Kontantydelser ved jobtræning og aktivering
– Der lægges vægt på aktivering
Ud over arbejdsløshedsdagpenge udbetales der i alle de nordiske lande også andre former for kontantydelser til arbejdsløse. Aldersgrænsen for iværksæt-telse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Fin-land og 16 år i IsFin-land. I Norge og Sverige varierer aldersgrænsen, afhængigt af foranstaltningen.
I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har nogen erhvervs-kompetencegivende uddannelse har ret og pligt til efter 6 måneders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måneders varighed. Ydelsen under uddannelse svarer til halvdelen af dagpengene. Øvrige ledige dagpen-gemodtagere under 25 år har ret og pligt til aktivering efter 6 måneders le-dighed svarende til aktivperioden for ledige dagpengemodtagere over 25 år.
For ledige dagpengemodtagere over 25 år fremrykkes retten og pligten til aktivering gradvist fra 1999 til 2001 fra efter 2 års ledighed til efter 1 års le-dighed. Samtidig reduceres den samlede dagpengeperiode yderligere fra 5 til 4 år. Den 4-årige periode vil bestå af en 1-årig dagpengeperiode og en 3-årig aktivperiode. I aktivperioden har ledige ret og pligt til aktiveringstilbud i form af uddannelse, jobtræning m.v. og skal være i aktivering i minimum 75 pct. af tiden i den 3-årige periode. I dagpengeperioden er aktiveringen be-hovsorienteret og fleksibel, dels målrettet mod grupper som risikerer at blive langtidsledige og dels som forebyggelse mod mangel på kvalificeret arbejds-kraft (flaskehalse). Formålet med aktiveringen er primært at opkvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et aktiverings- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse dog kun i 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og der-over skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneder på kontanthjælp.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse
foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtids-ledige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarke-det. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt reducere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden le-dige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilbyder er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannelser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.
I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, i stigende grad gået over til at yde tilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kom-munale beskæftigelsesforanstaltninger.
I Norge ligger ansvaret for den erhvervsmæssige revalidering hos ar-bejdsmarkedsmyndighederne. Formålet er at sikre, at der sker en samlet op-følgning på kontantydelser og serviceforanstaltninger til ledige. Desuden til-byder arbejdsmarkedsmyndighederne en række foranstaltninger til ledige som skal sikre dem kvalifikationer, der bedre er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedstiltagene må dog ikke konkurrere med de almindeli-ge uddannelsestilbud.
I Sverige er arbejds- og kompetencelinien hovedhjørnestenen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke di-rekte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en an-den lempelig foranstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
I løbet af 2000 er der indført en aktivitetsgaranti der retter sig mod den der er eller risikerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med aktivitetsga-rantien er at væsentligt forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regu-lært job på arbejdsmarkedet. Indenfor garantien udarbejdes der individuelle handlingsplaner der specificerer hvilke foranstaltninger som arbejdsformid-lingen kan tilbyde samt hvad der kræves af deltagerne.
Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vej-ledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøv-ning, praktisk arbejdsorientering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
De konjunkturafhængige programmer og indsatser der tilbydes omfatter bl.a. arbejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte ar-bejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere
praktik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejds-formidlingen. Som et supplement til de ordinære arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er der indrettet et edb-/aktivitetscenter for arbejdsløse, med henblik på at lære dem at arbejde med informationsteknologi. Unge arbejds-løse under 20 år kan komme i praktik i en kommunal virksomhed. Kommu-nerne kan også tilbyde arbejdsløse unge i alderen 20-24 år et aktiverings-program, den såkaldte ungdomsgaranti. Aktiveringsprogrammet skal være individuelt tilpasset og indeholde uddannelse eller praktik eller en kombina-tion af dette.
Derudover er der ansættelsesstøtte til arbejdsgivere hvor støtten har det formål at stimulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvis dækker arbejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har be-hov for en udvidet introduktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er arbejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed.
For personer med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Tabel 5.7 Antal aktiverede i 1995-2000
Antal aktiverede i løbet af året
Antal aktiverede på op- gørelsestidspunktet/gen-nemsnitligt antal aktive-rede
Aktiverede i pct. af ar-bejdsstyrken på opgørel-sestidspunktet
I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 1995 258.392 52.214 110.935 16.030 4,0 3,4 I alt 1999 254.668 36.687 100.770 11.104 3,6 2,6 I alt 2000 221.534 34.828 87.239 10.507 3,2 2,6 Heraf: – Støttet beskæftigelse 93.077 20.897 36.086 6.143 1,3 1,5 – Uddannelse 122.650 8.498 43.159 2.367 1,5 0,6 – Andet 37.865 12.307 7.994 1.997 0,3 0,5 Finland I alt 1995 285.575 82.217 103.667 25.973 4,2 9,9 I alt 1999 258.549 75.270 100.282 23.393 3,9 7,2 I alt 2000 226.077 62.748 83.660 18.873 3,2 5,6 Heraf: – Støttet beskæftigelse 114.321 19.159 43.006 6.851 1,7 2,0 – Uddannelse 69.682 10.967 30.902 4.465 1,2 1,3 – Andet 41.894 32.622 9.752 7.557 0,4 2,3 Island I alt 1995 .. .. .. .. .. .. I alt 1999 2.529 588 .. .. 1,6 2,0 I alt 2000 3.811 764 .. .. 2,4 2,6 Heraf: – Støttet beskæftigelse - - - - - - – Uddannelse 1.101 192 .. .. 0,7 0,7 – Andet 2.710 572 .. .. 1,7 1,9 Norge I alt 1995 .. .. 42.145 16.482 1,9 5,6 I alt 1999 .. .. 8.384 2.797 0,4 0,9 I alt 2000 .. .. 11.439 3.520 0,5 1,1 Heraf: – Støttet beskæftigelse .. .. 2.069 .. 0,1 .. – Uddannelse .. .. 6.383 .. 0,3 .. – Andet .. .. 2.988 .. 0,1 .. Sverige I alt 1995 781.000 .. 275.100 .. 6,1 .. I alt 1999 564.986 .. 199.160 .. 4,6 .. I alt 2000 470.970 166.159 .. 3,8 .. Heraf: – Støttet beskæftigelse 134.462 .. 83.163 .. 1,9 .. – Uddannelse 308.599 .. 78.002 .. 1,8 .. – Andet 27.909 .. 4.994 .. 0,1 ..