I Danmark er udgifterne til ATP og især til arbejdsmarkedspensioner fortsat stigende, mens der har været et mindre fald i udgifterne til folkepension fra 1999 til 2000 som følge af et fald i antallet af folkepensionister. Udgifterne til efterløn er steget som følge af en demografisk betinget vækst i antallet af modtagere fra 148.000 i 1999 til 156.000 i 2000. Derimod er udgifterne til overgangsydelse faldet, idet afskaffelse af tilgangen til ordningen har betydet et yderligere fald i antallet af modtagere på 4.500 fra 1999 til 2000. Endvi-dere er udgifterne til de almindelige førtidspensioner under særlige alders-pensioner faldet som følge af et fald i antallet af førtidspensionister. Udgif-terne til revalidering og til fleksjob til personer med nedsat arbejdsevne har fortsat været stigende fra 1999 til 2000. Der har været et fald i udgifterne til institutioner m.v. til ældre og funktionshæmmede, som kun delvist modsva-res af en stigning i udgifterne til pleje og omsorg m.v. for ældre og funkti-onshæmmede i eget hjem.
I Finland steg udgifterne til de ældre med 1 pct. fra 1999 til 2000. Man satsede mere på ældreomsorgen og udgifterne til denne steg med 4 pct. An-tallet af modtagere af alderspension steg med 12.000 personer. Derimod faldt udgifterne til de funktionshæmmede med 3 pct. hvilket mest skyldes at antallet af førtidspensionister faldt med 5.770 personer. Aldersgrænsen for den individuelle førtidspension steg. Udgifterne til omsorg for de funktions-hæmmede steg med 2 pct. hvorimod der i udgifterne til efterlevende var et mindre fald.
I Island steg udgifterne til ældre med 6,3 pct. i 2000-priser hvor udgif-terne til service steg med 2,4 pct. og kontantydelserne steg med 7,8 pct. Udgifterne til tillægspension steg med 16,2 pct. dels på grund af lønudvik-lingen og dels på grund af at nytilkomne pensionister, i gennemsnit, havde ret til en højere tillægspension end de der tidligere gik på pension. Udgifter-ne til funktionshæmmede steg med 21,1 pct. målt i 2000-priser, hvor udgif-terne til serviceydelser steg med 25,4 pct. og kontantydelserne med 19,2 pct. Grundpensionen steg med 23,4 pct. og tillægspensionen med 8,7 pct. Stigningen i udgifterne til grundpension skyldes dels en stigning i nytilgan-gen af pensionister dels en forhøjelse af grundpensionen Samtidig med blev der foretaget en regulering af pensionerne tilbage til 1997 med et beløb på i alt 1,3 mia. ISK. Stigningen i udgifterne til service skyldes dels større udgif-ter til revalidering, dels større lønudgifudgif-ter.
skyldes at Folketrygden fortsat er i en opbygningsfase og at antallet af pen-sionister med ret til tillægspension stiger. Udgifterne til særlige alderspensi-oner steg med ca. 10 pct. fra 1999 til 2000. Dette skyldes flere AFP-pensionister i den private sektor i alderen 64 til 67 år som staten betaler et tilskud til. Antallet af førtidspensionister fortsatte med at stige i 2000, men tilgangen var noget lavere end i 1998 og 1999. Udgifterne til førtidspension steg med 5,5 pct. fra 1999 til 2000. I ydelserne til efterladte var der kun mindre ændringer.
I Sverige var udgifterne til ældre, funktionshæmmede og efterladte i 2000 på 16,2 pct. af BNP eller 50,1 pct. af de samlede sociale udgifter. Sammen-lignet med 1999 har der været et fald i udgifterne til de ældre, funktions-hæmmede og efterlevende, hvor faldet alene beror på et fald i udgifterne til ældre. Udgifterne hertil var 11,7 pct. af BNP i 2000 svarende til et fald på 0,4 procentenheder fra 1999 til 2000. Det marginelle fald i den nominelle værdi til udgifterne til grundpension og en stærk stigning i BNP i 2000 er med til at forklare det relative fald. Målt som andel af de samlede sociale udgifter har udgifterne til ældre været relativt konstant de seneste fire år. Den svenske regerings prioritering af ældreomsorgen sammen med en bedre økonomisk situation for kommunerne har resulteret i at de offentlige udgif-ter til ældreomsorgen (service) nu udgør en større andel af de samlede ud-gifter til ældre. Når det gælder udud-gifterne til funktionshæmmede har deres andel af de samlede sociale udgifter næsten været uforandret i de seneste fi-re år og er i 2000 på 11,5 pct. af de samlede sociale udgifter. Målt som i pct. af BNP er udgifterne til de funktionshæmmede også uforandret fra 1999 til 2000, svarende til 3,7 pct. af BNP i 2000. Udgifterne til efterleven-de har i efterleven-de seneste 3 år været på 0,7 pct. af BNP og målt som anefterleven-del af efterleven-de samlede sociale udgifter har de været uforandret på 2,2 pct.
Tabel 7.23 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2000
Danmark Finland Island Norge Sverige
DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. KR/EUR
A. Alderspensioner 85.185 8.284 27.489 74.007 188.155 Heraf: a. Grund/mindstepension 56.293 1.781 14.469 32.446 53.199 b. Tillægs-/arbejdspension 3.482 6.220 13.020 32.902 96.481 c. Supplerende pension 25.410 284 - 8.660 38.475 B. Særlige alderspensioner 30.389 598 - 439 C. Delpensioner 221 133 - - 211 D. Øvrigt 29 127 - - 2 Kontantydelser i alt 115.824 9.142 27.489 74.446 188.368 Serviceydelser, mio. KR/EUR
A. Institutioner m.v. 2.064 496 8.379 14.712 43.851 B. Hjælp til udførelse af
dagliglivsfunktioner 19.145 321 590 10.410 11.822
C. Øvrigt 1.066 233 432 4.850 2.245
Serviceydelser i alt 22.275 1.049 9.401 29.972 57.918 Udgifter i alt, mio. KR/EUR 138.098 10.191 36.891 104.417 246.286
Udgifter i pct. af BNP 10,7 7,8 5,5 7,3 11,7 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 55,5 22,7 27,5 52,5 34,2 – Arbejdsgivere 20,7 62,0 55,2 27,7 40,7 – Forsikredes præmier og særskatter 23,8 15,4 17,3 19,9 25,1 Ændringer 1999-2000 i 2000-priser – Mio. KR/EUR 524 110 2.203 3.550 3.733 – Pct. 0,4 1,1 6,2 3,5 1,5
Tabel 7.24 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 2000
Danmark Finland Island Norge Sverige
DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. KR/EUR
A. Invalidepensioner 19.880 2.635 11.823 33.338 44.530 Heraf: a. Grund-/mindstepension 19.880 629 8.768 13.197 14.219 b. Tillægs-/arbejdspension - 1.990 3.055 17.202 24.770 c. Supplerende pension - 16 - 2.939 5.541 B. Tilbagetrædelsespension pga. nedsat arbejdsevne 2.117 393 - - - C. Plejebidrag - 76 - 2.637 2.850
D. Tilskud til økonomisk
inte-gration af funktionshæmmede 4.985 53 - 8.046 1.491
E. Øvrigt 2.678 293 175 1.131 -
Kontantydelser i alt 29.660 3.450 11.998 45.152 48.871 Serviceydelser, mio. KR/EUR
A. Institutioner m.v. 6.154 133 1.978 518 11.710 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 3.490 214 86 4.010 9.890 C. Revalidering 2.351 412 3.564 7.397 1.745 D. Øvrigt 1.810 252 299 889 5.860 Serviceydelser i alt 13.806 1.012 5.927 12.815 29.205 Udgifter i alt, mio. KR/EUR 43.466 4.462 17.925 57.967 78.076
Udgifter i pct. af BNP 3,4 3,4 2,7 4,1 3,7 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 67,1 33,0 42,5 47,8 48,1 – Arbejdsgivere 4,8 50,6 46,2 30,2 50,6 – Forsikredes præmier og særskatter 28,0 16,4 11,3 22,0 1,3 Ændringer 1999-2000 i 2000-priser – Mio. KR/EUR -379 -136 3.132 3.047 2.134 – Pct. -0,9 -3,0 21,2 5,5 2,8
Tabel 7.25 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 2000
Danmark Finland Island Norge Sverige
DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. KR/EUR
A. Pensioner til efterladte 1 1.236 3.270 4.124 14.388
Heraf:
a. Grund-/mindstepension - 22 253 1.189 720
b. Tillægs-/arbejdspension - 1.164 3.016 974 13.087
c. Supplerende pension 1 50 - 1.961 900
B. Ydelser ved dødsfald - 36 83 - -
C. Øvrigt - - - 15 -
Kontantydelser i alt 1 1.272 3.353 4.139 14.707
Serviceydelser, mio. KR/EUR
A. Begravelseshjælp 146 5 - 231 -
B. Øvrigt - - - - -
Serviceydelser i alt 146 5 - 231 -
Udgifter i alt, mio. KR/EUR 147 1.276 3.353 4.370 14.707
Udgifter i pct. af BNP 0,0 1,0 0,5 0,3 0,7 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 100,0 7,4 1,8 42,4 0,0 – Arbejdsgivere 0,0 70,7 69,8 35,2 97,6 – Forsikredes præmier og særskatter 0,0 21,9 28,4 22,4 2,4 Ændringer 1999-2000 i 2000-priser – Mio. KR/EUR -31 -19 -287 -13 64 – Pct. -17,4 -1,5 -7,9 -0,3 0,4
Tabel 7.26 Udgifter til kontantydelser til ældre, funktionshæmmede og efterlevende i KKP/capita og pr. pensionist 2000
Danmark Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 2.399 1.475 1.032 1.571 1.921
Alderspension pr. pensionist 13.347 8.372 10.365 11.152 10.616 Serviceydelser pr. person 65 år
og ældre 3.115 1.135 3.037 4.172 3.422
Samlede ydelser til ældre
pr. capita 2.861 1.645 1.384 2.204 2.512 Funktionshæmmede Kontantydelser pr. capita 614 557 451 953 498 Førtidspension pr. førtidspensionist 13.180 8.305 12.142 11.346 9.202 Serviceydelser pr. capita 286 163 223 270 298
Samlede ydelser til
funktions-hæmmede pr. capita 900 720 673 1.223 796
Efterlevende
I alt pr. capita 3 206 126 92 150
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre- og funktions-hæmmede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordi-ske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og institutioner for funktionshæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Dan-mark, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen 10 pct. af de samlede udgifter. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod be-tales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingens størrelse af de samlede udgifter kan ikke opgøres.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. I 2000 udgjorde egenbetalingen 20 pct. af de samlede udgifter. I institutioner for psykisk udviklingshæmmede udgjorde egenbetalingen 5 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 16 pct. af de samlede
udgifter til hjemmehjælp.
I Island kan egenbetalingens andel af de samlede udgifter ikke opgøres, men egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 8 pct. af kommunernes ud-gifter.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten. Der er ingen egenbetaling for den første måned på institution. Har man haft et korttidsophold tidligere på året, skal der først betales efter 60 døgns op-hold inden for det samme kalenderår. Egenbetalingen for institutionsopop-hold beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter, som reguleres med hensyn til hvor stor en andel af en beboers indtægt en kommune kan kræve som beta-ling for institutionsopholdet. Egenbetabeta-lingen i de kommunale alderdoms og sygehjem er på 75 pct.(fratrukket et bundfradrag på 6.000 NOK) af ind-tægten for indtægt som er lavere end 49.090 NOK og på 85 pct. for indtæg-ter højere end dette. Desuden er der særlige regler for personer med ægte-fælle som stadigvæk bor i hjemmet. Egenbetalingen i statslige og amtskom-munale sygehjem er 75 pct. af grundbeløbet (49.090 NOK) plus 90 pct. af særtillægget/tillægspensionen. Der er særlige regler hvis pensionisten forsør-ger ægtefælle og eller/børn. Egenbetalingen er altså lavere i det kommunale sygehjem end i de statslige og amtskommunale sygehjem. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Desuden kan der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje- og omsorg. Hvis indtægten er lavere end 98.180 NOK i 2000 må egenbetalingen ikke overstige 50 NOK pr. måned.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbeta-lingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Egenbetalingen må dog ikke overstige kommunernes egne udgifter. Desu-den skal Desu-den enkelte have et passende beløb til sit eget underhold efter at der er betalt skat, boligudgifter og egenbetaling til kommunen. Egenbetalingen udgjorde ca. 8 pct. af bruttoudgifterne for hele omsorgen for ældre og funk-tionshæmmede i 2000. Fra og med 1996 kan egenbetalingen for instituti-onsophold, særskilt boende og hjemmehjælp i almindelige boliger ikke opgø-res særskilt.
Kapitel 8
Boligydelser
Tabel 8.1 Udgifter til boligydelser i pct. af de samlede sociale udgifter i EU, Island og Norge 1999
Danmark 2,4 Belgien .. Luxembourg 0,3
Finland 1,6 Frankrig 3,2 Portugal -
Island 0,7 Grækenland 3,1 Spanien 1,2
Norge 0,7 Holland 1,6 Storbritannien 6,1
Sverige 2,3 Irland 3,4 Tyskland 0,6
Italien - Østrig 0,3
Anmærkning: Se Tabel 4.1.