Det er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgere ved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte arbejds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved
kollektive aftaler. I alle landene findes der også private pensionsopsparinger, men disse er ikke medtaget i denne rapport.
Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske statistik hvor grund- og tillægspension omtales samlet som den første søjle i pensionssystemer og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og Island samt den garanterede mindstepension i Finland, Norge og Sverige under et. Ligeledes behandles tillægspensionerne og arbejdspensionerne under et.
I Danmark og Island kan den lovfæstede grundpension falde bort hvis den pågældende har andre indkomster over et vist niveau, i Danmark dog kun i form af arbejdsindkomst for alderspensionister.
På Færøerne kan den lovfæstede grundpension falde bort for
invalidepensionister som følge af andre indkomster, mens alle over 67 år er garanteret lovfæstet grundpension uanset anden indkomst. Personer, der bor på plejehjem, modtager dog en særlig nedsat pension til dækning af særlige behov. I Finland og Sverige er der vedtaget reformer der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
Den finske reform er gennemført mens den svenske reform pågår. I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De
per-soner der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægspensi-on/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssystemerne opbygget vidt forskelligt.
I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet 80 pct. af pensionsudgifterne stammer fra arbejdspensionerne.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindste pension. For at modtage pension ud over dette må man gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Færøerne, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland. I Danmark er tillægspensionen alene afhængig af bidragsperiodens længde og beskæftigelsens omfang, mens den i de øvrige lande er afhængig af indtjeningstid og arbejdsindkomstens størrelse.
I Finland er folkepensionen afhængig af arbejdspensionens og supplerende pensioners størrelse. Der gives ikke grundpension hvis arbejdspensionen overstiger ca. 1.011 EUR pr. måned.
Indkomsterstattende ydelser, som ikke er pensioner, er pensionsgivende i nogle lande i forhold til tillægspension/arbejdspension, og i andre kun i visse tilfælde.
I Danmark indtægtsreguleres/indkomstprøves folkepensionens grundbeløb på grundlag af egen arbejdsindkomst.
Folkepensionister og førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspensionen før 1. januar 2003, kan få udbetalt pensionstillæg og personlige tillæg, som begge indtægtsreguleres i forhold til husstandens indtægt. Den samlede grundydelse, som ydes til førtidspensionister indtægtsreguleres i forhold til husstandens indtægt, dog med den begrænsning, at en ægtefælle eller samlevers indtægt kun bidrager til en aftrapning af pensionen ned til et vist niveau. Det særlige børnetilskud og boligstøtte til pensionister indtægtsreguleres også efter husstandens indtægt. Diverse tillæg til funktionshæmmede indkomstprøves ikke.
Tabel 7.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20031)
Danmark Færøerne2) Finland Island3) Norge3) Sverige Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepensio n Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i det danske rige i mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægs- pension/ arbejdspension Lønmodtagere . Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Supplerende pensioner Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemæn d) Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemæn d) - - Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemæn d) - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler - - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler Private kollektive aftaler Private kollektive aftaler - - - Private kollektive aftaler
1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiske lande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skal have været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år. Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået
socialforsikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet. Reglerne for tillægspension i Danmark gælder kun alderspensionister.
2 På Færøerne finansieres og administreres tillægspensionssystemet af parterne på
arbejdsmarkedet, men denne del af pensionen er solidarisk, og alle over 67 år får udbetalt det samme beløb. I Princippet har det samme virkning som folkepensionens grundbeløb og derfor behandles den i denne publikation som en grundpension og benævnes særlig grundpension
Tabel 7.3 Tillæg til grundpensionen/garanteret mindstepension 2003
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Børnetillæg Nej/Ja1) Ja Ja Ja Ja Nej8)
- Indkomstprøvet? Nej /Ja2) Nej Nej Nej Ja - - Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Ja -
Tillæg til personer, som kun oppebærer grund-pension/garanteret mindstepension Ja/Nej3) Ja .5) Ja Ja Nej - Indkomstprøvet? Ja Ja .5) Ja Ja Ja7) - Skattepligtigt? Ja Nej .5) Ja Ja Ja Boligtilskud Ja4) Nej Ja Nej6) Ja Ja - Indkomstprøvet? Ja - Ja Ja Ja Ja - Skattepligtigt? Nej - Nej Ja Nej Nej
Ægtefælletillæg hvis kun den ene ægtefælle oppebærer pension
Nej Nej Nej Nej Ja Nej
- Indkomstprøvet? - - - - Ja - - Skattepligtigt? - - - - Ja -
Hustru-/ægtefælletillæg Nej Nej Nej Nej Nej Nej8)
Hjælpe- eller plejetillæg til funktionshæmmede
Ja Ja Ja Ja7)
Ja Ja - Indkomstprøvet? Nej Nej Nej Ja Nej Nej - Skattepligtigt? Nej Nej Nej Ja Nej Nej 1 Forældre, der er alderspensionister, eller som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar
2003, er berettiget til ordinært og særligt børnetilskud. Førtidspensionister efter de nye regler fra 2003 er kun berettiget til udbetaling af børnetilskud, hvis de er eneforsørgere (i lighed med alle andre borgere).
2 Det ordinære børnetilskud er ikke indkomstreguleret, mens det særlige børnetilskud er indkomstreguleret.
3 Alderspensionister samt personer, som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 kan få udbetalt et pensionstillæg til grundpensionen. Førtidspension efter de nye regler fra 2003 består af ét samlet beløb, som indtægtsreguleres og er skattepligtigt.
4 Til pensionister kan der gives en boligydelse afhængigt af indtægt og boligens størrelse. Ydelsen er ikke en del af pensionen.
5 Folkepensionen er fuldstændig afhængig af arbejdspensionen. Der er garanteret et
minimumsbeløb til de som enten har en lille eller ingen arbejdspension. Grundpensionen er skattepligtig.
6 Der findes særlige pensionstillæg, som ikke er knyttet direkte til boligudgifter, men de gives i reglen til pensionister, der har høje boligudgifter og bor alene.
7 Gives i reglen til alle pensionister.
8 Siden 1990 er der ikke givet nye børnetillæg og børnetillægget vil være helt afviklet år 2005. Hustrutillægget har gradvist været under afvikling siden 1990 og gives kun i særlige tilfælde efter overgangsbestemmelser.
På Færøerne er der ingen indtægtsregulering af folkepensionens grundbe-løb, mens førtidspensionens grundbeløb indtægtsreguleres i forhold til per-sonlig indkomst. Dette er også gældende for pensionstillæg og særligt tillæg til alderspensionister. Andre personlige tillæg er ikke indtægtsreguleret.
I Finland er folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen. Den fulde folkepension garanterer et minimumsbeløb for personer der kun har en lille eller slet ingen arbejdspension. Grundpensionen udbetales hvis
arbejdspensionen ikke overstiger 1.011 EUR pr. måned. Andre indtægter (ud over pensioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Boligstøtten til pensionister er i det store og hele afhængig af pensionsmodtagerens og ægtefællens indkomst. Værdien af pensionsmodtagerens og ægtefællens bolig medregnes dog ikke hvis de bor i et hus de selv ejer.
Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer som modtager grundpension (se Tabel 7.3.) Der betales dog et sådant tillæg til frontveteraner som modtager en lille eller slet igen arbejdspension. Det ekstra fronttillæg påvirkes af samme pensionsindtægter som
grundpensionen. Alle frontveteraner der deltog i krigen 1939-1944 eller i 1918 er berettiget til fronttillægget. Personer med fronttillæg var i 2003 113.924. I Island reguleres grundbeløbet for alders- og førtidspensionister både i forhold til egen arbejdsindkomst og halvdelen af husstandens
kapitalindkomst. Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget som også reguleres i forhold til egen arbejdspension samt ægtefællens indtægter. Fra og med 2001 er det kun 60 pct. af førtidspensionistens egne indtægter der skal tages med i reguleringen. Målsætningen er at flere
førtidspensionister skal deltage i arbejdslivet. Pensionstillægget falder helt bort over en vis indkomstgrænse.
I Norge indkomstprøves alderspensionen i forhold til arbejdsindkomsten for pensionister i alderen 67-70 år. Indtægtsprøvningen ophører når
pensionisten fylder 70 år. Førtidspensionen indkomstprøves også i forhold til arbejdsindkomster over et vist niveau. For alle pensionister fastsættes grundpensionen i forhold til civilstand og ægtefællens arbejds- og kapitalindkomst.
Ægtefæller og samboende sidestilles efter et sæt regler.
I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. Tillægget til personer med lav ATP er kun indkomstprøvet i forhold til ATP. I forhold til en ny lov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de der er bosat i Sverige og har en ydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension. Særlig efterlevendepension eller hustrutillæg. Selv de der har en pension eller en invaliditetsydelse fra et andet EU land kan få boligydelse.