• No results found

Pasning af børn med kortvarig sygdom

I alle nordiske lande har forældre i et vist omfang mulighed for at blive hjemme for at passe et sygt barn. I Norge og Sverige er dette reguleret ved lov, i de øvrige lande efter overenskomst. I Danmark, på Færøerne, i Island og Finland er det kun det offentlige og dele af det private arbejdsmarked, at det er reguleret efter overenskomst.

For størstedelen af det private arbejdsmarked ydes der ikke kompensation ved pasning af syge børn.

I alle landene gælder det, at forældrene selv vælger, om det er moderen eller faderen, som skal blive hjemme for at passe barnet. I Sverige er det og-så muligt, at man overlader det til en anden forsikret person end forældrene at holde fri for at passe et sygt barn og modtage dagpenge. I Norge har enli-ge forsørenli-gere ret til 20 daenli-ges fravær og par har ret til 10 daenli-ges fravær hver for at passe et sygt barn.

For så vidt angår længden af den periode, hvori man har ret til at blive hjemme for at passe et sygt barn, er ordningen mest generøs i Sverige med 60 dage pr. år pr. barn og mindst i Danmark Færøerne og Island.

I Danmark, Færøerne, Finland og Island gives der til gengæld fuld løn-kompensation ved pasning af børn med kortvarig sygdom. I Norge gives der en ydelse, som svarer til sygedagpengebeløbet, mens der i Sverige gives en kompensation svarende til 80 pct. af arbejdsindkomsten.

I alle landene er der desuden særlige regler for pasning af kronisk eller al-vorligt syge børn. Disse regler belyses nærmere i Kapitel 7.

Børnetilskud

I alle fem lande ydes der tilskud til børn. Ydelserne er skattefrie og uafhæn-gige af forældrenes indkomst, dog ikke i Island hvor børnetilskuddet er ind-komstprøvet. I Island betales der fra 2001 dog et fast beløb uafhængig af indkomsten som et ekstra tillæg for alle børn under 7 år. I Danmark og Nor-ge gives ydelsen indtil barnet er fyldt 18 år, i Finland indtil barnet er fyldt 17 år og i Island og Sverige indtil barnet er fyldt 16 år - dog 20 år hvis bar-net er under uddannelse. I alle landene er det staten, der finansierer børne-tilskuddet.

Tabel 4.7 Regelgrundlaget for børnetilskuddet 2003

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige Er børnetilskuddet

indkomstreguleret Nej1) Nej Nej Ja Nej Nej Er børnetilskuddet skattefrit Ja Ja Ja Ja Ja Ja Gives der samme tilskud

for børn i alle aldersklasser Nej Ja Ja Nej Ja2) Ja Gives der tillæg

når der er flere børn Nej Nej Ja Ja Nej Ja Gives der ekstra

børnetilskud til enlige Ja Nej Ja Ja Ja Nej 1 Det særlige børnetilskud, der ydes når en eller begge barnets forældre modtager

førtidspen-sion, som er tilkendt før 1. januar 2003, eller folkepenførtidspen-sion, er dog indkomstreguleret. Det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende er ligeledes indkomstreguleret.

2 Frem til 1. august 2003 blev der ikke givet samme tilskud til børn i alle aldersklasser. Efter 1. august 2003 gives det samme tilskud idet tillægget for børn mellem 1 og 3 år er faldet bort. Småbørnstillægget til enlige forsørgere med børn i alderen 0-3 år er opretholdt.

I Danmark og Island er børnefamilieydelsen større for børn i alderen 0-6 år end for børn over 6 år. I Danmark er ydelsen desuden større for de 0-2-årige end for de 3-6-årige.

I Norge blev der frem til 1. august givet et tillæg for 1-3-årige børn. Der gives tillæg for børn bosat i Finnmark og i visse kommuner i Troms fylke.

I alle landene på nær Færøerne og Sverige gives der særlige børnetilskud til enlige forsørgere, således at ydelsen pr. barn er højere for enlige end for parfamilier. I Danmark, Finland og Norge gives der desuden et ekstra bør-netilskud til enlige forsørgere. I Norge findes også et ekstra småbørnstillæg til enlige forsørgere som har børn i alderen 0-3 år, og opfylder vilkårene for ret til udvidet børnetilskud efter barnetrygdloven og fuld overgangsydelse efter folketrygdloven. Tillægget gives pr. enlig forsørger. Det ekstra små-børnstillæg udgør 7.884 NOK pr. år.

I Danmark blev det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere sat ned fra og med 2000 samtidig med, at underholdsbidraget fra den af forældrene, der ikke har barnet hos sig, blev sat tilsvarende op.

I Finland forøges børnetilskuddet pr. barn for hvert barn der er i familien. I Sverige gives der flerbarnstillæg til familier med tre eller flere børn. I Danmark ydes der endvidere særlige børnetilskud, hvis en af barnets for-ældre er alderspensionist, eller modtager førtidspension, som er tilkendt før 1. januar 2003, hvis en af barnets forældre er døde, eller hvis faderskabet til bar-net ikke er fastslået. Det særlige børbar-netilskud til børn af pensionister reguleres i forhold til indkomsten. Der er endvidere fra 2001 indført et nyt indkomstaf-

Tabel 4.8 Børnetilskuddets årlige størrelse pr. december 2003

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige DKK1) DKK EUR ISK2) NOK3) SEK4)

Par med: 1 barn 11.700 9.266 1.080 35.422 11.664 11.400 2 børn 22.600 18.532 2.406 35.422 23.328 22.800 3 børn 33.900 27.798 3.978 41.045 34.992 37.248 Enlig med: 1 barn 19.848 9.266 1.483 198.718 23.328 11.400 2 børn 35.588 18.532 3.212 354.852 34.992 22.800 3 børn 51.328 27.798 5.188 535.643 46.656 37.248 Gennemsnitligt beløb pr.

barn med børnetilskud 11.966 9.266 1.301 76.357 13.783 12.078 Gennemsnitligt beløb

pr. barn med

børne-tilskud i KKP-Euro 1.203 931 1.075 672 1.238 1.108 1 Der er regnet med en børnefamilieydelse for de 3-6-årige på 2.925 DKK pr. kvartal til

så-vel enlige som par. Ydelsen for de 0-2-årige udgjorde 3.225 DKK pr. kvartal og for de 7-17-årige 2.300 DKK pr. kvartal.

2 I Island er børnetilskuddet reguleret både efter hvor mange børn der er i familien og i for-hold til indkomsten. Det maksimale tilskud til et par med et barn i alderen 0-16 år er 120.284 ISK og til enlige 200.281 ISK. For hvert barn, ud over det første, betales maksi-malt 143.135 ISK til samboende og 205.448 ISK til enlige. Desuden betales der et ikke indkomstprøvet tillæg på 35.422 ISK for børn i alderen 0-6 år. Hvis et pars årsindtægt ( i 2002) er over 1.408.916 ISK og en enligs årsindtægt er over 704.459 ISK sker der en re-duktion i tilskuddet med 3 pct. af den løn der overstiger maksimumsbeløbet for et barn, 7 pct. for to børn og 9 pct. for tre eller flere børn. I tabellen er der regnet med et barn under 7 år i hvert tilfælde og den gennemsnitlige årsindtægt for par med børn og enlige med børn. Det gennemsnitlige beløb er for alle børn i alderen 0-16 år.

3 I det gennemsnitlige beløb er medregnet småbørnstillæg og Nordnorgetillæg.

4 Det gennemsnitlige beløb pr. barn er beregnet ved at sammentælle de udbetalte beløb til børnetilskud, flerbørnstillæg og forlænget periode med børnetilskud i 2003, divideret med antal børn med børnetilskud og antal børn med forlænget periode med børnetilskud i de-cember 2003.

hængigt børnetilskud til uddannelsessøgende. I Island ydes der en ikke ind-komstreguleret ydelse i form af fædre- og mødreløn til enker og enkemænd, ugifte og til familier med to eller flere børn. Hvis forældrene er alders- eller førtidspensionister, udbetales ydelsen som et tillæg til pensionen. Beløbet er skattefrit og uafhængigt af indkomstens størrelse. På Færøerne ydes tilskud-det i form af en nedsættelse i skatten. Personer med en meget lav eller ingen skatteindtægt får tilskuddet udbetalt.