I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer under 67 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få tilskud til ansættelse af hjælpere. Desuden kan kommunen yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsa-gelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne, som har et aktivitetsniveau, f. eks. i forbindelse med erhvervsarbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. 1.477 personer var om-fattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere ved udgangen af 2000.
Derudover yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til perso-ner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt
kontaktperson til personer, der er døvblinde, og sørger for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. Ved udgangen af 2000 var 9.855 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsfø-relse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor ud-strækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet for hjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en anden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2000 var 2.817 personer omfat-tet af ordningen.
I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlig hjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.
Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.
I Norge findes der også ordninger med personlig assistance og kommu-nerne kan tilbyde bistanden i form af brugerstyret assistance. Antallet af ti-mer for assistance afgøres ud fra den enkeltes behov for hjælp. Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fungerer som arbejdsgiver for hjælperen, og derved påtager sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egne behov. Siden 1994 er der givet tilskud til kommunerne for at stimulere sådanne ordninger. I 2000 modtog kom-munerne tilskud til 686 personer. For de der ikke ønsker hjælpen på denne måde, er det kommunes ansvar at tilbyde hjælpen i en anden form som for eksempel hjemmehjælp eller støttekontakt. Antallet af timer afgøres ud fra den enkeltes behov. Siden 1997 har der været et forsøg med
funktionsassi-stenter. Disse skal give praktisk bistand, i arbejdstiden, til personer der er
stærkt bevægelseshæmmede, og er ledet af modtageren. I 2000 var 19 per-soner med i forsøget. Målsætningen er at svært bevægelseshæmmede skal have mulighed for at forblive i normalt arbejde og gør det muligt med et normalt arbejde for de der ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det at det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være
tilgænge-lig på forskeltilgænge-lige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig assistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af økonomisk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgifterne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2000 var der ca. 12.700 personer der modtog personlig assi-stance.
Revalidering
I alle fem lande findes der særlige institutioner til optræning,
arbejds-prøvning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er endvidere indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræ-ning, arbejdsprøvoptræ-ning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstituti-oner og beskyttede værksteder. I slutningen af 2000 omfattede disse foran-staltninger 20.843 personer. Personer med varige begrænsninger i arbejds-evnen har desuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige ar-bejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke modtager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 2000 var 9.900 personer i fleksjob og 5.400 personer i skånejob.
I Finland kan Folkpensionsanstalten tilbyde revalidering herunder også egentlig arbejdsprøvning. Det er sundhedsvæsenet som tilbyder den største del af den medicinske revalidering. Ulykkes- og trafikforsikringerne tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Desuden kan arbejdspensionsan-stalterne iværksætte revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejds-dygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Krigsveteraner kan også gennemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år. I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. I 1998 var der 10 beskyttede værksteder som be-skæftigede 257 personer samt 17 revalideringsinstitutioner med 251 perso-ner i revalidering. 107 persoperso-ner kunne deltage i arbejdet på det almindelige arbejdsmarked med særlig støtte. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
socialforsik-evne kan få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentra-lerne. Der findes også såkaldte beskyttede værksteder for personer med ned-sat arbejdsevne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behand-ling og vejledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. Der findes også en udstrakt erhvervsrettet revalidering. Er-hvervsrettet revalidering tilbydes i det omfang det er nødvendigt og hen-sigtsmæssigt for vedkommende at komme tilbage til arbejdslivet eller behol-de et passenbehol-de arbejbehol-de. Målet med erhvervsrettet revalibehol-dering er at sætte helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og rådgivning. Personer der gennemgår en revalidering eller erhvervsrettet revalidering modtager støtte efter de samme regler som for førtidspension, med undtagelse af at der ikke gives særtillæg.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. I 2000 deltog ca. 54.100 personer med et arbejdshandicap i særlige pro-grammer for funktionshæmmede, som løntilskud, offentlig støttet arbejde og særlig introduktions -og opfølgningsstøtte. En person der på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det regulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. I slutningen af 2000 arbejdede ca. 29.000 personer med et arbejdshandicap ved Samhall.
Samhall nyansatte ca. 2.200 personer i 2000. Ved rekruttering prioriteres
personer med psykiske og intellektuelle arbejdshandicap samt personer med flere funktionsnedsættelser.
Støtteordninger og fritidsaktiviteter
I de nordiske lande tilbydes funktionshæmmede forskellige typer støtteord-ninger og aktiverende foranstaltstøtteord-ninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbuddet af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse om-fanget af denne indsats.
Støtteordninger tager navnlig sigte på, at funktionshæmmede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. mad-udbringning, telefonkæder, besøgsordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke centralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for madudbringning, fodpleje og
havearbej-de. I alle landene findes såkaldte dagforanstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempelvis personer med psykisk funktionsnedsæt-telse, for at give hjælp i form af revalidering, beskæftigelse og fællesskab.
Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige trans-portmidler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.