I Danmark er der fra 1. marts 2000 indført et nyt behovsafhængigt tilskudssystem, hvor tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug af tilskudsberettiget medicin. I 2003 ydes der ikke tilskud til
medicinforbrug under 540 DKK om året, hvorefter tilskuddet gradvist øges til at udgøre 85 pct. af udgifterne over 3.045 DKK om året. Egenbetalingen kan højst udgøre 3.925 DKK om året.
På Færøerne kan der ydes støtte til medicin til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed. Der ydes ikke støtte til udgifter under 400 DKK pr. kvartal, hvorefter støtten udgør 100 pct. af udgifterne.
Vedrørende pensionister er egenbetalingen dog indtægtsreguleret. I Finland findes der et såkaldt udgiftsloft på 590 EUR i det kommunale social- og sundhedsvæsen. Når loftet overskrides er behandlingen uden egenbetaling. Udgiftsloftet gælder lægebehandling i den primære sektor ved helsecentrene, fysioterapi, behandlingsforløb, besøg i ambulatorium,
dagkirurgi samt korttidsophold på institutioner indenfor social- og sundhedsvæsenet. Udgifterne til transport i forbindelse med behandling betales fuldt ud hvis udgifterne overstiger 157 EUR pr. år.
personer i alderen 18-66 år og 6.000 ISK for børn under 18 år. For pensioni-ster 67-69 år med fuld grundpension, pensionipensioni-ster 70 år og ældre samt før-tidspensionister og personer, som har været arbejdsløse i mere end 6 måneder er den maksimale egenbetaling 4.500 ISK. Når patienten har nået udgiftslof-tet betaler man kun en tredjedel af satserne. Der findes desuden særlige beta-lingsregler for fysioterapi, ergoterapi samt anden terapeutisk behandling.
I Norge var den maksimale egenbetaling for lægehjælp, psykologhjælp og rejseudgifter i forbindelse med undersøgelse og behandling samt lægemidler 1.350 NOK i 2003. Udgifter derudover dækkes af staten. Folketrygden afholdte i 2003 ca. 57 pct. af de samlede udgifter til lægemidler.
I Sverige findes der dels en maksimal egenbetaling pr. år for almindelig lægebehandling, fysioterapi m.v. på 900 SEK og en anden maksimal egenbetaling for medicin på 1.800 SEK.
Hvis en eller begge forældre tilsammen har flere børn under 18 år, er børnene fritaget for egenbetaling såfremt lægemiddelkøbet til dem samlet overstiger det fastlagte maksimum for egenbetaling. For den kommunale omsorg findes der ingen statslige regler for maksimal egenbetaling.
Lægebehandling m.v.
I Danmark er lægebehandling og hjemmesygepleje gratis. En lille gruppe med frit lægevalg betaler dog selv et mindre beløb for lægebehandling. I de øvrige nordiske lande betaler patienterne selv et beløb for behandlingen.
På Færøerne er lægebehandling og hjemmesygepleje gratis.
I Finland udgør beløbet maksimalt 22 EUR pr. år eller 11 EUR for de første tre gange for den ambulante behandling i det primære
sundhedsvæsen. For midlertidig hjemmesygepleje betales der 11 EUR pr. besøg af en læge og af en sygeplejerske 7 EUR pr. besøg. For kontinuerlig pasning i hjemmet betales der et beløb, som dels er afhængig af pasningens omfang og dels af den pågældendes økonomiske situation.
I Island varierer betalingen for lægebesøg. Som hovedregel betaler børn og pensionister kun 1/3 af den normale egenbetaling. For besøg hos specialist varierer egenbetalingen normalt fra 2.820 til 18.000 ISK og for børn og pensionister fra 1.127 til 18.000 ISK. For besøg i det primære sundhedsvæsen betales der normalt 500 ISK og børn og pensionister betaler 250 ISK. Hjemmesygeplejen er gratis.
I Norge varierer egenbetalingen ved lægebesøg. Ved konsultation hos almen-praktiserende læger og ved besøg hos lægevagten i dagtimerne er egenbetalingen 117 NOK, mens den er 220 NOK ved behandling hos en specialist. For konsultation uden for dagtimerne er egenbetalingen 185 NOK hos lægevagten. Der er ingen egenbetaling for hjemmesygepleje.
I Sverige varierer egenbetalingen mellem landstingene fra 0 SEK til 250 SEK. For lægebehandling og for besøg hos en fysioterapeut, psykolog, kiropraktor m.v. varierer egenbetalingen fra 50 SEK til 250 SEK. Normalt er egenbetalingen ved besøg hos en specialist dyrest (fra 150-250 SEK) men besøg i almen praksis koster mellem 100 SEK og 150 SEK.
Tandbehandling
I alle landene er tandbehandling for børn og unge enten helt eller delvis gratis. Den øvrige del af befolkning betaler enten selv alle udgifter til behandling, eller de får refunderet en mindre del af dem.
I Danmark udgjorde patienternes egenbetaling i 2003 ca. 62 pct. af de samlede udgifter, inkl. udgifterne til den kommunale børne- og
ungdomstandpleje, der er gratis.
På Færøerne udgjorte patienternes egenbetaling ca. 55 pct. af de samlede udgifter ekskl. Børne- og ungdomstandpleje, der er gratis.
I Finland udgjorde de voksnes egenbetaling i den kommunale tandpleje 23 pct. af udgifterne. Behandling af børn under 18 år er gratis.
Sygeforsikringen yder refusion til den private tandbehandling. I gennemsnit udgjorde patienternes egenbetaling 63 pct. af udgifterne.
I Island får personer over 67 år samt handicappede refunderet mellem 50 og 100 pct. af udgifterne, afhængigt af deres indkomst. Børn under 18 år får refunderet mellem 60 og 65 pct. af udgifterne.
I Norge betaler voksne normalt selv for tandbehandling. Unge under 18 år samt visse andre grupper som ældre, langtidssyge og funktionshæmmede får behandling uden egenbetaling.
I Sverige får alle 20 år og ældre et tilskud fra
tandbehandlingsforsikringen. I 2003 udgjorde dette tilskud 15 pct. af de samlede udgifter. Ældre og funktionshæmmede som er omfattet
landstingenes behandlingstilbud, betaler det samme som for anden ambulant behandling. I løbet af et år kan det højest udgøre 900 SEK for læge- og tandbehandling, hvorefter øvrig behandling er uden egenbetaling.
Medicin
I Danmark udgjorde patienternes andel af medicinudgifterne, inkl.
håndkøbsmedicin, ca. 40 pct. Sygesikringen (amterne) finansierede ca. 56 pct. og kommunerne de resterende 4 pct. af udgifterne.
I Finland udgjorde patienternes egenbetaling i gennemsnit 58 pct. af me-dicin med basisrefusion. For meme-dicin med særligt tilskud betalte patienterne 30 pct. eller 3 pct.
I Island betaler patienter selv for lægemidler der er udskrevet på recept et vist beløb op til et maksimum. Den beregnede egenbetaling for dette var 36,2 pct. i 2003. Men apotekerne har mulighed for at give en række rabatter, hvorfor den egentlige egenbetaling ikke kan opgøres.
I Norge var egenbetalingen for lægemidler med refusion i 2003 på 36 pct. af receptbeløbet op til 400 NOK per recept. Patienternes faktiske egenbetaling for lægemidler (inklusiv lægemidler uden refusion) var ca. 30,9 pct. i 2003.
I Sverige udgjorde egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin 22,5 pct. af de samlede lægemiddeludgifter.