• No results found

1RUGLVNH.XOWXUKXV

In document Planer och budget 2013 (Page 51-71)

0 0 5.241.000

)RUPnO Budgetposten är nedlagd och sammanfört med NIFIN

1RUGLVNH.XOWXUKXV

1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 105),1 %8'',63$9

,6. 186.787.000 0 0 - Institutionen

02'69$5(5 '..

8.779.000 0 0 -

)RUPnO Nordens Hus i Reykjavik startede sin virksomhed i 1968. Huset skal være et nordisk kulturcenter og et bindeled mellem Island og de øvirge nordiske lande. Biblioteket står som husets kernevirksomhed.

3ULRULWHULQJHUL x Barn och unga – delaktighet och engagemang

 x Litteratur och språk – ett modernt nordiskt bibliotek och program

 x Internationell kunskap och kultur – Norden i världen, världen i Norden  x Lokal kulturkontaktpunkt – nätverksbygge och information

 x Ny nordisk mat – måltidensk kultur och NNM-centrum i Västnorden  x Långsiktig hållbarhet – som innovatör med lokal och regional strategi  x Husets underhåll – arkitektur i centrum

 .RQWUDNW SHULRGH  2011-2013 .RQWUDNW VWDWXV  Uppfyllt ‘NRQRPL  Inga anmärkningar /HGHOVHRJ DGP 

Planlagte udgifter 2013: Samma nivå som 2011 Faktiske udgifter 2011: 52.701.303

1-2272-3 Nordens hus på Färöarna

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 105),1 %8'',63$9

'.. 13.731.000 13.462.000 13.224.000 69% Institutionen

formidle nordisk kultur på Færøerne og færøsk kultur i de øvrige nordiske lande, samtidig med at huset har en vigtig funktion som færøsk kulturhus. Nordens Hus på Færøerne administrerer Nordisk Råds musikpris.

3ULRULWHULQJHUL x Kulturprojekter for børn

 x Kulturprojekter for voksne

 x Lokal kulturkontaktpunkt og Nordisk Råds musikpris

 x Kultur og erhverv  x Vedligehold af huset  .RQWUDNW SHULRGH  2012-2014 .RQWUDNW VWDWXV  Uppfyllt ‘NRQRPL  Inga anmärkningar /HGHOVHRJ DGP 

Planlagte udgifter 2013: Samma nivå som 2011 Faktiske udgifter 2011: 5.690.000

1-2274-3 Nordens institut på Åland

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 105),1 %8'',63$9

(85 404.700 394.800 382.100 75% Institutionen

02'69$5(5 '..

3.011.000 2.941.000 2.843.000

)RUPnO Nordens Institut på Åland etablerades 1985 och har som uppgift att främja det åländska kulturlivet i samspel med kulturlivet i det övriga Norden och i samarbete med lokala kulturorganisationer. Institutionen skall också främja kontakten och utväxling mellan Åland och det övriga Norden.

3ULRULWHULQJHUU x Förmedling av nordisk konst och kultur till Åland samt kulturutväxling

 x Kulturell mångfald och interkulturell dialog

 x Barn och unga

 x Lokal kulturkontaktpunkt - information och nätverksbygge  .RQWUDNW SHULRGH  2012-2014 .RQWUDNW VWDWXV  Uppfyllt ‘NRQRPL  Inga anmärkningar

Kulturpolitik

1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA)

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 105),1 %8'',63$9

'.. 6.408.000 6.282.000 6.171.000 86% Institutionen

)RUPnO Nordens institut i Grønland blev oprettet i 1986 i samarbejde med Grønlands selvstyre og Nuuk kommune. Instituttets opgave er at styrke det grønlandske kulturliv, fremme Grønlands aktive deltagelse i det nordiske samarbejde og udvikle samarbejdet mellem Grønland og de øvrige nordiske lande, med særlig vægt på kultur-, undervisnings- og forskningsområderne.



3ULRULWHULQJHUL x Børn- og ungeprojekter

 x Udveksling af kulturarrangementer i Grønland og i Norden

 x Lokalt kulturkontaktpunkt for Kultur- og kunstprogrammet og Nordisk-Baltisk Mobilitetsprogram  .RQWUDNW SHULRGH  2012-2014 .RQWUDNW VWDWXV  Uppfyllt ‘NRQRPL  Inga anmärkningar /HGHOVHRJ DGP 

Planlagte udgifter 2013: Samma nivå som 2011 Faktiske udgifter 2011: 1.145.794

1-2548-3 Kulturkontakt Nord ( før NIFIN)

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 105),1 %8'',63$9

(85 1.509.100 1.472.300 855.400 95% Institutionen

02'69$5(5 '..

11.228.000 10.969.000 6.364.000

)RUPnO Som en konsekvens av samarbetsministrarnas beslut att lägga samman

Kulturkontakt Nord och Nifin byter institutionen namn till Kulturkontakt Nord. Kulturkontakt Nords syfte är att:

‡ utgöra en central nordisk kulturell mötesplats med syfte att stärka nordisk språklig och kulturell närvaro i Finland och i det övriga Norden

‡ fungera som administrativt sekretariat för Nordiska ministerrådets program ‡ profilera det nordiska kultursamarbetet, både i Norden och internationellt.

3ULRULWHULQJHUL x Nordisk mötesplats

 x Programadministration

 x Information och kommunikation

.RQWUDNW

 .RQWUDNW VWDWXV  Uppfyllt ‘NRQRPL  Inga anmärkningar /HGHOVHRJ DGP 

Planlagte udgifter 2013: Samma nivå som 2011 Faktiske udgifter 2011: 179.340 EUR (KKN och Nifin)  $QGUHNXOWXUVDWVQLQJHU 1-2234-4 Samisk samarbeid 9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9 '.. 3.644.000 3.580.000 3.517.000 97% Samerådet och Samiska konstnärsrådet

)RUPnO Ändamålet med beviljningen är att stöda det samiska samarbetet på kulturområdet. Budgetposten fördelas mellan Samerådet och Samiska konstnärsrådet. Samerådet är de norska, finska, svenska och ryska samernas gemensamma kulturpolitiska och politiska organ, som idag är organiserat med huvudvikt på fyra sakområden: kultur, mänskliga rättigheter, miljöarbete och samarbete mellan urbefolkningar. Samiska konstnärsrådet är takorganisationen för samiska konstnärsorganisationer som har författare, bildkonstnärer, musiker, komponister och teateranställda som medlemmar.

3ULRULWHULQJHUL 



Medlen till Samerådet och Samiska konstnärsrådet förväntas framledes i ökad grad användas till samiskt kulturstöd och i minskad grad till administrativa driftskostna-der, vilket även formulerats i projektkontrakten med de båda aktörerna. Ett årligt rapporteringsmöte avhålls vid vilket Samerådet ska redogöra för hur de uppfyllt de insatser och mål som uppställts i kontraktet. Med Samiska konstnärsrådet kommer ett årligt rapporteringsmöte att avhållas i den mån sekretariatet anser att uppgifter-na i den skriftliga årsrapporten föranleder detta.

 x Stöda, stimulera och utveckla de lokala samiska konstnärerna och

kulturutövarna, bevarandet av det samiska kulturarvet och kulturlivets särart samt det samiska kulturlivet.

 x Informera om samiska kulturfrågor och ansvara för urfolkens kultursamarbete.  x Utdela och/eller administrera kulturstöd till samiska konst- och kulturaktörer.

Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug

)LVNHULRJKDYEUXJ-RUGEUXJ/HYQHGVPLGOHURJ6NRYEUXJ

*HQHUHOLQGOHGQLQJ

*HQHUHOWRP

0LQLVWHUUnGHW MR-FJLS består af ét ministerråd med fire politikområder: Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug.

Ministerrådets embedsmandsstruktur består af én embedsmandskomité (EK-FJLS) med integrerede afdelinger, og består af fem selvstændige og samarbejdende enheder, nemlig en eksekutivkomité og fire afdelinger for henholdsvis fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug.

MR-FJLS’ kerneopgaver er at fremme bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, inklusive de genetiske ressourcer. MR-FJLS bidrager til at sikre tillid og tilgang til gode madvarer, som en forudsætning for bedre sundhed hos nordiske borgere og udvikle de muligheder, som findes i nordiske råvarer og madkultur. Forskning og innovation indgår som en nødvendig del i dette arbejde.

0LQLVWHUUnGHWV VW\ULQJV GRNXPHQWHU

Gældende styringsdokument for MR-FJLS er rammeprogrammet for 2013-2016, som blev godkendt af MR-FJLS den 28. juni 2012 og blev forelagt på Nordisk Råds session.

Rammeprogrammet for MR-FJLS 2013-16 har fokus på tre overordnede udfordringer

‡ Konkurrencedygtig produktion

‡ Bæredygtig naturressourceforvaltning

‡ Øget velfærd

Rammeprogrammet og formandsprogrammet for de enkelte år, der skal præcisere og supplere rammeprogrammet, udgør tilsammen handlingsprogrammet for samarbejdet. For 2013 vil det svenske formandskabsprogram derfor være et centralt styringsdokument for samarbejdet inden for MR-FJLS.

Det svenske formandskabsprogram for MR-FJLS har ”Den moderna landsbygd” som centralt tema. Formandskabets vil sætte fremtiden i fokus, det vil sige, at fremvise områder og eksempler der allerede findes, men som stadig er i en opstartsfase eller som endnu er på tegnebordet, men som bidrager til at varetage og fremme det store potentiale, som findes i landdistrikterne og i primærproduktionen. Målet er, at Sveriges formandskab for MR-FJLS og underliggende organer skal opfattes som en helhed, som fastsat af sektorprogrammet, og realiseres i et konsekvent aktivitetsprogram, hvis prioriteringen vil bidrage til nordisk nytte samt national værdi ved at fremhæve de politiske prioriteringer i rammeprogrammet for MR-FJLS.

Nedenfor følger en kort gennemgang af ministerrådets satsninger i programmer og tværsektorielt samarbejde som på hver sit felt understøtter arbejdet med af rammeprogrammet MR-FJLS.

Programmer

Ministerrådet har en række vigtige aktiviteter henlagt i programmer. For nærværende er der tre programmer, som ministerrådet har ansvaret for:

”Handlingsprogrammet for Kost og Motion”, ”Ny Nordisk Mad” samt ”Belysning av konsekvenserna av klimatförändringarna på naturresurser i Norden”.

Programmerne understøtter på hver sit felt målsætningerne i rammeprogrammet for MR-FJLS. Programmet om klimaforandringerne vil i løbet af 2013 blive

afrapporteret til MR-FJLS. For så vidt angår programmets indsats i forhold til etablering af et offentligt-privat-partnerskab, skal partnerskabet evalueres inden udgangen af 2013 med henblik på at afklare, hvordan partnerskabet skal og kan udvikles efter 2013.

Tværsektorielt samarbejde

Ministerrådet lægger vægt på samarbejde med politiske og faglige områder i andre ministerråd. Dels samarbejder sektorerne direkte eller gennem programmerne. Fiskerisamarbejdet er medlem af konsortiet for det ”Nordiske Marine

Innovationsprogram” og samarbejder med MR-Kultur om kystkulturprojekter, ”Ny Nordisk Mad” samarbejder med ”Krea Nord” programmet på nærings- og

kulturområdet. Indenfor handlingsplanen for kost og motion, hvor børn og unge har været prioriteret, har der været et godt samarbejde med NordBuk, samt gode synergier med gloabliseringsinitiativet om ”Helse og velfærd”.

Endvidere lægges vægt på at samarbejde med regionale politiske grupperinger så som Nordisk Råd, andre parlamentariske samlinger og nabosamarbejdet generelt. Samtlige politikområder i MR-FJLS er solide bidragsydere i Nordisk Ministerråds arbejde med Grøn Vækst, EU’ s Østersøstrategi, det nordiske arbejde med Bæredygtig Udvikling, Arktisk samarbejde og lignende overordnede prioriteter i Nordisk Ministerråd.

NordGen

Institutionen NordGen har sit primære virkeområde på bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer. NordGens aktiviteter skal modarbejde tab af genetisk mangfoldighed og bidrage til øget bæredygtig udnyttelse af den genetiske variation. NordGen bidrager herigennem også til tværgående aktiviteter i at udvikle landbrug og skovbrug til fremtidens udfordringer, hvor klima står centralt. Forvaltningsrelateret forskning og Kundskabsopbygning

Forvaltningen af primærerhvervene og fødevareproduktion er baseret på en bred forskningsrelateret platform. Derfor har MR-FJLS i stor udstrækning inddraget sektorforskningen i arbejdet i ministerrådet for at skabe den nødvendige vidensopbygning for forvaltningerne, og arbejder aktivt for en øget dialog om forskningsmæssige og innovationsmæssige prioriteringer i Norden med kritisk relevans for MR-FJLS. Et tættere samarbejde mellem SamNordisk Skovforskning (SNS), Nordisk kontaktorgan for jordbrugs og madforskning (NKJ) og

Arbejdsgruppe for fiskerisamarbejd (AG-Fisk) blev etableret i 2012 med det formål at drøfte og formulere ministerrådets forskningspolicy. Samtidig indgår disse også i løbende dialoger og samarbejder med NordForsk, NEF og Nordisk Innovation. På embedsmandsniveau er der en fælles mødeplads til forskningsdrøftelser mellem EK-FJLS og EK-U under etablering. Denne proces vil fortsætte og intensiveres i 2013.

Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug

5HVXPpDI 0LQLVWHUUnGHWV UHVXOWDWHUL 

Formandsprogrammet for MR-FJLS relateredes til det overordnede finske program ”Det gröna Norden – klimatsmart aktör”. Politikkerne for fødevarer, jordbrug, fiskeri/akvakultur og skovbrug udtrykkes i de værdinormer som gør Norden til foregangsregion som sikrer udviklingen af primærerhvervene i respekt for bæredygtighed, klima, miljø, ernæring og fødevaresikkerhed.

Dette var de bagvedliggende refleksioner for ministerrådets arbejde i 2011 og de konkrete initiativer, som formandskabet satte i gang.

Resultaterne fra ministerrådets arbejde i 2011 disponeres i det følgende efter de indsatsområder, som fremgår af Rammeprogrammet 2009-12 og stilles op mod områdets målsætning.

Nordisk konkurrencekraft

Samarbejdet har bidraget til udvikling af konkurrencekraftig produktion gennem aktiviteter, som har sat fokus på erhvervets rammebetingelser. Endvidere har ministerrådet medvirket til at udvikle mærknings- og certificeringssystemer, som tilfredsstiller forbrugernes behov.

I forbindelse med det årlige ministermøde arrangerede NKJ en konference med fokus på det biobaserede samfund. Konferencen bidrog til at sætte nordisk fokus på mulighederne og udfordringerne i tankerne om det biobaserede samfund, som i de kommende år forventes at få øget politisk opmærksomhed. Ideerne bag giver øgede muligheder for at skabe fornyet konkurrencekraft i primærerhvervene gennem fokus på nye produktionsmuligheder og anvendelse af biomasse fra primærerhvervene. Fokus på det biobaserede samfund afspejledes i flere tiltag i løbet af 2011, og forventes at blive en mere markant dagsorden i samarbejdet i de kommende år. Klima

Samarbejdet har bidraget til at forbedre landenes forudsætninger for at imødekomme effekterne af klimaforandringerne på primærerhvervene samt i forhold til tiltag, som erhvervene kan iværksætte for at reducere klimaproblemerne. Denne indsats fandt især sted i regi af globaliseringsinitiativet ”Belysning av konsekvenserna av klimatförändringarna på naturresurser i Norden”.

Udover selve klimaprogrammet, er indsatsen i forhold til klima også kommet til udtryk i forbindelse med skovbrugssamarbejdets opfølgning på Selfossdeklarationen om bæredygtigt skovbrug, som fokuserer på vandmiljø og klimaforandringer. Med udgangspunkt i arbejdet fra en ad hoc gruppe fremlagdes en rapport med 20 anbefalinger, som i 2010 og 2011 har været omsat til konkrete tiltag i relation til skovbruget og klimaspørgsmålet med involvering af primært SNS, NordGens Skov. Nordisk Ministerråd tog endvidere initiativ til at gennemføre en konference om bæredygtig produktion og udnyttelse af biomasse til bioenergi i forbindelse med det årlige high level møde om EU’s Østersøstrategi, som blev afholdt sammen med det årlige møde i Baltic Development Forum. Konferencen samlede aktører fra hele Norden og Østersøregionen til en drøftelse af potentiale og udfordringer for en øget efterspørgsel af biomasse til bioenergi. Konferencen var et første skridt til etablering af et stærkt regionalt netværk, som samler aktører fra myndigheder, forskning og

erhverv med fokus på den samlede værdikæde. Konferencen er i øvrigt tæt koblet mod arbejdet om det biobaserede samfund, og var første af flere aktiviteter, som skal lede frem til etablering af stærke nordisk initierede netværk i relation til EU’s Østersøstrategi.

Det finske formandskab gennemførte endeligt en konference om energiforbruget i landbruget, som samlede forskere, myndigheder og erhverv til en to dages konference med fokus på muligheder for at reducere energiforbruget. Genetiske ressourcer

Nordisk Ministerråds indsats i forhold til genetiske ressourcer sker først og fremmest gennem institutionen Nordisk Genressourcecenter – NordGen. NordGens opgave er at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer. Rammerne for arbejdet er fastlagt i en kontrakt mellem Nordisk Ministerråd og NordGen, og der rapporteres særskilt om institutionen årligt med udgangspunkt i kontrakten.

2011 var præget af to overordnede forhold omkring samarbejdet om genetiske ressourcer.

For det første en overordnet drøftelse af NordGens fremtidsperspektiver. Denne diskussion tog sit udgangspunkt i en rapport fra arbejdsgruppen om fremtidssikring af NordGen. På baggrund heraf blev der truffet beslutninger om øgning af NordGens budget fra og med 2012, med henblik på at sikre institutionen evne til fortsat at kunne levere sine kerneydelser om bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer. De økonomiske beslutninger, som blev truffet i 2011, bidrager til en samlet plan, som sikrer at de økonomiske rammer er i overensstemmelse med forventningerne til institutionens opgavevaretagelse. Udover Nordisk Ministerråds øgede budget til NordGen blev den samlede plan sikret ved et bidrag fra den svenske regering på 4 MSEK samt tilpasninger i organisationen og reduktioner i personalet. I 2011 udarbejdes en ny kontrakt mellem Nordisk Ministerråd og NordGen, som blev underskrevet i december 2011 og gælder for perioden 2012-14. Kontrakten prioriterer klart i forhold til NordGens kerneopgaver om bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer.

For det andet etableringen af det offentlig-privat-partnerskab om planteforædling. Sekretariatet og styregruppe for partnerskabet blev etableret i 2011 og der er dels blevet arbejdet med at sikre grundlæggende styredokumenter for partnerskabet samtidig med, at arbejdet med at igangsætte konkrete projekter med henholdsvis byg, rajgræs og æble er også kommet i gang.

Det finske formandskab gennemførte endvidere et seminar med titlen ”Values of Genetic Resources” med nordisk og international deltagelse.

Kyst- og landsbyudvikling

Samarbejdet har støttet bæredygtig udvikling af kyst og landsbyer i Norden. Flere af Ministerrådets aktiviteter inden for de andre indsatsområder bidrager med væsentlige komponenter inden for kyst og landsbyudvikling. Som eksempel skal nævnes de fiskeripolitiske aktiviteter som har et klart kystudviklingsperspektiv samt

Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug aktiviteterne inden for NNM II som satser på udnyttelse af lokale råvarer og lokal madkultur og tradition.

Velfærd, levnedsmidler og sundhed

Samarbejdet har medvirket til udvikling af den nordiske velfærdsmodel med hoved-vægt på ernæring og fysisk aktivitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd samt dyrebeskyttelse.

MR-FJLS’ bidrag til udvikling af den nordiske velfærdsmodel var i 2011 koncentreret omkring benchmarking af kontrolsystemer.

Endvidere fortsatte den omfattende revision af de nordiske næringsanbefalinger, der vil udkomme i 2012.

Fødevaresikkerhed og dyresundhed var også i fokus med gennemførelse af den årlige tilsynskonference og det veterinære beredskab.

Internationalt samarbejde

Samarbejdet har bidraget til at Norden har været synlig og medvirket i internatio-nale processer.

MR-FJLS’ internationale engagement kom til udtryk i forhold til flere forskellig-artede aktiviteter.

Ministerrådets sektorer var også aktive i projekter inden for område 9 i Østersø-strategien. FJLS bidrog aktivt med at etablere netværk og samarbejdsrelationer inden for skovforskningen, arbejdet med genetiske ressourcer og veterinært beredskab. I regi af Østersøstrategien fokuseres på flere øvrige områder med relevans for FJLS, hvilket betyder, at mulighederne og relevansen for input fra MR-FJLS til stadighed vurderes.

 %XGJHW %XGJHW 'LIIHUHQFH     6XP05)-/6 7'..      Projektmidler 2.369 2.327 42 1,8% 3-6420-2 Ny nordisk mad 2.369 2.327 42 1,8% Fiskeri 6.240 6.130 110 1,8% 3-6610-1 Projektmedel - Fiskeri 6.240 6.130 110 1,8%

Jord- och skovbrug 27.358 26.563 795 3,0%

Projektmidler - jordbrug 1.196 1.174 22 1,9%

3-6510-1 Projektmidler Jordbrug 372 365 7 1,9% 3-6520-2

Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning

(NKJ) 824 809 15 1,9%

Institutioner - jordbrug 20.256 19.587 669 3,4%

3-6585-3 Nordisk Genressource Center (NordGen) 20.256 19.587 669 3,4%

Projektmidler - skovbrug 5.906 5.802 104 1,8%

3-6581-2 Samnordisk skogsforskning (SNS) 5.599 5.413 186 3,4%

Levnedsmidler 5.631 5.531 100 1,8%

3-6810-1 Projektmedel - Levnedsmidler 5.080 3.877 1.203 31,0% 3-6820-1 Forskning - levnedsmidler 0 1.113 -1.113 -100,0% 3-6830-1

Nordisk handlingsplan for bedre helse og

livskvalitet 551 541 10 - 2SGHOWSnNDWHJRULHU     Projektmidler 12.550 12.415 30,2% 30,6% Programlignende aktiviteter 8.792 8.549 21,1% 21,1% Institutioner 20.256 19.587 48,7% 48,3% 3-6420-2 Ny nordisk mad 9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9 '.. 2.369.000 2.327.000 3.186.000 86% Styregruppen for Ny Nordisk Mad

)RUPnO Ny Nordisk Mad er en konkret værdiskabende og innovativ satsning i tråd med

Nordisk Ministerråds vision, ”Norden som global vinderregion”. Arbejdet med Ny Nordisk Mad er forankret inden for MR-FJLS, men har et tværsektorielt sigte, og involverer et tæt samarbejde med KreaNord og det nordiske kultursamarbejde. Til programmet er etableret en programorganisation.

3ULRULWHULQJHUL 



Prioriteringer for programmet for 2013, fastlægges ultimo 2012, men følger af rammeprogrammet for Ny Nordisk Mad II 2010–2014.

/HGHOVHRJ DGP  Planlagte udgifter 2013: 900.000 DKK Faktiske udgifter 2011: 900.000 DKK 6HNUHWDULDWV

IXQNWLRQ Jordbruksverket i Sverige

)LVNHUL 3-6610-1 Projektmedel - Fiskeri 9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9 '.. 6.240.000 6.130.000 6.022.000 93% EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug)

)RUPnO Formålet med midlerne er at understøtte politisk prioriterede aktiviteter, som fremmer bæredygtigt fiskeri og akvakultur samt fangst af marine pattedyr inden for rammerne af Rammeprogrammet for MR-FJLS samt formandskabsprogrammet for hvert år.

3ULRULWHULQJHUL 



Prioriteringerne i 2013 vil have deres udgangspunkt i målsætningerne i det nye Rammeprogram, men det svenske formandskabsprogram vil være toneangivende for de aktuelle aktiviteter i fiskerisamarbejdet i 2013.

Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug

Det forventes, at de pågående større substanstemaer i fiskerisamarbejdet fortsættes i 2013:

 x Fiskeriernes konkurrencekraft og rammebetingelser  x Udvikling af bæredygtig akvakultur

 x Udvikling af samarbejde med internationale organisationer

 x Kystsamfundsudvikling

 x Kystkultur

 x Klimaforandringernes påvirkning på hav og fiskeri  x Udnyttelse af marine pattedyr

x Udvikling af integreret havforvaltning

x Udvikling af økosystem- og flerartsforvaltning  /HGHOVHRJ DGP  Planlagte udgifter 2013: 250.000 DKK Faktiske udgifter 2011: 250.000 DKK 6HNUHWDULDWV

IXQNWLRQ Sekretariatsfunktionen i AG-Fisk varetages af DTU-Aqua, Hirthals

-RUGEUXJ

3-6510-1 Projektmidler Jordbrug

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9

'.. 372.000 365.000 759.000 93% EK-FJLS (Jordbrug)

)RUPnO Jordbrugsafdelingens midler anvendes til at understøtte afdelingens aktiviteter i relation til at føre rammeprogrammets målsætninger ud i livet. Dette gøres primært ved at understøtte de policyrettede aktiviteter i regi af embedsmandskomitéen og gennemførelse af formandskabsprogrammet.

3ULRULWHULQJHUL 



Prioriteringerne for 2013 følger rammeprogrammet for MR-FJLS og det svenske formandskabsprogram og der vil blandt andet komme fokus på den moderna landsbygd og nye lokalt baserede med globalt tilpassede løsninger, hvor entreprenører udvikler nye muligheder for at udvikle egne virksomheder og dermed den lokale økonomi. Der vil gennem fokus på den moderna landsbygd blive prioriteret inden for følgende områder:

 x Jordbrugets konkurrencekraft

 x Miljø- og klimaspørgsmål i relation til jordbruget

 x Genressourcespørgsmål

3-6520-2 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ)

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9

'.. 824.000 809.000 795.000 100% NKJ

)RUPnO Nordiskt Kontaktorgan for Jordbruksforskning (NKJ) er rådgivende til Nordisk

Ministerråd i forskningspolitiske spørgsmål, når det gælder jordbrugs- og levnedsmiddelforskningen. NKJ fungerer desuden som kontaktorgan mellem

nationale forskningsråd. NKJ fremmer forskningspolitiske spørgsmål, som gavner jordbrugs- og levnedsmiddelsektorerne i Norden og koordinerer en vis

forskningsvirksomhed som finansieres nationalt.

3ULRULWHULQJHUL 



NKJs prioriteringer for 2013 er fastlagt i strategien for NKJ 2011-14. En vigtig prioritet for arbejdet er, at udvikle NKJs rolle i forhold til det politiske arbejde inden for EK-FJLS (Jordbrug) og EK-FJLS (Livs) og at placere NKJ i relation til de nye forskningslandskaber nationalt, nordisk og europæisk.

/HGHOVHRJ DGP  Planlagte udgifter 2013: 500.000 DKK Faktiske udgifter 2011: 500.000 DKK 6HNUHWDULDWV

IXQNWLRQ Sekretariatsudgifterne finansieres ved nationale kontingentbidrag. Bidraget på 795.000 DKK anvendes til konkrete policyorienterede aktiviteter.

Sekretariatsfunktionen for NKJ varetages af NordForsk. 3-6585-3 Nordisk Genressource Center (NordGen)

9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 105),1 %8'',63$9

6(. 24.114.000 23.887.000 18.605.000 55% NordGen

02'69$5(5 '..

20.256.000 19.587.000 14.140.000

)RUPnO NordGen skal fremme fælles forvaltning af genetiske ressourcer i Norden og på den måde bidrage til fødevaresikkerhed og erhvervsudviklingen. NordGen skal videre påvirke Norden og det internationale samfund til bæredygtige, retfærdige og transparente løsninger for brug og bevaring af genetiske ressourcer.

3ULRULWHULQJHUL 



Efter gældende kontrakt mellem NMRS og NordGen er prioriteterne for institutionen i perioden 2012-2014 fastlagt. NordGens to kerneopgave er at sikre bevaring af genetiske ressourcer relevant for mad og landbrug og at bidrage til bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer relevant for mad og landbrug.

.RQWUDNW SHULRGH  2102-2014 .RQWUDNW VWDWXV  Opfyldt. ‘NRQRPL

 NordGen følger banen med den langsigtigede økonomiske udvikling.

/HGHOVHRJ DGP  Planlagte udgifter (2013): 4.770.000 DKK Faktiske udgifter (2011) : 3.843.000 DKK 

Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug 6NRYEUXJ 3-6310-1 Projektmidler Skovbrug 9$/87$ %8'*(7 %8'*(7 %8'*(7 ',63%8' %8'',63$9 '.. 307.000 389.000 782.000 100% EK-FJLS (Skovbrug)

)RUPnO Skovbrugsafdelingens projektmidler anvendes til at understøtte afdelingens

In document Planer och budget 2013 (Page 51-71)

Related documents