sammenlignes med 2001. Dette gælder både al-derspension, førtidspension og pension til efterladte. Udgifterne til grund- og tillægspension til alderspensionister steg med henholdsvis 2,1 og 6,7 pct. fra 2001 til 2002 målt i faste priser selvom antallet af alderspensionister er faldet. Stigningen i udgifterne skyldes især en stigning i antallet af pensionister der har ret til tillægspension. Udgifterne til grund- og tillægspension til førtids-pensionister steg med henholdsvis 9,6 og 8,7 pct. men udgifterne til grund- og tillægspension til efterlevende var uændret målt i faste priser.
Ændringerne i fordelingen i de supplerende pensioner mellem alderspensi-onister, førtidspensionister og efterlevende skyldes til dels ændringer i
data-af udgifterne kan benyttes til formål der ikke indgår i ESSPROS. Desuden er brugerbetalingen fratrukket.
I Sverige steg udgifterne til alderspensionister med 3,6 pct. og til de funk-tionshæmmede med 9,1 pct. og de efterlevende med 1,1 pct. Årsagen til udgiftsstigningen til de ældre skyldes hovedsageligt den fortsatte aldrende befolkning og dermed udgiftsstigninger til både pensioner og institutioner. Når det gælder de funktionshæmmede skyldes det at antallet af førtidspen-sionister fortsætter med at stige, hvilket også har givet sig udslag i store stig-ning til serviceudgifterne. For de efterlevende er udviklingen beskeden. Tabel 7.23 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser
og service til ældre 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 93.632 9.492 34.494 82.103 209.176 Heraf: - a. Grund/mindstepension 60.031 1.829 17.206 34.491 54.383 b. Tillægs-/arbejdspension 4.410 7.357 17.288 38.195 106.842 c. Supplerende pension 29.091 306 - 9.416 47.951 B. Særlige alderspensioner 30.406 731 - 604 C. Delpensioner 165 223 - - 161 D. Øvrigt 31 118 - - 2 Kontantydelser i alt 124.234 10.564 34.494 82.707 209.339 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 2.031 554 12.250 16.372 46.117 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 21.587 368 763 11.483 16.302 C. Øvrigt 1.166 306 448 2.723 3.047 Serviceydelser i alt 24.784 1.228 13.461 30.578 65.466 Udgifter i alt, mio. 149.019 11.792 47.955 113.285 274.805 Udgifter i pct. af BNP 11,0 8,4 6,2 7,4 11,7 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 50,8 21,8 29,0 52,5 32,6 - Arbejdsgivere 21,5 64,2 53,5 28,2 43,9 - Forsikredes præmier og særskatter 27,6 14,1 17,5 19,2 23,5 Ændringer 2001-2002 i 2002-priser - Mio. 1.743 601 5.188 .. 9.618 - Pct. 1,2 5,4 12,1 .. 3,6
Tabel 7.24 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Førtidspensioner 23.313 2.890 14.713 40.448 56.473 Heraf: - a. Grund-/mindstepension 23.313 678 10.501 15.654 15.990 b. Tillægs-/arbejdspension - 2.197 4.212 20.386 28.721 c. Supplerende pension - 15 - 4.408 11.762 B. Tilbagetrædelsespension
pga. nedsat arbejdsevne 2.831 290 - - - C. Plejebidrag - 79 - 2.823 3.108 D. Tilskud til økonomisk
integration af funktions-hæmmede 5.429 70 - 12.236 1.834 E. Øvrigt 2.503 293 201 107 - Kontantydelser i alt 34.075 3.622 14.914 55.614 61.415 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 7.983 142 3.173 642 13.916 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 4.450 256 133 3.116 15.602 C. Revalidering 2.626 454 4.451 9.080 3.460 D. Øvrigt 1.839 326 617 887 7.622 Serviceydelser i alt 16.898 1.178 8.375 13.725 40.600 Udgifter i alt, mio. 50.973 4.800 23.289 69.339 102.015 Udgifter i pct. af BNP 3,7 3,4 3,0 4,6 4,3 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 64,0 35,0 44,5 41,6 42,5 - Arbejdsgivere 6,1 50,0 44,8 34,3 56,2 - Forsikredes præmier og særskatter 29,8 14,9 10,7 24,1 1,3 Ændringer 2001-2002 i 2002-priser - Mio. 2.507 107 2.254 .. 8.498 - Pct. 5,2 2,3 10,7 .. 9,1
Tabel 7.25 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio.
A. Pensioner til efterladte 1 1.344 4.794 5.421 15.389 Heraf:
a. Grund-/mindstepension - 41 290 1.241 686 b. Tillægs-/arbejdspension - 1.251 4.504 1.009 13.735 c. Supplerende pension 1 52 - 3.171 968 B. Ydelser ved dødsfald - 39 73 - -
C. Øvrigt - - - 15 - Kontantydelser i alt 1 1.383 4.866 5.436 15.389 Serviceydelser, mio. A. Begravelseshjælp 142 5 - 242 - B. Øvrigt - - - - - Serviceydelser i alt 142 5 - 242 - Udgifter i alt, mio. 143 1.388 4.866 5.678 15.389 Udgifter i pct. af BNP 0,0 1,0 0,6 0,4 0,7 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 100,0 7,0 1,4 44,4 0,0 - Arbejdsgivere 0,0 73,5 69,7 38,4 97,3 - Forsikredes præmier og særskatter 0,0 19,5 28,9 17,2 2,7 Ændringer 2001-2002 i 2002-priser - Mio. -3 27 399 .. 169 - Pct. -2,0 2,0 8,9 .. 1,1
Tabel 7.26 Udgifter til kontantydelser til ældre, funktionshæmmede og ef-terlevende i KKP/capita og pr. pensionist 2002
Danmark Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 2.380 1.656 1.067 1.677 2.182 Alderspension pr. pensionist 13.523 13.900 10.953 12.108 12.044 Serviceydelser pr. person
65 år og ældre 3.202 1.262 3.575 4.170 3.974 Samlede ydelser til ældre
pr. capita 2.855 1.848 1.483 2.297 2.865 Funktionshæmmede Kontantydelser pr. capita 653 568 461 1.128 640 Førtidspension pr. førtidspensionist 13.892 13.156 11.426 12.737 10.755 Serviceydelser pr. capita 324 185 259 278 423
Samlede ydelser til
funktions-hæmmede pr. capita 977 752 720 1.406 1.064
Efterlevende
I alt pr. capita 3 218 150 115 160
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre- og funktions-hæmmede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordi-ske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og institutioner for funktionshæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Dan-mark, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen 10 pct. af de samlede udgifter. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod be-tales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingen udgjorde ca. 23 mio. kr. i 2002.
patien-I patien-Island kan egenbetalingens andel af de samlede udgifter ikke opgøres, men egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 10 pct. af kommunernes udgifter.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 85 pct. af indtægten. Egenbetaling i institutioner udgør ca. 13 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemme-hjælp fastsættes af de enkelte kommuner men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 150 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbeta-lingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Egenbetalingen må dog ikke overstige kommunernes egne udgifter.
Kapitel 8
Boligydelser
Tabel 8.1 Udgifter til boligydelser i pct. af de samlede sociale udgifter i EU, Island og Norge 2001
Danmark 2,3 Belgien .. Luxembourg 0,6
Finland 1,1 Frankrig 2,9 Portugal 0,0
Island 0,7 Grækenland 2,7 Spanien 0,9
Norge 0,6 Holland 1,3 Storbritannien 5,4
Sverige 2,0 Irland 3,3 Tyskland 0,7
Italien 0,1 Østrig 0,3
Anmærkning: Se Tabel 4.1.