*HQHUHOLQGOHGQLQJ
*HQHUHOWRP
0LQLVWHUUnGHW Ministerrådet for uddannelse og forskning (MR-U) har ansvar for Nordisk Ministerråds samarbejde inden for områderne uddannelsespolitik og
forskningspolitik, ligesom MR-U koordinerer Nordisk Ministerråds samarbejde inden for områderne IT-politik og sprogpolitik. Uddannelses- og forskningssektoren har i 2013 en budgetramme på sammenlagt 235.093 TDKK (2012 tal). Udover dispositionsmidlerne har budgetrammen fire hovedkategorier: Politikudvikling, mobilitets- og netværksprogrammet Nordplus, NordForsk og samarbejdsorganer (forskning i øvrigt).
En hovedprioritet for MR-U i 2013 er initiativer i relation til statsministrenes satsning på grøn vækst formuleret i pressemeddelelsen ”Norden – ledende i grøn vækst”. MR-U har ansvaret for at udvikle samarbejdsområdet ”Uddannelse og forskning for grøn vækst” og bidrager til udvikling af en række andre områder knyttet til grøn vækst.
En anden vigtig prioritering er arbejdet med at udvikle den nordiske velfærdsmodel, herunder spørgsmål koblet til demografiske udfordringer, livslang læring, sundhed samt aktiv aldring, velfærdsteknologi og kundskabsopbygning inden for
sundhedsprofessionerne.
Rapporten om oversyn af det nordiske forskningssamarbejde ”Vilja till forskning?” følges op, og den samlede udvikling af et mere effektivt, fokuseret og
sektorovergribende samarbejde på forskningsområdet har høj prioritet.
MR-U har haft ansvar for seks globaliseringsprojekter, og i 2013 er der blandt andet fokus på at sprede resultater og erfaringer fra projekterne. Topforskningsinitiativet inden for klima, energi og miljø (TFI) og initiativet inden for eScience fortsætter i 2013. TFI følges op, blandt andet i relation til satsningerne på grøn vækst.
Politikudvikling
Midlerne for politikudviklingen administreres af MR-U’s forskellige rådgivningsgrupper og netværk. Rådgivningsgruppernes opgaver er policyorienterede og rådgivende, men rådgivningsgrupperne har også visse operative opgaver. Rådgivningsgrupperne følger gennem en årlig arbejdsplan op på MR-U’s strategi for uddannelses- og forskningssamarbejdet i perioden 2011-2013, formandskabsprogrammet samt øvrige overordnede strategier og relevante initiaitver. Desuden rådgives MR-U/EK-U af Ekspertgruppen Nordens Sprogråd og af forskellige ad hoc arbejds- og ekspertgrupper.
Mobilitet, projekt- og netværksprogrammet Nordplus
Fortsat implementering, spredning af resultater og styrket information om og profilering af Nordplus vil blive prioriteret i 2013, herunder implementeringen af en ny programkomite, hvis opgave det blandt andet er at bidrage til den strategiske udvikling af Nordplus.
NordForsk
NordForsk har en nøglefunktion i at implementere det nordiske forsknings- og innovationsområde (NORIA), som en del af det europæiske forskningsområde (ERA).
NordForsk er aktiv i at etablere samnordiske forskningsmiljøer samt
forskeruddannelse af højeste internationale kvalitet. Disse baseres på nationale forskningsprioriteringer og styrker regionens konkurrenceevne og status som videnssamfund. NordForsk skal særskilt koncentrere sin indsats, hvor landene har en international stærk position eller et særskilt strategisk motiv. Initiativerne skal udformes ud fra nationale prioriteringer, og de organisationer, som finansierer den nationale forskning, skal stå for hovedparten af udgifterne, mens NordForsk først og fremmest giver speciel støtte til de samlede projekt- og programudgifter.
I 2013 gives arbejdet med et nyt program inden for sundhed og velfærd høj prioritet og udviklingen af nordisk samarbejde om forskningsinfrastruktur.
Samarbejdsorganer
Samarbejdsorganerne er tidligere nordiske forskningsinstitutter , som er overført til nationalt niveau og er tilpasset værtslandets retslige forhold. Samarbejdsorganerne fremmer forskning og forskningssamarbejde inden for udvalgte specifikke fagområder.
Øvrige satsninger
MR-U videreudvikler i 2013 satsningen på et fælles nordisk uddannelsesforsknings- og formidlingsinitiativ. Under dette initiativ fokuseres blandt andet på forskning om frafald og forhold omkring måltiderne i skolen, som påvirker læring og sundhed. Videre har Nordens Välfärdscenter (NVC) fået i opdrag at oprette, udvikle og lancere en nordisk ressourcebank over programmer og tiltag, som har opnået gode resultater for at stimulere 16-25 årige til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme ind på arbejdsmarkedet.
Nordisk Master Program (NMP) forventes i 2013 – efter gennemførelse af
pilotprojekt i 2007-2012 - at gå ind i en ny fase med en mere langsigtet udformning. Også i 2013 vil der være fokus på børn og unges sprogforståelse og deres
muligheder for at forstå hinanden og kommunikere med hinanden på dansk, norsk og svensk.
På IT-området vil mulighederne for en mere formålstjenelig organisering af det nordiske samarbejde blive vurderet.
For at forbedre regionens muligheder for at drage nytte af globaliseringen og udvikle uddannelsessystemerne forstærkes samarbejdet med Estland, Letland og Litauen. Forskningssamarbejdet forstærkes og videreudvikles inden for rammen af de nye fælles godkendte retningslinjer. Uddannelses- og forskningssamarbejdet med Rusland styrkes gennem samarbejdsaftalen med fælles finansiering og fælles prioriteringer. Inden for EUs Østersøstrategi har MR-U frem for alt givet prioritet til arbejdet med kundskabsinfrastrukturen for den 5. frihed (Baltic Ring). Arktisk
Uddannelse og forskning samarbejde inden for uddannelse og forskning videreudvikles på basis af arbejdet i den såkaldte Arktis 8 ad hoc gruppe. Det nordiske samarbejde i Asien undersøges med tanke på om merværdien for de nordiske lande kan øges gennem eksisterende netværk. Der skal endvidere følges op på områder, som styrker det nordiske samarbejde i forhold til EU, Europarådet, OECD, UNESCO, Østersørådet (CBSS), Barentsrådet og Arktisk Råd.
0LQLVWHUUnGHWV VW\ULQJV GRNXPHQWHU
MR-U besluttede i 2010 en treårig strategi for det nordiske uddannelses- og forskningsområde Kunnskap for grøn vekst og velferd 2011-2013. Strategien har som centralt omdrejningspunkt kundskabstrekanten, hvor samspillet mellem uddannelse, forskning og innovation skaber ny viden og ny udvikling. Strategien lægger sammen med formandskabsprogrammet grunden for det nordiske uddannelses- og forskningssamarbejde i 2013.
5HVXPpDI 0LQLVWHUUnGHWV UHVXOWDWHUL
MR-U har haft hovedansvar for udviklingen af seks globaliseringsprojekter og har leveret bidrag til flere andre projekter.
I programperioden 2008-2011 for Nordplus rammeprogram samt Nordplus Nordiske Sprog og Kulturprogrammet er 2.962 ansøgninger blevet indleveret. Godt 75 % af ansøgningerne er godkendt, og totalt 271,6 millioner danske kroner (36,2 millioner euro) er distribueret gennem programmerne.
Efter en reduktion i antal ansøgninger fra 825 i 2008 til 587 i 2009 har målet for Nordplus været at opretholde antal ansøgninger på ca. 600 hvert år, og dette mål er indfriet. Foråret 2011 var den fjerde fælles ansøgningsfrist for programmerne, og der blev indleveret 633 ansøgninger, og 442 projekter blev godkendt.
1RUGSOXV $QV¡JQLQJHU DQWDO
Nordplus Junior 222 200 195 340
Nordplus Højere Uddannelse 214 255 254 301
Nordplus Voksen 76 69 60 90
Nordplus Horisontal 36 32 35 46
1RUGSOXVUDPPHSURJUDP
Nordplus Nordiske Sprog- og Kultur 85 86 43 48
Nordplus WRWDOW
1RUGSOXV*RGNHQGWHSURMHNWHU DQWDO
Nordplus Junior 138 143 135 151
Nordplus Højere Uddannelse 189 217 209 191
Nordplus Voksen 52 44 40 43
Nordplus Horisontal 23 20 18 21
1RUGSOXVUDPPHSURJUDP
Nordplus Nordiske Sprog- og Kultur 40 35 36 37
Nordplus WRWDOW
Nordplus programmerne blev evalueret i 2010/2011, og evalueringsrapporten findes på www.norden.org. Evalueringen viste blandt andet, at Nordplus er i et
større bredde ofte må kompenseres gennem stærkere styring, større grad af professionalisering og bedre profilering udad. Dette er fulgt op i den nye programperiode, som går fra 2012 til 2016. Synliggørelse og spredning af gode projekter og resultater er et prioriteret mål i den nye programperiode, og en rapport, som synliggør resultater fra programperioden 2008 til 2011, findes på Nordplus hjemmesiden www.nordplusonline.org.
I 2010 blev en kampagne for at styrke børn og unges gensidige forståelse af dansk, norsk og svensk lanceret. Sprogkampagnen blev afsluttet i 2011 med konferencen ”Tør du? Du forstår mere, end du tror - hvis du tør” Sprogkampagnen har været medvirkende til at løfte sprogområdet, og har på den måde bidraget til at styrke det nordiske sprogfællesskab. Nordisk Sprogkoordination var kampagneleder, og deltager i arbejdet med at videreføre gode kampagnetiltag. Som led i
Sprogkampagnen afholdt Nordisk Ministerråd (MR-SAM/NSK) en konkurrence om udvikling af forslag til produkter, der kan bruges i Nordisk Ministerråds satsning med henblik på at styrke børn og unges forståelse af dansk, norsk og svensk i samtlige nordiske lande. Et vurderingspanel fandt to vinderprojekter, som delte førstepladsen og præmien på 500.000 DKK.
I 2011 blev arbejdet med en ekstern evaluering af sprogområdet og sprogorganiseringen fra 2009 igangsat. Evalueringen og en eventuelt ny organisering af sprogområdet forventes tilendebragt i 2012.
2011 var også året, hvor arbejdet med revideringen af Sprogkonventionen blev genoptaget i regi af ressorthavende myndigheder fra landene og Færøerne, Grønland og Åland i Højniveaugruppen til revidering af Sprogkonventionen.
Under Nordisk Råds session blev to større redegørelser på sprogområdet præsenteret af den danske børne- og undervisningsminister: Redegørelse om opfølgningen på sprogdeklarationen, baseret på landerapporter, og Redegørelse om tiltag der fremmer forståelsen af dansk, norsk og svensk blandt børn og unge og de der arbejder for og med den målgruppe. Begge redegørelser kan læses på
www.norden.org.
Inom globaliseringsprojektet ”Främjande av högre utbildning i Norden” utlyste Nordiska ministerrådet under våren 2011 medel för en tre-årig satsning med syfte att etablera nätverk mellan nordiska universitet och högskolor som bidrar till ett förstärkt samspel mellan akademi och samhälle samt ökat kunskapsutbyte kring kommersialisering och innovation s.k.” kunskapstriangelnätverk”.
Rådgivningsgruppen for høyere utdanning (HÖGUT):s aktiviteter har i 2011 varit tätt sammankopplade med globaliseringsprojektet ”Främjande av högre utbildning i Norden” och HÖGUT har under året fattat beslut om ytterligare en utlysning av Nordic Master Program (NMP) för 2012 och tillsatt en arbetskommitté som ska ge förslag till en långsiktig utveckling av programmet. HÖGUT har även bidragit till finansieringen av de nordiska institutionernas deltagande i det europeiska klassifikationsprojektet ”U-Map”. HÖGUT har också under året initierat en studie om avgiftsbelagd utbildning i norden och följt arbetet i expertgrupperna som arbetar med studiestöd och erkännande av kvalifikationer inom högre utbildning
Uddannelse og forskning
Rådgivningsgruppen for det nordiske skolesamarbeidet (NSS) har i 2011 prioriteret arbejdet knyttet til frafald og kreativitet, innovation og entreprenørskab som en del af globaliseringsprojektet ”En god opplæring for ungdom og voksne”. Det ble blant annet arrangert en konferanse våren 2011 der resultater fra en omfattende studie om kreativitet, innovation og entreprenørskab i utdanningen og videre oppfølgning ble diskutert. Når det gjelder arbeidet med frafald har Nordens velferdssenter fått i oppdrag å opprette, utvikle og lansere en nordisk ressursbank over program og tiltak som har oppnådd gode resultat for å stimulere 16-25-åringer å gjennomføre videregående opplæring eller komme inn på arbeidsmarkedet.
Andre temaer NSS har arbejdet med i 2011 er blant annet opplæringstilbudet til barn med særskilte behov, Nordisk Klimadag 2011, små håndverksfag, utdannelsespolicy knyttet til et flerkulturelt Norden samt mobilitet inklusive EU-verktøy som EQF og ECVET. Videre er det gjennom det nordiske skolesamarbeidet blitt publisert to rapporter; ”Northern Lights on PISA 2009 – Focus on reading” og ”Tradisjonelle utfordringer – fornyet interesse: Hvordan er de nordiske lands yrkesutdanninger i stand til å møte arbeidslivets behov?”.
En gemensam nordisk Klimatdag har organiserats för tredje gången 11.11.2011. Målsättningen med Klimatdagen har varit att stimulera nordiska elevers och lärares engagemang och medvetenhet i klimatfrågor, att öka kunskap och samarbete i Norden, att etablera en plattform för god praxis, att stimulera intresset för naturvetenskapliga ämnen och att stimulera barn och ungdomar att förstå varandra och kommunicera på svenska, danska och norska. År 2011 var temat klimat och mat. Klimatdagen har sökt synergier med andra nordiska projekt som Ny Nordisk Mat och den nordiska Språkkampanjen. Genom stimulering från den virtuella mötesplatsen www.klimanorden.org har lärare, elever och andra intresserade i Norden kunnat ta upp klimatfrågor i anknytning till mat och livsmedelproduktion i undervisningen.
Rådgivningsgruppen for voksnes læring (SVL) har i 2011 knyttet sit arbejde til globaliseringsprojektet ”En god uddannelse for unge og voksne”, blandt andet ved at færdiggøre et debatoplæg om kreativitet og innovation i voksenuddannelserne, en rapport om effektive strategier for livslang læring samt under Lære- og dialogforum initieret udarbejdelsen af en minihåndbog med råd og vejledning til hvordan man skal tilrettelægge gode seminarer, workshop eller konferencer. SVL har iværksat en evaluering af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL), et arbejde om
indikatorer for voksnes læring og et forprojekt om validering med henblik på skabe fleksibilitet i arbejdslivet. SVL har afsluttet et studie om ”Voice of users. Promoting quality of guidance in the Nordic countries”, en kortlægning om klima og miljø i voksenundervisningen samt en kortlægning om uddannelsesmuligheder for voksenundervisere. Endelig fortsatte SVL samarbejdet med
Arbejdsmarkedsudvalget under MR-A om et nordisk PIAAC-netværk.
NVL har i 2011 konsolideret sin position som samlende organ for nordiske miljøer inden for området voksnes læring. NVL har arbejdet med følgende prioriterede temaer: fleksibilitet i uddannelserne, arbejdspladsen som læringsarena, validering, vejledning og udvikling af uddannelser og undervisningen. NVL’s aktiviteter i form af netværk, seminarer, konferencer og kurser er forankret i hele Norden. Udførlig
årsrapport for 2011 kan læses på NVL’s hjemmeside på hjemmesiden www.nordvux.net.
MR-U är engagerat i globaliseringsinitiativet för hälsa och välfärd genom att ha huvudansvaret för delprojektet ”Ernæring, læring og helse”. I 2011 har första fasen av projektet avslutats. Resultatet var rapporten ”Kost i skole og barnehage og betydningen for helse og læring: En kunnskapsoversikt”, som redogör för nordiska och internationella forskningsresultat om sambandet mellan kost, lärande och hälsa samt nordiska matordningar i för- och grundskola. På bakgrund av
kunskapsöversikten har det fattats beslut om att sätta i gång forskning. NordForsk är ansvarig för projektet som en del av Utbildningsforsknings- og
formidlingsinitiativet. Forskningen ska fokusera på förhållanden runt måltiderna i skolan som påverkar lärande och hälsa.
Den informella arbetsgruppen av IT-direktörer har under året drivit ett gemensamt nordiskt projekt om cloud computing och publicerat en rapport med förslag på nordiskt samarbete kring cloud computing. Rapporten presenteras och diskuteras på seminarier i de nordiska länderna och därefter fattas beslut om implementering av de framlagda förslagen.
I ett led att stärka den nordiska informationsspridningen inom både kunskaps- och välfärdsområdet, inleddes år 2011 en process med syfte att utveckla en
kommunikationsplan för kunskaps- samt hälsa och socialområdet. Arbetet genomfördes via workshops i april och maj 2011 med relevanta aktörer från alla nordiska länder. Som ett resultat av arbetet har Nordiska Minsterrådets avdelning för kunskap och välfärd lanserat månatliga informationsmail, med syfte att stärka sekretariatets kommunikation utåt på områdena i fråga.
Med baggrund i de nordisk statsministres beslutning om at satse på grøn vækst, og det forhold at MR-U har kundskab om grøn vækst og velfærd som overordnet strategi for uddannelses- og forskningssamarbejdet i 2011-2013, har MR-U i 2011 arbejdet videre inden for dette område. Et omfattende kundskabsunderlag om nationale prioriteringer og større initiativer på området er udviklet som basis for det videre udviklingsarbejde.
MR-U traf i november 2010 beslutning om, med støtte af de baltiske ministre, at invitere samtlige berørte lande til at diskutere spørgsmålet om at etablere et samarbejde i en proces for oprettelse af en fælles kundskabsinfrastruktur for den 5. frihed i Østerområdet. I 2011 er samtlige tekniske, organisatoriske og finansielle analyser udviklet og blandt de involverede lande er opnået bred konsensus om at arbejde videre mod realisering.
NordForsk er dybt involveret i det nordiske globaliseringsarbejde og har siden 2009 sammen med Nordisk Innovationscenter (NICe) og Nordisk Energiforskning (NEF) udviklet og implementeret sekretariatsfunktionen for topforskningsinitiativet inden for klima, energi og miljø. Initiativet består i dag af mere end 30 projekter i nært samarbejde mellem universiteter, institutter og virksomheder til en samlet værdi af ca. 700 MNOK.
Uddannelse og forskning seneste år ført de fremmeste nationale forskningsmiljøer sammen i nordiske virtuelle centre, og i alt 1.600 forskere omfattes af NCoE-ordningen. I alt støtter NordForsk over 200 nordiske samarbejdsprojekter, som involverer mere end 11.000 forskere og forskerstuderende. I 2009 resulterede udbuddet i 30 nye forskernetværk og 16 nye forskerkurser og yderligere nye netværk og forskerkurser blev etableret i 2011, blandt andet med indretning mod forskning om det nordiske samarbejde. Det mangeårige samarbejde mellem forskningsrådene og dataleverandører i Norden om fælles brug af højkapacitetscomputere – Nordic Data Grid Facility (NDGF) – gik i 2011 ind i en ny fase og organiserede under NordForsk en egen styregruppe under NordForsks bestyrelse.
Resultaterne fra NORIA-nettet inden for sundhed og velfærd, ”sport science”, og forskningsinfrastruktur blev præsenteret i 2011 og ligger til grund for større satsninger i 2012 og fremover.
Koordineringen af fælles nordiske forskningsinvesteringer er forstærket blandt andet med lanceringen af to nye tematiske NORIA-net om biobanker og sociale registre.
NordForsk har udviklet sit samarbejde med andre sektorer inden for Nordisk Ministerråd og har blandt andet overtaget sekretariatetsfunktionen for nordisk kontaktorgan for jordbrugsforskning (NKJ) og for globaliseringsprojektet
”Belysning af konsekvenserne af klimaforandringerne på naturressourcer i Norden”. eScience som satsningsområde inden for IT er videreudviklet, og i 2011 besluttede MR-U at igangsætte et nordisk globaliseringsprojekt på området. Forslaget tager udgangspunkt i forslaget til nordisk eSciencestrategi fra 2007 og handlingsplanen fra 2008. Globaliseringsforslaget er udviklet i tæt samarbejde med NordForsk og repræsentanter fra et af NordForsk etableret NORIA-net på området eScience (eNORIA).
I 2011 signerede Nordisk Ministerråd en samarbejdsaftale med Rusland inden for uddannelse og forskning. Samarbejdet implementeres i første omgang gennem et 3-årigt samarbejdsprogram. Senter for internasjonalisering av utdanning (SIU) er hovedkoordinator for programmet.
%XGJHW %XGJHW 'LIIHUHQFH
058 7'..
Generelle utdannings- og forskningsinnsatser 4.896 3.592 1.304 36,3%
2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning 4.896 3.592 1.304 36,3%
Politikudvikling m.v. 16.117 17.049 -932 -5,5%
2-2510-1
Rådgivningsgruppen for nordisk skolesamarbeid
(NSS) 0 1.651 -1.651 -
2-2520-1
Rådgivningsgruppen for nordisk samarbejde om
voksnes læring (SVL) 0 1.175 -1.175 - 2-2530-1
Rådgivningsgruppen for nordiskt samarbete inom
2-2560-1 Ad hoc arbejdsrupper på prioriterede områder 3.054 0 3.054 - 2-2544-1 Det nordiske sprogsamarbejde 5.453 5.357 96 1,8% 2-2553-1
Politikudvikling, Videnssamfund og
IT-infrastruktur 612 601 11 1,8% 2-3127-2 Politikudvikling voksnes læring 6.998 6.874 124 1,8%
Mobilitets og netværksprogrammer 75.752 74.413 1.339 1,8%
2-2513-2 Nordplus 73.441 72.142 1.299 1,8% 2-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) 1.212 1.191 21 1,8% 2-2545-2
Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i
udlandet 1.099 1.080 19 1,8%
NordForsk 119.731 113.933 5.798 5,1%
2-3100-3 NordForsk 118.711 112.931 5.780 5,1%
2-3140-2 Nordisk komitè for Bioetikk 1.020 1.002 18 1,8%
Forskning i øvrigt 26.575 26.106 469 1,8%
2-3180-2 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) 10.911 10.718 193 1,8% 2-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) 3.251 3.194 57 1,8% 2-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) 5.155 5.064 91 1,8% 2-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) 5.267 5.174 93 1,8% 2-3185-2 Nordisk Samisk Institutt (NSI) 1.991 1.956 35 1,8%
2SGHOWSnNDWHJRULHU Projektmidler 14.015 13.767 5,8% 5,9% Programlignende aktiviteter 109.133 107.204 44,9% 45,6% Institutioner 118.711 112.931 48,8% 48,0% Organisationsbidrag 1.212 1.191 0,5% 0,5% *HQHUHOOHIRUVNQLQJVRJXGGDQQHOVHVLQGVDWVHU 2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning
9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9
'.. 4.896.000 3.592.000 3.528.000 88% MR-U/EK-U
)RUPnO Dispositionsmidlerne anvendes til at finansiere politisk relevante projekter og initiativer, særligt med henblik på opfølgning af NMR's prioriteringsbudet og MR-U's strategi "Kunnskap for grønn vekst og velferd 2011-2013".
Ved forhandlingerne mellem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd om budgettet for 2013 er der opnået enighed om, at der indenfor budgetposten – med eventuel medfinansiering af Nordisk Råd - skal øremærkes 300.000 DKK til et Nordisk Uddannelsesmøde i 2013 for at sikre kvaliteten og udviklingen i grunduddannelse i Norden.
3ROLWLNXGYLNOLQJPY
2-2510-1 Rådgivningsgruppen for nordisk skolesamarbeid (NSS)
9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9
Uddannelse og forskning Rådgivningsgruppen skal nedlægges fra 2013.
2-2520-1 Rådgivningsgruppen for nordisk samarbejde om voksnes læring (SVL)
9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9
'.. 0 1.175.000 1.154.000 89% SVL
Rådgivningsgruppen skal nedlægges fra 2013.
2-2530-1 Rådgivningsgruppen for nordiskt samarbete inom högre utbildning (HÖGUT)
9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9
'.. 0 1.391.000 1.366.000 85% HÖGUT
Rådgivningsgruppen skal nedlægges fra 2013. 2-2560-1 Ad hoc arbejdsgrupper på prioriterede områder
9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9
'.. 3.054.000 0 0 0 EK-U
)250c/ EK-U nedsatte i 2011 en arbejdsgruppe, der skulle vurdere om den måde, der bliver samarbejdet på under MR-U, er optimal, hvad angår målopnåelse, synergier, ressourceudnyttelse og indflydelse. Arbejdsgruppern foreslog blandt andet, at EK-U fremover anvender ad hoc arbejdsgrupper, tænketanke, nationale myndigheder og lignende til at frembringe indspil og underlag til ministerrådets arbejde på prioriterede områder. Ad hoc grupper forventes at kunne fungere som et effektivt og fleksibelt redskab for EK-U, herunder at kunne imødekomme behovet for at arbejde tværsektorielt med udvalgte temaer. I forlængelse heraf nedlægges de tre
rådgivningsgrupper rådgivningsgruppen for nordisk skolesamarbejde, NSS (budgetpost 2-2510-1), rådgivningsgruppen for nordisk samarbejde om voksnes læring, SVL (2-2520-1) og rådgivningsgruppen for nordisk samarbejde inden for højere uddannelse, HØGUT (2-2530-1). NMRS vurderer, at den årlige udgift til disse ad hoc grupper vil være lavere end de 4,127 MDKK, som de tre rådgivningsgrupper har disponeret over.
3ULRULWHULQJHUL
EK-U forventer primo 2013 at nedsætte et antal ad hoc arbejdsgrupper.
2-2544-1 Det nordiske sprogsamarbejde
9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9
'.. 5.453.000 5.357.000 5.262.000 95% EK-U
)RUPnO Denne budgetpost består af tre dele:
1) 3-årig rammekontrakt (2009-2011), en tillægskontrakt i 2012 med Dansk Sprognævn som forvaltningsorgan om varetagelse af Nordisk Sprogkoordination og aftalte netværksaktiviteter, der varetages af Netværket for Sprognævnene i Norden samt en tillægskontrakt med samme forvaltningsorgan i 2013. Overordnet skal koordinatorfunktionen bidrage til:
x At koordinere aktiviteter på sprogområdet som ikke før blev koordineret x At aktører på sprogområdet får bedre kendskab til hinanden, og motiveres
til at samarbejde
x At få synergieffekt ud af samspillet mellem sprognævnene/sprogrådene samt koordineringen af Program for Sprogkurser, dvs. Nordspråk, Nordkurs og De nordiske Perler
x At skabe større effektivitet i arbejdet idet der er en tidshorisont for planlægning, og der foretages løbende opfølgning af resultater x At skabe kontinuitet i driften
x At det nordiske sprogsamarbejde bliver mere synligt for omverdenen Nordisk Sprogkoordination har et budget på 1 MDKK pr. år, og Netværket for Sprognævnene i Norden har et budget på 800.000 DKK pr. år.
2) 3-årig rammekontrakt med Program for Sprogkurser (2009-2011) og en