I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer under 67 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få tilskud til ansættelse af hjælpere. Desuden kan kommunen yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, f. eks. i forbindelse med erhvervsarbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. 1.475 personer var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere ved udgangen af 2002.
Derudover yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til perso-ner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Endvidere yder kommunen hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde, og sørger for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. Ved udgangen af 2002 var 12.038 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsførelse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor udstrækning har be-hov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Bebe-hovet for hjælp og støtte skal fast-lægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en anden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2002 var 3.517 personer omfattet af ordningen.
I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlig hjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.
Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.
I Norge findes der også ordninger med personlig assistance og kommuner-ne kan tilbyde bistanden i form af brugerstyret assistance. Antallet af timer for assistance afgøres ud fra den enkeltes behov for hjælp. Det som præger
ord-nes ansvar at tilbyde hjælpen i en anden form som for eksempel hjemmehjælp eller støttekontakt. Antallet af timer afgøres ud fra den enkeltes behov. Siden 1997 har der været et forsøg med funktionsassistenter. Disse skal give praktisk bistand, i arbejdstiden, til personer der er stærkt bevægelseshæmmede, og er ledet af modtageren. Målsætningen er at svært bevægelseshæmmede skal have mulighed for at forblive i normalt arbejde og gør det muligt med et normalt arbejde for de der ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det at det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig assistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af øko-nomisk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgif-terne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 ti-mers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2001 var der ca. 14.000 personer der modtog personlig assistance.
Revalidering
I alle fem lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøv-ning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er endvidere indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. I slutningen af 2002 omfattede disse foranstaltninger 22.179 personer. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har des-uden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 2002 var 21.600 personer i fleksjob og 6.000 personer i skånejob.
I Finland kan Folkpensionsanstalten tilbyde revalidering herunder også egentlig arbejdsprøvning. Det er sundhedsvæsenet som tilbyder den største del af den medicinske revalidering. Ulykkes- og trafikforsikringerne tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Desuden kan arbejdspensionsan-stalterne iværksætte revalidering for at forhindre, at en person bliver
uarbejds-dygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Krigsveteraner kan også gennemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år. I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. I 2000 var 318 personer beskæftiget på beskytte-de værkstebeskytte-der og 568 personer var unbeskytte-der revalibeskytte-dering på revalibeskytte-deringsinsti- revalideringsinsti-tutioner. 335 personer kunne deltage i arbejdet på det almindelige arbejds-marked med særlig støtte. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
I Norge er der et samarbejde mellem arbejdsmarkeds- og socialforsik-ringsmyndighederne når det gælder tiltag som skal forsøge at få de funktions-hæmmede aktiveret på arbejdsmarkedet. Personer med nedsat arbejdsevne kan få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det mu-ligt at låne forskellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne. Der findes også såkaldte beskyttede værksteder for personer med nedsat arbejds-evne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behandling og vej-ledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden til-knytning til arbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagligli-vet. Der findes også en udstrakt erhvervsrettet revalidering. Erhvervsrettet re-validering tilbydes i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for vedkommende at komme tilbage til arbejdslivet eller beholde et passende ar-bejde. Målet med erhvervsrettet revalidering er at sætte helbredsmæssige ud-satte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vil-kår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og råd-givning. Støtten til personer der gennemgår en revalidering eller erhvervsrettet revalidering beregnes på grundlag af den pensionsgivende indtægt i det sidste eller i gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsevnen blev nedsat med mindst halvdelen. Støtten udgør 66 pct. af beregningsgrundlaget. Desuden gives der tilskud til særlige udgifter ved revalidering, eksempelvis rejser.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. I 2001 deltog ca. 56.800 personer med et arbejdshandicap i særlige pro-grammer for funktionshæmmede, som løntilskud og offentlig støttet
arbej-Støtteordninger og fritidsaktiviteter
I de nordiske lande tilbydes funktionshæmmede forskellige typer støtteord-ninger og aktiverende foranstaltstøtteord-ninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbuddet af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse om-fanget af denne indsats.
Støtteordninger tager navnlig sigte på, at funktionshæmmede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. ma-dudbringning, telefonkæder, besøgsordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke centralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for madudbringning, fodpleje og havearbej-de. I alle landene findes såkaldte dagforanstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempelvis personer med psykisk funktionsnedsæt-telse, for at give hjælp i form af revalidering, beskæftigelse og fællesskab.
Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige trans-portmidler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.