I alle de nordiske lande lægges der vægt på aktivering. Aldersgrænsen for iværksættelse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Finland og 16 år i Island. I Norge og Sverige varierer aldersgrænsen, af-hængigt af foranstaltningen.
I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har gennemført en er-hvervskompetencegivende uddannelse, har ret og pligt til senest efter 6 må-neders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måmå-neders va-righed. Tilbuddet kan kombineres med andre former for vejledning og op-kvalificering eller med virksomhedspraktik. Ydelsen under tilbuddet svarer til halvdelen af dagpengene. Øvrige ledige dagpengemodtagere under 25 år og dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år har senest efter 6 måneders le-dighed ret og pligt til aktiveringstilbud i form af uddannelse, vejleding og opkvalificering, virksomhedspraktik eller jobtræning.
Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år har senest efter 1 års le-dighed ret og pligt til aktivering i form af uddannelse, jobtræning mv. Ende-lig har ledige dagpengemodtagere fyldt 60 år ret og pEnde-ligt til aktiveringstilbud senest efter 6 måneders ledighed. Alle dagpengemodtagere har endvidere ret og pligt til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget offentlige forsørgel-sesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af det første aktiverings-tilbud.
Aktivering tidligt i dagpengeperioden er behovsorienteret og fleksibel, dels målrettet mod grupper som risikerer at blive langtidsledige og dels som forebyggelse mod mangel på kvalificeret arbejdskraft (flaskehalse).
Formålet med aktiveringen er primært at opkvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et aktiverings- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetencegivende uddan-nelse dog kun i 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneder på kontanthjælp. Alle kon-tanthjælpsmodtagere, bortset fra personer fyldt 30 år, der ikke alene modtager hjælp på grund af ledighed, har desuden ret og pligt til et nyt aktiveringstil-bud, når de har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter afslutning af det før-ste aktiveringstilbud.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
På Færøerne har der ikke været aktivering siden midten af 90’erne, hvor arbejdsløsheden var over 12 pct.
I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtids-ledige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarke-det. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt reducere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden le-dige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilbyder er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannelser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.
I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, gået over til at yde tilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kommunale beskæfti-gelsesforanstaltninger.
I Norge har der i løbet af 1990erne været en øget opslutning omkring den aktive arbejdsmarkedspolitik. Der har dog det i de senere år været en ændring i brugen af virkemidlerne i arbejdsformidlingen ved at der i større grad end tidligere er rettet ind mod den gruppe som er mest udsat på arbejdsmarkedet og som har det største behov for bistand. I den første del af ledighedsfasen fo-kuseres der på egen-aktivering og motivering for arbejde. Hvis dette alene ikke virker, vil arbejdssøgende som har behov for en mere omfattende hjælp få til-bud om individuel opfølgning og vejledning i jobsøgning. Først efter en ledig-hedsperiode op til 6 måneder vil der som hovedregel kunne blive givet tilbud om arbejdsmarkedstiltag. Gennem jobtræning og kvalificering vil den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet styrkes. Niveauet og sammensætningen af ar-bejdsmarkedstiltagene tilpasses situationen på arbejdsmarkedet. I 2003 blev der etableret ca. 13.700 tiltags-pladser for ordinære arbejdssøgere. Grupper med særlige vanskeligheder på arbejdsmarkedet så som langtidsledige, ind-vandre og unge bliver prioriteret til tiltags-pladserne.
I Sverige er arbejds- og kompetencelinien hovedhjørnestenen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke
di-Der findes en aktivitetsgaranti der retter sig mod den der er eller risikerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med aktivitetsgarantien er at væsentligt forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regulært job på arbejdsmar-kedet. Indenfor garantien udarbejdes der individuelle handlingsplaner der specificerer hvilke foranstaltninger som arbejdsformidlingen kan tilbyde samt hvad der kræves af deltagerne.
Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vej-ledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøv-ning, praktisk arbejdsorientering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
De konjunkturafhængige programmer og indsatser der tilbydes omfatter bl.a. arbejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte ar-bejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere for arbejdsgiverne at ansætte personer med en passende arbejdskompetence. Desuden findes der praktikordninger som skal give erhvervsorientering, praktik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejds-formidlingen. Som et supplement til de ordinære arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er der indrettet et edb-/aktivitetscenter for arbejdsløse, med henblik på at lære dem at arbejde med informationsteknologi. Unge arbejds-løse under 20 år kan komme i praktik i en kommunal virksomhed. Kommu-nerne kan også tilbyde arbejdsløse unge i alderen 20-24 år et aktiverings-program, den såkaldte ungdomsgaranti. Aktiveringsprogrammet skal være individuelt tilpasset og indeholde uddannelse eller praktik eller en kombina-tion af dette.
Derudover gives der tilskud til arbejdsgivere hvor tilskuddet har det for-mål at stimulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvis dækker arbejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har behov for en udvidet introduktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er ar-bejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed.
For personer med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Tabel 5.7 Antal aktiverede i 1995-2003 Antal aktiverede i løbet af året Antal aktiverede på opgørelsestidspunktet/ gennemsnitligt antal aktiverede Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet
I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 1995 258.392 52.214 110.935 16.030 4,0 3,4 I alt 2000 221.534 34.828 87.239 10.507 3,2 2,6 I alt 2002 218.252 34.126 86.953 9.753 3,1 2,6 I alt 2003 222.033 34.347 74.624 9.159 2,7 2,5 Heraf: - Støttet beskæftigelse 85.878 16.879 32.096 4.627 1,2 1,3 - Uddannelse 91.685 6.986 28.553 1.630 1,0 0,4 - Andet 90.377 17.935 13.975 2.902 0,5 0,8 Finland I alt 1995 285.575 82.217 103.667 25.973 4,2 9,9 I alt 2000 226.077 62.748 83.660 18.873 3,2 5,6 I alt 2002 195.524 50.704 74.086 15.266 2,8 4,7 I alt 2003 208.969 52.695 80.377 16.013 3,1 5,0 Heraf: - Støttet beskæftigelse 92.696 12.617 36.532 4.505 1,4 1,4 - Uddannelse 62.289 9.298 29.898 4.394 1,2 1,4 - Andet 53.984 30.780 13.947 7.114 0,5 2,2 Island I alt 1995 .. .. .. .. .. .. I alt 2000 3.811 764 .. .. 2,4 2,6 I alt 2002 4.992 919 .. .. 3,1 3,5 I alt 2003 7.913 1.443 .. .. 4,9 5,3 Heraf: - Støttet beskæftigelse 447 183 .. .. 0,3 0,7 - Uddannelse 4.958 937 .. .. 3,1 3,4 - Andet 2.508 422 .. .. 1,5 1,6 Norge I alt 1995 .. .. 42.145 16.482 1,9 5,6 I alt 2000 .. .. 11.439 3.520 0,5 1,1 I alt 2002 37.706 .. 9.285 3.193 0,4 1,0 I alt 2003 56.206 .. 14.309 4.706 0,6 1,5 Heraf: - Støttet beskæftigelse 8.754 .. 2.665 .. 0,1 .. - Uddannelse 33.788 .. 6.042 .. 0,3 .. - Andet 18.402 .. 5.602 .. 0,2 .. Sverige I alt 1995 781.000 .. 275.100 .. 6,1 .. I alt 2000 470.970 .. 166.159 .. 3,8 .. I alt 2002 526.339 .. 194.733 .. 4,4 .. I alt 2003 395.088 .. 151.554 .. 3,4 .. Heraf: - Støttet beskæftigelse 132.930 .. 81.802 .. 1,8 .. - Uddannelse 201.976 .. 48.548 .. 1,1 ..